Atuagagdliutit - 27.03.1997, Qupperneq 4

4
Nr. 24 • 1997
John Kastberg angisoorsuunngilaq, balut-ertartoqam-
milu nalliuttorsiutigimmanni ersippianngikkaluarluni
assip qeqqani ujameqartoq takuneqarsinnaavoq.
John Kastberg fylder ikke meget, når balut-vennerne
står sammen om at hylde ham, men han ses vist nok i
midten med sin VM-medalje om halsen.
Pissartanngortoq
NUUK(KK) - Ippassiga-
mi Nuup mittarfiani per-
suarsiortoqarpoq.
Balut-ertartut peqatigi-
iffianni Eskimo Branch-
imi ilaasortat pissartan-
ngortortartik John Kast-
berg, Thailand-imi VM-
imi nuannisarfioqisumik
peqataareerluni uteqqam-
mersoq nalliuttorsiutigaat.
Nuummut tikissimatsiar-
toq balut-ertartut imemi-
artarfimmut ornigannaa-
minnut »Daddy’s Pub«-
imut ingerlaannarput, pis-
sartap ujamittaava kuulteq
qimerlooriartorlugu.
Ukioq manna Thailand-
imi VM-imi kalaallit mar-
lunnik ajugaassuteqarput.
Kisimiilluni unamme-
qattaarnermi John Kas-
berg kuultinnappoq, Eski-
mo Branch-imeersumilli
aamma sølvinnattoqar-
poq: Søren T. Petersen
VM-imi, nunarsuatsinni
balut-ertartut pikkorinner-
paat 200-t sinnerlugit ka-
tersuuffigisaanni normu
2-nngorpoq. Bronzinnat-
tuuvoq Allan Jensen,
B angkok-imeersoq.
Digiikkaarlunili unammi-
nermi kalaallinik ujamin-
nattoqanngilaq, tassanilu
Indonesiami Jakarta-meer-
sut kuultinnapput, pinnassi-
magaluamttali ingasappal-
laassagaluarpoq...
Balut ukiuni 25-ini
Ukioq manna nunarsuat-
sinni balut-ertartut kattuf-
fiata International Balut
Federation-ip, IBF-imik
taagomeqartup unammer-
suartitsisamini ukiut 25-
nngorlugit nalliuttorsiu-
tigaa.
Nuummi Eskimo Branch
ukiuni qulini kingullemi
ilaasarsimavoq, nunallu ta-
mat akomanni Asiap kuja-
taata kangiani immeraatta-
riaaseq, nunarsuatsinnut
siaruarsimasoq atorlugu
ajugaasaqattaangaatsiarta-
reerluni.
1988-imi kalaallit Thai-
land-imi kuultinnapput,
1991-imi Montreal-imi
marloriaammik kuultin-
napput, 1993-imi Aal-
borg-imi sølvinnapput,
1994-imi Hong Kong-imi
sølvinnapput aammalu
ukioq manna ujaminnatto-
qarlutik.
En mester hyldet
NUUK(KK)-Der var for-
leden høj cigarføring i
lufthavnen i Nuuk.
Medlemmer af balut-
foreningen Eskimo Bran-
ch hyldede deres nye ver-
densmester, John Kast-
berg, som netop var vendt
hjem med palmerne fra et
imponerende VM-stævne
i Thailand.
Efter ankomsten til
Nuuk tog balut-spilleme
på stamværtshuset »Dad-
dy’s Pub« for at tage den
blanke guldmedalje i nær-
mere eftersyn.
Ved dette års VM i
Thailand blev det til en
grønlandsk dobbelttriumf.
I single-rækken vandt
John Kastberg som nævnt
guldmedalje, men også
sølvmedaljen gik til Eski-
mo Branch:Søren T.
Petersen blev en flot nr. 2
i et VM-stævne, der havde
samlet over 200 af de bed-
ste balut-spillere fra hele
verden. Broncemedaljen
gik til Allan Jensen fra
Bangkok.
Til gengæld blev det
ikke til grønlandske
medaljer i double, hvor et
hold fra Jakarta i Indone-
sien vandt guld, men det
ville nok også have været
for meget af det gode...
Balut i 25 år
Verdensmesterskabet i år
var samtidig en markering
af 25-års jubilæet for den
verdensomspændende
balut-organisation Inter-
national Balut Federation;
i daglig tale IBF.
Eskimo Branch i Nuuk
har været med i balut-spil-
let i de seneste 10 år, men
har allerede høstet en ræk-
ke internationale sejre i
dette spændstige raflespil
fra Sydøstasien, som har
bredt sig til hele verden.
