Atuagagdliutit - 03.06.1997, Qupperneq 7

Nr. 41 • 1997
7
GRØNLANDSPOSTEN
Nappaatit inooriaatsimut tunngasut
KalaaUit Nunaanni naalliuutaapput
Tupamik imigassamillu atuipilunnerup kingunerisaanik akornutaalersut katsorsarniarneranni
peqqinnissaqarfik sulisorpassuarnik nukissanillu atuerujussuartartoq
Kalaallit Nunaanni najugaqartut suli amerlavallaaqaat illersuuteqaratik atoqatigiittartut.
Tamatuma kingunerisaanik naartuersittartut suli amerlaqaat.
Befolkningen dyrker stadig i alt for høj grad usikker sex. Det medfører blandt andet et stort
antal aborter.
(LRH) - Tupamik imigassa-
millu atuipilunnerup kingune-
risaanik akornutaalersut kat-
sorsameqartameranni peqqin-
nissaqarfik sulisunik nukissa-
nillu annertoorujussuarmik a-
tuisarpoq, peqqinnissamut
naalakkersuisoq Marianne
Jensen sap. akunnerani ki-
nguilermi peqqinnissaq pillu-
gu nassuiaammik Inatsisartu-
nut saqqummiussinermini
oqarpoq.
- Kalaallit Nunaanni toqu-
sartut 17 procentiisa kræfti
toqqutigisarpaat, taamatullu
toqquteqartamermut tupator-
pallaameq nakorsat pisuutip-
paat, tassami puatsigut kræf-
teqartameq toqusartut 6 pro-
centiisa toqqutigisarmassuk,
Marianne Jensen oqarpoq.
Marianne Jensen-ip ilan-
ngullugu nalunaarutigaa Ka-
laallit Nunaanni innuttaasut
peqqissusiata misissomeqar-
nerani aammalu najugaqar-
finni peqqinnissamut nævnit
misissuineranni paasineqarsi-
masoq inuit amerlavallaat il-
lersuuteqaratik atoqatigiittar-
tut.
- Tamatuma iluani ajomar-
torsiutit kingunerisa ilagaat
naartuersittamerpassuit. Inun-
ngortartut naartuersittartullu
ukiuni kingullemi ikiliartorsi-
mapput. Nuannersuuvoq
1996-imi 1047-t inunngorsi-
mammata, kisiannili emuma-
nartuuvoq ukioq taanna 863-
it naartuersissimammata.
Naartuersittartut taamatut a-
merlatiginerat annikillisinni-
arlugu qitiusumik najugaqar-
finnilu annertuumik suliniu-
teqartoqartariaqarpoq, Mari-
anne Jensen oqarpoq.
Klamydia
Ukiuni kingullemi syfiliser-
tartut gonorrértartullu malun-
naatilimmik ikileriarsimaga-
luartut, taamaattoq Marianne
Jensen-ip ernumassutigaa
klamydiartartut amerleriarsi-
manerat.
1975-imi gonorrértut
12.160-it nalunaarsomeqarsi-
mapput, taamatullu nappaatil-
lit 1996-imi 473-inut ikileri-
arsimallutik, naallu 1995-imi
gonorrértut 286-inik amerla-
nerugaluartut, taamaattoq
nappaateqartartut ikiliartorsi-
mapput. Aamma taamaappoq
syfilisertartuni, 1976-imi na-
lunaarsorneqarsimammata
707-it. 1996-imilu nalunaar-
sorneqarsimallutik taamaal-
laat marluinnaat.
Kalaallit Nunaat tamakker-
lugu 1996-imi nalunaarsome-
qarsimapput klamydiamik
nappaatillit 1.648-t. Peqqin-
nissaqarfimmili naatsorsuuti-
gineqarpoq nappaateqartut a-
merlanerussasut, tassami tu-
nillatanik nalunaartussaati-
taaneq 1. juli 1996-imi aatsaat
atomeqalermat.
- Klamydia assigiinngitsor-
passuamik ilakutaqartarpoq,
ilagalugu amat naartusinnaa-
junnaarnerat. Inuusuttuune-
mp nalaani meerartaarsinnaa-
junnaameq inuunermi atuk-
kanut erloqinartorsiortitsisar-
poq, Marianne Jensen oqar-
poq.
Paarisa
Marianne Jensen-ip Inatsisar-
tunut ilaasortanut ilanngullu-
gu nalunaamtigaa, ukiuni ki-
ngullemi sakialluummik nap-
paatillit amerlanngikkaluit
paasineqartarsimasut.
- Taamatut pisoqamera ma-
linnaaffigeqqissaarneqarpoq,
akiuussutissamillu kapoori-
soqartalersimavoq, neriuuti-
galugu sakialluutip tuniluun-
nissaa unikaallatsinneqassa-
soq.
- Inuunermi atuagarisat pit-
sanngorsamerat - pingaartu-
mik nunaqarfinni - sakialluu-
tip tuniluutinnginnissaanut
annertoorujussuarmik sunniu-
teqarpoq, Marianne Jensen
oqarpoq.
