Atuagagdliutit - 04.02.1997, Qupperneq 8

8
Nr. 9-1997
Hotel Hans Egede
direktørertaarpoq
NUUK(KK) - Nykredit
Bank A/S-imi immikkoor-
tortami pisortaq, cand. jur.
Magnus Agerskov Nuum-
mi Hotel Hans Egede A/S-
imi 1. marts direktørin-
ngussaaq.
Direktør Svend Junge-p
akunnittarfik 1. januar ani-
ngaasanik taarsigassarsini-
nartarfimmit Nykredit A/S-
imit pisiaraa, direktøritullu
atorfik inuttassarsiuunne-
qarpoq, sulisut sinneri ator-
fimminniiginnartut.
- Hotel Hans Egede A/S-
imi direktørinngomiarlutik
qinnuteqartut arlallit pigin-
naasaqarput, siulersuisulli
Magnus Agerskor toqqar-
paat, Svend Junge oqarpoq.
Magnus Agerskov Pri-
vatbankenimi aningaase-
risutut atorfeqamikuugalu-
arpoq, 1988-iniili Nykre-
dit-imi immikkoortortap
tullersortaatut atorfinippoq.
Magnus Agerskov Nykre-
dit-imi atorfeqarnermini
akunnittarfmnik ingerlatsi-
nermut ilisimasaqarluar-
poq, Nunatsinnilu akunnit-
tarfeqamermi atugassariti-
taasut ilisimalluarlugit.
Magnus Agerskov au-
gust 1992-imi Nuummut
nuuppoq, taamani taarsi-
gassarsiniartarfiup akunnit-
tarfik ingerlatilermagu, taa-
mani akunnittarfik ajutuu-
lersoq annaanniartussaallu-
gu. 1. januar Svend Junge-p
pisiarinissaata tungaanut
Magnus Agerskov Hotel
Hans Egede A/S-ip siuler-
suisuinut ilaasortaavoq.
- Magnus Agerskov su-
liffigisimasani tunuliaqu-
tigalugu ingerlatsinermut
aningaasarsiomermut, inat-
sisilerinermut pisortaaner-
mullu piginnaaneqarluar-
poq, aammattaaq Kalaallit
Nunaanni pissutsinik ilisi-
masaqarluarluni, direktøri-
taap atorfinitsinneqamera-
nut tunngavilersuilluni
Svend Junge oqarpoq.
- Hotel Hans Egede A/S-
ip Magnus Agerskov-ip
suleqatiginissaa qilanaa-
reqaa, Svend Junge erseq-
qissaavoq.
Svend Junge-p Hotel
Hans Egede-p pisiarinerani
aalajangerpoq akunnittarfik
immikkut ingerlanneqassa-
soq Hotel Hans Egede A/S-
imik taaguuserlugu. Inger-
latseqatigiiffiup siulersui-
suini Svend Junge siulittaa-
sunngorpoq, fru Helene
Dalager Junge, direktør
Lars Vesterbirk aamrna
inatsisileritooq Christian
Gorrisen siulersuisunut ila-
asortanngorlutik. Kiisalu
kukkunersiuisoq naalagaaf-
fimmit akuerisaq Ole Han-
sen siulersuisunut immik-
kut aggersartakkatut ilaa-
sortanngorti nneqarpoq.

GRØNLANDSPOSTEN
isumakulutsitsivoq Anartarfilerineq
kommunalbestyrelsiani immikkut oqallisaavoq
AASIAAT(arl-.) - KNI-p
aamrna RAL-ip allaffissor-
nikkut ingerlatsinikkullu al-
langortinniarneqamerat pillu-
gu AG-mi eqqartomeqareer-
soq, borgmester Gerth Geisler
tamanna pillugu kommunal-
bestyrelsimi immikkut ataat-
simiissutigitippaa.
- Suliffeqarfissuit suniar-
nersut tusatsialaaginnakkatut
tusaamavagut. Susoqarnis-
saanik ilisimatinneqartanngi-
lagut. Taamaaliorneq ajuu-
saarnartorujussuuvoq, ilaati-
gut kommuninut iliuuseqar-
tarnerat. Isummerneq kom-
munalbestyrelsimit taperser-
sorneqarluarpoq.
