Atuagagdliutit - 13.03.1997, Qupperneq 8

8
Nr. 20 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Ledere i Grønland skal
helst kunne grønlandsk
Landsstyreformand Lars Emil Johansen vil have grønlandskesprogede
ledere med i de store virksomheders direktioner
Naalakkersuisut siuiittaasuat qullersat isumasioqatigiinneranni Katuami uitsatiginartumik
oqalugiartoq.
Landsstyreformand Lars Emil Johansen under sin opsigtsvækkende tale direktionsseminaret
i Katuaq.
NUUK(JB) - Det var snarere
en opsang end et skulderklap,
landsstyreformand Lars Emil
Johansen gav godt 30 ledere
fra de større grønlandske
virksomheder, da han tirsdag
formiddag åbnede et direkti-
onsseminar i kulturhuset Ka-
tuaq.
Landsstyreformanden spa-
rede forsamlingen - hvoraf
kun et par stykker var grøn-
lændere - for at holde sit fore-
drag på grønlandsk, som han
sagde. Hans bemærkning var
bevidst provokerende for
ligesom at få adrenalinet i
gang. Men det skulle vise sig,
at netop sproget blev en væs-
entlig del af hans tale. Den
handlede nemlig om de grøn-
landske virksomheders jord-
forbindelse med Grønland.
Lars Emil Johansen opstil-
lede en række kriterier for en
god leder.
- En leder er en bestemt
type, forklarede han. - Han
eller hun er en, man kan stille
særlige krav til. Det handler
ikke bare om alt det, man kan
lære på lederkurser, men også
om evnen til at kommunikere,
til at uddelegere, og til robust
at modstå de knubs, som le-
derjobbet giver. Det er i mod-
vind, man måler kvaliteten på
en leder. I medvind klarer vi
os alle.
Man må kunne sproget
- Det er hele forudsætningen
for at opfylde en fornuftigt le-
delsesfunktion, at man kan
tale med og forstå både perso-
nalet og det omgivende sam-
fund, sagde han.
- Vi har mange dygtige le-
dere her i landet, i alt fald, når
vi ser på deres resultater. Men
det er ikke sjældent, at vi ser
sådanne dygtige ledere knæk-
ke halsen på den omstændig-
hed, at de ikke kan »læse« det
omgivende samfund.
- Derfor er det efter min
mening altafgørende nødven-
digt at kunne kommunikere
på grønlandsk. Uden at for-
klejne de mange dygtige tol-
kes indsats, så er det ikke ved
tolkning, man tager pulsen på
det omgivende samfund. Det
er ikke debatten i aviserne,
jeg tænker på - eller i den par-
lamentariske debat. Det er
manden på gaden, der tegner
samfundet og miljøet, og det
er herfra signalerne kommer.
- Jeg vil bede jer om at sæn-
ke de etniske parader og prø-
ve at opfatte dette så positivt,
som det er ment. Jeg synes,
det er uhyre vigtigt, at en
virksomhed som for eksem-
pel Grønlandsbanken har et
medlem af direktionen, som
kan grønlandsk. Og det gæl-
der også de øvrige store virk-
somheder som Royal Green-
land, Grønlandsfly og andre.
En ledelse, der ikke kan kom-
munikere med sine omgivel-
ser, har ingen fornemmelse
af, hvordan virksomheden er
placeret i samfundet.
- Det er naturligvis ikke
noget, vi kan sætte regler for,
men jeg vil opfordre jer til at
prøve at leve op til et naturligt
krav om direkte kommunika-
tion med både medarbejdere
og det omgivende samfund.
Grønland om 25 år
- For at finde ud af, hvordan
fremtidens ledere skal være,
er det nødvendigt at danne sig
et indtryk af, hvordan Grøn-
land udvikler sig i de næste
25 år. Eller hvordan vi gerne
vil have, at Grønland udvikler
sig, fortsatte Lars Emil Johan-
sen.
- Grønland vil ikke fortsætte
med et enstrenget eksporter-
hverv, der alene bygger på
fangst og fiskeri. Der kommer
også olie-, gas og mineraler,
turisme og eksport af vand og is.
