Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 03.06.1997, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 03.06.1997, Blaðsíða 6
6 Nr. 41 • 1997 ff£aa&<za'(/é/c(. £/£ ...... & "ty ......■■■ GRØNLANDSPOSTEN Oqallinneq misigissutsinik eqquisoq Inuit Ataqatigiit kissaatigaat nunarput A-holdinut aamma B-holdinut avinneqarnissasoq, Danmark-imi ilisimatuut assigiinngitsut piumasaat naammassineqaqqullugit (JB) - Sap. akunnerani ki- ngullermi naalakkersuisut ani- ngaasarsiomikkut politikeqar- neq pillugu nassuiaataat oqal- lisigineqarmat pingaartumik eqqartomeqarpoq assigiim- mik akeqartitsinerup nutaa- mik iluarsartuunneqamissaa. Nalunaarusiaq innuttaasu- nut nalunaarusiaavoq pingaar- toq, taamalu politikikkut Inat- sisartunut nassuiaanerit pi- ngaarnersaralugu. Pingaar- nemut arlalinnut agguameqar- simavoq, Kalaallit Nunaanni- lu politikeqameq tamarmi eq- qartomeqarluni. Tamanna pil- lugu ilaasortat ilaasa najuga- qarfimminni pissutsit suullu- anngitsut itisilerpaat, Inatsi- sartunut ilaasortat allat pui- gortariaqanngisaat »politiki- mik annertuumik« ingerlatsi- nermi. Tamatumali oqallinneq qasunartumik sivitsorsarujus- suarpaa, Kalaallit Nunaatalu ineriartortinneqamissaa siuar- sameqamissaalu pillugit ani- ngaasarsiomikkut annertu- nertut anguniameqartut ilaati- gut suulluanngitsunit »ma- toomeqartarput«. Apeqqullu pingaartoq a- merlanemik eqeersitsivoq, ki- siannili misissueqqaamerit nalaanni pilersaarutip pivi- usunngortinnissaannut taarsi- ullugu assigiimmik akeqar- titsineq pillugu oqallinneq tu- paallannartumik peqqissaar- tumik inukulunnguanillu il- lersuinermik imaqarpoq. Naalakkersuisut siulittaasu- at Lars Emil Johansen saq- qummiussinermini oqarpoq, Inatsisartut upernaakkut 1996-imi ataatsimiinnerminni apeqqut tamanna pillugu o- qallisereersimasut, tamatu- malu kingoma suleqatigiissi- tamik pilersitsisoqarpoq ka- laallinik sinniisunik ilaasor- taqartumik, Kalaallit Nunaan- ni inuussutissarsiomermik i- ngerlatsisunik, namminersor- nerullutik oqartussani atorfi- linnik kiisalu aningaasarsior- nermut ilisimasaqarluartumik qallunaamik Martin Paldam- imik. Siuarsaasut Suleqatigiissitaq siunnersuu- teqarpoq, nunap immikkoor- tuisa ilaanni assigiimmik ake- qartitsineq atomeerutissasoq, tuniniaasarnermi pissutsit tunngavigalugit akit aalaja- ngersameqartalissallutik, er- sersitsisumik suliffeqarfiup a- ningaasarsiornikkut aaqqis- suussaaneranik eqqortumik. - Assigiimmik akeqartitsi- nerup atorunnaarsinneragut naatsorsuutigineqarpoq sulif- fiit aningaasartuuteqartame- rat annikillisinneqangaatsias- sasoq, pisisartullu akikinne- rusunik pisisalissasut, Lars Emil Johansen oqarpoq. - Ta- manna aningaasarsiornerup annertusiartomeranik kingu- neqassaaq, tassami aningaa- sartuutit annikillisinneqame- ratigut Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit unammillersin- naanerat annertusarneqas- sammat. Tamatuma siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaati- galugu nunarput tamakkerlu- gu aningaasarsiomikkut siua- riartomeq takussutissaqartis- sinnaassavaa. Akit qaffasinnerutinneqar- nerat maannakkut assigiim- mik akeqartitsiviunngitsuni a- tomeqartoq assigiimmik ake- qartitsiviusuni akit appasitsin- neqarnissaannut atomeqar- tartoq - assersuutigalugu ma- tussutinneqarsinnaavoq aki- leraarutit qaffannerisigut. As- sigiimmik akeqartitsiviun- ngitsuni najugaqartut - akile- raarutit qaffakkaluarpataluun- niit - akissaataat tunngaviusut qaffariassapput, assigiimmil- lu akeqartitsiviusuni najuga- qartut akissarsiaqamerpaat a- kissaataat tunngaviusut appa- riassallutik, nuna tamakkerlu- gu akileraarutit qaffanneqas- sappata. - Assigiimmik akeqartitsi- nerup iluarsartuunneqamissaa Naalakkersuisut illersorpaat, inassutigalugulu nunalu im- mikkoortuini pineqartuni pis- sutsit tunngavigalugit sulissu- tigeqqeqqullugu assigiimmik akeqartitsinemp iluarsartuun- neqamissaa. Lars Emil Johan- sen oqarpoq. - Ilaatigut ima- qassaaq akit iluarsartuunne- qameranni akissarsiakinner- paat »taarsiivigineqamissaan- nik«, akit iluarsartuunneqar- nerat akomutissanik kingu- neqassagaluarpat. Aappaagu upernaakkut a- taatsimiinnissami assigiim- mik akeqartitsinemp iluarsar- tuunneqamera pillugu piler- saamsiamik naalakkersuisut Inatisartunut saqqummiussis- sapput. Ilaatigut taanna ima- qassaaq piffissamik pilersaar- usiamik aamma pilersaarusi- ap ingerlanissaanik kommu- nenut suliffeqarfmnullu siun- nersuutinik. Akomutit - Siumumi assigiimmik ake- qartitsineq isumaqatigiuaan- narsimavarput, Jonathan Motzfeldt oqaaseqartartutut oqaaseqamermini oqarpoq. - Taamaattorli ilisimavarput aaqqissuussineq taamaattoq pitsaasuugaluarluni, nunatsin- ni aningaasarsiornerup nukit- tunemsumik siumukamissaa- nut ippinnartunik ilaqartoq. - Aningaasatigut imminut ikiorsinnaanerput annertune- msoq suli pisariaqartipparput, tamannallu tassa oqallisigis- assarput, manna tikillugu a- komutaasarsimasut ajattoma- git kusanartumillu naamma- qatigiittamerput qimanngik- kaluarlugu. - Oqallisilersinnata ataaseq ilisimareeripput Siumumit erseqqissarumavarput, nunat- sinni ataatsimoortumik kusa- nartumik nammaqatigiittami- vut, aamma akit assigiinnerisa allannguutissaat pileraluarpa- taluunniit anigortariaqarivut. Illersuisut allat Peter Ostermann Atassum- meersoq oqarpoq, suleqati- giissitap oqallisissiaa Atas- summit illersorneqartoq, i- lanngulluguli oqaatigalugu assigiimmik akeqartitsiviu- sussani kommuneni inuussu- tissarsiomermik ingerlatsisut pitsaanerusunik atugassaqar- tinneqartariaq artut. Assigiimmik akeqartitsivi- usussaanngitsuni assigiimmik akeqartitsinemp atorunnaar- sinneqamissaa Kattusseqati- giinneersup Anthon Frederik- sen aamma illersorpaa. - Qi- lersorsimanngitsumik unam- millersinnaaneq peqqinnar- tuuvoq, kisiannili suliffeqar- fiit namminersomerullutik o- qartussanit ingerlanneqartut suli ima nukittutigaat, qiler- sorsimanngitsumik unammil- lersinnaaneq iluamik inger- lanneqarsinnaanani. Taama- attumik suliffeqarfiit nammi- nersomemllutik oqartussanit ingerlanneqartut nunap im- mikkoortuisa ilaanni nammi- nersortunut unammillertinne- qassanngillat. Assigiimmik akeqartitsi- nemp iluarsartuuteqqinnissaa Bjarne Kreutzmann-ip Akul- liit Partiianneersup aamma il- lersorpaa, isumaqarami ta- manna pissutaaqataasinnaa- soq Danmark-imik pisaria- qartitsinermik peersitseqataa- sinnaasoq. Akerliusut Kisiannili Inuit Ataqatigiit akerliupput. Josef Tuusi Motzfeldt oqarpoq, assigiim- mik akeqartitsinemp atorun- naarsinneqamissaanik isuma asuli oqalunnerusoq. Assi- giimmik akeqartitsinemp ato- mnnaarsinnissaa kikkut ta- marmik iluaqutigisinnaan- ngippassuk, taava tamanna kikkulluunniit iluaqutiginavi- anngilaat. Assigiimmik akeqartitsivi- usussaanngitsut aamma assi- giimmik akeqartitsiviusussat immikkoortinneqarnerisigut nunaiput A-holdinut B-hold- inullu avinneqassaaq, assi- giimmillu akeqartitsiviuus- saanngitsut pillugit eqqarsar- neq ingerlaannaq eqqarsaa- taaj unnaartariaqarpoq. Tussi Motzfeldt isumaqar- poq iluarsartuusseqqissamik isumat unitsinneqartariaqar- tut, taarsiullugulu utaqqisaria- qartoq angallannermut ani- ngaasaliissuteqamemp sunni- utissaa, pinngitsoorani kingu- neqartussaq kalaallit inuiaqa- tigiit pilersomeqanerata kif- fartuunneqameratalu pitsaa- nemlemeranik. IA isumaqarpoq assigiim- mik akeqartitsinemp iluarsar- tuuteqqinnissaa pillugu apeq- qut pingaamteqarluinnartoq inunnut taasissutigitinneqar- tariaqartoq. Tamatumunnga Lars Emil Johansen akivoq, taamatut isumaqameq eqqar- saatigilluagaanngitsoq. As-si- giimmik akeqartitsiviusussa- anngitsuni sisamani Kalaallit Nunaanni najugaqartut affa- ngajaat najugaqarput, taamalu apeqqummi tassani pingaam- teqartumi amerlanerussute- qarlutik. Karl Lyberth Siumumeer- soq partiip siunnersuutaanut akerliuvoq. Iluarsartuusseq- qinnissaq akerleraa, Inatsi- sartunilu oqarluni suleqati- giissitap oqallisissiaani pine- qanngitsoq nammaqatigiin- nissaq, tassaanemlluni inun- nik immikkoortitsineq. Taa- maattumik qaquguluunniit ta- manna akuersaarlugu taase- qataajumanani. Markedsøkonomisk frizone gav følelsesladet debat Inuit Ataqatigiit vil ikke have landet opdelt i et A-hold og et B-hold for at tilfredsstille professor dit og dat fra Danmark (JB) - Det var især spørgsmå- let om en reform af ensprissy- stemet, der blev genstand for debat under sidste uges drøf- telser af den politisk økono- miske redegørelse fra lands- styret. Redegørelsen er et allround politisk manifest og er således den væsentligste politiske redegørelse, der fremlægges for Landstinget. Den er opdelt i en række hovedpunkter, og kommer mndt i hele grøn- landspolitikken. Det gav en- kelte medlemmer anledning til at fordybe sig i lokale peti- tesser, som det øvrige lands- ting endelig ikke må glemme i det »storpolitiske« spil. Men det trak sagen i ulideligt lang- drag, og den overordnede politisk økonomiske målsæt- ning for Grønlands udvikling og fremskridt blev undertiden begravet i småtingsafdelin- gernes jungle. Et overordnet spørgsmål tændte dog hos de fleste, men i stedet for blot at søsætte pro- jektet på fomndersøgelsessta- diet, blev diskussionens om ensprissystemet overraskende detailleret og udpræget ideo- logisk. Landsstyreformand Lars Emil Johansen sagde i sin for- elæggelsestale, at Landstinget allerede på forårssamlingen i 1996 havde en drøftelse af spørgsmålet, og efterfølgende blev der nedsat en arbejds- gruppe bestående af grøn- landske repræsentanter fra det grønlandske erhvervsliv, em- bedsmænd fra hjemmestyret samt den danske økonomi- professor, Martin Paldam. »V aekstf remmer« Arbejdsgruppen foreslår, at der indføres en økonomisk frizone, hvor ensprissystemet afskaffes for at skabe grund- lag for en markedsbestemt prisdannelse, der afspejler virksomhedernes reelle om- kostningsstruktur. - En ophævelse af enspris- systemet formodes at føre til en væsentlig reduktion i virk- somhedernes omkostningsni- veau og lavere priser for for- brugerne i frizonen, sagde Lars Emil Johansen. - Det skulle føre til økonomisk vækst, fordi en reduktion af omkostningsniveauet vil styr- ke konkurrenceevnen for de grønlandske virksomheder. Denne vækst vil på sigt virke som en økonomisk vækstka- talysator for hele landet. Den såkaldte kryds-subsi- diering - den kunstigt høje pris, der i frizonerne hidtil har været brugt til at holde priser- ne nede udenfor frizonen - kan for eksempel dækkes af ekstra skatter. Borgerne i fri- zonen vil - uanset skattebyrd- en - opleve en reallønsfrem- gang, mens højindkomstgrup- pen uden for frizonen kan får et reallønsfald, dersom der bliver tale om skattestignin- ger i hele landet. - Landsstyret er positivt indstillet overfor en reform af ensprissystemet og anbefaler, at der inden for rammerne af zonemodellen arbejdes videre med en reform af ensprissy- stemet, sagde Lars Emil Jo- hansen. - Den skal blandt andet indeholde modeller til kompensation af de lavestløn- nede for eventuelt negative effekter af en prisreform. På forårssamlingen næste år vil landsstyret fremlægge en handlingsplan for Lands- tinget vedrørende en reform af ensprissystemet. Den skal blandt andet indeholde for- slag om en tidsplan og et handlingsforløb med kommu- ner og virksomheder. Skavanker - Siumut har altid støttet ens- prissystemet, sagde Jonathan Motzfeldt i sin ordførertale. - Men vi er klar over, at syste- met trods sine fordele på soli- daritetsområdet har nogle skavanker i forhold til en dynamisk udvikling i landet. - Vi har brug for stadigt større økonomisk selvhjul- penhed, og det er det, vi skal debattere, uden at skubbe hid- tidige forbedringer fra os og uden at forlade solidaritets- princippet. - Men før vi indleder sådanne diskussioner, skal vi fra Siumut understrege, at vi har gode og smukke traditio- ner vedrørende solidaritet, og ændringer i ensprissystemet må ikke bryde med disse tra- ditioner. Andre tilhængere Atassuts Peter Ostermann meddelte, at Atassut er for ar- bejdsgruppens oplæg, men gav samtidig udtryk for, at der skal skabes gode vilkår for erhvervslivet i de kommu- ner, der ligger udenfor frizo- nerne. Også kandidatforbundets Anthon Frederiksen kunne tilslutte sig en afskaffelse af ensprissystemet i en frizone. - Fri konkurrence er sund, men de hjemmestyreejede virk- somheder er endnu alt for stærke til, at den frie konkur- rence kommer til at fungere rigtigt. Derfor bør de hjem- mestyreejede selskaber i visse regioner ikke konkurrere med de private. Bjarne Kreutzmann fra Akulliit Partiiat bakker også op om en reform af ensprissy- stemet, som han mener kan være medvirkende til at fri- gøre landet fra afhængighe- den af Danmark. Modstandere Inuit Ataqatigiit var til gen- gæld imod. Josef Tuusi Motz- feldt gav udtryk for, at bare tanken om en ophævelse af ensprissystemet er helt hen i vejret. Han hyldede den almindelige elendighedsideo- logi, der går ud på, at hvis ikke alle kan få fordel af en ophævelse af ensprissyste- met, så skal ingen have det. Han fandt det uheldigt, at man med frizone og norma- lzone opdeler landet i et A- og et B-hold og sagde rent ud, at overvejelserne om frizone- områderne skulle skydes i sænk med det samme. Tuusi Motzfeldt mente, at det er rigtigst at stoppe disse reformtanker og vente på resultaterne af investeringer- ne på trafikområdet, der uundgåeligt vil give bedre forsyning og betjening af det grønlandske samfund. IA mener, at det meget væsentlige spørgsmål om reform af ensprissystemet skal ud i folkeafstemning. Lars Emil Johansen svarede hertil, at det nok ikke var helt velovervejet. Næsten halvde- len af Grønland befolkning bor i de fire frizoner og re- præsenterer således i dette specifikke spørgsmål en ma- joritet. Karl Lyberth fra Siumut fulgte ikke partiets indstillin- ger. Han er helt imod en reform og sagde i Landstin- get, at der i oplægget fra ar- bejdsgruppen ikke var tale om solidaritet, men regulær forskelsbehandling. Det vil han under ingen omstændig- heder kunne stemme for hver- ken nu eller senere.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.