Tusatsiakkagut naapertor-
lugit KNI allanngortisamiar-
lugu pilersaarusiortoqarpoq,
kiisalu umiarsuit nunninni-
kinnerulissapput, tamakkullu
inuit 20-t 30-llu akornanni
suliffissaarutitsisoqartussaa-
voq, assigiinnarpaa ullumik-
kut taakkunani sulisut affaat.
Kommunalbestyrelsi 29. ja-
nuar ataatsimiinnermini paa-
sivaa illoqarfimmi sulisut 50-
it angullugit soraarsinneqas-
sasut, kommunaldirektør Ar-
ne Astrup AG-mut oqaluttu-
arpoq. Ilumuussappat taama-
tut suliffiit qulit missaannaan-
niilissapput; mannali tikillugu
uppemartunik suli tusagaqar-
toqanngilaq.
Erloqinartoq
- Pisut erloqinarput. Tusat-
siakkat taamaattut unitsitas-
saajunnaaraangata. Ilaquta-
riinnuinnaq eqqugasussanut
nuanniitsuinnaanngilaq, kom-
munimulli tamarmut eqqui-
voq. Suliffiit akissarsiaris-
saarfiupput. Kommuni qanoq
ingerlatsinissaanut pingaaru-
teqassapput. Akileraarutitigut
isertitassatut naatsorsuutigisat
eqquutissanerlutik, imaluun-
niit suliffissaaruttunut ani-
ngaasartuuteqalissanerluta?
- Isumaqarpit suliffimmi
taamaattumi taamaattumik
aalajangiisoqarsinnaasoq
kommunit 18-it tamarmik
aperineqaqqaartussaagalu-
arpata?
- Naagga, usumaqarpunga-
lu ilisimatinneqartariaqartu-
gut. Kommunimut iluaqutis-
satut ingerlatsinerlu eqqarsaa-
tigalugit pisariaqarpoq, Arne
Astrup oqarpoq.
Sulisut tassaapput immik-
koortortami sulisut, bilitseer-
niarfimmi umiarsualerisullu.
Tamarmik kommunimut pi-
ngaaruteqartut, kommunillu
tusaanngitsuusaaginnarsin-
naanngisai. Imaassinnaanngi-
larmi KNI aamrna RAL kom-
muni qanoq ingerlanneqamis-
saanut aalajangiissasoq. Kom-
muni innuttaqarpoq?
Paasisitsineq
pitsaaneruvoq
Ilisimaneqarpoq kommunit
eqqortunik toqqammaveqar-
tarusuttut. Aalajangiinerit
piffissaagallartillugu saq-
qummuttanngikkaani, tamak-
kumi iliuusissanut apeqqu-
taalluinnarput. Tusatsiagaan-
naat ajomartorsiutaanersaap-
put. Taamaattumik tupinnan-
ngitsumik tusatsiagaannaat
toqqammavigalugit aalaja-
ngiinissat ajomakusoorput.
- Aviisitiguinnaq tusaga-
qartarpugut, kommunalbesty-
relsimi ilaasortat ilaat AG-
mut oqarpoq. Arlaannulluun-
niit iluaqutaanngilaq, anger-
larsimaffinnullu tamanut isu-
makulutsitsilers arput.
Immikkut oqalliserisami ta-
manna erseqqissumik saq-
qummiunneqarpoq, kommu-
nalbestyrelsillu erseqqissar-
paa, taamatut iliorniarneq
sakkortuumik akerlilemeqas-
sasoq, illaatigut KNI-p RAL-
illu kommuninut iliuuserisar-
tagai, pineqartullu kommu-
nalbestyrelsip sakkortuumik
akerlilemiarpaa.
AASIAAT(arl-.) - Isertita-
qaraanni aamrna aningaa-
sartuuteqartarpoq. Ima oqaa-
tigineqarsinnaavoq: Inuit ne-
riuartillugit anartarfileriso-
qartuassaaq. Tamanna Aasi-
anni kommunalbestyrelsip
lagerassistent Arne Rafael-
sen-imit saaffiginnissutigi-
neqarmat ataatsimiissutigaa.
