Atuagagdliutit - 16.01.1997, Page 6

6
Nr. 4 ■ 1997
ajpajpc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Stærke kvinder på en skrøbelig måde
Det grønlandske Hus i Aalborg har i fem år arbejdet med grønlandske kvinder,
som er strandet i Nordjylland - Nu skal huset også have fat i mændene
Helene Lyberth Barkmann ukiut tallimat matuma siorna
Aalborgimi imerniartarfiit kalaallit arnataasa ornittagaat
ornittalerpai. Taamanili 30-t missaat pitsaanermik
inuuneqalernissamut Kalaallit Illuata suliniutaani
peqataasimapput.
Helene Lyberth Barkmann begyndte for fem år siden at
opsøge de værtshuse i Aalborg, hvor de grønlandske kvinder
holder til. Omkring 30 af disse kvinder har siden deltaget i
Det grønlandske Hus’ projekter for et bedre liv.
AALBORG(KK) - »Det er
stærke kvinder på en skrøbe-
lig måde.«
Sådan karakteriserer kul-
tur- og informationsmedar-
bejder ved Det grønlandske
Hus i Aalborg, Helene Ly-
berth Barksmann, en gruppe
grønlandske kvinder, som er
strandet i Nordjylland.
Blandt disse kvinder var
også den 36-årige Kamelia
Bianco fra Tasiilaq, som blev
fundet myrdet i Østre Anlæg i
Aalborg onsdag den 5. juli
1995.
KNR viser fredag den 17.
januar klokken 21.30 udsen-
delsen »Kvinden fra Godt-
håb«, som tegner et portræt af
Kamelia Bianco og de begi-
venheder, der førte hende fra
Skjoldungen til landsbyen
Godthåb syd for Aalborg.
Men Kamelia Bianco var
blot en ud af måske 50 grøn-
landske kvinder i samme me-
get vanskelige situation i Nor-
djylland.
Der skulle et mord til at
vække en større interesse for
disse kvinder, men i fem år
har Det grønlandske Hus i
Aalborg ydet en stor indsats
for at få dem bragt på ret køl
igen.
Netop i denne tid er Det
grønlandske Hus i gang med
at ansætte folk til et nyt pro-
jekt, som starter den 27. janu-
ar. Og i modsætning til de
foregående års arbejde vil det
nye projekt ikke alene at få fat
i de grønlandske kvinder,
men også i de grønlandske
mænd.
Opsøgende arbejde
Det var Helene Lyberth
Barksmann, som for fem år
siden startede projektet med
grønlandske kvinder i Nord-
jylland.
Det var kvinder som funge-
rede meget dårligt og som
ofte holdt til i et råt miljø på
byens værtshuse, hvor de i det
mindst kunne møde andre
grønlændere at snakke med.
Helene Lyberth Barksmann
gik simpelthen på værtshus,
først og fremmest på Østerbro
for at opsøge det grønlandske
miljø på steder som »Lise
Fedtebrød«, »Fjordkroen« og
»Kanalcafeen«.
Det lyder måske som et
ønskejob, men det var en rej-
se gennem nederlag og briste-
de drømme, gennem forned-
relse og vold, gennem alko-
holisme og seksuel misbrug.
AG:- Hvem mødte Du på
disse værtshuse?
Helene Lyberth
Barksmann:- Jeg mødte en
række grønlandske kvinder,
som havde store problemer at
slås med, og som havde brug
for hjælp til at komme på ret
køl igen.
- Kvinderne kan næsten i
kor fortælle den samme histo-
rie. De var i Grønland blevet
gift med en dansk mand,
typisk en håndværker. De
havde fulgt manden til Dan-
mark, men samlivet, som
godt kunne fungere i Grøn-
land, slog revner i Danmark.
- 90 procent af disse kvin-
der kommer fra bygder og
yderdistrikter. De har alle en
række traumer med i baga-
gen, fordi de i barndomen og
opvæksten har været udsat for
misrøgt, misbrug og alkoholi-
serede forældre. De har haft
en ringe skolegang, og de har
ingen uddannelse. De fleste
taler meget dårligt dansk. Det
er måske ikke usædvanlige i
en grønlandsk bygd, men i en
dansk storby er det slet ikke
tilstrækkeligt for at overleve.
AG:- Hvorfor flytter de så
til Danmark?
