Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 07.01.1997, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 07.01.1997, Blaðsíða 2
2 Nr. 01 • 1997 INUlAQATIGItTTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Naqiterisitsisoq Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47 e-mail: atuagt@greennet.gl Siulersuisut Bestyrelse ——J Arxalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Lauge Arlbjørn Ib Kristiansen Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Allaffissorneq Administration -j Jan H. Nielsen (forretningsfører) Inge Nielsen UtertOK Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16 Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion Jens Brønden (akis./ansv.) Laila Ramlau-Hansen (souschef) Aaqqissuisoqarfik Redaktion Lauge Arlbjørn Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Vivi Møller-Olsen (ass./foto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter) Aage Lennert (nuts./oversætter) llanngutassiortut Korrespondenter Nanortalik: Qaqortoq: Narsaq: Paamiut: Maniitsoq: Kangaatsiaq: Qeqertarsuaq: Uummannaq: Taslilaq: Ittoqqormiit: Annoncet Annoncer Klaus Jakobsen Paulus Simonsen Johan Egede Karl M. Josefsen Søren Møller Lone Madsen Hans Peter Grønvold Emil Kristensen Simon Jørgensen Jonas Brønlund Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (00299)2 10 83 Fax: (00299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Mediacentralen Kirsten Busch (annoncekonsulent DK) Tlf. 87 30 18 00 Fax. 87301900/87 301901 Ulloq tunnlussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Suliarinnittut Produktion J David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Naqiterneqarfia Tryk Nunatta naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Nissik Reklame Atuagassiivlk/Eskimo Pi Ulla Arlbjørn (bureauchef) Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47 ■J GRØNLANDSPOSTEN ISUMAKULUNNAK, PILLUARTT DRONNING MARGRETHE-P PIKKORIFFI- GALUGU torrallaqqippaa. Ukiortaami oqaaseqaatit nuannersut uummammillu pisut, inuunitta ilunger- sunarneranik eqqarsalersitsisut. Uparuartuinani neriuutigalugulu ilungersorutta pitsanngorsinnaasoq oqarluni. Suulluunniiimmi namminneq takkuttan- ngillaat. Aalajangiisoqartariaqarpoq, arlaannik aala- jangiigutta arlaat pinngitsoortariaqarparput, dron- ning oqarpoq. Oqarportaaq iliuuserisagut akisus- saaffigiinnamagit, iliuuseqarfiginngisagulli aamma akisussaaffigisariaqarigut. Dronning Margrethe amaavoq silatooq, tupin- naannartumik eqqumaffigai nalillit annertuut qanoq oqaatigissallugit aammalu sunniuteqarluartumik sallaatsumillu qanoq saqqummiutissallugit. Naalakkersuisunut siulittaasup Lars Emil Johan- sen-ip ukiortaami oqaaseqarnermini Kalaallit Nu- naanni inuuneq qaamasutut pilluarnartutullu saq- qummiuterusuppaa. Nuannaartuussaagut isumallu- arlutalu, imigassarlu inuiaqatigiinni ajornartorsiu- taanerpaaq ingalassimassavarput. Kissaatigaa Ka- laallit Nunaat nunatut pilluarfiusutut saqqimmiun- neqassasoq, nuna tipaatsunnartulik Shangri La Nu- narsuarmi ajortoqarfiunngitsoq, inuiaqatigiinni i- ngerlalluarfiusoq, inunnit ilisimasalinnit ataqqine- qartunit siuttuuffigineqartoq, innuttat nuannaartut pitsaanerpaamik ingerlanissaannik eqqarsaatillit, paarlattuanillu nunamik aqutsisunik soqutiginnitta- riaqanngitsut. Kalaallit tusagassiuutaat eqqarsaatigalugit Lars Emil Johansen-ip toqqaannartumik oqaipoq, eqeer- simaarpallaameq ajorsinnaasoq. - Aqutsisut nakku- tiginissaat eqqumaffigissallugu demokratiimi pisa- riaqarpoq, oqaaseqaammini