- Sproget vil blive grøn-
landsk, dansk og engelsk, det
sidste i endnu højere grad end
hidtil. Og derfor skal den
grønlandske leder kunne
engelsk. Det bliver uundgåe-
ligt fremtidens eksterne kom-
munikationssprog. Så tal
engelsk! Lær engelsk!
Fisnish
Landsstyreformanden be-
skæftigede sig mod slutnin-
gen af sit foredrag med den
grønlandsksprogede leder.
- Heldigvis har vi også
mange dygtige grønlands-
sprogede ledere, sagde Lars
Emil Johansen. - De kan
kommunikere, og de forstår
det omgivende samfund og
har alle de kvaliteter, en god
kommunikation forudsætter.
Men de har til gengæld andre
mangler, og det handler først
og fremmest om disciplin og
præcision.
- Jeg tænker ikke på det at
møde til tiden, men præcisio-
nen i arbejdet. Den disciplin,
der giver finish.
Forleden sad jeg i et møde
med tre medarbejdere, som
jeg bad om nogle tal for be-
skæftigelsessituationen in-
denfor en bestemt branche.
BAD TIL SALG
På vegne af en klient sælges 1 stk. fritidsfartøj af
typen Saga 25 T/Th, årgang 1987, udrustet med
1 stk. Yanmar motor af typen 77 Td.
Fartøjet er pt. beroende i Narsarsuaq i en lagerhal,
hvor det fremstår i god vedligeholdelsesmæssig stand.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til
nedenstående, hvortil tilbud tillige kan indleveres
inden den 1. maj 1997.
GROTH-ANDERSEN & NØRKÆR
ADVOKATFIRMA A/S
Sdr. Herrnhutvej 23, 3900 Nuuk
Tlf. 2 14 37 . Fax 2 4896
r
Proklama

Alle og enhver der har noget at fordre i boet efter
Jens Ejskjær, cpr. nr. 030661-1909, boende Eqalugalin-
nguit 38B, 3905 Nuussuaq (Nuuk), der afgik ved døden
den 02. september 1996 inkaides herved til med 6 må-
neders varsel at anmelde og bevisliggøre deres krav
overfor Grønlands Landsret v/ undertegnede, der er
udpeget som skifterettens medhjælper og da boet er
taget under offentlig skiftebehandling.
Med samme varsel indkaldes afdødes arvinger.
Proklamaet er præklusivt for kreditorer.
Nuuk, den 06.03.1997
advokat
henrik hey
møderet for Højesteret
Box 510, 3900 Nuuk

J
Der var to grønlandske og en
dansk medarbejder, og de
grønlandske gav en velkvali-
ficeret redegørelse for be-
skæftigelsen, men tallene var
upræcise. Jeg har brug for
præcise tal, fordi veldoku-
menteret viden nu engang er
en styrke overfor en forhand-
lingspart. Den danske medar-
bejder dykkede ned i sin map-
pe og slog op på side 148 og
sagde, at der er så og så man-
ge beskæftiget og så og så
mange normeret. Færdig ar-
bejde.
- Vi har på grønlandsk un-
dertiden svært ved at være alt
for konkrete, og præcise i af-
taler og planlægning. Det kan
være næsten anstødeligt at
være for direkte i ordrer og
aftaler. Konkrete krav kan
være at gå for tæt på, og det
kan volde problemer at sige
tingene rent ud. Derfor har jeg
selv undertiden raget mig ind
i øretæver, fordi vi jo nu om
stunder er nødt til at kalde en
spade for en spade.
- Desuden skal vi have
disciplin til at leve op til de
krav, vi stiller til omgivelser
og medarbejdere. Det nytter
ikke, vi forlanger flid, ihær-
dighed og præcision, hvis vi
som ledere kommer og går,
som det passer os.