Helene Lyberth
Barksmann:- Det er vel en
form for flugt, en drøm om en
bedre tilværelse. Når disse
kvinder så bliver omplantet
fra deres hjembygd til et
dansk samfund,ja så får de en
brat opvågning. De er svagt
funderet i dansk, og deres
danske svigerfamilie er
måske ikke særlig begejstret
for sønnens nye kone. Så føl-
ger isolationen og ensomhe-
den og følelsen af afmagt,
uanset om de bor i en landsby
eller en storby.
-1 Nordjylland søger man-
ge af disse kvinder ind til Aal-
borg, hvor de på »Lise Fedte-
brød«, »Fjordkroen« og
»Kanalcafeen« er sikker på at
møde andre grønlændere at
snakke med. Disse værtshuse
på Østerbro i Aalborg er ram-
me om et barsk miljø, og de
grønlandske kvinder ruteher
som en svag og udsat gruppe
endnu længere ned at den
sociale sliske.
Mange kvaliteter
I fem år har Det grønlandske
Hus i Aalborg arbejdet med at
bringe disse kvinder på ret køl
igen, og omkring 30 af dem
har i årenes løb deltaget i
husets kvindeprojekter.
Kvinderne fra midt i
20’eme til midt i 40’eme, og
mange af dem har børn. De
fleste er flyttet fra den mand,
som de fulgte til Danmark, og
nu lever de alene eller med
skiftende mænd. Det er et
barsk liv at leve.
- Disse kvinder har så man-
ge kvaliteter, som bare ikke
kommer til udfoldelse, siger
Helene Lyberth Barksmann.
Jeg har mødt masser af
humor, sammenhold og krea-
tive evner i disse grupper.
Det grønlandske Hus har i
samarbejde med Aalborg
Kommune sammensat et
undervisningsprogram for
kvinderne.
Grønlandske færdigheder
som håndarbejde og rets-
skrivning, sang og musik,
sundhed og motion har været
en del af undervisningen, men
også brugen af EDB har stået
på programmet.
Mange af kvinderne har i
værtshusmiljøet været udsat
for vold og voldtægt, og de
har derfor også lært selvfor-
svar. Det har givet dem en
psykisk ballast at vide, at de
kan tackle selv svære situatio-
ner.
Tidligere var det svært for
kvinderne at lære dansk. En
henvendelse til Dansk Flygt-
ningehjælp, som arrangerer
danskundervisning for frem-
mede, gav intet resultat, fordi
de grønlandske kvinder jo var
danske statsborgere. Nu har
nye regler i amtet imidlertid
betydet, at kvinderne kan få
en god danskundervisning.
Det grønlandske Hus hjæl-
per også kvinderne, som
næsten alle lever af dansk
bistandshjælp, i deres kontakt
med Aalborg Kommunes
socialforvaltning.
Tidligere kunne sagsbe-
handleren og den grønlandske
klient gå helt galt af hinanden
på grund af sprogproblemer.
Nu er sagsbehandlerne
opmærksomme på disse grøn-
landske kvinders særlige situ-
ation, og Det grønlandske
Hus går ofte ind med rådgiv-
ning, så kvinderne får den
hjælp, som de er berettiget til.
Nogle af kvinderne har
efter projektet i Det grønland-
ske Hus fået arbejde, andre
har fået en bolig i Aalborg.
Det er alt sammen med til at
styrke selvtillid af.
#m Hjem til grønland
- Det bedste, som kan ske for
de fleste af kvinderne i denne
gruppe, er, at de vender hjem
til Grønland, siger Helene
Lyberth Barksmann. Uden
større skolegang og dansk-
kundskaber er der ikke mange
s jobsmuligheder i Aalborg,
5 borset fra cafeterier og Bilka.
< - Nogle af kvinderne har
g boet i Danmark i mange år,
'i. og de er i syv sind omkring
< deres fremtid. Andre kvinder
har kun boet her i kort tid, og
for dem vil det helt åbenlyst
være bedst at vende hjem.
Desværre er der jo også bolig-
mangel og arbejdsløshed i
Grønland, så tilbagerejsen
kan ofte være svært at genne-
føre.
Alligevel ser vi nogle gan-
ge, at det lykkedes. Det var-
mer, især når vi andre gange
ser kvinderne ryge tilbage til
det hårde miljø på Østerbro.
