Atuagagdliutit - 03.04.1997, Side 9

Nr. 25 • 1997
9
a^a^c/^/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Narsami inuussutissarsiomeq
aningaasaqamerlu
qineqqusaarutaapput
Siunertalli piviusimngortinneqarnissaanut siunnersuutit amerlasoorsuunngillat
NARSAQ(JB) - Kiisami Nar-
sami qineqqusaameq aallar-
tippoq. Marlunngormat un-
nukkut qineqqusaarsiufumik
ataatsimiinnermi partiit »ma-
makujuutitik« saqqummiup-
paat. Imaanngikkaluarpoq
kommunimut pingaarutillit
assortuussutaangaatsiarmata.
Tamarmik assigiipajaanik su-
liaqarusupput, aammalu kom-
munini allani isumaasunut
isummat assingusorujussuup-
put. Inuit Ataqatigiit kisimik
politikikkut pisussaannartut
sungiusimasatsinnit allaane-
rusunik pissusilersorput. Pis-
sutsit isertuanngilluinnarlutik
saqqummiussuuppaat. Siul-
lermilli Siumut:
Borgmester Cecilie Vahl
AG-mut nassuiaavoq partii-
minni pingaarnerutikkitsit qi-
nersisartunut uppernarsamis-
saa, Siumut qinersinerup ki-
ngoma oqaasissaqarsinnaaju-
assappat kommunimi ani-
ngaasaqarnerup sukannersu-
mik ingerlanneqaraannamis-
saa pingaaruteqarluinnartoq.
Tamanna Narsamut pingaa-
ruteqarluinnarpoq, aningaasa-
qameq ingerlanerliortoq ma-
lunnarmat.
Aammattaaq inissialiorti-
ternerup annertunerulemissaa
Siumumit piumaneqarpoq.
Kommunimi inissaaleqine-
rujussuaqarpoq, tamannalu
inuppassuarnut atugarliuler-
sitsisarpoq. Utoqqaat innar-
luutillillu atugarliorput, timi-
mikkullu innarluuteqarner-
minni pitsaasumik katsorsar-
neqamissamut periarfissaqan-
ngingajallutik, taamaammat
Siumup Namminersornerul-
lutik Oqartussat suleqatigalu-
git tagiartuisartumik atorfinit-
sitsinissaq anguniamiarpaa.
Aamma Siumup nassueru-
tigaa umiatsialivimmi, pini-
artut taliffigisartagaanni ava-
tangiisit ajorluinnarpata. Taa-
maammat partiip ammerisar-
fimmik pilersitsisoqarnissaa
siunniuppaa, taamatullu eri-
sartarfimmik pitsaasumik pi-
lersitsisoqamissaa siunniullu-
gu. - Aamma namminersortut
tassani cafeteriamik aallartit-
siniarpata periarfissarsiuuk-
kumaarpagut, Cecilie Vahl
oqarpoq.
Containersortunut
talittarfik
Siumup sumiiffimmi najuk-
kamini anguniagaani qitiullu-
innarpoq Narsap kujataani
containerersortunut talittarfe-
qalemissaa, aammattaaq Nar-
saq kujataani takomariartitsi-
nermi maannakkumut anner-
tunerusumik malunniutsinni-
ameqarpoq, aasakkut ukiuk-
kullu takomariartitsineq eq-
qarsaatigalugu.
Aammattaaq aalisameq sa-
vaateqamerlu pitsanngorsaa-
viginiameqarpoq. - Sapinngi-
samik kommunimi savaatillit
pitsaanerpaanik atugaqaler-
nissaannut aqqutissiuunne-
qarnerat ingerlatiinnarusup-
parput. Annertusameqassaaq
sulifftssanillu amerlanerusu-
nik pilersitsiffiulluni aamma-
lu inuit taamatut suliaqartut
pigissaarutigilersinnaassavaat.
Siumumit qinigassanngor-
tittunit marluinnaat nunaqar-
finneersuupput. Ataaseq Nar-
sarsuarmeersuuvoq ataaseq
Qassiarsummeersuulluni. A-
tassumiilli qinigassanngortit-
tunit tallimat nunaqarfinneer-
suupput, nunaqarfiit immik-
kut ataatsimik qinigassan-
ngortitsillutik, aammalu Inuit
Ataqatigiinnit ataaseq Nar-
sarsuarmeersuuvoq.
