Atuagagdliutit - 07.01.1997, Side 2

2
Nr. 01 • 1997
INUlAQATIGItTTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuagt@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
——J
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
-j
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertOK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion

Lauge Arlbjørn
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Taslilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87301900/87 301901
Ulloq tunnlussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
J
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivlk/Eskimo Pi
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
■J
GRØNLANDSPOSTEN
ISUMAKULUNNAK, PILLUARTT
DRONNING MARGRETHE-P PIKKORIFFI-
GALUGU torrallaqqippaa. Ukiortaami oqaaseqaatit
nuannersut uummammillu pisut, inuunitta ilunger-
sunarneranik eqqarsalersitsisut. Uparuartuinani
neriuutigalugulu ilungersorutta pitsanngorsinnaasoq
oqarluni. Suulluunniiimmi namminneq takkuttan-
ngillaat. Aalajangiisoqartariaqarpoq, arlaannik aala-
jangiigutta arlaat pinngitsoortariaqarparput, dron-
ning oqarpoq. Oqarportaaq iliuuserisagut akisus-
saaffigiinnamagit, iliuuseqarfiginngisagulli aamma
akisussaaffigisariaqarigut.
Dronning Margrethe amaavoq silatooq, tupin-
naannartumik eqqumaffigai nalillit annertuut qanoq
oqaatigissallugit aammalu sunniuteqarluartumik
sallaatsumillu qanoq saqqummiutissallugit.
Naalakkersuisunut siulittaasup Lars Emil Johan-
sen-ip ukiortaami oqaaseqarnermini Kalaallit Nu-
naanni inuuneq qaamasutut pilluarnartutullu saq-
qummiuterusuppaa. Nuannaartuussaagut isumallu-
arlutalu, imigassarlu inuiaqatigiinni ajornartorsiu-
taanerpaaq ingalassimassavarput. Kissaatigaa Ka-
laallit Nunaat nunatut pilluarfiusutut saqqimmiun-
neqassasoq, nuna tipaatsunnartulik Shangri La Nu-
narsuarmi ajortoqarfiunngitsoq, inuiaqatigiinni i-
ngerlalluarfiusoq, inunnit ilisimasalinnit ataqqine-
qartunit siuttuuffigineqartoq, innuttat nuannaartut
pitsaanerpaamik ingerlanissaannik eqqarsaatillit,
paarlattuanillu nunamik aqutsisunik soqutiginnitta-
riaqanngitsut.
Kalaallit tusagassiuutaat eqqarsaatigalugit Lars
Emil Johansen-ip toqqaannartumik oqaipoq, eqeer-
simaarpallaameq ajorsinnaasoq. - Aqutsisut nakku-
tiginissaat eqqumaffigissallugu demokratiimi pisa-
riaqarpoq, oqaaseqaammini nassuerpoq. Eqqumaf-
figinninnerli peqqissaartumik ingerlattariaqarpoq,
tusagassiuutillu kaammattorpai ingalassimaqqullu-
git, »ajortunimmi ujarlertuameq qaqutikkut inuiaqa-
tigiinnut iluaqutaasarpoq«.
ILUMUT ilumoorsinnaanerpa tusagassiuutit im-
minnut noqissasut pisut isumalluamanngikkaangata
ajoraangataluunniit saqqummiunnissaannut?
Soorunami naagga!
Soorunami tusagassiuutit suut tamaasa qulamar-
tutut saqqummiuttassanngilaat, imaanngilarli tusa-
gassiuutit suliassarigaat suut tamaasa pitsaasutut
saqqummiutissallugit, ajortut pitsaasuunerarlugit,
soorlu arlalissuartigut Kalaallit Nunaanni takkuttu-
artut. Tusagassiuutit politikerit atorfillillu kusak-
keertussaanngilaat, imaanngilarli tusagassiuutit pin-
ngitsuusaartissanngikkaat sinnerlugillu utoqqatser-
lutik. Taamaattoqassagaluarpat tusagassiuutit sulia-
minnik ajortumik ingerlatsissapput.