Kalaallit Nunaanni ajor-
nartorsiutit inooriaatsimut
tunngassuteqartut pillugit
naalakkersuisut aalajangiussi-
mavaat pinaveersaartitsilluni
suliniuteqamerit annertusar-
neqassasut nukittorsameqas-
sasullu. Pinaveersaartitsilluni
qitiusumit suliniuteqamerit
pilerseqqinneqamissaanni pi-
naveersaartitsivik Paarisa aal-
larteqqinniameqarpoq, taan-
nalu ataqatigiissitsisuussaaq
naalakkersuisut pinaveersaar-
titsinermik suliniuteqameran-
nik.
Partiit tamarmik nappaatit
inooriaatsimit pisut emumas-
sutiginerarpaat, arlallillu kis-
saatigaat paasisitsiniaalluni
suliniuteqamerit sakkortusi-
neqamissaat.
- Qanoq ililluni imminut
illersorsinnaaneq pisariaqar-
poq innuttaasut ilisimassa-
gaat, Kristine Raahauge Siu-
mumeersoq oqarpoq.
Bjarne Kreutzmann-ip A-
kulliit Partiianneersup kissaa-
tigaa sunngiffimmi suliniute-
qameq annertusameqassasoq,
isumaqarami sunngiffimmi
sammisassat peqqinnartut al-
lamut saassaataassasut inuu-
suttut tupamik, ikiaroomartu-
mik imigassamillu atuilemis-
samut ussemartorsiornissaan-
nut.
Anthon Frederiksen Kat-
tusseqatigiinneersupo piuma-
saraa nunaqarfinni imermik
pilersuineq pitsanngorsame-
qartariaqartoq, ukioq 2000
kikkut tamarmik peqqissuu-
nissaat anguneqassappat. Tul-
lianik peqqissuseq pillugu
nassuiaateqartoqarnissaani
nunaqarfinni peqqissuseq pil-
lugu pitsaanerusumik nassui-
aateqartoqarnissaa aamma
kissaatigaa.
Grønland plages af livstilssygdomme
Det kræver store ressourcer for sundhedsvæsenet at behandle skader, som er påført mennesker
på grund af overforbrug af tobak og alkohol
(LRH) - Behandling af skader
som følge af blandt andet det
store forbrug af tobak og
alkohol er særdeles ressour-
cekrævende i sundhedsvæse-
net, sagde landsstyremedlem
for sundhed Marianne Jensen,
da hun fremlagde sundheds-
redegøreisen for Landstinget i
sidste uge.
- Kræft er årsag til 17 pro-
cent af samtlige dødsfald i
Grønland, og lægerne giver
det overdrevne forbrug af tob-
ak skylden for disse dødsfald,
idet lungekræft udgør seks
procent af alle dødsfald, sag-
de Marianne Jensen.
Marianne Jensen oplyste
ligeledes, at der er både i
undersøgelsen af sundheden i
befolkningen og fra de lokale
sundhedsnævn oplyses, at
folk i alt for høj grad dyrker
usikker sex.
- En af de afledte proble-
mer inden for dette område,
er det store antal aborter. Tal-
lene for såvel nyfødte som for
antal aborter har været falden-
de i de senere år. Det er glæ-
deligt, at 1047 nye mennesker
så dagens lys i 1996, men det
er bekymrende, at der samme
år blev foretaget 862 aborter.
Der er behov for en stor ind-
sats såvel centralt som lokalt
for at nedbringe dette tal, sag-
de Marianne Jensen.
Stigning i klamydia
Selvom syfilis- og gonor-
rétilfældene er faldet markant
de senere år, er Marianne
Jensen bekymret over en stig-
ning i klamydiatilfælde.
I 1975 blev der registreret
12.160 tilfælde af gonorré,
mens tallet i 1996 er faldet til
473, og selvom det er en stig-
ning i forhold til 1995, hvor
der blev registreret 286 tilfæl-
de er den generelle tendens
for nedadgående. Det samme
gælder syfilis, hvor der i 1976
blev registreret 707 tilfælde,
mens tallet er dalet helt ned til
2 i 1996.
I 1996 blev der anmeldt
1.648 tilfælde af klamydia i
hele landet. Sundhedsvæsenet
regner dog med, at tallet er
højere, da anmeldelsespligten
først blev etableret 1. juli
1996.
- Klamydia har mange føl-
gesygdomme, hvoraf én er
risiko for sterilitet hos kvin-
der. Livskvaliteten får et væs-
entligt knæk, hvis mulighe-
den for at få et barn øde-
lægges i de tidlige ungdom-
sår, sagde Marianne Jensen.
Paariasa
Marianne Jensen oplyste
landstingsmedlemmerne, at
der også i løbet af de senere år
har været småudbrud af
tuberkulose.
- Den udvikling følges
nøje, ligesom der er genenført
vaccination, som forhåbentlig
medvirker til at bremse tuber-
kulosesns fremgang.
