Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 03.06.1997, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 03.06.1997, Blaðsíða 3
Nr. 41 • 1997 3 /Tagap/c/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Konrad Steenholdt KNR-imik aimaassiniaqqikkumanngilaq Sunniuteqassaguma KNR politiinut nalunaarutigisariaqarpara, naalakkersuisunut ilaasortaq kamassimaarluni oqarpoq (JB) - Naalakkersuisunut ilaa- sortap Konrad Steenholdt-ip naammaginngilluinnarpaa a- ningaasaqamermut ataatsi- miititaq Inatsisartullu 7,3 mil- lioner koruuninik qinnuigisa- riaqaramigit KNR-imut atu- gassanik. - Tamatumani akisussaa- vunga, kisiannili KNR-ip a- ningaasaqameranut sunniute- qarsinnaanngilluinnarpunga, taama AG-mut oqarpoq. Konrad Steenholdt-ip nas- suerutigaa KNR namminer- sortunit ingerlanneqarsima- suuguni naatsorsuutit ukiu- moortut saqqummiunneqar- mata akiliisinnaajunnaarluni unissimassagaluartoq. - Maannakkut inissisimaffi- gisara naammaginanngilluin- narpoq, taama oqarpoq. Ta- mannalu allanngortinneqarta- riaqarpoq. Taamaattumik inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnissaan- nut inatsisissamik Konrad Steenholdt saqqummiussis- samaarpoq. - Piffissap ilaani tusarpara ajunngilluinnartumik ingerla- soqartoq, taama oqarpoq. - Kisiannili qaammatit arlallit qaangiummata 7,3 millioner koruuninik atugassanngortit- sisariaqalerpunga. Taamatut ingerlasoqartuaannarsinnaa- junnaarpoq. Konrad Steenholdt-ip na- lunngilaa KNR tusagassiorfit- tut ingerlatsinermini politike- rinit akuliuffigineqassanngit- soq. KNR-ip qanoq iliuuse- qarneranut sukkulluunniit sunniuteqartussaanngimmata. - Kisiannili naammaginan- ngilluinnarpoq aningaasanik atugassanngortinneqarsima- sunik qaangiiuameq akuer- saartuassallugu. - Pissutsit maluginiame- qartariaqartut soorunami o- qaaseqarfiginissaannut peri- arfissaqarpunga. Kisiannili qanoq iliuuseqarsinnaanngi- langa. - Assersuutigalugu siuler- suisut ilisimatissimavakka KNR-ip aallakaatitsisamerisa avataatigut ussassaarutinik u- nioqqutitsisumik aallakaatit- sisamermik, kisiannili pisor- tat imaluunniit siulersuisut ili- uuseqarsimanngillat ussas- saarutinik aallakaatitsisame- rup unitsinnissaanut. Aam- mami piumasarineqarsin- naanngilaq uanga naalakker- suisutut tamammani akisus- saasutut KNR politiinut nalu- naarutigissagiga inatsisinik eqqortumik atueqqullugu. Annaassiniameq - Kingullermik KNR-ip ani- ngaasaqarniarnera Inatsisar- tuni oqallisigigatsigu isuma- qarsimagaluarpugut ajomar- torsiutit tamarmik aaqqiivigi- neqartut. 5 millioner koruuni- nik tigoriaannarnik atugas- sanngortitsinerup kingorna isumaqarsimavugut suut ta- marmik ajunngitsumik inger- lalerumaartut, KNR-ilu 1996- imi 2 millioner koruuninik sinneqartooruteqarumaartoq. - Ilisimaneqartutulli allatut pisoqarpoq, piffissallu qanoq ilineraniluunniit periarfissa- qarsimanngilanga ineriartor- nermut malinnaanissannut, imaluunniit akuliunnissannut, naalakkersuisunut ilaasortaq nassuiaavoq. Kisiannili KNR tunuinnarsimanngilaa. - Radioqarfik TV-qarfillu nuna tamakkerlugu aallakaa- titsisartoq ima pingaaruteqar- Konrad Stennholdt-ip qatsuppaa KNR-imik annaassiniartameq. Konrad Steenholdt er træt af at være redningsplanke for KNR. tigaaq, allaat matuneqamissaa akuerineqarsinnaanani. Taa- maattumik annaassiniartoqar- tariaqarpoq. Siullermik 7,3 millioner koruunit atugassan- ngortinnissaat akuersissuti- gineqassaaq, kisiannili qular- naameqarsinnaanngilaq naat- sorsuutinik ajortunik takoq- qinnginnissarput. Qaammatit pingasut qaangiunneri tamaa- sa angusat pillugit nalunaar- suutinik saqqummiussisoqar- talissaaq, taamaalilluta ineri- artorneq malinnaaffigisin- naassagatsigu. Siulersuisut nutaat - Piffissami qaninnerpaami qanoq pisoqassava? - Aap, maannakkut pisortat tunuarsimapput, iliuusissallu tamanna siullersaraat. Tullia- nik siulersuisut nutaat toqqar- neqassapput. Naatsorsuutinik naammaginanngitsunik aki- sussaaffeqarlutik nassuersi- masut tunuamissartik kissaa- tigisimavaat, Inatsisartullu a- taatsimiinnerat manna naam- massitinnagu siulersuisussa- nik nutaanik toqqaassaagut. - Tullianik pisussaq tas- saassaaq siulersuisunngortut pisortassanik nutaanik toq- qaanissaat, soorunamilu toq- qaaniamerminni peqqissaaq- qissaassapput, taamaalilluni aningaasanik aqutsineq allaa- nerusoq . ingerlanneqarsin- naaqqullugu, pisariaqartunillu suliniuteqartoqassaaq sulias- sat sumiginnarneqarsimasut ingerlateqqinneqamissaanni. - Ukiakkut ataatsimiinnis- sami inatsisissatut siunner- suutit suut saqqummiunne- qassappat? - Tamanna maannakkut o- qaatigisinnaanngilara, qular- nanngilarli qaammatit pinga- sut qaangiunneri tamaasa KNR sulifftk qanoq ingerla- nersoq pillugu naalakkersui- sunut ilaasortamut nalunaaru- teqartalissasoq. - Allatut qanoq aamma iliu- useqalersaarpit? - KNR-ip ingerlaqqinnissaa qulamaareerutsigu taava paa- siniassavarput KNR tusagas- siutillu allat qanoq piniameri- vut. Tusagassiuutit assigiin- ngitsorpassuupput. KNR-TV- p radiullu saniatigut najuga- qarfinni radioqarfeqarlunilu tv-qarfeqarpoq. Nutaarsiassa- nik tigooraaviusarpoq Inter- net, EDB tusagassiuutitut a- tomeqarsinnaavoq, tusagassi- uutinik naqitaqarpoq, najuga- qarfinni aviiseeraqarluni, atu- akkanik saqqummersitsiso- qartarluni, allarpassuamillu. Ataatsimeersuarneq - Ullumikkut politikeqamer- up tungaatigut annertunerusu- mik tamatumani anguniaga- qanngilagut, kisiannili angu- niagaqalissaagut. Inuiaqatigiit akomanni tusagassiuisameq atassuteqarfiusartorlu taama pingaartigisoq piumasaannar- mik ingerlassinnaanngilarput. Paasiniartariaqarparput peri- arfissat qanoq atorumaneri- vut, pilersitsillutalu avatangii- sinik pitsaanerpaamik pissar- siviusinnaasunik. - Tamanna qanoq angussa- viuk? - Tamanna iluamik suli ili- simanngilara, periarfissalli ilagaat tusagassiortameq pil- lugu sammisaqartitsinissaq, tassanilu tusagassiuutit kisi- mik peqataatinneqassanngil- lat, aammali atuisartut ilaatin- neqassallutik, tamatumani ineriartomerup pilersaarusi- omissaa sammineqassammat. - Aamma eqqarsaatigine- qarsinnaavoq tusagassiuutit pillugit ataatsimeersuartitsi- nissaq, tassani tunngavileme- qarsinnaalluni tusagassiuute- qameq pillugu politikeqamis- saq ataatsimoortoq ullutsin- nullu naleqqussagaq. Amerla- soorpassuuppummi ullumik- komit allaanerusumik inger- lanneqarsinnaasut. Assersuu- tigalugu KNR tassaajuaan- nassava suliffeqarfik pisorta- nit aqunneqartoq pigineqar- torlu? Namminersortunit i- ngerlanneqarsinnaannginnami? Suliassat ullumikkomit allaa- nerusumik aaqqinneqarsin- naannginneramik? Allarpas- suillu... Konrad vil ikke mere være redningsplanke for KNR Hvis jeg vil have indflydelse, mår jeg melde KNR til politiet, siger landsstyremedlemmet frustreret (JB) - Landsstyremedlem Konrad Steenholdt er ikke spor tilfreds med, at han er nødt til at bede finansudvalg og lands- ting om 7,3 millioner til KNR. - Jeg er ansvarlig for områ- det, men jeg har ingen som helst indflydelse på økonomi- en i KNR, siger han til AG. Konrad Steenholdt indrøm- mer, at hvis KNR havde været et privat selskab, så var det gået konkurs efter årets regnskabsresultat - hvis det da var kommet så langt. - Det er en meget utilfreds- stillende situation, jeg befin- der mig i, siger han. Og det skal der laves om på. Derfor kommer Konrad Steenholdt med et lovgivnings- initiativ til efterårssamlingen. - Et øjeblik hører jeg, at det går ufattelig godt, siger han. - Og nogle måneder efter skal jeg hoste op med 7,3 millio- ner kroner. Det kan ikke blive ved med at gå. Konrad Steenholdt er op- mærksom på, at KNR som medievirksomhed skal kunne operere uden indblanding fra politikerne. De må ikke på nogen måde få indflydelse på dens dispositioner. - Men derfra er der langt til blot at acceptere den ene be- villingsoverskridelse efter den anden. - Jeg har naturligvis mulig- hed for at påtale forhold, som jeg mener trænger til op- mærksomhed. Men jeg kan ingenting gøre. - For eksempel har jeg gjort bestyrelsen opmærksom på den ulovlige reklamevirk- somhed, der finder sted uden- for programfladen, men hver- ken ledelse eller bestyrelse har fundet anledning til af stoppe reklamefladen. Og man kan vel ikke forlange, at jeg som landsstyremedlem for området skal anmelde KNR til politiet for at få ledel- sen til at overholde loven. Må redde stumperne - Sidste gang, vi i Landstinget beskæftigede os med KNR’s økonomi, troede vi, at proble- merne var løst definitivt. Efter at have bevilget en træknings- ret på fem millioner kroner skulle den hellige grav være velforvaret, og KNR ville komme ud med et overskud på to millioner kroner i 1996. - Det gik som bekendt anderledes, og jeg har ikke haft mulighed for på noget tidspunkt at følge med i ud- viklingen, endsige gribe ind, forklarer landsstyremedlem- met. Men han har ikke opgi- vet KNR. - Den landsdækkende ra- dio- og TV-station er alt for betydningsfuld for samfundet til, at vi tillade, at den lukker. Derfor gælder det nu om at redde stumperne. Det betyder i første omgang, at de 7,3 mil- lioner kroner skal bevilges, men bliver de ikke uden sten- sikre garantier for, at det er sidste gang, vi oplever sådan et regnskab. Det betyder i første omgang, at vi skal have resultatopgørelser hver tredie måned, så vi i det mindste kan følge udviklingen. Ny bestyrelse - Hvad sker der i den nærme- ste fremtid? - Ja, nu er direktionen jo fratrådt, og det var første skridt på vejen. Det næste bli- ver, at der kommer ny besty- relse. De, der har erkendt deres ansvar for det fatale regnskab, ønsker at trække sig tilbage, og her inden sam- lingens slutning skal vi har valgt nye bestyrelsesmedlem- mer. - Det næste bliver, at den nye bestyrelse ansætte ny direktion, og det er klart, at den skal vælges med omhu, så der kan komme anderledes greb den økonomiske styring, og de nødvendige initiativer, der skal til for at indhente det forsømte, bliver taget. - Hvilke lovinitiativer kom- mer du med til efteråret? - Det kan jeg ikke sige noget om i øjeblikket, men de kommer sikkert til at gå på, at KNR orienterer landsstyre- medlemmet hver tredie måned om virksomhedens økonomiske status quo. - Hvad vil du ellers foreta- ge dig? - Når vi har sikret, at KNR kan køre videre, så må vi prøve at finde ud af, hvad vi egentlig vil med KNR og den øvrige del af mediebillede. Medieverdenen består jo af mange elmenter. Foruden KNR’s TV- og radiovirksom- hed er der de lokale radio- og tv-stationer. Der er internet med elektronisk nyhedsfor- midling, EDB som medie, den trykte presse, lokalaviser, bogudgivelser og meget, meget andet. Måske en konference -1 dag har vi ikke nogen over- ordnet politisk målsætning på området, men detskal vi have. Vi kan ikke lade så vitalt et samfundsområde som medier og kommunikation flyde tilfældigt. Vi må finde ud af, hvad vi vil med de muligheder vi har og skabe et miljø, der giver os et optimalt udbytte. - Hvordan vil du gøre det? - Det har jeg ikke helt styr på endnu, men en af mulighe- derne er at stable et mediefo- rum på benene, hvor ikke bare medierne, men også bru- gerne er repræsenteret, og hvor udviklingen på området bliver tilrettelagt. - Man kan naturligvis også forestille sig en kvalificeret mediekonference, der kan danne grundlag for, en samlet og opdateret mediepolitik. Der er helt givet mange ting, der kan være helt anderledes, end de er i dag. Skal KNR for eksempel blive ved at være en nettostyret, offentligt eget virksomhed? Kunne den ikke ligeså godt være et privat sel- skab? Kunne opgaverne løses på en helt anden måde, end vi gør i dag? Og så videre... Akissarsiat utertitassat (JB) - Aningaasaqamermut a- taatsimiititap isumaliutissiissu- taani ilassutitut aningaasaliissu- tissanut inatsisip nr. 1/97-ip pingajussaaneerlugu oqallisi- gineqarnerani ataatsimiititaq inassuteqarpoq, 1) KNR-imi atorfinitsitsisameq unitsinne- qassasoq, 2) KNR-ip siunissa- mi aningaasanik atugassan- ngortinneqartunik sinniisamis- saa pinaveersaamiarlugu inatsit allanngortinneqassasoq, 3) aqu- tsisunut akissarsiaritinneqartut atorfeqartitaanermi isumaqati- giissutinut inatsisiliomerit a- tuuttut naapertorlugit suliarine- qarsimasunut naapertuuttun- ngortinneqassasut, 4) inatsisi- nik unioqqutitsilluni ussassaa- rutinik aallakaatitsisameq uni- tsinneqassasoq, 5) TV-kut radi- ukkullu aallakaatitanik siam- marterincrmut akiliutaasartut landskarsiniit toqqaannartumik Tele Greenland-imut akilerne- qartalissasut, KNR aqqutigeq- qaamagu, 6) aallakaalitsisame- rup sivisussusia attatiinname- qassasoq aamma 7) TV-kut ra- diukkullu aallakaatitsisamermi ineriartomeq pillugu isumasi- oqatigiittoqassasoq, najukkani radiukkut TV-kullu aallakaatit- sisarfiit KNR-illu suleqatigiin- nensigut. Isumasioqatigiinner- mi radiukkut TV-kullu aalla- kaatilsisamermi aningaasat qa- noq atomeqartamerat iluaquti- gineqartamerallu annertuner- paanngortinneqarsinnaanersoq sammineqassaaq. KNR-ip 7,3 millioner koruu- ninik immikkut tapiiffigineqar- nissamik qinnuteqaataanut ta- manna isummerallameruvoq. AG-p paasisai malillugit int- mikkoortumi 3-mi pineqaiput aningaasaqamermut ataatsimii- titap piumasarigaa KNR-imi aqutsisuusimasut 1996/97-imi akissarsiurisimasaasa eqqortu- millu akissarsiaasussat nikingas- sutaat utertillugit akilissagaat. Tamanna Jens Lyberth-ip soraamcrmini akissarsiassaanut aaqqiinermut sunniuteqartus- saavoq, akissarsiat allatut naa- tsorsomeqartariassammata, isu- maqatigiissutaasumit allaane- rusumik. KNR-løn tilbagebetales (JB) - 1 finansudvalgets be- tænkning til trediebehandlin- gen af tillægsbevillingslov nr. 1/97 henstiller udvalget, at der 1) gennemføres ansættelsesstop i KNR, at der 2) udarbejdes en lovændring for at forhindre KNR's overskridelser af bevil- lingen i fremtiden, at 3) lønud- betalingerne til ledelsen bringes i overensstemmelse med lov- givningen, at 4) den ulovlige skiltereklamevirksomhed brin- ges til ophør, at 5) kædelejen udbetales direkte fra landskas- sen til Tele Greenland og ikke via KNR, at 6) sendefladejn opreholdes og 7) at der holdes et seminar om udviklingen indenfor TV- og radiovirksom- hed herunder lokale radio- og TV-stationers virke og samvir- ke med KNR. Seminaret skal blandt beskæftige sig med, hvordan de samlede midler på området anvendes optimalt. Det er et meget alvorligt for- behold for den ekstra bevilling på 7,3 millioner kroner, som KNR beder om. Efter hvad AG erfarer går punkt 3 på, at finansudvalget forlanger, at de nu forhenværende KNR-direk- tører tilbagebetaler differencen mellem deres oprindelige løn og den, der blev udbetalt i 1996/97. linder alle omstændigheder vil det få konsekvenser for Jens Lyberths fratrædelsesordning, at lønnen skal beregnes på et andet grundlag, end den blev indgået på.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.