Naalakkersuisunut siulittaasoq ilumoorpoq oqa-
rami tusagassiuutit isertuussinngitsut, eqeersimaar-
tut akisussaaffeqartullu demokratiip ingerlalluamis-
saanut tunngaviussasut. Taamaattumik tusagassiuu-
tit taakku imminnut noqissanngillat. Eqqunngitsu-
mik ingerlanerit tusarliutissavaat, inuiaqatigiinnilu
tunngasut tamaasa sukumiisumik paasissutissiissu-
tigissavaat, taamaaliomikkut demokratiimi pisari-
aqartumik oqallitsitsinermik pilersitsisinnaassallu-
tik.
Lars Emil Johansen oqaruni, ilaatigut naalakker-
suisuut naalakkersueriaasiannik, isornartorsiuineq
noqinneqarluni ingerlanneqassasoq, taava nassuer-
poq demokratimik ingerlatsineq noqinneqassasoq.
UKIORTAAMI OQAASEQARNERA aamma ila-
qarpoq, naalakkersuisut - pingaartumillu nammineq
- aalajangissagaat qanoq ingerlasoqassanersoq.
Pisariaqanngilaq tusagassiuutit imaluunniit innuttat
soqutigisariaqanngilaat pissutsit qanoq ingerlan-
neqassanersoq - imaluunniit qanoq iliortoqarnersoq.
Politikerit isumagissaqqaarpaat. Qallunaatut sapin-
ngitsut taamaaliussapput, soorlu nunasiaqamerup
nalaani oqartoqartartoq.
Lars Emil Johansen aamma ukiortaami oqaase-
qamermini oqarpoq, sunik tamanik isomartorsiui-
nerit eqqartuinerlunnerillu inunnik qulalersitsisar-
tut, innuttanillu isumakululersitsisartut. Isumalluar-
nermik sulinermillu nuannarinninnermik ajortisaari-
sarput. Pitsaasunik ujartuinerit pitsaanerupput, taa-
maalilluni isumalluameq sulerusussuseqamermillu
pilersitsisoqassaaq. Angusat pitsaasut nuannaaruti-
ginissaat pingaartuuvoq - aamma tusagassiuutini,
naalakkersuisunut Siulittaasoq isumaqarpoq.
Taamak isummemeq qanga kalaallit nukappi-
aqqanik perorsaariaasiannut assinguvoq, soorlu avi-
isimi eqqartoreernikuusarput. Taamani - ajoraluar-
tumillu suli akuttunngitsunik maanna taamaattoqar-
poq - ilaqutariit guutipiluaraatttut isigineqartarput,
ingasattorsuarmillu eqquutsissinnaanngisaannik
pingaartinneqarlutik nersungaameqartarput. Inuu-
nermi piviusut ilungersunartut paasileraangamikkit
killormut tupatsinneqartarput, imeragassamut nak-
kaallutik imaluunniit quleriit tallimaannit tingillutik
imaluunniit piginnaasakinnitik paasillugit erloqiler-
lutik nuliatik qitomatillu unatartalerlugit.
Innuttallu aamma taamaalisussaapput, tusartuale-
runikku suut tamarmik pitsassuarmik ingerlasut,
ullut ilaanni paasilerunikku nunartik piisaamerup
pilersitaanik nimaarusaaginnalersoq, naatsorsuuti-
gisatut aatsitassanik piiaanermit takomariartitsiner-
millu isertitaqanngitsoq paasilerunikku.
Inuunermi piviusut nuannersuinnartutut isumallu-
amaannartutullu AG-mi saqqummiuterusunngila-
gut. Nalunninngissutsitta taamaaliortissinnaanngi-
laatigut, neriuppugullu tusagassiuutit allat taamak
isumaqassasut.
Imaanngilaq ajortut takkunnissaat alaatsinaagin-
narlugit ingerlasugut. Pisulli pingaartillugit saq-
qummiuttariaqarpagut. Inatsisartut naalakkersuisul-
lu aningaasaqamikkut mianersortumik ingerlatsine-
rat nersualaarsinnaavarput, naak ilaatigut naammat-
tumik mianersortumik ingerlatsinngikkaluartut.
Oqaluttuattaaq nuannersut inissaqarterusuppagut...
Takkukkaangata.
PINGAARTUUVOQ ukiortaami oqaaseqartamerit.
Kalaallit Nunaata »nunanut allanut aallartitaqarfia«
Københavnimiittoq, Danmarkimi Allaffeqarfik,
attaveqarfimminut ukiut nikinneranni Kalaallit
Nunaannit pisortatigoortumik allakkat nassiussuut-
tarpaa. Suleqatigisatsinnut uagutsinnullu takutittus-
saavaa, Kalaallit Nunaanni iliuusigut ilisimagigut,
aammalu ersersittussaavaa, nalunngikkipput sulia-
gut qanoq aaqqissagigut.
Isumalluameq uppemarsaasemeqassaaq qularto-
qassanngimmat ilumut qanoq ingerlaqqinnissarput
ilisimagipput, kaammattuisoqarlunilu kangujarteri-
arluta ilungersussasugut. Imaassanngilaq malaan-
narluta eqqissisimaaginnassasugut.
Naalakkersuisut siulittaasuata ukiortaami oqaa-
seqaatimini sammisinnaasimassagaluarpaa apeq-
qutit Aputsiaq Janussen-ip - inuusuttut Lars Emil
Johansen-ip isumalluarfigisaasa ilaata - AG-mi ki-
ngullermi apeqqutaasa ilaat akillugit. Apeqqutit
naalakkersuisut ukiumi qaangiuttumi imminnut
apeqqutigisimassagunagaat, ukiumilu nutaami naa-
lakkersuisunut pinngitsoomatik apeqquteqaataasus-
sat. Akissutit tusarlugit soqutiginarsimassagalua-
qaat.
DONT W0RRY, BE HAPPY
DRONNING MARGRETHE gjorde det igen. En
varm og hjertelig nytårstale, der samtidig får os til at
tænke over alvoren i tilværelsen. Uden løftede peg-
efingre og med håb om, at det kan blive bedre, hvis
vi arbejder på det. Ingenting kommer jo af sig selv.
Der skal vælges, og hver gang vi gør det, vælger vi
samtidig fra, sagde dronningen. Og hun sagde, at vi
ikke bare skal stå til regnskab for det, vi gør, men
også for det, vi ikke gør.
Dronning Margrethe er en klog dame med en
utrolig sans for, hvordan man lader de fine nuancer
med gode værdier og fremfører dem i en stilfædig
tone med stor effekt.
Landsstyreformand Lars Emil Johansen siger i sin
nytårstale, at vi bør tegne et lyst og lykkeligt billede
af tilværelsen i Grønland. Vi skal være glade og
optimistiske, og vi skal holde os langt væk fra spiri-
tus, som er samfundets svøbe nr. 1. Han ønsker, at
Grønland fremstilles som et lykkeligt land, et Shan-
gri La hinsides Verdens dårligdom, et velfungeren-
de samfund med en respekteret ledelse af viise men-
nesker, der kun tænker på at gøre godt for de glade
borgere, der så til gengæld ikke behøver interessere
sig for den overordnede styring.
Med adresse til den grønlandske presse sagde
Lars Emil Johansen rent ud, at dens årvågenhed kan
blive for meget af det gode. - Det er nødvendigt for
demokratiet, at der holdes et vågent øje med for-
valtningen, indrømmede han i sin tale. Men der må
være måde med vågenheden, og han opfordrede
pressen til at lægge bånd på sig selv, fordi »en kon-
stant søgen efter det negative sjældent har været til
gavn for noget samfund«.
KAN DET virkelig passe, at pressen skal lægge
bånd på sig selv for ikke at fremstille tingene for
sort eller negativt?
Naturligvis ikke!