Det blev til grønlandsk
guld i 1988 i Thailand,
dobbelte guldmedaljer i
1991 i Montreal, sølvme-
dalje i 1993 i Aalborg,
sølvmedaljer i 1994 i
Hong Kong og atter
medaljehøst i år.
fja^'Op'c/^/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Qinersinissaq qallunaallu ersinngitsut
Nuummi qallunaat 3.000-it sinnerlugit amerlassuseqarput - taakkunannga
arfinillit-arfineq pingasut marlunngormat qinersinissamut ataatsimiigiarput
NUUK(KK) - Naaguku qallu-
naapassuit?
Apeqqut taanna marlun-
ngormat unnukkut Fritids-
nævnip Atuarfik Samuel
Kleinschmidt-imi qallunaatut
qinersinissamut ataatsimiitit-
sinerani pujortaaffiusumik
unillatsiarnermi saqqummi-
unneqarpoq.
Inersuarmilu qinerluaraan-
ni ataatsimiigianit 25-init qu-
liunngitsulluunniit qallunaa-
tuinnaq oqaaseqarput.
Sinneri marluinnik oqaase-
qarput taamaammallu aam-
mattaaq Fritidsnæ^nip kalaal-
lisut ataatsimiititsineranut or-
nigulluarsinnaallutik, taman-
nalu poorskip kingorna sa-
paatip akunnerani tullermi pi-
sussaavoq.
Nuuk 3.000-it sinnerlugit
qallunaaqarpoq, kommuninili
qinersinemut akuusartorsuun-
ngillat.
Ukiorpaalunni kommunal-
bestyrelsimi ilaasortat ataatsi-
mik qallunaartaqartarsimap-
put, soorlu Svend Junge, Al-
lan Idd Jensen, Jan Streit
Christoffersen aamma Gert
Godsk. Qinersivimmi matu-
mani majip aallaqqaataani
naasussami ilaasortat qallu-
naartaqanngillat.
Qallunaat sumiiffimmi po-
litimut soqutiginnipallaan-
nginnerat sumik peqquteqar-
nersoq aalajangeruminaap-
poq. Amerlasuut piffissami
aalajangersimasumi atorfe-
qartitaallutik Nuummiittar-
put, taamaammallu akulerun-
natik suliffimminnik paarsi-
nissartik kisiat kisSaatigisar-
lugu. Qallunaalli ilarpassui
ukiuni arlalinni maaniissi-
mapput, ilami allaat ukiorpas-
suarni. Ilaqutaqarput, sulif-
fimmik aallartitsisimallutik
siumukarsimallutillu, taa-
maammallu illoqarfimmi er-
sarissuupput, taamaakkaluar-
torli takkuttoqanngilaq.
Aammami qinigassat amer-
lasoorsuunngillat.
Partiinit sisamanit, tassa
Siumumit, Atassummit, Inuit
Ataqatigiinnit aamma Akul-
liit Partiiannit qinigassan-
ngortittunit 48-nit pingasuin-
naat Kalaallit Nunaata avataa-
neersuupput.
Nunanilli avannarlernerne-
ersunik qinigassaqarpoq:
Atassutip savalimmiormiu
Esmar Bergstrøm aamma
islandimiu Arni Gudnarson
qinigassanngOrtippai, Siu-
mullu qallunaaq Kirsten Peil-
mann qinigassanngortillugu.
Namminersulernissaq
Nå, aammami ajunngilaq.
Ataatsimiigiartut nalunaa-
quttap akunnerini pingasuni
eqeersimaartumik Nuuk kom-
munalbestyrelsillu ukiuni si-
samani tulliuttuni sulinissaa
pillugit oqallipput.
Sammisallu arlaqarput,
namminersulernissamit nalut-
tarfimmut tunngallutik.
Inuit Ataqatigiinnit Aan-
nguaq Poulsen kalaallit nam-
minersulemissaat pillugu o-
qallinnermik aallarniivoq,
parteeqataatalu Carl Chr.
Olsen-ip inuit pisinnaatigaaf-
fii nunallu inuiisa namminer-
sulertariaqamerat ataqqinaa-
taallu eqqartungaatsiarpai.
Tamatumani qinersisartut
ilaat aperivoq kommunalbe-
styrelsissap Nuuk naalagaaf-
feqatigiinnermit kaanngartin-
niarsarissaneraa.
