Atuagagdliutit - 14.01.1997, Side 12

12
Nr. 3-1997
GRØNLANDSPOSTEN
Grønland, Danmark og Færøerne
bør forene sig i en Forbundsstat
Man kan forestille sig, at vi får vores selvstændighed ved at indgå i en Forbundsstat med
Danmark og Færøerne, siger formand for IA, Josef Motzfeldt
UPERNAVIARSUK(LRH) -
Friheden til selv at bestemme
er det vigtigste ved selvstæn-
dighed, siger formanden for
IA, Josef Motzfeldt, som
leder fåreholderstationen i
Upernaviarsuk, hvor han i
øjeblikket sidder og varmer
op til formandsvalget på IA’s
landsmøde, som kommer til
at foregå i Aasiaat fra den 17.
til 19. januar.
Josef Motzfeldt, også kal-
det Tuusi, må ligesom ved
formandsvalget i 1995, hvor
han vandt ved lodtrækning
over Kuupik Kleist, i år kæm-
pe for stillingen. Den tidligere
formand, Johan Lund Olsen,
som trak sig i 1995 på grund
af arbejdspres og for megen
kævl i partiet, har nemlig
meldt sin kandidatur til for-
mandsposten. Johan Lund
Olsen har taget imod opfor-
dringen fra sin lokalforening i
Sisimiut om at stille op.
Lokalforeningen mener
grundlæggende, at formanden
bør bo i Nuuk, og det tilslutter
Johan Lund Olsen sig. Til det
siger Tuusi:
- Det er en begrænsning,
som er helt i strid med ånden
i vores parti.
Upernaviarsuk er
centrum nok
- Vinklen på de ting man ser,
bliver i virkeligheden brede-
re, når man ikke bor i Nuuk,
siger Josef Motzfeldt, som
iøvrigt ikke mener det er
strengt nødvendigt at bo i
samme by som de andre part-
iformænd for at kunne få et
nyttigt samarbejde.
- Jeg savner ikke at bo i
Nuuk. Hovedbestyrelsen i IA
er også spredt ud på hele
kysten, og vi kommunikerer
udmærket pr. telefon og fax.
Jeg har endnu ikke mødt
nogen hindring i den retning.
Iøvrigt går man heller ikke op
og ned ad hinanden, heller
ikke med landsstyret, når man
bor i Nuuk. Faktisk føler jeg,
at jeg kommunikerer bedre
med organisationerne, efter
jeg er flyttet hertil, siger Josef
Motzfeldt.
- Jeg synes det er vigtigere,
at den organisatoriske næst-
formand bor i Nuuk, tæt ved
hjemmestyret, landsstyret og
organisationerne, siger Josef
Motzfeldt, som flyttede til
Upernaviarsuk i 1995.
- Jeg følte ikke længere, der
var brug for min arbejdskraft i
Nuuk, og da jeg søgte og fik
stillingen som leder af fåre-
holderstationen blev jeg glad.
Det er jo heller ikke nemt at få
bolig i Nuuk, og IA har ikke
nogen bolig at stille til rådig-
hed, siger han og tilføjer, at
det største oppositionsarbejde
foregår i Landstinget.
- Vi råber måske ikke op
om det, men vi har faktisk
opnået en del som opposition.
Udvalgsarbejde er i den ret-
ning vigtigt, siger Josef Motz-
feldt og nævner, at det på IA’s
foranledning blandt andet har
ført til, at de mindrebemidle-
de vil få tilført flere penge i
form af bolig- og børnetil-
skud.
Selvstændighed
IA’s landsmøde bliver afvik-
let under sloganet »På vej
mod selvstændighed«. Den
folkelige bevægelse for et
selvstændigt Grønland får
dermed en central plads på
det forestående landsmøde.
- Bevægelsen for selvstæn-
dighed skal ikke være poli-
tisk, men folkelig. Selvstæn-
dighed er ikke en tilstand man
kan tvinge ned over hovedet
på folk. Selvstændighed skal
være et ønske fra folket, her-
efter må organseringen eller
administreringen være op til
politikerne, siger Josef Motz-
feldt.
- Det vigtigste er efter min
mening ikke, hvordan vi bli-
ver selvstændige, men at vi
får friheden til at bestemme
over vort eget land. Og hvad
er mere passende end debat
om selvstændighed i 1 O-året
for de oprindelige folk, spør-
ger Josef Motzfeldt.
- Desuden har Danmark til-
trådt FN-pagten og statut for
den Mellemfolkelige Dom-
stol om ikke-selvstyrende
områder. I Artikel 73 gøres
det klart, at ikke-selvstyrende
områder skal hjælpes til selv-
stændighed, også økonomisk
uafhængighed, af de lande de
hører under.
Økonomi
- Jeg kan forestille mig, at vi
indgår i en Forbundsstat med
Danmark og Færøerne. Det
økonomiske må vi herefter
forhandle med Danmark om.
