Atuagagdliutit - 14.01.1997, Qupperneq 16

16
Nr. 3-1997
a&a&c/é/a £/£
----------------
GRØNLANDSPOSTEN
Mandetimet atomeqamerat
unitsinneqarli
suliffinnillu ataavartunik
taarserlugit
Allattoq, Benedikte Malta-Miiller, Qasigiannguani
suliffissaqartitsiniarnermut ataatsimiititaliami siulittaasoq
Naluneqanngitsutut Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
ukiut tamaasa nunatsinni
kommunenut tamanut man-
detimenik agguaasarpoq, taa-
maaliomikkullu siunertarine-
qartarluni suliffissaaleqinerup
akiominameqamera, pingaar-
tumik ukiuunerani. Mandeti-
met taakku ukiorpaalussuan-
ngulersuni qujanartumik kom-
munenut »tunissutigineqartar-
simapput«, pingaartumik kom-
munenut annertuumik suliffis-
saaleqiffiusunut, taakkulu aam-
ma pinngitsoorsinnaanngisatta
ilagaat.
1980-ikkut aallartisimaler-
neranniilli ukiut tamaasa
kommunet mandetimenik ag-
guaavigineqartarput, tamatu-
mali kingorna mandetimet
ukiut tamaasa annikillisin-
neqartarsimapput, maannalu
mandetimet agguaanneqar-
tartut ima ikitsigilersimapput,
allaat pilersaarusiat suliffis-
saaleqisunut naammassitinni-
arneqarnerat piviusunngor-
sinnaanani.
Namminersomerullutik O-
qartussat mandetimet atorlu-
git politikiat unaasimavoq u-
naavorlumi, timet taakku a-
torlugit »namminersortutut
ingerlatsilersinnaanermut« a-
tugassiarineqassasut, taamaa-
lilluni inuit arlaat namminer-
sortutut - assersuutigalugu
ammerivimmik allamilluun-
niit - mandetimet atorlugit i-
ngerlatsilemissamut »pileris-
suseqalersinneqartarlutik«, -
tamannali siunertaq iluatsip-
pallaarsimagunanngilaq, ar-
lallimmi ingerlatsiumanngil-
lat pisortat akuliutinngippata.
Piffissanngorsimanngin-
nerluni mandetimet atorlugit
»sulliviit« taamaatinneqamis-
saannut, taamaalilluni mande-
timenik agguaassisarneq uni-
tsinneqassammat, imaattari-
aqanngikkaluarmammi man-
detimet nunguppata »sulli-
vik« matusariaqartuassagatsi-
gu. Politiki taamaattoq ajorlu-
innarpoq, taarserneqartaria-
qarporlu sullivinnik nutaanik
ataavartumik ingerlanneqar-
tussanik.
Uanga nammineq kommu-
nera mandetimet atorlugit u-
kiuni arlalinni suliffissaqartit-
silluarsimagaluarpoq, maan-
nali isumaqarpunga agguaas-
sisamerup naqqup ataa tikis-
simaleraa. Kiammi suliffissa-
qartitsiniutit mandetimeusut
atorlugit suliffissaqartitsiniar-
nissaq qulakkeersinnaavaa.
Uangami kommunema sulif-
feqarfiutaa annerpaaq tassaa-
voq aalisakkanik suliffissuaq,
politikeqartoq »suliassaaruk-
kussi angerlaannaritsia-mik.
Illua’tungaatigullu kommune
mandetimenik nunguttooq-
qalluni suliffiugallarsinnaasu-
nik neqeroorsinnaatinnagu?
Soorlumi suliffissaaleqisut
illaruaatissatut inissinniar-
neqaannartut, mandetimemmi
nunguppata angerlartinne-
qaannartarput, ilaatigut piler-
saarusiartik aallarteruttorlugu
tukiinnarlugu qimaannartar-
lugu.
Neriunniarta Siumup pi-
lersaarutaa - tassaasoq sulif-
fmnik 7000-inik pilersitsinis-
saq - piviusunngortinneqaru-
maartoq. Neriuttalu inatsisar-
tut sullivinnik avammut nus-
suinissamik politikiat ersarin-
nerusumik piviusunngortin-
neqarumaartoq.
Stop mandetimeordningen
og skab i stedet vedvarende
arbejdspladser
Af, Benedikte Malta-Miiller, formand for
arbejdsmarkedsudvalget i Qasigiannguit
Som bekendt tildeler Grøn-
lands Hjemmestyre hvert år
mandetimer til samtlige lan-
dets kommuner, for til dels at
bekæmpe arbejdsløsheden,
især i vinterperioden. Disse
mandetimer har i mange år
været en kærkommen »gave«
til kommunerne, især for
kommuner med en høj
arbejdsløshed, og det skal her
siges, at disse mandetimer i
mange tilfælde er uundværli-
ge-
Siden begyndelsen af 1980-
eme har man hvert år tildelt
mandetimer til kommunerne,
men man har gradvist skåret
ned på antal mandetimer for
hvert år, og nu er antallet af
mandetimer blevet så lavt, at
det stort set er umuligt at fær-
diggøre et enkelt projekt, som
beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger kræver.
Hjemmestyrets mandeti-
mepolitik var og er, at mande-
timeme skulle være »igang-
sættertimer«, således, at evt.
private personer selv overtog
evt. en skindsystue eller et
andet projekt, som i sidste
ende måske var blevet en suc-
ces. Men hvad ser vi i dag? I
dag har vi mange små skind-
systuer og diverse andre man-
detimearbejdspladser, som
ingen har lyst til at overtage,
da mange i forvejen ved, at
det er svært at køre disse uden
at de offentlige skrider ind.
Mon ikke det er på tide, at
man afskaffer disse »arbejds-
pladser«, og dermed stopper
mandetimeordningen, for det
kan ikke være rigtigt, at når
der nu ikke er flere mandeti-
mer, så lukker vi »biksen«.
Den politik er forkert, og den
bør erstattes af nye og vedva-
rende arbejdspladser.
For min kommune har
mandetimeordningen kørt
meget tilfredsstillende i flere
år, men nu synes jeg, at bun-
den er nået. Hvem kan
beskæftige personer i en tid,
hvor min kommunes største
arbejdsplads - rejefabrikken -
lukker i tide og utide, og der-
med sender arbejderne ud i
kulden? Og når mandetimer-
ne i forvejen er opbrugt, og
kommunen ikke kan tilbyde
et andet arbejde?
Det er som om man gør
grin med de arbejdsløse, for
når der ikke er flere mandeti-
mer, så sender man de ansatte
hjem, og tilbage står man med
et projekt, som ikke er fær-
diggjort.
Lad os håbe, at Siumuts
planer om skabelse af 7000
arbejdspladser vil blive reali-
seret, og lad os håbe, at lands-
tingets politik med at decen-
tralisere sine arbejdspladser
vil blive mere synligt.
Qasigiannguani suliffissaqartitsiniarnermut ataatsimiititaliami siulittaasoq Benedikte
Malta-Miiller aningaasat mandetimenut atomeqartartut suliffinnut ataavartunut
atorneqarpata iluarineruaa.
Formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Qasigiannguit Bendikte Malta-Miiller mener,
'at mandetimeordningen bør afskaffes.
Forskning i Grønland
Af forskningskoordinator Mogens Holm, Direktoratet
for Sundhed, Miljø og Forskning
Med udgangspunkt i den
afbrudte debat om grøn-
landsk forskning fortæller
forskningskoordinator Mo-
gens Holm om hjemmestyret
og forskningen:
I AG nr. 96 den 17. december
1996 præsenterer dr. med.
Finn Becker-Christensen i
indlægget »Det er spændende
at forske i Grønland« en ræk-
ke synspunkter om sundheds-
forskning i almindelighed og
om indholdet i den foreståen-
de sundhedskonference NU-
NA MED ’97 i særdeleshed.
Direktoratet for Sundhed,
Miljø og Forskning har gen-
nem flere år været stærkt
involveret i sundhedsforsk-
ningen i Grønland og støtter
afholdelse af NUNA MED
’97.
Forskningen i Grønland har
i lang tid været domineret af
udefra kommende kræfter, og
det er en rigtig betragtning
hos Finn Becker-Christensen,
at dagsordenen i højere grad
bør sættes i Grønland. Disse
mål har Direktoratet for
Sundhed, Miljø og Forskning
i høj grad for øje, og netop
bl.a. gennem støtte til NUNA
MED ’97 ønsker vi at styrke
og igangsætte en forskning,
der tager udgangspunkt i
Grønlandske interesser, og
hvor målet er, at resultaterne
finder anvendelse her i landet.
Direktoratet har taget initi-
ativer til at igangsætte aktivi-
teter for at fremme og styrke
en lokalt baseret forskning,
hvor grønlandske forsknings-
interesser kan udvikles og
blomstre til glæde for befolk-
ningen. Disse aktiviteter vil
især fokusere på problemstil-
linger, som er aktuelle i
dagens Grønland. Inden for
sundhedsområdet har vi en
lang tradition, som også skal
videreføres. I denne sammen-
hæng er vores støtte til afhol-
delse af NUNA MED ’97 -
som iøvrigt også blev støttet
af Direktoratet i 1993 og 1995
- et godt eksempel på vores
prioritering. Men det står ikke
alene, og vi skal nu ved ind-
gangen til 1997 igang med at
udpege de forskningsområ-
der, der bliver sat i fokus de
kommende 2-3 år. Forsk-
ningsinteresserede vil blive
indbudt til et offentligt debat-
seminar om emnet i 1997s
første kvartal.
For at give et indtryk af
perspektiverne for grønlandsk
forskning i 1997 er det meget
vigtigt at være opmærksom
på de forskningsinitiativer,
Direktoratet tager. Vi har nu
afsat midler til lokale aktivite-
ter, hvor ansøgere med ideer
om forskningsprojekter kan
få faglig vejledning og øko-
nomiske støtte til at føre dem
ud i livet.
Men grønlandsk forskning
- og det samme gælder for
forskning i andre lande - kan
ikke stå alene, og een forud-
sætning for at styrke forsk-
ningsmiljøer her er, at det
sker i samarbejde med forsk-
ningsmiljøer i andre lande.
Derfor satses der på at udbyg-
ge netværksaktiviteter, så for-
skere her i landet kommer til
at arbejde sammen med for-
skere i andre lande. De res-
sourcer, der sættes af til at
styrke og etablere forsknings-
miljøer, skal bruges så effek-
tivt og målrettet som muligt.
Derfor er det meget vigtigt, at
vi ikke begynder med Ȍr
nul«, men at der etableres
samarbejde med institutioner
i andre lande, og når det er
muligt bygges videre på deres
erfaringer.
Det professorat i artisk
medicin, som Direktoratet for
Sundhed, Miljø og Forskning
råder over sammen med en
dansk sundhedsforskningsin-
stitution, kan 1. januar 1997
fejre et års jubilæum med stor
succes. Det er her lykkedes at
samarbejde med en dansk
institution på en måde, så der
både er gensidig inspiration
og plads til, at interesser fra
begge samarbejdende parter
kan få indflydelse på proces-
sen.
Modellen kan bruges på
andre områder, og Direktora-
tet arbejder nu for at etablere
tilsvarende modeller inden
for andre fagområder.
ASS J FOTO: AG