nassuerpoq. Eqqumaf- figinninnerli peqqissaartumik ingerlattariaqarpoq, tusagassiuutillu kaammattorpai ingalassimaqqullu- git, »ajortunimmi ujarlertuameq qaqutikkut inuiaqa- tigiinnut iluaqutaasarpoq«. ILUMUT ilumoorsinnaanerpa tusagassiuutit im- minnut noqissasut pisut isumalluamanngikkaangata ajoraangataluunniit saqqummiunnissaannut? Soorunami naagga! Soorunami tusagassiuutit suut tamaasa qulamar- tutut saqqummiuttassanngilaat, imaanngilarli tusa- gassiuutit suliassarigaat suut tamaasa pitsaasutut saqqummiutissallugit, ajortut pitsaasuunerarlugit, soorlu arlalissuartigut Kalaallit Nunaanni takkuttu- artut. Tusagassiuutit politikerit atorfillillu kusak- keertussaanngilaat, imaanngilarli tusagassiuutit pin- ngitsuusaartissanngikkaat sinnerlugillu utoqqatser- lutik. Taamaattoqassagaluarpat tusagassiuutit sulia- minnik ajortumik ingerlatsissapput. Naalakkersuisunut siulittaasoq ilumoorpoq oqa- rami tusagassiuutit isertuussinngitsut, eqeersimaar- tut akisussaaffeqartullu demokratiip ingerlalluamis- saanut tunngaviussasut. Taamaattumik tusagassiuu- tit taakku imminnut noqissanngillat. Eqqunngitsu- mik ingerlanerit tusarliutissavaat, inuiaqatigiinnilu tunngasut tamaasa sukumiisumik paasissutissiissu- tigissavaat, taamaaliomikkut demokratiimi pisari- aqartumik oqallitsitsinermik pilersitsisinnaassallu- tik. Lars Emil Johansen oqaruni, ilaatigut naalakker- suisuut naalakkersueriaasiannik, isornartorsiuineq noqinneqarluni ingerlanneqassasoq, taava nassuer- poq demokratimik ingerlatsineq noqinneqassasoq. UKIORTAAMI OQAASEQARNERA aamma ila- qarpoq, naalakkersuisut - pingaartumillu nammineq - aalajangissagaat qanoq ingerlasoqassanersoq. Pisariaqanngilaq tusagassiuutit imaluunniit innuttat soqutigisariaqanngilaat pissutsit qanoq ingerlan- neqassanersoq - imaluunniit qanoq iliortoqarnersoq. Politikerit isumagissaqqaarpaat. Qallunaatut sapin- ngitsut taamaaliussapput, soorlu nunasiaqamerup nalaani oqartoqartartoq. Lars Emil Johansen aamma ukiortaami oqaase- qamermini oqarpoq, sunik tamanik isomartorsiui- nerit eqqartuinerlunnerillu inunnik qulalersitsisar- tut, innuttanillu isumakululersitsisartut. Isumalluar- nermik sulinermillu nuannarinninnermik ajortisaari- sarput. Pitsaasunik ujartuinerit pitsaanerupput, taa- maalilluni isumalluameq sulerusussuseqamermillu pilersitsisoqassaaq. Angusat pitsaasut nuannaaruti- ginissaat pingaartuuvoq - aamma tusagassiuutini, naalakkersuisunut Siulittaasoq isumaqarpoq. Taamak isummemeq qanga kalaallit nukappi- aqqanik perorsaariaasiannut assinguvoq, soorlu avi- isimi eqqartoreernikuusarput. Taamani - ajoraluar- tumillu suli akuttunngitsunik maanna taamaattoqar- poq - ilaqutariit guutipiluaraatttut isigineqartarput, ingasattorsuarmillu eqquutsissinnaanngisaannik pingaartinneqarlutik nersungaameqartarput. Inuu- nermi piviusut ilungersunartut paasileraangamikkit killormut tupatsinneqartarput, imeragassamut nak- kaallutik imaluunniit quleriit tallimaannit tingillutik imaluunniit piginnaasakinnitik paasillugit erloqiler- lutik nuliatik qitomatillu unatartalerlugit. Innuttallu aamma taamaalisussaapput, tusartuale- runikku suut tamarmik pitsassuarmik ingerlasut, ullut ilaanni paasilerunikku nunartik piisaamerup pilersitaanik nimaarusaaginnalersoq, naatsorsuuti- gisatut aatsitassanik piiaanermit takomariartitsiner- millu isertitaqanngitsoq paasilerunikku. Inuunermi piviusut nuannersuinnartutut isumallu- amaannartutullu AG-mi saqqummiuterusunngila- gut. Nalunninngissutsitta taamaaliortissinnaanngi- laatigut, neriuppugullu tusagassiuutit