- En forbedring af levevil-
kårene, specielt i bygderne, er
ligeledes af stor betydning for
forebyggelse af tuberkulo-
sesmitte, sagde Marianne
Jensen.
På baggrund af de store
problemer, der findes i for-
bindelse med livstilen i lan-
det, har landsstyret besluttet
at fremme og styrke det oply-
sende forebyggelsesarbejde.
Et konkret tiltag er genetable-
ring af det centrale forebyg-
gelseskontor, Paarisa, som
skal sikre koordinering af
landsstyreområdernes fore-
byggende initiativer.
Samtlige partier udtrykte
bekymring omkring livsstils-
sygdommene og flere ønske-
de en intensiveret oplysnings-
kampagne.
- Det er vigtigt, at borgerne
ved, hvordan man beskytter
sig, når man skal færdes trygt
mellem medborgere, sagde
Kristine Raahauge fra Siu-
mut.
Bjarne Kreutzmann fra
Akulliit Partiat ønskede større
indsats inden for fritidssekto-
ren, idet han mener, at sunde
fritidsbeskæftigelser holder
unge væk fra fristelser som
tobak, hash og alkohol.
Anthon Frederiksen fra
Kattusseqatigiit appellerede
til, at vandforsyningerne i
bygderne bør forbedres, hvis
sundhed for alle år 2.000 skal
holde. Han ønskede iøvrigt en
bedre belysning af sundheds-
tilstanden i bygderne i næste
sundhedsredegørelse.
Silamiut
iluatsitsilluartut
Qaammat kingulleq Est-
land-imi, Letland-imi, Lit-
tauen-imilu iluatsitsiffio-
qisunik isiginnaartitsisa-
qattaareerlutik Silamiut
Danmark-imi isiginnaartit-
sissamaalerput. Isiginnaar-
titsissut »Arsamerit« tama-
nit soqutigineqaqaaq, taan-
na Katuaq amntaanersior-
tinneqameranut atatillugu
suliarineqarsimavoq. Ta-
matumuuna Nunat Avan-
narliit meeqqanut, inuusut-
tunullu isiginnaartitsisarfiisa
isiginnaartitsisaqattaarlutik
naapisimaarnissarsuanni
Vejle-mi ingerlanneqartus-
sami Silamiut pingasoriarlu-
tik »Arsamerit« isiginnaar-
titsissutigissuaat kiisalu atu-
artunut annemut, ilinniartit-
sisunullu isiginnaartitsisar-
nermi periuutsinik assigiin-
ngitsunik sungiusartitsissap-
put, Uaajeemermillu aliik-
kusersuillutillu pikkorissar-
titsissallutik. Nordisk Bør-
neteaterfestival ingerlanne-
qassaaq 25. maj - l.juni 1997
Vejle-mi. Angalaqataassap-
putisiginnaartitsisartut Varste
M. Bemdtsson, Else Daniel-
sen, Anders Bemdtsson,
Maariu Olsen-ilu kiisalu
tekniker Ilannguaq Kleist
Silamiullu pisortaat Simon
Løvstrøm (Mooqqu).
Silamiuts
turne-succes
Sidste måned var Silamiut på
en succesfuld turne med fore-
stillingen »Arsamerit - nord-
lyset« i de baltiske lande.
Teatret har efterhånden fået
mange forespørgsler og hen-
vendelser netop om Arsar-
nerit-forestillingen, som blev
opført specielt til Katuaq’s
åbning.
Nu skal Arsamerit spilles
tre gange ved en stor Nordisk
bøme- & ungdomsteater-fes-
tival, som skal afholdes i
Vejle i perioden 25. maj - 1.
juni. Endvidere skal teatrets
medarbejdere undervise en
lærergruppe og en klasse
med store børn i teaterteknik,
samt holde demonstration og
kursus i Uaajeemeq (øst-
grønlandsk maskespil).
Følgende er med på turen:
Skuespillerne Varste M.
Bemdtsson, Else Danielsen,
Anders Bemdtsson og Maa-
riu Olsen, tekniker Ilanngu-
aq Kleist og teaterleder
Simon Løvstrøm (Mooqqu).
TELE Nuussuarmi
NUUSSUAQ - Nuussuarmi
uuliamik ujaasisoqameranut
atatillugu ujaasiffiusuni sak-
kortusaavimmik inissiis-
oqarpoq, taannalu atorlugu
ajuuasiffiusoq radiokæde-
mut digitaliusumut attave-
qaasemeqarsinnaanngorpoq.
Sakkortusaavik taanna 1997-
ip ingerlanerani umiarsuit
attaveqaataannut VHF-imut
nassitsissummik ilaneqas-
saaq angallatit Qeqertasus-
suup eqqaaniittut attavigine-
qarsinnaalersillugit.
TELE på Nuussuaq
NUUSSUAQ -1 forbindel-
se med olieefterforsknings-
aktiviteterne på Nuussuaq
er der oprettet en repeater-
station, som forbinder ef-
terforskningsområdet med
den digitale radiokæde. I år
vil denne repeater bliver
forsynet med kystradio
VHF-station til dæk-ning af
området ved Hareø.