Atuagagdliutit - 28.01.1997, Page 11

Nr. 7-1997
11
ajpajpc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Grønvold-ip Grønlandsfly-p
nakkutigineqalemissaa piumavaa
Naalakkersuisunut ilaasortap kamaatigaa Grønlandsfly suliffeqarfittut namminersortutut
aalajangiilluni assartuinermi akit allanngortimmagit
(JB) - Maannakkorpiaq Grøn-
landsfly-p assartornermut
akigititai nutaat oqallisaa-
ngaatsiarput, pingaartumik
aviisit faxiinut takkussorto-
qangaatsiarluni. Oqallinermi
illuatungeriit - Grønlandsfly
aamma Angallannermut Pi-
sortaqarfik - faxinik tulleriia-
aginnamik tusagassiutinut ta-
manullu nassiussuipput. Ta-
matumalu saniatigut immin-
nut faxerfigeqattaapput, taa-
maammallu oqaloqatigiinne-
rat ingerlalluarluni, aviisilu
sapaatit akunnerinut marlori-
aannarluni saqqummertarmat
malinnaaniarneq ajornaku-
soorpoq.
Faxikkut oqallinneq Ka-
laallit Nunaanni pisartuartun-
ngortumut tunngavoq. Naa-
lakkersuisut paasisinnaan-
ngilaat aktiaatileqatigiit niu-
erpalaartumik aalajangiisari-
aqartarmata. Siomatigut Roy-
al Greenland-imi, RAL-imi,
KNI-mit, INI A/S-imi taama-
tut pisoqartareerpoq aammalu
maanna Grønlandsfly-mi taa-
matut pisoqarluni. Grønlands-
fly-mi pisut allaanerujussuup-
put, suliffeqarfik Namminer-
somerallutik Oqartussat sani-
atigut allanittaaq pigineqar-
mat.
Suliami pineqartoq aalajan-
gersimasuuvoq, assartorner-
mut akinut tunngasuulluni.
Grønlandsfly qanittumi nalu-
naarpoq assartornermut akit
kisimik allanngortinneqaratik
aammattaaq assartueriaaseq
allanngortinneqartoq. Assi-
giimmik akeqartitsinermut
taarsiullugu akit naleqqunne-
rusunik taarsemeqarput - tas-
sa akigititaasut ungasissutsi-
nut pineqartunut naleqqussar-
neqarlutik.
Allanngorto-
qangaatsiarpoq
Periaatsip nutaap kinguneri-
saanik timmisartuussisarnerni
ingerlatsinikkut aningaasaris-
saarfiusuni timmisartuussi-
nernut ingerlatsinikkut aki-
suunut naleqqiullugu assar-
tomeq akikinnerulerpoq. As-
sersuutigalugu Nuup Kanger-
lussuullu akomanni assartuk-
kat kilomut akiat 14 kronimit
9 kronimut akikillipput,
Upemaviup Kangerlussuullu
akornanni assartukkat 240
procentimik akitsortut - ima-
luunniit 13,90 kronimit 33
kronimut.
Grønlandsfly-p assartueria-
atsimik nutaamik atuutsitsi-
lemermini tunngavilersuuti-
gaa suliffeqarfiup niuerpala-
artumik sulisariaqalernera.
Ataatsiinnaanngitsumik u-
nammillertoqarpoq. Ilaatigut
timmisartuutileqatigiiffiit aq-
qutini iluanaarnarpallaan-
ngitsuni usinik assartuinis-
samut pisussaatitaanngitsut
unammillertariaqarput, ilaati-
gullu sulli tat, soorlu KNI-p
usinik assartuinissamut Grøn-
landsfly-p timmisartuutaanik
attartortamerat nalinginnaale-
raluttuinnarpoq, tamannalu
aqqutini iluanaamamerusuni
assartornermut nalinginnaa-
sumut akitigut unammillerlu-
arsinnaavoq. - Tamanna ajun-
ngilluinnarpoq, Ole Bjerrega-
ard AG-mut oqarpoq, - kisi-
annili tamatuma nassatarisaa-
nik assartomeq naammattu-
nik aningaasarsissutigisan-
ngilarput.
- Taamaammat maannamut
assartornermut akit atuutsin-
neqartut timmisartomermi a-
ningaasartuutinut matussutaa-
sinnaanngillat, tamannalu
Grønlandsfly-mut annaasaqa-
ataanngaatsiarpoq, direktøriu-
neq Ole Bjerregaard nassuia-
avoq. Taamaammat ingerlat-
seqatigiiffik niuerpalaartumik
aaqqiisariaqalersimavoq.
Peter Grønvold
kamappoq
Assartueriaaseq nutaaq - pi-
ngaartumik nunaqarfinnut i-
sorliunerusunullu assartome-
rup akitsomeqarnera - naalak-
kersuisunut ilaasortaq Peter
Grønvold Samuelsen-ip ka-
maatigaa. Isumaqarporji inat-
sisartut naalakkersuisullu aa-
lajangigaat Grønlandsfly-p
malittariaqarai, malitsigitillu-
gulu inemiliivoq akit nutaat
atorunnaarsinneqartariaqar-
tut.
Naalakkersuisunut ilaasor-
tap kamaatigaa Grønlandsfly
Namminersomerullutik Oqar-
tussat KNI-lu ilisimateqqaar-
nagit tusagassiortunut nalu-
naaruteqarsimammat, naak
tamanna ukiorpassuami ileq-
quusimagaluartoq. - Grøn-
landsfly-p Namminersorner-
ullutik Oqartussani ilisimatit-
seqqaarani Sisimiunut Paami-
unullu angallannerup ajorne-
rulissutigisaanik helikopteri-
mik S-61-imik atuiunnaame-
rata kinguninngua nalunaarut
takkuppoq, Peter Grønvold
Samuelsen oqarpoq. Aperi-
vorlu: - Sunamita tullin-
nguuppa?
Aammattaaq naalakkersui-
sunut ilaasortap naammagit-
taalliutigaa, Grønlandsfly
Namminersomerullutik Oqar-
tussanit akikillisaatissatut ta-
piiffigineqarnissaq pillugu
isumaqatiginninniarfigineqa-
raluarluni, Namminersorne-
rullutik Oqartussanut ilisi-
matitseqqaanngilluinnarluni
assartueriaatsimik nutaamik
atuutsitsilerniarluni aalaja-
ngersimammat nalunaarsi-
mallunilu.
- Tamanna ilumuunngilaq,
Ole Bjerregaard nalunaarpoq.
- Grønlandsfly pisortaqarfim-
mut saaffiginnilluni apeqqu-
teqarpoq assartornermut akit
allanngortinneqassappata pi-
sortaqarfik akuerseqqaartaria-
qamersoq. Pisortaqarfiup taa-
maattariaqannginnerarpaa,
taamaammallu namminneq
siunnissagut aalajangiiffigaa-
gut piviusunngortinnissaallu
sulissutigalugu.
Politiki suusupagaat
Naalakkersuisunut ilaasortaq
Peter Grønvold Samuelsen
isumaqarpoq Grønlandsfly-p
namminersomiamermini as-
sigiimmik akeqartitsinissa-
mik politiki akuerisaasoq
suusupaginiarsarigaa.
Tunngavilersuut taannat-
taaq direktør Ole Bjerregaard-
ip akuersaanngilaa. - Grøn-
landsfly isumaqarpoq assi-
giimmik akeqartitsinermi ina-
tsisartut akuerisaannik aggua-
taarinissaq tunngavigineqar-
tartoq, suliffeqarfmni nammi-
nersortuni, Grønlandsfly-tut
ittuni akinik aningaasartuuti-
(JB) - Der kører i øjeblikket
en forrygende debat om
Grønlandsflys nye fragtrater,
men først og fremmest over
avisernes faxer. Parterne i
diskussionen - Grønlandsfly
og trafikdirektoratet - kaster
den ene fax gennem maski-
nen efter den anden med pres-
sen og offentligheden som
målgruppe. Men samtidig
sender de faxerne til hinan-
den, så dialogen går tjep, og
med kun to avisudgivelser om
ugen kan det være vanskeligt
at følge med.