Anartarfilerineq Aasiaat
kommuniani anartarfileriner-
mut maleruagassat inalillugit
ingerlanneqarpoq, siorna
Naalakkersuisut piumasaqar-
neratigut malittarisassat su-
liarineqartut. Pissusissamisut
pitsaavallaarsimanngilaq,
Arne Rafaelsen-immi saaffi-
ginninnera peqqutigalugu ta-
matuma allanngortinneqar-
nissaa suliarineqarpoq.
Atuineq naapertorlugu a-
kiliisoqartarpoq. Anarpal-
laanngikkaanni anartarfileri-
vallaarnissaq pisariaqartin-
neqanngilaq, atuivallaaraan-
nili puussiarsuit atorlugit
imaartakkat, aaqqiineq pit-
saasoq, imaakulaameqartas-
sapput, tamannalumi allan-
ngortineqassanngilaq. Puus-
siarsuamilli inissiisarfiit isu-
mannaappallaanngillat. Su-
naaffa anartarfilerinermut
piumasaqaatit sakkortuut eq-
quutsinneqarsimanngitsut.
70.000 kroner immikkut
aningaasaliissutit
Ippassaanikkunni kommu-
nalbestyrelsi ataatsimiimmat
aningaasanut ataatsimiititali-
aq immikkut 70.000 kroni-
nik aningaasaliissutissanik
qinnuteqarsimavoq, anartar-
fiit inissittarfiinut atomeqar-
tussanik; ajomaatsuinnaasi-
manngilarli.
Inissiisarfiit karsit qulak-
keerniartussaavaat qimmit
allallu anartarfiit tikissin-
naajunnaartitsisussaallutik;
karsilli isukkussaat isuma-
qatigiissutigineqanngilaq.
Taammaattumik suliaq tek-
nikkimut ataatsimiititalia-
mut ingerlateqqinneqarpoq,
tullianilu ataatsimeeqqin-
nginnermi karsit isikkussaat
siunnersuutigineqassaaq,
taainaalillutik annat innar-
lemeqarnatik uninngatinne-
qarsinnaallutik, anartarfileri-
sunit ajomaatsumik iginne-
qarsinnaassallutik.
Taaneqareersutut kommu-
nalbestyrelsip tullian ataatsi-
miinnissaani oqallisigine-
qassaaq.
KNI giver anledning til uro ^ en^en er
Rygterne om KNI og RALs omstrukturering blev sat på
Aasiaat kommunalbestyrelses dagsorden som
ekstraordinært punkt
AASIAAT(arl-.) - Den omta-
le, der blandt andet har været
i AG om de forventede om-
struktureringer vedrørende
blandt andet administrationen
og driften i navnlig KNI og
RAL, gav 29. januar anled-
ning til, at borgmester Gerth
Geisler, tog forholdet op som
et punkt på en ekstraordinær
dagsorden i forbindelse med
det ordinære kommunalbesty-
relsesmøde i kommunen.
- Vi hører kun rygtevis om,
hvad de store virksomheder
planlægger. Vi får ingen ori-
entering om, hvad der sker.
Det er dybt beklageligt, den
måde, som kommunerne be-
handles på også i denne sag.
Denne holdning blev 100 pro-
cent bakket op af kommunal-
bestyrelsen på mødet.
Rygterne i kommunen ville
først vide, at man som følge
af de planlagte omstrukture-
ringer hos KNI, samt ændrede
- færre - skibsanløb, ville
komme ud for et tab af
arbejdspladser i størrelses-
ordenen 20 og 30 personer,
og det er op imod 50 procent
af de arbejdspladser, som i
dag er i byen på disse områ-
der. Men inden man 29. janu-
ar nåede frem til kommunal-
bestyrelsesmødet, ville ryg-
terne i byen vide, at der skul-
le afskediges helt op til 50
personer, fortæller kommu-
naldirektør Arne Astrup til
AG.
Det vil betyde, hvis det er
rigtigt, at kommunen kun be-
holder omkring en halv snes
arbejdspladser af denne type;
men endnu har man intet reelt
hørt.
Alvorlig situation
- Så er situationen alvorlig,
når den slags rygter får lov til
at løbe. Det er ikke alene ube-
hageligt for de familier, som
det kan komme til at gå ud
over, men det berører hele
kommunen. Der er tale om
velbetalte job. Det vil have
betydning for, hvorledes en
kommune skal disponere.
