Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 13.03.1997, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 13.03.1997, Blaðsíða 8
8 Nr. 20 • 1997 GRØNLANDSPOSTEN Ledere i Grønland skal helst kunne grønlandsk Landsstyreformand Lars Emil Johansen vil have grønlandskesprogede ledere med i de store virksomheders direktioner Naalakkersuisut siuiittaasuat qullersat isumasioqatigiinneranni Katuami uitsatiginartumik oqalugiartoq. Landsstyreformand Lars Emil Johansen under sin opsigtsvækkende tale direktionsseminaret i Katuaq. NUUK(JB) - Det var snarere en opsang end et skulderklap, landsstyreformand Lars Emil Johansen gav godt 30 ledere fra de større grønlandske virksomheder, da han tirsdag formiddag åbnede et direkti- onsseminar i kulturhuset Ka- tuaq. Landsstyreformanden spa- rede forsamlingen - hvoraf kun et par stykker var grøn- lændere - for at holde sit fore- drag på grønlandsk, som han sagde. Hans bemærkning var bevidst provokerende for ligesom at få adrenalinet i gang. Men det skulle vise sig, at netop sproget blev en væs- entlig del af hans tale. Den handlede nemlig om de grøn- landske virksomheders jord- forbindelse med Grønland. Lars Emil Johansen opstil- lede en række kriterier for en god leder. - En leder er en bestemt type, forklarede han. - Han eller hun er en, man kan stille særlige krav til. Det handler ikke bare om alt det, man kan lære på lederkurser, men også om evnen til at kommunikere, til at uddelegere, og til robust at modstå de knubs, som le- derjobbet giver. Det er i mod- vind, man måler kvaliteten på en leder. I medvind klarer vi os alle. Man må kunne sproget - Det er hele forudsætningen for at opfylde en fornuftigt le- delsesfunktion, at man kan tale med og forstå både perso- nalet og det omgivende sam- fund, sagde han. - Vi har mange dygtige le- dere her i landet, i alt fald, når vi ser på deres resultater. Men det er ikke sjældent, at vi ser sådanne dygtige ledere knæk- ke halsen på den omstændig- hed, at de ikke kan »læse« det omgivende samfund. - Derfor er det efter min mening altafgørende nødven- digt at kunne kommunikere på grønlandsk. Uden at for- klejne de mange dygtige tol- kes indsats, så er det ikke ved tolkning, man tager pulsen på det omgivende samfund. Det er ikke debatten i aviserne, jeg tænker på - eller i den par- lamentariske debat. Det er manden på gaden, der tegner samfundet og miljøet, og det er herfra signalerne kommer. - Jeg vil bede jer om at sæn- ke de etniske parader og prø- ve at opfatte dette så positivt, som det er ment. Jeg synes, det er uhyre vigtigt, at en virksomhed som for eksem- pel Grønlandsbanken har et medlem af direktionen, som kan grønlandsk. Og det gæl- der også de øvrige store virk- somheder som Royal Green- land, Grønlandsfly og andre. En ledelse, der ikke kan kom- munikere med sine omgivel- ser, har ingen fornemmelse af, hvordan virksomheden er placeret i samfundet. - Det er naturligvis ikke noget, vi kan sætte regler for, men jeg vil opfordre jer til at prøve at leve op til et naturligt krav om direkte kommunika- tion med både medarbejdere og det omgivende samfund. Grønland om 25 år - For at finde ud af, hvordan fremtidens ledere skal være, er det nødvendigt at danne sig et indtryk af, hvordan Grøn- land udvikler sig i de næste 25 år. Eller hvordan vi gerne vil have, at Grønland udvikler sig, fortsatte Lars Emil Johan- sen. - Grønland vil ikke fortsætte med et enstrenget eksporter- hverv, der alene bygger på fangst og fiskeri. Der kommer også olie-, gas og mineraler, turisme og eksport af vand og is. - Sproget vil blive grøn- landsk, dansk og engelsk, det sidste i endnu højere grad end hidtil. Og derfor skal den grønlandske leder kunne engelsk. Det bliver uundgåe- ligt fremtidens eksterne kom- munikationssprog. Så tal engelsk! Lær engelsk! Fisnish Landsstyreformanden be- skæftigede sig mod slutnin- gen af sit foredrag med den grønlandsksprogede leder. - Heldigvis har vi også mange dygtige grønlands- sprogede ledere, sagde Lars Emil Johansen. - De kan kommunikere, og de forstår det omgivende samfund og har alle de kvaliteter, en god kommunikation forudsætter. Men de har til gengæld andre mangler, og det handler først og fremmest om disciplin og præcision. - Jeg tænker ikke på det at møde til tiden, men præcisio- nen i arbejdet. Den disciplin, der giver finish. Forleden sad jeg i et møde med tre medarbejdere, som jeg bad om nogle tal for be- skæftigelsessituationen in- denfor en bestemt branche. BAD TIL SALG På vegne af en klient sælges 1 stk. fritidsfartøj af typen Saga 25 T/Th, årgang 1987, udrustet med 1 stk. Yanmar motor af typen 77 Td. Fartøjet er pt. beroende i Narsarsuaq i en lagerhal, hvor det fremstår i god vedligeholdelsesmæssig stand. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til nedenstående, hvortil tilbud tillige kan indleveres inden den 1. maj 1997. GROTH-ANDERSEN & NØRKÆR ADVOKATFIRMA A/S Sdr. Herrnhutvej 23, 3900 Nuuk Tlf. 2 14 37 . Fax 2 4896 r Proklama Alle og enhver der har noget at fordre i boet efter Jens Ejskjær, cpr. nr. 030661-1909, boende Eqalugalin- nguit 38B, 3905 Nuussuaq (Nuuk), der afgik ved døden den 02. september 1996 inkaides herved til med 6 må- neders varsel at anmelde og bevisliggøre deres krav overfor Grønlands Landsret v/ undertegnede, der er udpeget som skifterettens medhjælper og da boet er taget under offentlig skiftebehandling. Med samme varsel indkaldes afdødes arvinger. Proklamaet er præklusivt for kreditorer. Nuuk, den 06.03.1997 advokat henrik hey møderet for Højesteret Box 510, 3900 Nuuk J Der var to grønlandske og en dansk medarbejder, og de grønlandske gav en velkvali- ficeret redegørelse for be- skæftigelsen, men tallene var upræcise. Jeg har brug for præcise tal, fordi veldoku- menteret viden nu engang er en styrke overfor en forhand- lingspart. Den danske medar- bejder dykkede ned i sin map- pe og slog op på side 148 og sagde, at der er så og så man- ge beskæftiget og så og så mange normeret. Færdig ar- bejde. - Vi har på grønlandsk un- dertiden svært ved at være alt for konkrete, og præcise i af- taler og planlægning. Det kan være næsten anstødeligt at være for direkte i ordrer og aftaler. Konkrete krav kan være at gå for tæt på, og det kan volde problemer at sige tingene rent ud. Derfor har jeg selv undertiden raget mig ind i øretæver, fordi vi jo nu om stunder er nødt til at kalde en spade for en spade. - Desuden skal vi have disciplin til at leve op til de krav, vi stiller til omgivelser og medarbejdere. Det nytter ikke, vi forlanger flid, ihær- dighed og præcision, hvis vi som ledere kommer og går, som det passer os. Et sundt liv - Jeg er desuden overbevist om, at man bliver en bedre leder af at leve sundt og har- monisk. Det har jeg selv erfa- ringer med, og jeg mener, at det er ligeså vigtigt for en leder at have et godt familie- liv som så mange andre kvali- fikationer. En harmonisk til- værelse er derfor et krav til fremtidens leder. Konklusion - Jeg vil gerne konkludere, at evnen til at kommunikere er en meget væsentlig forudsæt- ning for en leder i Grønland. Gode resultater er godt, men viden om virksomhedens pla- cering i samfundet er en for- udsætning for, at den udsen- der de rigtige budskaber, og mangel på viden om det om- givende samfund giver halv- dårlige forhandlingsresulta- ter, ringe kommunikation og en kulturelt og sprogligt set famlen rundt i mørke. - Spørg jer selv: - Hvad kan vi gøre for at ændre dette?! Gode resultater kan ikke ænd- re på virksomhedens identitet og image. Ledelsen må være integreret i både virksomhe- den og i samfundet. Lars Emil Johansen slutte- de med at opfordre direkti- onsseminarets deltagere til at nedsætte en gruppe af de absolut bedste ledere. - En lil- le gruppe, sagde landsstyre- formanden, - for så mange har vi heller ikke i toppen. Den gruppe bør arbejde på at finde frem til, hvordan grønlandske ledere og grønlandsk ledelse skal være skruet sammen. Mit bud går på, at meldingen blandt andet skal lyde på, at den usynlige leder skal ud, mens en moderne, integreret ledelse skal ind. Vi skal i hø- jere grad have et samspil mel- lem ledelse og medarbejdere. Der skal være kontakt mellem top og bund i hierarkiet. Direktører i leder-debat Seminarets program NUUK(JB) - Grønlands Personale- og Udviklings- center holdt i går direkti- onsseminar i Katuaq, hvor landsstyreformand Lars Emil Johansen ved åbnin- gen lagde ud med et fore- drag om »den grønlandske leder« (se andet sted på siden - red.). Men semina- ret var andet og mere end landsstyreformandens me- get direkte meninger. Alli- gevel må det have gippet i de’fremmødte overvejende dansk-sprogede ledere at få luftet deres sproglige og kulturelle mangler i en grønlandsk virksomhedsle- delse. De fleste af dagens arran- gementer faldt uden for AG’s deadline. Arrange- mentet handlede imidlertid blandt andet om de forskel- lige udbud af lederuddan- nelser, som blev fremlagt af konsulent Dan Mortensen fra Dansk Management Forum, uddannelseschef Lise Frandsen fra Ledernes hovedorganisation og vice- direktør Henning Lindhardt fra Niels Brock. Efter frokost holdt vice- direktør Finn Steen-Ander- sen fra Dansk Management Forum et foredrag om »Den grænseoverskridende organisation«. Det er et svensk koncept, som man- ge mener kan få stor betyd- ning i Grønland. Det drejer sig om en udviklingspro- ces, importeret fra Sverige til både Danmark og andre nordiske lande, og det rum- mer en række værktøjer til udvikling af medarbejder- nes kompetence, overblik, engagement og personlige ansvar. Det betyder en stor lettelse i virksomhedernes daglige ledelses- og sty- ringsopgaver, som for en del uddelegeres fra ledelsen til medarbejderne. Finn Steen Andersen fremstillede den traditio- nelle organisations proble- mer i forholdt til den græn- seoverskridende organisati- on og gav eksempler på de organisatoriske fordele og ulemper. Foredraget var derefter til gruppediskussion en times tid, og i plenum fort- satte diskussionen til efter AG’s deadline på denne side. Men der var undervejs enighed om, at foreningen Grønlands Personale- og Lederudviklingscenter har en lovende fremtid for sig. Der er stort behov for de til- bud, foreningen fremover kan tilbyde.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.