Men jeg må lige gøre
opmærksom på, at det i dag
kun er lige godt to procent af
Danmarks bruttonationapro-
dukt, som går til Færøerne og
Grønland. Selvom det beløb
vi får fra Danmark svarer til
60 procent af vort lands øko-
nomi, så kan man ikke sige, at
det er særlig meget, mener
Josef Motzfeldt, som dog
også kunne forestille sig, at
Grønland, ud over de ressour-
cer, der er i landet i dag, kun-
ne tjene penge på Danmarks
medlemsskab af NATO:
- Danmarks ordning med
NATO er i dag vederlagsfrit.
Jeg mener godt man kan tjene
penge på de ordninger, hvor
Grønland er involveret. Jeg
tænker specielt på Pituffik i
denne sammenhæng, siger
Josef Motzfeldt.
Private
Josef Motzfeldt har absolut
intet mod privat emæringsliv.
Og alligevel kommer han
med en lille opsang:
- Det private erhvervsliv
må leve op til dets højtbe-
sungne private initiativ og fri
konkurrence. Det bør vise, at
det er bedst til at udføre
bestemte opgaver, være den
billigste og bedste til at gen-
nemføre en serviceydelse,
som politikerne har defineret.
- Det har jo ret beset intet
med liberalisering at gøre ej
heller fri konkurrence, hvis
det private erhvervsliv for-
venter at få alt serveret i en
sutteflaske. Et nødvendigt
blomstrende erhvervsliv for-
udsætter netop initiativrig-
dom, satsning og udvikling. I
stedet for evindelig gråd og
tænderskæren er det snart på
tide, at det private erhvervsliv
viser engagement flere gene-
rationer frem i tiden. Et
erhvervsliv, hvor den private
del består af »nøl«-ere, er der
meget lidt at bygge på, mener
Josef Motzfeldt.
IA-p siulittaasuata Josef
Motzfeldt-ip akornutissa-
qarsorinngilaa siulittaasup
Nuummi najugaqannginnis-
saa. Akerlianik pitsaane-
rusumik paasisaqatfiuvoq,
oqarpoq.
Formand for IA, Josef Motz-
feldt kan ikke se, hvilken
hindring det kan have, at
formanden for IA ikke bor i
Nuuk. Tværtimod giver det
et bredere udsyn, siger han.
Tilkaldte
Josef Motzfeldt er ked af at
måtte erkende, at IA ikke har
været stærke nok eller ikke
har haft kræfter til at holde
antallet af de mange tilkaldte
nede i Grønland.
- Vi har jo aldrig haft fler-
tal, siger Josef Motzfeldt. - Vi
havde en periode i 80-erne,
hvor antallet af tilkaldte faldt.
Men i dag bruges selskabs-
dannelserne som undskyld-
ning for at tilkalde endnu fle-
re fra Danmark. Det er ikke
nemt bare at se på denne
udvikling.
- Vi har forsøgt at gøre
vores til at holde styr på de til-
kaldte. Der er blevet nedsat et
tilsyn, som skal se på antallet
af tilkaldte. Men efter at
hjemmestyret har dannet sine
aktieselskaber, kan dette til-
syn ikke længere siges at
være tilstrækkeligt. Reglerne
for aktieselskaberne er nem-
lig anderledes.
- Vi må væk fra denne
efterligning af alt, hvad vi ser
i andre lande. Det er nemlig
bagrunden for, at der bliver
ansat så mange udefra. Når vi
ikke selv kan, må vi jo tage
dem fra andre lande. I bund
og grund skyldes ansættelse
af de falske profeter og eks-
perter, at de folkevalgte ikke
har viden nok om tingene.
Når man ikke har viden nok,
må man forlade sig på, hvad
en »ekspert« siger.
Opposition
Josef Motzfeldt går ikke til
formandsvalg i IA for om
nødvendigt at kunne være
med til at danne landsstyre
efter næste valg.
- IA’s vigtigste rolle i den
sammenhæng er at være fol-
kets talerør. Vi skal være det
parti, de utilfredse kan hen-
vende sig til og regne med, så
deres synspunkter bliver
videreført overfor de regeren-
de partier, mener Josef Motz-
feldt.
- Folk skal kunne regne
med IA som talerør, og det
skal ikke kun foregå fra
Nuuk. Det er vigtigt, og det
sætter jeg selv meget højt, slår
Josef Motzfeldt fast.
1995-imi IA-mi siulittaasussarsiomermi Josef Motzfeldt-ip Kuupik Kleist
unammillertigivisorpaa. Ukioq manna Johan Lund Olsen unammillertuuvoq.
Josef Motzfeldt måtte i 1995 kæmpe mod Kuupik Kleist om formandsposten i
IA. I år har Johan Lund Olsen meldt sig som modkandidat.
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN