Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.02.1997, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 04.02.1997, Blaðsíða 8
8 Nr. 9-1997 Hotel Hans Egede direktørertaarpoq NUUK(KK) - Nykredit Bank A/S-imi immikkoor- tortami pisortaq, cand. jur. Magnus Agerskov Nuum- mi Hotel Hans Egede A/S- imi 1. marts direktørin- ngussaaq. Direktør Svend Junge-p akunnittarfik 1. januar ani- ngaasanik taarsigassarsini- nartarfimmit Nykredit A/S- imit pisiaraa, direktøritullu atorfik inuttassarsiuunne- qarpoq, sulisut sinneri ator- fimminniiginnartut. - Hotel Hans Egede A/S- imi direktørinngomiarlutik qinnuteqartut arlallit pigin- naasaqarput, siulersuisulli Magnus Agerskor toqqar- paat, Svend Junge oqarpoq. Magnus Agerskov Pri- vatbankenimi aningaase- risutut atorfeqamikuugalu- arpoq, 1988-iniili Nykre- dit-imi immikkoortortap tullersortaatut atorfinippoq. Magnus Agerskov Nykre- dit-imi atorfeqarnermini akunnittarfmnik ingerlatsi- nermut ilisimasaqarluar- poq, Nunatsinnilu akunnit- tarfeqamermi atugassariti- taasut ilisimalluarlugit. Magnus Agerskov au- gust 1992-imi Nuummut nuuppoq, taamani taarsi- gassarsiniartarfiup akunnit- tarfik ingerlatilermagu, taa- mani akunnittarfik ajutuu- lersoq annaanniartussaallu- gu. 1. januar Svend Junge-p pisiarinissaata tungaanut Magnus Agerskov Hotel Hans Egede A/S-ip siuler- suisuinut ilaasortaavoq. - Magnus Agerskov su- liffigisimasani tunuliaqu- tigalugu ingerlatsinermut aningaasarsiomermut, inat- sisilerinermut pisortaaner- mullu piginnaaneqarluar- poq, aammattaaq Kalaallit Nunaanni pissutsinik ilisi- masaqarluarluni, direktøri- taap atorfinitsinneqamera- nut tunngavilersuilluni Svend Junge oqarpoq. - Hotel Hans Egede A/S- ip Magnus Agerskov-ip suleqatiginissaa qilanaa- reqaa, Svend Junge erseq- qissaavoq. Svend Junge-p Hotel Hans Egede-p pisiarinerani aalajangerpoq akunnittarfik immikkut ingerlanneqassa- soq Hotel Hans Egede A/S- imik taaguuserlugu. Inger- latseqatigiiffiup siulersui- suini Svend Junge siulittaa- sunngorpoq, fru Helene Dalager Junge, direktør Lars Vesterbirk aamrna inatsisileritooq Christian Gorrisen siulersuisunut ila- asortanngorlutik. Kiisalu kukkunersiuisoq naalagaaf- fimmit akuerisaq Ole Han- sen siulersuisunut immik- kut aggersartakkatut ilaa- sortanngorti nneqarpoq. GRØNLANDSPOSTEN isumakulutsitsivoq Anartarfilerineq kommunalbestyrelsiani immikkut oqallisaavoq AASIAAT(arl-.) - KNI-p aamrna RAL-ip allaffissor- nikkut ingerlatsinikkullu al- langortinniarneqamerat pillu- gu AG-mi eqqartomeqareer- soq, borgmester Gerth Geisler tamanna pillugu kommunal- bestyrelsimi immikkut ataat- simiissutigitippaa. - Suliffeqarfissuit suniar- nersut tusatsialaaginnakkatut tusaamavagut. Susoqarnis- saanik ilisimatinneqartanngi- lagut. Taamaaliorneq ajuu- saarnartorujussuuvoq, ilaati- gut kommuninut iliuuseqar- tarnerat. Isummerneq kom- munalbestyrelsimit taperser- sorneqarluarpoq. Tusatsiakkagut naapertor- lugit KNI allanngortisamiar- lugu pilersaarusiortoqarpoq, kiisalu umiarsuit nunninni- kinnerulissapput, tamakkullu inuit 20-t 30-llu akornanni suliffissaarutitsisoqartussaa- voq, assigiinnarpaa ullumik- kut taakkunani sulisut affaat. Kommunalbestyrelsi 29. ja- nuar ataatsimiinnermini paa- sivaa illoqarfimmi sulisut 50- it angullugit soraarsinneqas- sasut, kommunaldirektør Ar- ne Astrup AG-mut oqaluttu- arpoq. Ilumuussappat taama- tut suliffiit qulit missaannaan- niilissapput; mannali tikillugu uppemartunik suli tusagaqar- toqanngilaq. Erloqinartoq - Pisut erloqinarput. Tusat- siakkat taamaattut unitsitas- saajunnaaraangata. Ilaquta- riinnuinnaq eqqugasussanut nuanniitsuinnaanngilaq, kom- munimulli tamarmut eqqui- voq. Suliffiit akissarsiaris- saarfiupput. Kommuni qanoq ingerlatsinissaanut pingaaru- teqassapput. Akileraarutitigut isertitassatut naatsorsuutigisat eqquutissanerlutik, imaluun- niit suliffissaaruttunut ani- ngaasartuuteqalissanerluta? - Isumaqarpit suliffimmi taamaattumi taamaattumik aalajangiisoqarsinnaasoq kommunit 18-it tamarmik aperineqaqqaartussaagalu- arpata? - Naagga, usumaqarpunga- lu ilisimatinneqartariaqartu- gut. Kommunimut iluaqutis- satut ingerlatsinerlu eqqarsaa- tigalugit pisariaqarpoq, Arne Astrup oqarpoq. Sulisut tassaapput immik- koortortami sulisut, bilitseer- niarfimmi umiarsualerisullu. Tamarmik kommunimut pi- ngaaruteqartut, kommunillu tusaanngitsuusaaginnarsin- naanngisai. Imaassinnaanngi- larmi KNI aamrna RAL kom- muni qanoq ingerlanneqamis- saanut aalajangiissasoq. Kom- muni innuttaqarpoq? Paasisitsineq pitsaaneruvoq Ilisimaneqarpoq kommunit eqqortunik toqqammaveqar- tarusuttut. Aalajangiinerit piffissaagallartillugu saq- qummuttanngikkaani, tamak- kumi iliuusissanut apeqqu- taalluinnarput. Tusatsiagaan- naat ajomartorsiutaanersaap- put. Taamaattumik tupinnan- ngitsumik tusatsiagaannaat toqqammavigalugit aalaja- ngiinissat ajomakusoorput. - Aviisitiguinnaq tusaga- qartarpugut, kommunalbesty- relsimi ilaasortat ilaat AG- mut oqarpoq. Arlaannulluun- niit iluaqutaanngilaq, anger- larsimaffinnullu tamanut isu- makulutsitsilers arput. Immikkut oqalliserisami ta- manna erseqqissumik saq- qummiunneqarpoq, kommu- nalbestyrelsillu erseqqissar- paa, taamatut iliorniarneq sakkortuumik akerlilemeqas- sasoq, illaatigut KNI-p RAL- illu kommuninut iliuuserisar- tagai, pineqartullu kommu- nalbestyrelsip sakkortuumik akerlilemiarpaa. AASIAAT(arl-.) - Isertita- qaraanni aamrna aningaa- sartuuteqartarpoq. Ima oqaa- tigineqarsinnaavoq: Inuit ne- riuartillugit anartarfileriso- qartuassaaq. Tamanna Aasi- anni kommunalbestyrelsip lagerassistent Arne Rafael- sen-imit saaffiginnissutigi- neqarmat ataatsimiissutigaa. Anartarfilerineq Aasiaat kommuniani anartarfileriner- mut maleruagassat inalillugit ingerlanneqarpoq, siorna Naalakkersuisut piumasaqar- neratigut malittarisassat su- liarineqartut. Pissusissamisut pitsaavallaarsimanngilaq, Arne Rafaelsen-immi saaffi- ginninnera peqqutigalugu ta- matuma allanngortinneqar- nissaa suliarineqarpoq. Atuineq naapertorlugu a- kiliisoqartarpoq. Anarpal- laanngikkaanni anartarfileri- vallaarnissaq pisariaqartin- neqanngilaq, atuivallaaraan- nili puussiarsuit atorlugit imaartakkat, aaqqiineq pit- saasoq, imaakulaameqartas- sapput, tamannalumi allan- ngortineqassanngilaq. Puus- siarsuamilli inissiisarfiit isu- mannaappallaanngillat. Su- naaffa anartarfilerinermut piumasaqaatit sakkortuut eq- quutsinneqarsimanngitsut. 