allat taamak isumaqassasut. Imaanngilaq ajortut takkunnissaat alaatsinaagin- narlugit ingerlasugut. Pisulli pingaartillugit saq- qummiuttariaqarpagut. Inatsisartut naalakkersuisul- lu aningaasaqamikkut mianersortumik ingerlatsine- rat nersualaarsinnaavarput, naak ilaatigut naammat- tumik mianersortumik ingerlatsinngikkaluartut. Oqaluttuattaaq nuannersut inissaqarterusuppagut... Takkukkaangata. PINGAARTUUVOQ ukiortaami oqaaseqartamerit. Kalaallit Nunaata »nunanut allanut aallartitaqarfia« Københavnimiittoq, Danmarkimi Allaffeqarfik, attaveqarfimminut ukiut nikinneranni Kalaallit Nunaannit pisortatigoortumik allakkat nassiussuut- tarpaa. Suleqatigisatsinnut uagutsinnullu takutittus- saavaa, Kalaallit Nunaanni iliuusigut ilisimagigut, aammalu ersersittussaavaa, nalunngikkipput sulia- gut qanoq aaqqissagigut. Isumalluameq uppemarsaasemeqassaaq qularto- qassanngimmat ilumut qanoq ingerlaqqinnissarput ilisimagipput, kaammattuisoqarlunilu kangujarteri- arluta ilungersussasugut. Imaassanngilaq malaan- narluta eqqissisimaaginnassasugut. Naalakkersuisut siulittaasuata ukiortaami oqaa- seqaatimini sammisinnaasimassagaluarpaa apeq- qutit Aputsiaq Janussen-ip - inuusuttut Lars Emil Johansen-ip isumalluarfigisaasa ilaata - AG-mi ki- ngullermi apeqqutaasa ilaat akillugit. Apeqqutit naalakkersuisut ukiumi qaangiuttumi imminnut apeqqutigisimassagunagaat, ukiumilu nutaami naa- lakkersuisunut pinngitsoomatik apeqquteqaataasus- sat. Akissutit tusarlugit soqutiginarsimassagalua- qaat. DONT W0RRY, BE HAPPY DRONNING MARGRETHE gjorde det igen. En varm og hjertelig nytårstale, der samtidig får os til at tænke over alvoren i tilværelsen. Uden løftede peg- efingre og med håb om, at det kan blive bedre, hvis vi arbejder på det. Ingenting kommer jo af sig selv. Der skal vælges, og hver gang vi gør det, vælger vi samtidig fra, sagde dronningen. Og hun sagde, at vi ikke bare skal stå til regnskab for det, vi gør, men også for det, vi ikke gør. Dronning Margrethe er en klog dame med en utrolig sans for, hvordan man lader de fine nuancer med gode værdier og fremfører dem i en stilfædig tone med stor effekt. Landsstyreformand Lars Emil Johansen siger i sin nytårstale, at vi bør tegne et lyst og lykkeligt billede af tilværelsen i Grønland. Vi skal være glade og optimistiske, og vi skal holde os langt væk fra spiri- tus, som er samfundets svøbe nr. 1. Han ønsker, at Grønland fremstilles som et lykkeligt land, et Shan- gri La hinsides Verdens dårligdom, et velfungeren- de samfund med en respekteret ledelse af viise men- nesker, der kun tænker på at gøre godt for de glade borgere, der så til gengæld ikke behøver interessere sig for den overordnede styring. Med adresse til den grønlandske presse sagde Lars Emil Johansen rent ud, at dens årvågenhed kan blive for meget af det gode. - Det er nødvendigt for demokratiet, at der holdes et vågent øje med for- valtningen, indrømmede han i sin tale. Men der må være måde med vågenheden, og han opfordrede pressen til at lægge bånd på sig selv, fordi »en kon- stant søgen efter det negative sjældent har været til gavn for noget samfund«. KAN DET virkelig passe, at pressen skal lægge bånd på sig selv for ikke at fremstille tingene for sort eller negativt? Naturligvis ikke! Det er rigtignok ikke pressens opgave at male alting dystert, men det er heller ikke pressens opga- ve at glatte ud, at forsone dårligdommen, som ved masser af lejligheder trænger sig på i Grønland. Det er ikke pressens opgave at svine politikere og embedsmænd til, men heller