Fax-debatten handler om et
efterhånden klassisk emne i
Grønland. Landsstyret kan
ikke forstå, at aktieselskaber-
ne er nødt til at disponere for-
retningsmæssigt. Fortilfælde-
ne går hele raden rundt fra
Royal Greenland, RAL, KNI,
INI A/S og nu også Grøn-
landsfly. For Grønlandsfly er
det så meget mere grotesk,
fordi der er andre ejere end
hjemmestyret.
Den konkrete sag handler
om fragtpriser. Grønlandsfly
gik forleden ud med en med-
delelse, ikke bare om nye
fragtrater, men om et helt nyt
fragtrateprincip. I stedet for
enspriser, skal fragtpriserne
nu beregnes som »kostægte«
- det vil sige til det, det reelt
koster for den pågældende
distance.
Omfattende ændringer
Det nye princip betyder, at
luftfragten på strækninger
med god driftsøkonomi bliver
billigere end på strækninger,
nillu agguataarinissaq pineqa-
rani, Ole Bjerregaard oqar-
poq.
Aammattaaq Grønlandsfly-
p anguniamiarpaa piaartumik
suliffeqarfiup Namminersor-
nerullutillu Oqarussat akor-
nanni suleqatigiinnissamut
isumaqatigiissusiortoqarnis-
saa, soorlu Namminersome-
rullutik Oqartussat KNI-mut
sulianut taamaattunut isuma-
qatigiissusiorsimasut - tassa
umiarsuakkut assartornermut
allakkerinermullu tunngatil-
lugu.
Isumaqatigiissummik taa-
maattumik Grønlandfly isu-
maqatigiissuteqarfigineqarsi-
manngilaq, taamaammallu
der er dyre at holde i gang.
Eksempelvis falder prisen på
et kilo luftfragt mellem Nuuk
og Kangerlussuaq fra næste
14 kroner til 9 kroner, mens
fragten mellem Upemavik og
Kangerlussuaq stiger med
240 procent - eller fra 13,90
kroner til 33 kroner.
Grønlandsfly begrunder det
nye fragtprisprincip med, at
selskabet er nødt til at se for-
retningsmæssigt på sagerne.
Der er konkurrence fra mere
end en front. Dels må man
konkurrere med andre flysel-
skaber, der ikke er forpligtet
til at flyve fragt på de knapt så
lukrative ruter, og dels er det
blevet almindeligt for eksem-
pel for kunder som KNI at
chartre Grønlandsfly til en
fragttransport, der prismæs-
sigt kan konkurrere med den
ordinære fragtpris på de mere
lukrative rater. - Det er helt i
orden, siger Ole Bjerregaard
til AG, - men det betyder ba-
re, at vi ikke får tilstrækkeligt
med penge ind på fragten.
- Derfor har de hidtidige
fragtpriser ikke kunnet dække
de omkostninger, som har
været forbundet med flyvnin-
gen, og det har påført Grøn-
landsfly betydelige tab, for-
klarer administrerende direk-
tør Ole Bjerregaard. Derfor
har selskabet været nødt til at
træffe de nødvendige forret-
ningsmæssige dispositioner.
Peter Grønvold er vred
Det nye fragtprincip - og især
stigningen på fragtprisen til
bygder og yderdistrikter - har
maannakkorpiaq pisussaaffiit
Namminersomerullutik Oqar-
tussat Grønlandsfly-llu akor-
nanni ersarissumik agguataar-
neqarsimanatik. Tamatumani
ilaasunik usinillu timmisar-
tukkut assartorneq pineqar-
poq.