70.000 kroner immikkut aningaasaliissutit Ippassaanikkunni kommu- nalbestyrelsi ataatsimiimmat aningaasanut ataatsimiititali- aq immikkut 70.000 kroni- nik aningaasaliissutissanik qinnuteqarsimavoq, anartar- fiit inissittarfiinut atomeqar- tussanik; ajomaatsuinnaasi- manngilarli. Inissiisarfiit karsit qulak- keerniartussaavaat qimmit allallu anartarfiit tikissin- naajunnaartitsisussaallutik; karsilli isukkussaat isuma- qatigiissutigineqanngilaq. Taammaattumik suliaq tek- nikkimut ataatsimiititalia- mut ingerlateqqinneqarpoq, tullianilu ataatsimeeqqin- nginnermi karsit isikkussaat siunnersuutigineqassaaq, taainaalillutik annat innar- lemeqarnatik uninngatinne- qarsinnaallutik, anartarfileri- sunit ajomaatsumik iginne- qarsinnaassallutik. Taaneqareersutut kommu- nalbestyrelsip tullian ataatsi- miinnissaani oqallisigine- qassaaq. KNI giver anledning til uro ^ en^en er Rygterne om KNI og RALs omstrukturering blev sat på Aasiaat kommunalbestyrelses dagsorden som ekstraordinært punkt AASIAAT(arl-.) - Den omta- le, der blandt andet har været i AG om de forventede om- struktureringer vedrørende blandt andet administrationen og driften i navnlig KNI og RAL, gav 29. januar anled- ning til, at borgmester Gerth Geisler, tog forholdet op som et punkt på en ekstraordinær dagsorden i forbindelse med det ordinære kommunalbesty- relsesmøde i kommunen. - Vi hører kun rygtevis om, hvad de store virksomheder planlægger. Vi får ingen ori- entering om, hvad der sker. Det er dybt beklageligt, den måde, som kommunerne be- handles på også i denne sag. Denne holdning blev 100 pro- cent bakket op af kommunal- bestyrelsen på mødet. Rygterne i kommunen ville først vide, at man som følge af de planlagte omstrukture- ringer hos KNI, samt ændrede - færre - skibsanløb, ville komme ud for et tab af arbejdspladser i størrelses- ordenen 20 og 30 personer, og det er op imod 50 procent af de arbejdspladser, som i dag er i byen på disse områ- der. Men inden man 29. janu- ar nåede frem til kommunal- bestyrelsesmødet, ville ryg- terne i byen vide, at der skul- le afskediges helt op til 50 personer, fortæller kommu- naldirektør Arne Astrup til AG. Det vil betyde, hvis det er rigtigt, at kommunen kun be- holder omkring en halv snes arbejdspladser af denne type; men endnu har man intet reelt hørt. Alvorlig situation - Så er situationen alvorlig, når den slags rygter får lov til at løbe. Det er ikke alene ube- hageligt for de familier, som det kan komme til at gå ud over, men det berører hele kommunen. Der er tale om velbetalte job. Det vil have betydning for, hvorledes en kommune skal disponere. Skal der kalkuleres med, at skatteindtægterne holder, el- ler skal der regnes med udgif- ter til hjælp til arbejdsløse? - Tror du, at der kunne træffes nogen beslutninger i en virksomhed, hvis alle 18 kommuner skulle spørges først? - Nej. Men man kunne, og det synes jeg, at man burde, orientere os. Det har vi behov for af hensyn til kommuner- nes tarv og drift, siger Arne