Nu også mænd
I de fem første år var dette
arbejde i Det grønlandske
Hus i Aalborg rettet mod
grønlandske kvinder, men der
er også grønlandske mænd,
som har det skidt i Aalborg.
- Disse mænd lever mere
skjult end kvinderne, sand-
synligvis fordi de er mere
konfliktsky, siger Helene
Lyberth Barksmann. De
grønlandske mænd er jo
opdraget til at være storfange-
re, og derfor er deres nederlag
i den danske" storby meget
større end kvindernes neder-
lag. Dem var der jo alligevel
ingen, som regnede med.
Det nye projekt, som starter
senere på måneden i Det
grønlandske Hus i Aalborg,
vil henvende sig til både
mænd og kvinder.
Kvinderne har huset godt
fat på, nogle bliver henvist af
deres sagsbehandler i kom-
munen. Nu er huset også
begyndt at komme i kontakt
med de grønlandske mænd,
blandt andet fordi der hver
mandag er fællesspisning
med grønlandsk mad på
menuen.
Det koster 10 kroner at del-
tage, og dem, der er helt blan-
ket af, får alligevel lov at sæt-
te sig ved bordet. Denne fæl-
lesspisning har skabt en tillid
til Det grønlandske Hus, som
håber at få nogle af de grøn-
landske mænd med i det nye
projekt i 1997.
Projektet får deltagelse af
12-15 mænd og kvinder, men
der er stadig en gruppe på 25-
30 grønlandske mænd og
kvinder, som går rundt i Aal-
borg og har det rigtigt skidt.
Dem skal det grønlandske
Hus også have fat i.
Krav om ny DNA-test
Politiet i Aalborg går nu rettens vej
NUUK(KK) - Politiet i Aal-
borg vil i forbindelse med op-
klaringen af mordet på den 36-
årige Kamelia Bianco fr Tasi-
ilaq fremstille en mand i retten
med krav om at måtte tvangs-
udtage en DNA-prøve på ham.
Retsmøde var berammet til
slutningen af januar, men er
foreløbigt blevet udsat.
- Manden var meget tæt på
det sted, hvor Kamelia Bianco
blev fundet myrdet i Østre
Anlæg i Aalborg onsdag den 5.
juli klokken 06.30, siger chefk-
riminalinspektøren i Aalborg
Preben Juel Hansen til AG.
Der blev fundet et biologisk
spor på gerningsstedet, og der-
for ønsker politiet at tage en
DNA-profil af manden. Det har
han imidlertid katagorisk næg-
tet, og det har styrket politiets
lyst til at gå rettens vej for om
nødvendigt med tvang at måtte
udtage den blodprøve, som kan
tegne en DNA-profil af man-
den.
- Både et positivt og et nega-
tivt resultat vil have betydning
for den videre efterforskning,
siger Preben Juel Hansen. Er
prøven positiv, står vi måske
over for et gennembrud i den
halvandet år gamle drabssag.
Er prøven negativ, kan vi bruge
vore kræfter på at gå i andre
retninger.
Politiet i Aalborg ønsker
ikke at oplyse karakteren af det
biologiske spor på gerningsste-
det. Politiet mener dog ikke, at
Kamelia Bianco har været ud-
sat for en seksualforbrydelse i
Østre Anlæg.
79 DNA-prover
En DNA-analyse er meget for-
enklet sagt et fingeraftryk af et
menneskes gener.
Brugen af DNA-profiler i
straffesager i Danmark blev
indført i 1990. Højesteret vur-
derede, at sandsynligheden for
at finde den samme profil i to
forskellige menneskers gener
er een til 100.000.
I tiden efter mordet for halv-
andet år siden tog politiet i Aal-
borg 79 DNA-prøver fra dan-
ske og grønlandske mænd, som
alle havde det til fælles, at de i
lighed med Kamelia Bianco
kom på værtshusene på det
socialt belastede Østerbro i
Aalborg.
To af prøverne blev taget i
Grønland, henholdsvis oktober
1995 og februar 1996. 1 begge
tilfælde gav de pågældende
mænd deres skriftlige tilladelse
til at blive DNA-testet, og i
begge tilfælde havde de to
mænd intet med drabet at gøre.
DNA-testen rensede dem.