Et sundt liv
- Jeg er desuden overbevist
om, at man bliver en bedre
leder af at leve sundt og har-
monisk. Det har jeg selv erfa-
ringer med, og jeg mener, at
det er ligeså vigtigt for en
leder at have et godt familie-
liv som så mange andre kvali-
fikationer. En harmonisk til-
værelse er derfor et krav til
fremtidens leder.
Konklusion
- Jeg vil gerne konkludere, at
evnen til at kommunikere er
en meget væsentlig forudsæt-
ning for en leder i Grønland.
Gode resultater er godt, men
viden om virksomhedens pla-
cering i samfundet er en for-
udsætning for, at den udsen-
der de rigtige budskaber, og
mangel på viden om det om-
givende samfund giver halv-
dårlige forhandlingsresulta-
ter, ringe kommunikation og
en kulturelt og sprogligt set
famlen rundt i mørke.
- Spørg jer selv: - Hvad kan
vi gøre for at ændre dette?!
Gode resultater kan ikke ænd-
re på virksomhedens identitet
og image. Ledelsen må være
integreret i både virksomhe-
den og i samfundet.
Lars Emil Johansen slutte-
de med at opfordre direkti-
onsseminarets deltagere til at
nedsætte en gruppe af de
absolut bedste ledere. - En lil-
le gruppe, sagde landsstyre-
formanden, - for så mange har
vi heller ikke i toppen. Den
gruppe bør arbejde på at finde
frem til, hvordan grønlandske
ledere og grønlandsk ledelse
skal være skruet sammen. Mit
bud går på, at meldingen
blandt andet skal lyde på, at
den usynlige leder skal ud,
mens en moderne, integreret
ledelse skal ind. Vi skal i hø-
jere grad have et samspil mel-
lem ledelse og medarbejdere.
Der skal være kontakt mellem
top og bund i hierarkiet.
Direktører i
leder-debat
Seminarets
program
NUUK(JB) - Grønlands
Personale- og Udviklings-
center holdt i går direkti-
onsseminar i Katuaq, hvor
landsstyreformand Lars
Emil Johansen ved åbnin-
gen lagde ud med et fore-
drag om »den grønlandske
leder« (se andet sted på
siden - red.). Men semina-
ret var andet og mere end
landsstyreformandens me-
get direkte meninger. Alli-
gevel må det have gippet i
de’fremmødte overvejende
dansk-sprogede ledere at få
luftet deres sproglige og
kulturelle mangler i en
grønlandsk virksomhedsle-
delse.
De fleste af dagens arran-
gementer faldt uden for
AG’s deadline. Arrange-
mentet handlede imidlertid
blandt andet om de forskel-
lige udbud af lederuddan-
nelser, som blev fremlagt af
konsulent Dan Mortensen
fra Dansk Management
Forum, uddannelseschef
Lise Frandsen fra Ledernes
hovedorganisation og vice-
direktør Henning Lindhardt
fra Niels Brock.
Efter frokost holdt vice-
direktør Finn Steen-Ander-
sen fra Dansk Management
Forum et foredrag om
»Den grænseoverskridende
organisation«. Det er et
svensk koncept, som man-
ge mener kan få stor betyd-
ning i Grønland. Det drejer
sig om en udviklingspro-
ces, importeret fra Sverige
til både Danmark og andre
nordiske lande, og det rum-
mer en række værktøjer til
udvikling af medarbejder-
nes kompetence, overblik,
engagement og personlige
ansvar. Det betyder en stor
lettelse i virksomhedernes
daglige ledelses- og sty-
ringsopgaver, som for en
del uddelegeres fra ledelsen
til medarbejderne.
Finn Steen Andersen
fremstillede den traditio-
nelle organisations proble-
mer i forholdt til den græn-
seoverskridende organisati-
on og gav eksempler på de
organisatoriske fordele og
ulemper.
Foredraget var derefter
til gruppediskussion en
times tid, og i plenum fort-
satte diskussionen til efter
AG’s deadline på denne
side.
Men der var undervejs
enighed om, at foreningen
Grønlands Personale- og
Lederudviklingscenter har
en lovende fremtid for sig.
Der er stort behov for de til-
bud, foreningen fremover
kan tilbyde.