Astrup. - Der er blandt andet tale om ansatte på regionskonto- rer, i billetsalg og beskæftige- de med skibstrafikken. Alle er det vitale områder for kom- munen, og som en kommune ikke kan sidde overhørig. Det kan da vil ikke være sådan, at det er KNI og RAL, der også skal bestemme, hvorledes kommunerne skal drives. Det er vel borgerne i kommunen? Sen orientering bedre end ingen Det er en kendt sag, at også kommunerne helst vil have med kendsgerninger at gøre. Kan man ikke få dem i god tid på grund af beslutningernes art, så vil man gerne vide, hvad man skal holde sig til. Det værste, man kan komme ud for, er rygter. Der kan iføl- ge sagens natur ikke træffes nogen beslutninger, som kan opfange en eventuel alvorlig situation for en kommune kun på baggrund af rygter. - Vi bliver faktisk kun orienteret gennem aviserne, siger et medlem af kommu- nalbestyrelsen til AG. - Det gavner ingen, og det skaber usikkerhed i mange hjem. Denne holdning blev klart givet til kende i forbindelse med den ekstraordinære dags- orden, og kommunalbestyrel- sen gjorde klart, at man tager kraftig afstand fra den måde, som blandt andet KNI og RAL behandler kommunerne, og at kommunalbestyrelsen betragter sagen med megen alvor. AASIAAT(arl-.) - Når der er indtægter, er der også udgif- ter, siger et gammelt ord. Det kan også omskrives til: Når mennesker spiser, så bli- ver der også natrenovation. Delte alvorlige forhold har været til behandling i kom- munalbestyrelsen i Aasiaat efter en henvendelse fra lagerassistent Arne Rafael- sen. Natrenovationens fjernel- se sker i overensstemmelse med det såkaldte regulativ for natrenovation i Aasiaat kommune, et regulativ som kommunen på Landsstyrets forlangende har ladet udar- bejde sidste år. Det er åben- bart ikke helt så godt, som det kunne være. for Ame Rafaelsens henvendelse har givet anledning til en forny- et behandling af sagen. Der betales efter forbrug. Har man få efterladenskaber, så skal »natmanden« ikke komme så tit, som hvis man er storforbruger af natposer med indhold, et udmærket system, der heller ikke røres ved; men noget andet er de sikringskasser, som affalds- poserne stilles i. Det viser sig, at de ikke opfylder de høje mål, som natrenovatio- nen stiller. Tillægsbevilling på 70.000 kroner Til kommunalbestyrelses- mødet forleden var der af økonomiudvalget indstillet en tillægsbevilling på 70.000 kroner til finansiering af de nævnte sikringskasser i ud- sigt; men sådan kom det ikke til at gå. Kasserne skal sikre, at hunde og andre ikke kom- mer i kontakt med efterla- denskaberne; men der er ikke enighed, om kassernes optimale udformning. Der- for blev sagen sendt tilbage til teknisk udvalg og dermed forvaltningen, som inden næste møde skal søge at fin- de den rigtige udformning på de fremtidige sikrings- kasser, for at de menneskeli- ge affaldsstoffer kan få lov at stå i frem i deres poser, og at de kan hentes på bedste måde af natrenovationens medarbejdere. Sagen ventes som sagt på dagsordenen på det næste kommunalbestyrelsesmøde. For når enden er god, er alting godt.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.