Cecilie Vahl-ip nalilerumi-
naatsippaa qinersisarnermut
inatsisit nutaat qinersinermut
sunniuteqassanersut, naat-
sorsuutigilluinnarpaali Siu-
mut amerlanerusunit taane-
qarumaartoq.
Atassut
Atassumiilli Poul Christensen
taamatut isumaqanngilaq.
Taanna isumaqarpoq nam-
mineq partiimi pissutsit pivi-
usorpalaamerusumik isigigai,
ajornartorsiutillu aaqqinne-
qarnissaannut pitsaanerusu-
nik siunnersuuteqarluni.
- Isumaqarpugut suliffissa-
nik piujuartussanik amerla-
nerusunik pilersitsinissaq pi-
ngaamerpaasoq, Poul Chri-
stensen oqarpoq. - Kikkulli
tamarmik taamatut oqarsin-
naapput. Nunarsuatsinni Ka-
laallit Nunaata avataaniittut
imermik pilersomeqamissaat
pimoorullugu malinnaaffi-
gaarput. Isumassarsiap sam-
mineqamera annikippallaarsi-
mavoq, maannali suliniutit
aallartittariaqalerput.
Poul Christensen nassuiaa-
voq Atassutip inuusuttut u-
toqqaallu sunngiffimminni
sammisassaqartinneqarnerat
pitsaanerusumik sulissutigini-
araa, taamatullu kulturikkut
suliniutit nukittorstuniarlugit.
Aammattaaq Atassummit
takomariartitsineq ineriartor-
tinniameqarpoq, ilaatigut nu-
naqarfiit qaninnerusumik su-
leqatiginerisigut, taamaalillu-
tittaaq takomariaqameq ilu-
aqutiginiassammassuk, aam-
malu partiip sumiiffimmi aa-
lisamerup ineriartomerata si-
uarsarneqarnissaa pillugu
Siumut isumaqatigaa.
Taamatullu Atassut Siu-
mullu amerlasuutigut assi-
giissuteqarput. Umiarsuamut
talittarfik annertusarneqas-
saaq, aammalu containerer-
sortunut talittarfiliortoqas-
saaq allarpassuarnillu piso-
qassalluni.
Poul Christensen isumaqar-
poq qinersisarnermut inatsisit
nutaat Atassummut iluaqutaa-
jumaartut, Narsaq ukiuni ki-
ngullerni ineriartornermi
Atassutip siuarsimaarfigim-
magu. Poul Christensen-ip
isumaa malillugu savaatillit
namminersortut aamma taa-
matut isumaqarput.
Inuit Ataqatigiit
- Neriorsuutissarpassuaqarpu-
gut, Steen-Ole Jensen, lA-mit
AG-mut oqarpoq. Kisianni
ineriartomerup ilorraap tun-
gaanut ingerlanissaanut peri-
NARSAQ(JB) - Så er valg-
kampen endelig i gang i Nar-
saq. Der var vælgermøde tirs-
dag aften, og partierne lukke-
de op for »godteposerne«.
Det er ikke, fordi der er væs-
entlig uenighed om, hvad der
er vigtigt for kommunen. Alle
vil arbejde for stort set det
samme, og det ligner meget
det, man mener i de øvrige
kommuner. Kun Inuit Ataqa-
tigiit skilte sig væsentligt ud
fra de sædvanlige politiske
selvfølgeligheder, vi er så
vant til. De ser usædvanlig
nøgternt på tingene. Men
først Siumut:
Borgmester Cecilie Vahl
forklarer til AG, at partiet
først og fremmest kan forsik-
re vælgerne om, at den stram-
me økonomiske politik i
kommunen fastholdes, hvis
Siumut har noget at skulle
have sagt efter valget. Det er
nødvendigt netop for Narsaq,
der har tydelige økonomiske
vanskeligheder.
Siumut vil også have gang i
boligbyggeriet. Der er stor
boligmangel i kommunen, og
den er med til at skabe van-
skelige sociale kår for mange
mennesker. Mange ældre og
handicappede har det vanske-
ligt og har kun dårlig adgang
til ordentlig behandling for
deres fysiske skavanker, og
derfor vil Siumut i samarbej-
de med hjemmestyret have
ansat en fysioterapeut.
Siumut erkender også, at
miljøet omkring jollehavnen,
hvor fangerne kommer ind, er
for dårligt. Partiet derfor have
oprettet et sælskindsbehand-
lingsanlæg, og der skal etab-
leres gode forhold for pluk-
ning af fugle. - Hvis nogle
private desuden fik lyst til at
arfissiuussinissaq naleqqun-
nerpaavoq.
IA isumaqarpoq kommuni
siunissami anguniagaqarne-
rulluni ingerlasariaqartoq, ta-
matumanilu tunngavigineqas-
sasoq piffissaq ungasinneru-
soq eqqarsaatigalugu missi-
ngersuusiortarnissaq. - Taak-
kunani pitsanngorsaanissami
tunngaviusut ilanngunneqar-
tassapput, soorlu kommunimi
inuussutissarsiornikkut, isu-
maginninnikkut allatigullu
starte et cafeteria i området,
så skal vi nok skaffe mulig-
hed for det, siger Cecilie
Vahl.
Containerhavn
Et virkelig centralt punkt i
Siumuts lokale program går
på, at Narsaq skal gøres til
Sydgrønlands regionale con-
tainerhavn, og også i forhold
til Sydgrønlands turisme skal
Narsaq markere sig stærkere
end hidtil, både med sommer-
og vinterturisme.
Også fiskeriet og fåreavlen
skal have optimale vilkår. -
Vi vil arbejde for fortsat at
skabe de bedst mulige betin-
gelser for fåreavlen i kommu-
nen, så den kan ekspandere
og skabe flere arbejdspladser
og velstand til de mennesker,
der beskæftiger sig med den.
Kun to af Siumuts kandidater
er fra bygderne. En er fra Nar-
sarsuaq og en fra Qassiarsuk.
Atassut derimod har fem kan-
didater fra bygderne, en fra
hver, og Inuit Ataqatigiit har
en kandidat fra Narsarsuaq.
Cecilie Vahl mener, det er
svært at vurdere, om de nye
valgregler får nogen indfly-
delse på valget, men hun reg-
ner helt bestemt med, at Siu-
mut får flest stemmer.
Atassut
Det mener Poul Christensen
fra Atassut ikke. Han mener,
at hans parti ser mere reali-
stisk på tingene og har et bed-
re bud på, hvordan proble-
merne skal løses.
- Vi mener, at det væsentlig-
ste programpunkt handler om
at skaffe flere blivende arbejds-
pladser, siger Poul Christensen.
- Men det kan enhver naturlig-
vis komme og sige. Vi følger
uatsinnut pingaarutilinnut
siuarsaanerit assigiinngitsut,
Steen-Ole Jensen oqarpoq.
- Taamaalilluta piffissaq
ungasinnerusoq pilersaarusi-
orsinnaavarput, ukiumiit uki-
umut inuiaqatigiinni pitsaasu-
mik ingerlatsiniarluta aaqqii-
gallartarnermut taarsiullugu.
- Qangaaniilli illoqarfimmi
suliffinnik piujuartussanik
oqalliseqartarsimavugut, kisi-
annili piffissaq ungasinneru-
soq eqqarsaatigalugu piler-
saarusiornissamut periarfis-
saqartarsimanngilagut-
- Anguniagaqamerulluni i-
ngerlatsilemermut ikaarsaari-
amermut atatillugu kissaati-
gaarput kommunini ingerlat-
sivinni sulisut annerusumik
akisussaaffeqalernissaat. A-
qutsisoqarfiit namminiilersik-
kusuppagut, immikkoortorta-
nilu assigiinngitsuni politike-
rinit suliakkiissutit aningaasa-
liissutillu annertunerusumik
isumagineqartalernissaat a-
ngorusullugu. Qularinngillu-
innarparput taamaaliomikkut
sulisut suliffiat pitsaaneruler-
sinneqarsinnaavoq. Suliat pit-
saanerulernerannik kingune-
bare op på det med en hårdnak-
ket kamp for en eksportproduk-
tion af vand til den tørstende
verden udenfor Grønland. Der
har været arbejdet all for lidt
med ideen, men nu skal der
gang i initiativerne.
Poul Christensen forklarer,
at Atassut går ind for et bedre
udbud af fritidsaktiviteter til
både unge og ældre, ligesom
de kulturelle aktiviteter skal
styrkes.
Også Atassut vil have ud-
viklet turismen, blandt andet i
et tættere samarbejde med
bygderne, så også bygderne
får glæde af erhvervet, og par-
tiet er enige med Siumut i, at
udviklingen af det lokale
fiskeri skal fremmes.
Og herefter er der mange
lighedspunkter mellem Atas-
sut og Siumut. Atlantkajen
skal udbygges, og det skal
etableres regional container-
havn med meget, meget mere.
Poul Christensen er af den
opfattelse, at de nye valgreg-
ler kan være en fordel for
Atassut, fordi Narsaq trods de
seneste års udvikling er Atas-
suts højborg. Det privat drev-
ne fåreholdersteder deler efter
Poul Christensens mening
denne opfattelse.
Inuit Ataqatigiit
- Vi kan da sagtens love en
helt masse, siger Steen-Ole
Jensen, 1A, til AG. - Men der
er mere forstand i at skabe
mulighed for, at udviklingen
går i en fornuftig retning.
IA mener, at kommunen
fremover skal køre efter mål-
styringsprincippet, der bygger
på, at der lægges budgetter for
en langsigtet periode. - Heri
skal så indarbejdes de grund-
læggende forbedringer, der
qassaaq, taamatullu piffissaq
ungasinnerusoq pilersaarusi-
ortalemikkut kommunimi a-
tugassarititaasut pitsaaneru-
lissallutik.
- Soorunami pioreersut ta-
maasa siuarsaaffiginiarusup-
pagut. Sapinngisamik uumas-
uuteqameq aammalu aalisar-
tut piniartullu tapersersoru-
suppagut. Aamma soorunami
takomariaqameq ineriartor-
tikkusupparput najukkatsinni-
lu avatangiisit pitsanngorsar-
usullugit. Taakku tamarmik
imminnnut atasuupput. Isu-
maqarpugulli piffissaq unga-
sinnerusoq pilersaarusiorfiu-
sariaqartoq, aatsaat taamaali-
ornikkut ajomartorsiutit aal-
lulluarneqarsinnaammata,
Ole-Steen Jensen naggasii-
voq.
skal til for at fremme de for-
skellige kommunale aktivi-
tetsområder som både er-
hverv, socialområdet og alt
muligt andet, vi er afhængige
af, siger Steen-Ole Jensen.
- På den måde kan vi tilret-
telægge en langsigtet politik i
stedet for som nu bare at lap-
pe på samfundet år efter år
uden nogensinde at gøre det
helt godt.
- Vi har længe gået og
diskuteret spørgsmålet om
blivende arbejdspladser i
byen, men vi har ikke en
chance for at gøre noget ved
uden langsigtet planlægning.
- I forbindelse med over-
gangen til et målstyret princip
ønsker vi samtidig at lægge et
større ansvar ud til personalet
i den kommunale forvaltning.
Vi vil så at sige indføre selv-
styre i administrationen og i
højere grad lade de forskelli-
ge afdelinger forvalte de op-
gaver, politikerne giver dem,
og som bevillingerne skal
bruges til. Vi er overbevist
om, at det vil skabe en bedre
arbejdsplads for de ansatte.
Det fører frem til et bedre
produkt, som langsigtet kan
være med til at forbedre vil-
kårene i kommunen.
- Naturligvis går vi ind for
at fremme alle de traditionelle
områder. Vi går ind for at
støtte husdyravlen mest mu-
ligt, og fiskere og fangere. Vi
vil naturligvis også udvikle
turismen og forbedre miljøet
her i området. Alt det hænger
sammen. Men vi mener altså
bare, at der skal arbejdes
langsigtet, fordi det er den
eneste måde at få taget or-
dentlig fat om problemerne,
slutter Ole Steen-Jensen.
Erhverv og økonomi er
på dagsordenen i Narsaq
Men der er ikke mange bud på, hvordan politikken skal føres ud i livet