Skal der kalkuleres med, at
skatteindtægterne holder, el-
ler skal der regnes med udgif-
ter til hjælp til arbejdsløse?
- Tror du, at der kunne
træffes nogen beslutninger i
en virksomhed, hvis alle 18
kommuner skulle spørges
først?
- Nej. Men man kunne, og
det synes jeg, at man burde,
orientere os. Det har vi behov
for af hensyn til kommuner-
nes tarv og drift, siger Arne
Astrup.
- Der er blandt andet tale
om ansatte på regionskonto-
rer, i billetsalg og beskæftige-
de med skibstrafikken. Alle er
det vitale områder for kom-
munen, og som en kommune
ikke kan sidde overhørig. Det
kan da vil ikke være sådan, at
det er KNI og RAL, der også
skal bestemme, hvorledes
kommunerne skal drives. Det
er vel borgerne i kommunen?
Sen orientering
bedre end ingen
Det er en kendt sag, at også
kommunerne helst vil have
med kendsgerninger at gøre.
Kan man ikke få dem i god tid
på grund af beslutningernes
art, så vil man gerne vide,
hvad man skal holde sig til.
Det værste, man kan komme
ud for, er rygter. Der kan iføl-
ge sagens natur ikke træffes
nogen beslutninger, som kan
opfange en eventuel alvorlig
situation for en kommune kun
på baggrund af rygter.
- Vi bliver faktisk kun
orienteret gennem aviserne,
siger et medlem af kommu-
nalbestyrelsen til AG. - Det
gavner ingen, og det skaber
usikkerhed i mange hjem.
Denne holdning blev klart
givet til kende i forbindelse
med den ekstraordinære dags-
orden, og kommunalbestyrel-
sen gjorde klart, at man tager
kraftig afstand fra den måde,
som blandt andet KNI og
RAL behandler kommunerne,
og at kommunalbestyrelsen
betragter sagen med megen
alvor.
AASIAAT(arl-.) - Når der er
indtægter, er der også udgif-
ter, siger et gammelt ord.
Det kan også omskrives til:
Når mennesker spiser, så bli-
ver der også natrenovation.
Delte alvorlige forhold har
været til behandling i kom-
munalbestyrelsen i Aasiaat
efter en henvendelse fra
lagerassistent Arne Rafael-
sen.
Natrenovationens fjernel-
se sker i overensstemmelse
med det såkaldte regulativ
for natrenovation i Aasiaat
kommune, et regulativ som
kommunen på Landsstyrets
forlangende har ladet udar-
bejde sidste år. Det er åben-
bart ikke helt så godt, som
det kunne være. for Ame
Rafaelsens henvendelse har
givet anledning til en forny-
et behandling af sagen.
Der betales efter forbrug.
Har man få efterladenskaber,
så skal »natmanden« ikke
komme så tit, som hvis man
er storforbruger af natposer
med indhold, et udmærket
system, der heller ikke røres
ved; men noget andet er de
sikringskasser, som affalds-
poserne stilles i. Det viser
sig, at de ikke opfylder de
høje mål, som natrenovatio-
nen stiller.
Tillægsbevilling på
70.000 kroner
Til kommunalbestyrelses-
mødet forleden var der af
økonomiudvalget indstillet
en tillægsbevilling på 70.000
kroner til finansiering af de
nævnte sikringskasser i ud-
sigt; men sådan kom det
ikke til at gå.
Kasserne skal sikre, at
hunde og andre ikke kom-
mer i kontakt med efterla-
denskaberne; men der er
ikke enighed, om kassernes
optimale udformning. Der-
for blev sagen sendt tilbage
til teknisk udvalg og dermed
forvaltningen, som inden
næste møde skal søge at fin-
de den rigtige udformning
på de fremtidige sikrings-
kasser, for at de menneskeli-
ge affaldsstoffer kan få lov
at stå i frem i deres poser, og
at de kan hentes på bedste
måde af natrenovationens
medarbejdere.
Sagen ventes som sagt på
dagsordenen på det næste
kommunalbestyrelsesmøde.
For når enden er god, er
alting godt.