Politiet i Aalborg har sigtet
fem mænd, tre danske og to
grønlandske mænd, for drabet,
men sigtelsen er i alle fem
tilfælde blevet frafaldet.
Fire af de fem sigtede er ble-
vet DNA-testet, mens den fem-
te kom ind - og ud af sagen
igen på så tidligt et tidspunkt,
at politiet endnu ikke var
begyndt at DNA-teste folk fra
det aalborgensiske værtshus-
miljø. Det er ikke denne femte
mand, som politiet nu vil
DNA-teste, men en helt anden
person.
Forskel
I den danske retsplejelov bliver
der skelnet mellem et fingeraf-
tryk og en DNA-analyse.
Et fingeraftryk er en legems-
besigtigelse. Tilladelse til at
tage et fingeraftryk kræver en
rimelig mistanke mod den sig-
tede, og at fingeraftrykket har
væsentlig betydning for efter-
forskningen.
En DNA-analyse er en
legenisundersøgelse. Tilladel-
se til at tage en DNA-prøve
kræver en begrundet mistanke
om, at den sigtede har begået
en forbrydelse, der kan med-
føre fængsel i mindst 18 måne-
der, ligesom DNA-prøven skal
være af afgørende betydning
for efterforskningen.
Forskellen skyldes, at DNA-
analysen kræver en blodprøve.
Et stik med en kanyle ind i et
menneskes legeme anses for et
langt mere vidtgående hand-
ling end et tryk med en sværtet
finger.
Modstand i Danmark
Der opstod i løbet af efterforsk-
ningen i drabssagen Kamelia
Bianco modstand, dels mod
politiets intensive brug af
DNA-analyser, og dels mod
opbevaringen af de mange
DNA-analyser.
Embedslægen i Aalborg
Mogens Bagger: - 1 sagen om
drabet på Kamelia Bianco har
politiet screenet en gruppe
mennesker, hvis eneste forbry-
delse er, at de færdes i et be-
stemt værtshusmiljø i Aalborg.
Derfor må vi som læger sige
fra.
Samtidig blev der rejst frygt
for. at politiet var i fuld gang
med at etablere et register over
DNA-analyser. De 79 DNA-
analyser, deriblandt de grøn-
landske analyser, opbevares i
dag sammen med alle andre
DNA-analyser i Danmark på
Retsgenetisk Insitut i Køben-
havn.
En arbejdsgruppe i Justits-
ministeriet har arbejdet med
forslag til et regelsæt for DNA-
registrering. Netop i disse dage
foregår der i Danmark en hed
debat om de etiske aspekter
ved et DNA-register, som
blandt andet vil bidrøre fra
folk, som nok har været sigtet,
men bestemt ikke dømt i alvor-
lige kriminalsager.
Ingen tvivl i Grønland
Ingen af drabssagerne i Grøn-
land i 1996 har krævet DNA-
analyser, idet alle mord er ble-
vet opklaret ved et traditionelt
stykke opklaringsarbejde. Poli-
tiet vil imidlertid ikke vige til-
bage for at bruge DNA-analy-
sen, hvis det bliver nødvedigt i
opklaringen af en alvorlig for-
brydelse som vold, voldtægt og
drab i Grønland.
- Politiet i Grønland anser
DNA-analyser for at være et
næsten ufejlbarligt efterforsk-
ningsredskab til opklaring af
alvorlige forbrydelser, hvor der
er biologiske spor på gernings-
stedet, siger politimester Ole
Gaard til AG. Vi har i konkrete
tilfælde lavet DNA-analyser i
Grønland, men i 1996 var det
ikke nødvendigt.
- Vi er bekendt med den eti-
ske debat, men for politiet i
Grønland vejer opklaringen af
en meget alvorlig forbrydelse
altså tungere end frygten for
endnu et register, siger Ole
Gaard.
- I Danmark, hvor retten
dømmer efter gemingsprincip-
pet, er der fornuft i at få den
skyldige i fængsel. I Grønland,
hvor retten dømmer efter ger-
ningsmandsprincippet, er der
fornuft i at få den skyldige i
gang med den resocialisering,
som er hele grundlaget for den
grønlandske kriminallov.
- Derfor ser jeg ingen kon-
flikt i brugen af DNA-analyser
i opklaringen af alvorlige for-
brydelser i Grønland, siger Ole
Gaard.