Det er rigtignok ikke pressens opgave at male
alting dystert, men det er heller ikke pressens opga-
ve at glatte ud, at forsone dårligdommen, som ved
masser af lejligheder trænger sig på i Grønland. Det
er ikke pressens opgave at svine politikere og
embedsmænd til, men heller ikke at dække over
dem eller undskylde dem.
Landsstyreformanden har ret i, at en åben, vågen
og ansvarsbevidst presse er en forudsætning for, at
demokratiet kan fungere. Derfor skal samme presse
ikke lægge bånd på sig selv. Den skal afdække uri-
meligheder og oplyse bredt om alle samfundsfor-
hold for på den måde at skabe den debat, der er nød-
vendig for demokratiet.
Når Lars Emil Johansen så siger, at der skal være
måde med kritikken af blandt andet landsstyrets
regering, så siger han samtidig, at der skal være
måde med demokratiet.
DER MED siger han også, at landstyret - og måske
især han selv - nok skal bestemme, hvor skabet skal
stå. I virkeligheden behøver hverken presse eller
borgere interessere sig for, hvordan tingene bliver
gjort - eller hvad der bliver gjort. Det skal politiker-
ne nok klare. Det er jo »dem-der-kan-dansk«, som
det hed sig i kolonitiden.
Lars Emil Johansen siger også i sin nytårstale, at
kritikken og den negative omtale af alting tager
modet fra folk og gør borgerne til at bekymret fol-
kefærd. Det ødelægger optimismen og arbejdsglæ-
den. Hellere søge efter positive ting for på den måde
at skabe optimisme og arbejdsglæde. Det er vigtigt
at glæde sig over de gode resultater, vi opnår - også
i medierne, mener landsstyreformanden.
Den holdning svarer ganske godt til den gamle
grønlandske opdragelse af drengebørn, som vi tidli-
gere har været inde på her i avisen. De blev - og bli-
ver desværre stadig ofte - anbragt på en piedestal
som familiens små afguder og forherliget langt ud
over, hvad de er i stand til at indfri. Det giver bags-
lag den dag, virkelighedens hårde realiteter går op
for dem, og de falder i druk eller hopper ud fra fem-
te sal eller banker konen og ungerne i frustration
over deres egne begrænsninger.
Sådan vil det også gå med en "befolkning, der får
ørerne tudet fulde af, at det går så ufatteligt godt, når
den måske en dag må sande, at landet vånder sig på
grund af snolderi og ikke indfriede forventninger til
indtægter på råstoffer og turisme.
Her på AG vil vi ikke være med til at tegne et
rosenrødt billede af virkeligheden. Det har vi ikke
samvittighed til, og det håber vi heller ikke de øvri-
ge medier har.
Og det er ikke fordi vi ligger på lur efter det nega-
tive. Vi er bare nødt til at prioritere begivenhederne.
Vi roser gerne Landstingets og landsstyrets forsigti-
ge økonomiske politik, selvom den på nogle punk-
ter ikke er forsigtig nok. Og vi lægger også gerne
plads til solstrålehistorier... Når de er der.
NYTÅRSTALER er vigtige. Den »grønlandske
ambassade« i København, Danmarkskontoret,
udsender landsstyreformandens tale til sine forbin-
delser som et dokument fra det officielle Grønland i
anledning af årsskiftet. Det skal vise vore forbindel-
ser og samarbejdspartnere, at vi i Grønland ved,
hvad sagen drejer sig om, og det skal udsende et
klart signal om, at vi ved, hvordan vi skal løse vore
opgaver.
Optimismen skal dokumenteres af et overbevi-
sende udsagn om, at vi virkelig ved, hvordan vi
kommer videre, og der skal opfordres til opsmøjede
ærmer. Ikke til magelig henslængthed.
Landsstyreformandens nytårstale kunne have
beskæftiget sig med vitale spørgsmål som dem,
Aputsiaq Janussen - en af de unge, han sætter sin lid
til - stillede i sidste AG. Det er spørgsmål, som
landsstyret må have stillet sig selv i året, der gik, og
uundgåeligt vil blive konfronteret med i året, der
kommer. Dem havde det været interessant at få nog-
le svar på.