Peter Grønvold Samuelsen
maannakkut isumaqarpoq o-
qallinneq allatut iluseqarluni
ingerlaqqittariaqartoq, taa-
maammallu Grønlandsfly-p
siulittaasua, Jonathan Motz-
feldt attaveqarfiginiarpaa, pi-
umasaqarfiginiarlugulu Nam-
minersomerallutik Oqartussat
Grønlandsfly-mut soqutigisa-
qarfii akuerineqassasut.
gjort landsstyremedlem Peter
Grønvold Samuelsen vred.
Han mener nemlig, at Grøn-
landsfly bør indrette sig efter
den politik, som landsting og
landsstyre vedtager, og han
konkluderer følgelig, at de
nye priser bør opgives.
Landsstyremedlemmet har-
celerer over, at Grønlandsfly
udsendte sin pressemeddelel-
se uden først at informere
hjemmestyret og KNI, sådan
som det har været uskreven
praksis i mange år. - Medde-
lelsen kom kort efter, at Grøn-
landsfly uden at have forvar-
slet hjemmestyret havde af-
hændet en S-61 helikopter
med forværret trafikbetjening
i Paamiut og Maniitsoq til føl-
ge, siger Peter Grønvold Sa-
muelsen. Og han spørger:-
Hvad bliver det næste?
Landsstyremedlemmet an-
ker tillige over, at Grønlands-
fly på trods af igangværende
forhandlinger om prisdæm-
pende tilskud fra hjemmesty-
ret, har besluttet og meddelt
de nye fragtrateprincipper
uden i det mindste at have ori-
enteret hjemmestyret.
- Hus forbi, melder Ole
Bjerregaard. - Grønlandsfly
har henvendt sig til direktora-
tet og har spurgt, om en om-
lægning af fragtraterne kræ-
ver direktoratets godkendelse.
Hertil svarede direktoratet be-
nægtende, og vi har derfor
truffet vore dispositioner og
taget skridt til at føre dem ud
i livet.
- Agguaassinissamut politiki
suliffeqarfiit namminersortut
malittussaanngilaat,
Grønlandsfly A/S-imi
direktøriuneq Ole
Bjerregaard oqarpoq.
- Det er ikke de private
selskaber, der skal drive
fordelingspolitik, siger
administrerende direktør i
Grønlandsfly A/S, Ole
Bjerregaard
Undeminerer politikken
Landsstyremedlem Peter
Grønvold Samuelsen hævder,
at Grønlandsfly ved sin egen-
rådige fremfærd underminerer
den almindeligt accepterede
politik om ensprissystemet.
Heller ikke denne argu-
mentation falder direktør Ole
Bjerregaard for. - Grønlands-
fly mener netop, at ensprissy-
stemet må være baseret på en
fordelingspolitik vedtaget af
Landstinget og ikke på en for-
deling af priser og omkostnin-
ger i private firmaer som
Grønlandsfly, siger Ole Bjer-
regaard.
Grønlandsfly lægger i øv-
rigt op til, at der snarligt udar-
bejdes en samarbejdsaftale
mellem selskabet og hjemme-
styret, ganske i lighed med
den, hjemmestyret har med
KNI for opgaver af tilsvaren-
de karakter - nemlig skib-
stransporten og postbesørgel-
sen.
Sådan en samarbejdsaftale
har Grønlandsfly ikke, og
derfor foreligger der ikke på
nuværende tidspunkt en klar
fordeling af gensidige forplig-
telser mellem hjemmestyret
og Grønlandsfly. Det drejer
sig om passager- og god-
stransporten med fly.
Peter Grønvold Samuelsen
mener nu, at debatten bør
fortsætte på et andet plan, og
han kontakter derfor Grøn-
landsflys formand, Jonathan
Motzfeldt, overfor hvem han
vil gøre gældende, at hjem-
mestyrets interesser i Grøn-
landsflys imødekommes.
Grønvold vil have politisk
kontrol over Grønlandsfly
Landsstyremedlemmet er vred over, at Grønlandsfly disponerer som privat
selskab og vedtager nye fragtrateprincipper
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN