Atuagagdliutit - 03.06.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 41 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitslsoq
JJdgive^i
ni........... l.É
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdllutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Slulersuisut
Best)
Aixalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqartik I
^hofredaktlor^^^^^^^J
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqlssui8oqarflk
nedaktl°n
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætler)
Aage Lennert (nuts./oversaetter)
Utertok Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutnssiortut
Korrespondenter
—J
Nanortallk:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamlut:
Manlitsoq:
Kangaatslaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Taslllaq:
Ittoqqormilt:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
>J
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 3018 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqamsq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politlken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnlttut
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
MweSeei
Nunatta naqlterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nlssik Reklame
^AtuagassllvlkÆsWmo
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
UNNE00ARINNE0
UNNEQQARISSUMIK OQALUTTARIAQAR-
PUGUT, isuma imaannaanngitsoq, soorlu assi-
giimmik akeqartitsinermik atorunnaarsitsiniameq
oqallisigineqarpat. Isertuartoqartariaqanngilaq,
tamaappat oqallinneq paatsiveerutissaaq paatsor-
narsillunilu. Ippassaani Inatsisartuni IA aamma
Karl Lyberth oqallinnermut akomusiipput oqar-
lutik, assigiimmik akeqartitsineq allanngortinne-
qassappat, »illoqarfissuit« pigissaarfioreersut pi-
gissaarfiunerulissapput, avinngarusimasut akor-
nutissaannik.
Assigiimmik akeqartitsinerup allanngortinnis-
saa taama oqallisigissagutsigut siumut taamaa-
tiinnarsinnaavugut. Taamaaliomikkummi migis-
sutsit apeqqutaalissapput, silatusaamissaq suusu-
pagalugu.
Ullumikkutut assigiimmik akeqartitsinerup
Nunatta aningaasaqamerata ineriartomissaanut
unittoortitsivoq. Aningaasanik allanut tapeeqat-
taamerup - pisuut pisuujunnginnerusunut ani-
ngaasanik tunniussisarlutik - Nunatta ilarujussua-
ni equngasumik aningaasartuuteqamemik nassa-
taqarpoq, pingaartumik illoqarfmni anginerusuni
inuussutissarsiomikkut suliniutissanut periarfis-
saqamerusorinartuni. Aningaasartuuteqarpallaar-
nerli kigaalaqutaavoq, nioqqutissat nunanit alla-
nit tikisittakkanut unammillersinnaanermut ajor-
nakusoortitsillutik, nunani tamakkunani aningaa-
sartuutikinnerup inuussutissarsiomeq pitsaasunik
periarfissaqartitsisuulluni.
Assigiimmik akeqartitsineq taamaatikkaanni -
akiviillu atuutsilerlugit - illoqarfinni anginerusuni
pitsaanerusunik atugassaqartitsilissaaq, aningaa-
saqamerullu ineriartortinnera ullumikkut ilisima-
satsinnik allarluinnamik tunngavissaqalissagalu-
arpoq. Inuussutissarsiomikkut suliniutit nutaat
tulleriaarlutik maangaannartamerannut peqqutit
ilagaat aningaasartuuteqarpallaartameq.
Taamaattumik uulia, imeq, innaallagiaq, nassi-
ussuineq assartuinerlu kiisalu ineriartomissamut
periarfissaqarfiusuni - frizonenik taaneqartartut -
kiffartuussutit allat eqqortumik akikillilertaria-
qarput. Nunattali sinneranut akomutaanngitsum-
kk. Tamakkunani innuttat ullumikkutut suli atu-
gassaqassapput. Aningaasalli ineriartorfiusunit
pissarsiarineqassanngillat, akileraamtitigulli.
Piffissaq siusinnerusoq eqqarsaatigalugu ilua-
naamt takkutissaaq, naggataagut nunamut tamar-
mut iluaqutaalertussaq, ataatsimut isigalugu pi-
gissaamerulemeq iluaqutigalugu.
Paasisariaqarparpulli suliniut inuiaqatigiinni
pissutsinut arlalinnut kinguneqartussaammat.
EQQORTUMIK OQARLUNI, assigiinngisitsi-
neqalissaaq, killormulli. Aningaasaleriaatsit ilaa-
ta siunertaraa, 135 millioner kronit frizonet avin-
ngamsimasunut akilertakkatik akilertarunnaali-
gassaat, frizoneni akileraamtitigut isertinneqarta-
lissapput. Namminersomerullutik oqartussat
kommunillu tapiinerisigut ilaartomeqarsinnaap-
put, taakkulumi aningaasartuutikkinemlemeq si-
paarutigilertussaavaat.
Assigiinngisitsineq imaassaaq, frizonet avataa-
niittut ullumikkutut inooriaasertik allanngortin-
nginnissaa qulakkiissavaat, paarlattuanik inuit
frizoneniittut imminnut napatinnialissapput - ilu-
ngersomemlerlutik.
Ineriartortitsilluni sunniut imaassaaq, suliffio-
reersut nutaallu takkuttussat atugarisaat pitsan-
ngoriassaaq, taamaalilluni suliffiit amerlanemsut
pilersinneqassallutik, nunalu aningaasanik amer-
lanemik isertitaqartilerlugu.
Kukkunemssaarli oqalukkaanni, frizonet ava-
taaniittut assigiimmik akeqartitsinemp atorun-
naarsinneqamera maluginngitsuussagaat, frizo-
nemmi ineriartorfiunerulerunik pinngitsoomatik
illoqarfmni allanit sulisunik tikerameqalissapput.
Taamaattumik pinngitsoorneqarsinnaanngilaq
illoqarfikkaani nuttamemut politikki iluarsartuut-
tariaqarpoq, politikerillu nassuemtigisariaqarpaat
assigiimmik akeqartitsinemp allanngortinneqar-
neratigut politikkikkut tunngaviusumik angu-
niakkat ilaat maannamut atuuttut sunnemeqartus-
saammata.
PERIARFISSAT KILLEQARTUT maani nuna-
mi atuuttut atorlugit, pitsaanerpaamik iluanaar-
nissaq qinertariaqarparput, ilutigalugulu qulak-
keerlugu avinngamsimasormiut ajomartorsiute-
qalinnginnissaat. Kukkunemssaarli innuttat ullu-
mikkutut agguamerat taamaatsiinnassallugu.
Assigiimmik akeqartitsinemp atorunnaamissaa-
nut isumap pingaamersaasa ilagaat, pitsaasumik
pisariillisaanissap anguniameqamera, pinngit-
soomanilu nuttamaveersaartitsinermut politikki-
mik sunniisussaasoq. Maannakkutut innuttat ag-
guameqamerat taamaaginnartinneqarsinnaanngi-
laq, tamatumunnga ilutigitillugu ineriartorfeqar-
titsiutigaluni. Taamaassappat assigiinnarpaa
isummanik paatitsineq.
ANINGAASAT Danmarkimit pissarsiarisartak-
kat tunniussaapput aalajangersimasut, ullumik-
kutullu aningaasarsioriaaseq atorlugu aningaasat
nalinginnaq atortarutsigit ingerlaqqissinnaan-
ngilagut, aningaasaqarnikkullu Danmarkimit tu-
nineqartuameq naassaanngitsumut ingerlaannas-
saaq. Naluneqanngitsutullu tamatuma nassataris-
savaa namminersulivinnissaq puiguinnartariaqar-
lutigut, soorlu amerlanersaagunartugut tupinnan-
ngitsumik tamatuma anguniamissaanut siunnius-
simagipput.
Allatulli eqqarsartariaqarpugut. Ileqqutoqqat
ilaat taamaatittariaqarput. Akerliuniaannarluni
isummertamerit taamaatittariaqarpagut, soorlu
sapaatit akunnerisa kingulianni oqallinnermi IA-
p saqqummiussaatut ittut, taamani partiip tamatta
assigiimmik atugarliomissatsinnik isuma pillugu
nersorinnimmat, soorlu tamanna manna tikillugu
nunatsinni politikkikkut sulinermi pingaartin-
neqarpallaarsimasoq.
ÆRLIG SNAK
VI MÅ TALE rent ud af posen, når en epoke-
gørende ide som afskaffelse af ensprissystemet
diskuteres. Der skal spilles med åbne kort, fordi
debatten ellers bliver forplumret og misforstået. I
Landstinget forleden tog IA og Karl Lyberth de
første skridt til at mudre diskussionen til ved at
påstå, at en reform af ensprissystemet betyder, at
de i forvejen velnærede »storbyer« får det bedre
på bekostning af yderområderne.
Hvis det er sådan, vi skal diskutere en reform af
ensprissystemet, så kan vi lige så godt opgive den
på forhånd. Det nærer alene de følelsesladede
udsagn og jager fornuften på flugt.
Ensprissystemet, som vi kender det i dag hæm-
mer den økonomiske udvikling i Grønland. De
såkaldte krydssubsidieringer - penge der over-
føres fra de »rige« områder til de knap så rige -
skaber et unaturligt højt omkostningsniveau i sto-
re dele af Grønland, først og fremmest i de større
byer, hvor mulighederne for erhvervsinitiativer
må formodes at være til stede. Det høje omkost-
ningsniveau er imidlertid en hindring, som gør
det svært at konkurrere med importerede varer og
med den omverden, der gennem et lavt omkost-
ningsniveau har helt anderledes gunstige
erhvervsmuligheder.
Ved at afskaffe ensprissystemet og indføre
kostpriser - det alting reelt koster - i de større
byer, skabes gunstigere vilkår, og det kan danne
grundlag for en anderledes økonomisk vækst, end
vi kender det i dag. En af årsagerne til, at det ene
nye erhvervsinitiativ ramler sammen efter det
andet, er det høje omkostningsniveau.
Derfor skal de kunstigt høje omkostninger på
olie, vand, el, fragt, transport og flere andre ydel-
ser i de mulige vækstområder - den såkaldte fri-
zone - bringes ned, hvor de hører hjemme. Men
ikke på bekostning af det øvrige Grønland.
Befolkningen her skal fortsat have de vilkår, vi
kender i dag. Pengene skal bare ikke komme fra
kunstigt høje priser i frizonen, men fra skatterne.
Gevinsten kommer på noget længere sigt gen-
nem en øget vækst, som i sidste ende kommer
hele landet til gode i kraft af en generelt større
velstand.
Men vi må se i øjnene, at operationen vil få føl-
ger for en lang række forhold i samfundet.
RENT ud sagt er der tale om forskelsbehandling,
men med omvendt fortegn. En af finansierings-
modellerne går på, at de 135 millioner kroner,
som frizoneområdeme slipper for at betale til
yderområderne, skaffes gennem skatter i netop
frizonen. De kan suppleres med tilskud fra hjem-
mestyre og kommuner, som også kommer til at
spare penge gennem de lavere omkostninger.
Forskelsbehandling går altså på, at områderne
udenfor frizonen sikres den levestandard de har i
dag, mens folk i frizonen må klare sig selv - og
mere til.
Den vækstfremmende effekt består alene af, at
vilkårene forbedres for eksisterende og nye er-
hverv, som på den måde skaber flere arbejds-
pladser og indtægter til landet.
Det ville imidlertid være forkert at postulere, at
områderne udenfor frizonen ikke kommer til at
mærke til afskaffelsen af ensprissystemet, for når
frizonerne i højere grad bliver vækstområder, vil
de uundgåeligt trække arbejdskraft til andre ste-
der fra. Det er derfor uundgåeligt, at lokalise-
ringspolitikken må revideres, og politikerne må
erkende, at en reform af ensprissystemet kommer
til at påvirke nogle af de grundlæggende politiske
målsætninger, der hidtil har været gældende.
UD AF de begrænsede muligheder, vi har her i
landet, må vi vælge det optimale udbytte og sam-
tidig sikre, at det ikke skaber problemer for bor-
gerne i yderdistrikteme. Men det vil være forkert
at fastlåse en befolkningsfordeling som den, vi
kender i dag. En væsentlig del af hele ideen med
afskaffelsen af ensprissystemet er nemlig at opnå
en rationaliseringseffekt, som altså uundgåeligt
påvirker lokaliseringspolitikken. Den nuværende
befolkningsfordeling kan ikke fastholdes samti-
dig med, at man skaber vækstområder. Det vil
være det samme som at blæse og have mel i mun-
den.
PENGEPOSEN fra Danmark er en fast og
bestemt ydelse, og hvis vi bliver ved med at snol-
de pengene op i det økonomiske system, vi har i
dag, så kommer vi aldrig videre, og den økono-
miske afhængighed af Danmark vil fortsætte i al
evighed. Og det betyder som bekendt, at vi godt
kan skyde en hvid pind efter den selvstændighed,
de fleste af os naturligt nok mener, vi skal arbej-
de hen imod.
Men det kræver nytænkning. Nogle hellige
køer skal slagtes. Vi må forlade den reaktionære
holdning, som IA gav udtryk for under debatten i
sidste uge, hvor partiet hyldede den elendigheds-
ideologi, som hidtil har spillet alt for stor en rolle
i grønlandsk politik.