Tamanna Carl Chr. Olsen-
ip tamanna ilimagivallaar-
nagu innersuussutigaa kom-
munit 1975-imili namminneq
ingerlalersimammata, aat-
saalli ukiut sisamat qaangi-
ummata namminersomeruler-
neq eqqunneqarmat: - Taa-
maammat kommunit Nammi-
nersornerullutik Oqartussanit
sivisunerusumik namminer-
sorneq ingerlassimavaat.
Naluttarfik
Qineqqusaarut ataaseq sivi-
suumik atasinnaasutut isik-
koqarpoq. Nuummi naluttar-
filiomissaq qiviarutsigu kom-
munini qinersinerni kingul-
lerni sisamani, tallimani
qineqqusaarutaasarsimavoq.
Aamma maanna.
Qallunaatut ataatsimiititsi-
nermi partiit »sukaterisussa-
nut« aamma »qasuterisussa-
nut« avissimapput.
Atassut torrutiinnarlugu
aallarniivoq: - Namminersor-
nerullutik Oqartussat timer-
sortarfiliomemi naluttarfilior-
nernilu aningaasartuutit 75
procentiinik akiliisussaanerat
utaqqiinnarsinnaanngilarput.
Naamik, 30 millioner kronit
atorlugit naluttarfiliorniarta.
Aammattaaq Siumup Akul-
liillu Partiiåta naluttarfilior-
nissaq taperserpaat, aningaa-
salersuinissamilli tikkuaga-
qanngillat. Inuilli Ataqatigiit
naluttarfiliornissap eqqartor-
neqarnerani tapersersuival-
laanngillat.
- Nuummi inuusuttut ajor-
nartorsiuterpassuaqarput, i-
laatigut inuusuttunik suliffis-
saaleqisoqaqaaq ilinniaqqin-
nissamullu pisariaqartitsiso-
qarluni, Carl Chr. Olsen oqar-
poq. Kommunip karsiani 30
millioner kroninik sinne-
qartoorluta inuusuttunut atu-
gassaqartitsissagutta IA-p
kissaataanit naluttaarfik qul-
lersaanngilaq.
Qanittut
Qinersinissamut ataatsimiin-
nerup aammaloorluni takutip-
paa kommunini politikimi
qanittut ungasissunit sammi-
neqamerusartut. Partiit qali-
paataat ersippiarunnaarlutik
inuit kiinnersinnaassusiat up-
pernassusiallu ersinneruler-
tarput.
Aamma Siumup, Atassutip,
Inuit Ataqatigiit aamma A-
kulliit Partiiat oqallisigine-
qartut amerlanerit pillugit isu-
maat assigiinngippallaanngil-
lat.
Meeqqat atuarfiat pillugu: -
Soorunami atuarfinni siuler-
suisunngortussat ernerltuk
ilinniartitsisunik atuarfmnilu
pisortanit atorfinitsitsinnaati-
taalissapput.
Inissiat pillugit: - Sooruna-
mi kommunip inissiaatileqati-
giiffimmit INI A/S-imit qiti-
usumik aqunneqartumit inis-
sat pitsaanerusumik agguaas-
sinnaavaat.
Kommunit kattuffiat pillu-
gu: - Soorunami Nuuk pinga-
arnertut illoqarfiulluni
13.000-nik inoqarami Kalaal-
lit Nunaanni kommunit akor-
nanni immikkut inissisimas-
saaq.
Qinersilluarisi!
Valget og de usynlige danskere
Der er over 3.000 danskere i Nuuk - Seks-otte af dem var tirsdag til vælgermøde
NUUK(KK) - Hvor er alle
danskerne henne?
Dette spørgsmål blev stillet
i rygepausen, da Fritidsnæv-
net i Nuuk tirsdag aften på
Atuarfik Samuel Klein-
schmidt holdt et dansksproget
vælgermøde.
Og kiggede man sig grun-
digt om i salen, var næppe en
halv snes af de 25 fremmødte
vælgere rent dansksproget.
Resten var dobbeltsproge-
de og kunne vel lige så godt
have deltaget i et af de grøn-
landsksprogede vælgermø-
der, som Fritidsnævnet også
arrangerer; blandt andet i
næste uge efter påskedagene.
I Nuuk bor der over 3.000
danskere, men de har traditi-
on for at holde lav profd ved
kommunalvalget.
I mange år var det sædvane,
at der sad en enkelt dansker
som for eksempel Svend Jun-
ge, Allan Idd Jensen, Jan
Streit Christoffersen og Gert
Godsk i kommunalbestyrel-
sen. I denne valgperiode, der
rinder ud den 1. maj, har der
ikke været en eneste dansker.
Det er svært at afgøre,
hvorfor danskerne er så passi-
ve i lokalpolitikken. Mange er
kun i Nuuk et nøje afstemt
åremål og ønsker derfor ikke
at blande sig, men blot passe
deres arbejde. En hård kerne
af danskere har imidlertid
været her i mange år, nogle i
rigtig mange år endda. De har
stiftet familie, startet virk-
somhed og gjort karriere, og
de virker derigennem meget
synligt i bybilledet, men den-
ne gruppe kommer heller ikke
til vælgermøderne.
Der er nu heller ikke så
meget at vælge imellem.
Af de 48 kandidater, som
de fire partier Siumut, Atas-
sut, Inuit Ataqatigiit og Akul-
Iiit Partiiat har opstillet til
kommunalvalget i Nuuk tirs-
dag den 8. april, kommer kun
de tre udenfor Grønland.
Så er der til gengæld frit
valg på alle vestnordiske hyl-
der: Atassut har opstillet
færingen Esmar Bergstrøm
og islændingen Arni Gudnar-
son, mens Siumut har opstil-
let danskere Kirsten Peil-
mann.
Selvstændighed
Nå, pyt.
De, der mødte frem, fik til
gengæld tre timers engageret
debat om Nuuk og arbejdet i
kommunalbestyrelsen i de
næste fire år.
Og vi kom langt omkring,
lige fra selvstændighed til
svømmehal.
Aannguaq Poulsen fra Inuit
Ataqatigiit åbnede en debat
om grønlandsk selvstændig-
hed, og det fik partifællen
Carl Chr. Olsen til at tale sig
varm på emner som menne-
skerettigheder og de oprinde-
lig folk krav på selvstændig-
hed og respekt.
Det fik en vælger til at
spørge, om den nye kommu-
nalbestyrelse så også vil løsri-
ve Nuuk fra den øvrige del af
rigsfællesskabet.
Det var Carl Chr. Olsen nu
ikke helt sikker på, men han
henviste til, at kommunerne
fik selvstyre allerede i 1975,
mens hjemmestyret først kom
haltende fire år senere: - Så
der er længere tradition for
selvstyre i kommunerne end i
hjemmestyret!
Svømmehal
Valgflæsk er øjensynlig en
vare med lang holdbarhed. Se
blot med svømmehallen i
Nuuk, som har været serveret
ved de seneste fire, fem kom-
munalvalg. Også denne gang.
På det dansksprogede væl-
germøde delte partierne sig i
»strammere« og »slappere«.
Atassut spiller hårdt ud: -
Vi kan ikke vente på hjemme-
styret, som skal betale 75 pro-
cent af idrætsanlæg som for
eksempel sportsshaller og
svømmehaller. Nej, vi bygger
selv svømmehallen til de 30
millioner kroner.
Også Siumut og Akulliit
Partiiat går ind for en svøm-
mehal, dog uden at lægge sig
fast på finansieringen. Til
gengæld bliver Inuit Ataqati-
giit lang i spyttet, når talen
falder på svømmehallen.
- De unge i Nuuk har man-
ge problemer, blandt andet
stor ungdomsarbejdsløshed
og et behov for videreuddan-
nelse, siger Carl Chr. Olsen.
Har vi 30 millioner kroner i
kommunekassen til overs for
de unge, står svømmehallen
ikke allerøverst på IA’s
ønskeseddel.
Det nære
Vælgermødet viste endnu
engang, at det i kommunalpo-
litik drejer sig mere om de
nære ting end om et ideolo-
gisk skoleridt. Partifarven fal-
mer ved siden af den person-
lige udstråling og troværdig-
hed.
Der var da heller ikke de
store forskelle mellem Siu-
mut, Atassut, Inuit Ataqatigiit
og Akulliit Partiiat omkring
de fleste emner, som blev sat
til debat.
Om folkeskolen: - Selvføl-
gelig skal de nye skolebesty-
relser straks have kompeten-
cen til at ansætte lærerne og
skoleledeme.
Om boligerne: - Selvfølge-
lig kan kommunen bedre for-
dele boligerne end det cen-
tralstyrede boligselskab INI
A/S.
Om kommunernes lands-
forening: - Selvfølgelig skal
Nuuk som hovedstad med
13.000 indbyggere indtage en
særstilling blandt de grøn-
landske kommuner.
Godt valg!