ikke at dække over dem eller undskylde dem. Landsstyreformanden har ret i, at en åben, vågen og ansvarsbevidst presse er en forudsætning for, at demokratiet kan fungere. Derfor skal samme presse ikke lægge bånd på sig selv. Den skal afdække uri- meligheder og oplyse bredt om alle samfundsfor- hold for på den måde at skabe den debat, der er nød- vendig for demokratiet. Når Lars Emil Johansen så siger, at der skal være måde med kritikken af blandt andet landsstyrets regering, så siger han samtidig, at der skal være måde med demokratiet. DER MED siger han også, at landstyret - og måske især han selv - nok skal bestemme, hvor skabet skal stå. I virkeligheden behøver hverken presse eller borgere interessere sig for, hvordan tingene bliver gjort - eller hvad der bliver gjort. Det skal politiker- ne nok klare. Det er jo »dem-der-kan-dansk«, som det hed sig i kolonitiden. Lars Emil Johansen siger også i sin nytårstale, at kritikken og den negative omtale af alting tager modet fra folk og gør borgerne til at bekymret fol- kefærd. Det ødelægger optimismen og arbejdsglæ- den. Hellere søge efter positive ting for på den måde at skabe optimisme og arbejdsglæde. Det er vigtigt at glæde sig over de gode resultater, vi opnår - også i medierne, mener landsstyreformanden. Den holdning svarer ganske godt til den gamle grønlandske opdragelse af drengebørn, som vi tidli- gere har været inde på her i avisen. De blev - og bli- ver desværre stadig ofte - anbragt på en piedestal som familiens små afguder og forherliget langt ud over, hvad de er i stand til at indfri. Det giver bags- lag den dag, virkelighedens hårde realiteter går op for dem, og de falder i druk eller hopper ud fra fem- te sal eller banker konen og ungerne i frustration over deres egne begrænsninger. Sådan vil det også gå med en "befolkning, der får ørerne tudet fulde af, at det går så ufatteligt godt, når den måske en dag må sande, at landet vånder sig på grund af snolderi og ikke indfriede forventninger til indtægter på råstoffer og turisme. Her på AG vil vi ikke være med til at tegne et rosenrødt billede af virkeligheden. Det har vi ikke samvittighed til, og det håber vi heller ikke de øvri- ge medier har. Og det er ikke fordi vi ligger på lur efter det nega- tive. Vi er bare nødt til at prioritere begivenhederne. Vi roser gerne Landstingets og landsstyrets forsigti- ge økonomiske politik, selvom den på nogle punk- ter ikke er forsigtig nok. Og vi lægger også gerne plads til solstrålehistorier... Når de er der. NYTÅRSTALER er vigtige. Den »grønlandske ambassade« i København, Danmarkskontoret, udsender landsstyreformandens tale til sine forbin- delser som et dokument fra det officielle Grønland i anledning af årsskiftet. Det skal vise vore forbindel- ser og samarbejdspartnere, at vi i Grønland ved, hvad sagen drejer sig om, og det skal udsende et klart signal om, at vi ved, hvordan vi skal løse vore opgaver. Optimismen skal dokumenteres af et overbevi- sende udsagn om, at vi virkelig ved, hvordan vi kommer videre, og der skal opfordres til opsmøjede ærmer. Ikke til magelig henslængthed. Landsstyreformandens nytårstale kunne have beskæftiget sig med vitale spørgsmål som dem, Aputsiaq Janussen - en af de unge, han sætter sin lid til - stillede i sidste AG. Det er spørgsmål, som landsstyret må have stillet sig selv i året, der gik, og uundgåeligt vil blive konfronteret med i året, der kommer. Dem havde det været interessant at få nog- le svar på.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.