Atuagagdliutit - 10.06.1997, Síða 5

Nr. 43 ■ 1997
5
GRØNLANDSPOSTEN
Kommumllammak: - Piumassuseqarpugut
- Assigiimmik akeqartitsinerup oqallisaanerata nalaani avinngarusimasut
puigorneqassanngillat, Ammassallip Kommuniani borgmester Vittus Mikaelsen oqarpoq
NUUK(KK) - Tallimanngor-
nerup ullaavata tungaani Am-
massallip Kommuniani borg-
mester Vittus Mikaelsen-ip
KANOKOKA-mi aallartitat
Nuummi ataatsimiinneranni
nunannaaqaluni »1996-imi
Kommunillammak«-tut ner-
suiniut tiguaa.
KANUKOKA tallimassaa-
nik nersuiniummik tunniussi-
voq, siomatigut ukununnga
tunniunneqarsimalluni: Ilulis-
sat 1992, Avanersuaq 1993,
Sisimiut 1994 aamma Aasiaat
1995.
Kattuffiup ilaasortani 18-
init 1996-imi nalilerpai, qu-
lequtsiullugu: - Kommunit ar-
laat 1996-imi suliffinnik ataa-
vartunik imminnullu akiler-
sinnaasunik pitsaanerpaamik
periarfissiillutik pilersitsisi-
mappat?
Naliliisartut makkunin-
ngaanneersut: Kommuninut
Nakkutilliisoqarfik, SIK, Su-
lisitsisut Peqatigiiffiat, Grøn-
landsbanken, Nuna Banken,
Atuagagdliutit/Grønlandspo-
sten, Sermitsiaq, Kalallit Nu-
naata Radioa aamma kommu-
neqarfiit kattuffiat, upemaap
ingerlanerani ukioq manna
qulequtaq aallaavigalugu
kommunit 18-it nalilersorpaat.
Naliliisartut naliliilerminni
pingaartippat kommunit ataa-
siakkaat ukioq manna qulequ-
taasoq piviusunngortinniarlu-
gu qanoq periarfissaqarsima-
tiginersut.
Kommunit suliniutaasa na-
lilerneqarnerat pitsaassutsi-
mik aallaaveqarpoq, imaan-
ngitsoq qanoq annertutigisu-
mik suliniuteqarsimanersut.
Taamaakkaluarpammi kom-
munit anginerit ukiut tamaasa
ajugaasassagaluarput, nersui-
niamermili tamanna siuner-
taanngilaq.
Puigomata
- Nersornaaserneqamerput
0
NUUK(KK) - Det var fredag
formiddag en glad borgme-
ster i Ammassallip Kommu-
nea, Vittus Mikaelsen, som
på delegeretmødet i de grøn-
landske kommuners landsfor-
ening i Nuuk modtog prisen
som »Årets kommune 1996«.
Det er femte gang, at
KANUKOKA uddeler prisen,
som tidligere er gået til Ilulis-
sat 1992, Avanersuaq 1993,
Sisimiut 1994 og Åasiaat
1995.
For 1996 har landsforenin-
gen bedømt sine 18 medlems-
kommuner ud fra temaet:-
Hvilken kommune har i 1996
skabt de bedste rammer for
etableringen af varige og ren-
table arbejdspladser?
En bedømmelseskomite
med repræsentanter fra Kom-
munernes Tilsynsråd, løn-
modtagerorganisationen SIK,
Grønlands Arbejdsgiverfore-
nuannaarutigeqaarput, pinga-
artumik nuannaarutigaarput
tamanna angugatsigu qulequ-
taralugu kommunitsinni inuu-
niarnerup pitsanngorsame-
qamissaanut piffissaq sivisu-
nerusoq eqqarsaatigalugu pe-
riarfissanik pilersitsisimagat-
ta, Vittus Mikaelsen nersui-
nermut qujassuteqarluni oqar-
poq.
- Ammassallip Kommunia-
ni ilisimavarput, inuussutis-
sarsiornikkut ineriartortitsi-
ning, Grønlandsbanken, Nuna
Banken, Atuagagdliutit/-
Grønlandsposten, Sermitsiaq,
Kalaallit Nunaata Radioa og
kommunernes landsforening
har i løbet af foråret vurderet
de 18 kommuner med ud-
gangspunkt i årets tema.
Komiteen har også denne
gang især lagt vægt på en vur-
dering af de ressourcer, som
de enkelte kommuner har til
rådighed for at realisere årets
tema.
Der er altså tale om en
bedømmelsen af kvaliteten,
ikke kvantiteten af kommu-
nernes indsats. Ellers ville de
store kommuner være sikre
vindere hvert år, og det er
ikke meningen med prisen.
Glem os ikke
- Vi er meget glade for prisen,
og specielt glæder vi os over,
at det netop er sket ud fra et
nermi periarfissat iluarsaan-
neri kisimik apeqqutaanngi-
tsut.
- Uagutsinnut kommunin-
ullu avinngarusimasunut alla-
nut pingaaruteqarpoq, pitsaa-
sumik ineriartortitsissagutta
pisariaqarpoq siunertalimmik
suliniuteqarutta kinguaagut
peroriartortut namminneq si-
unissartik eqqarsaatigalugu
suliniuteqarnissaminnut
akisussaaffeqamissaminnullu
piginnaasaqalersissallugit.
tema om skabelse af rammer-
ne for en langsigtet udvikling
for at forbedre levevilkårende
i vor kommune, sagde Vittus
Mikaelsen som kvittering for
prisen.
- Vi ved i Ammassallip
Kommunea, at organiserin-
gen af rammerne for en
erhvervsudvikling ikke gør
det alene.
- For os og andre yderkom-
muner gældet det i høj grad
om, at en positiv udvikling
forudsætter en målrettet ind-
sats på de områder, som kan
kvalificere den opvoksende
generation til initiativ og
ansvarlighed for sin egen situ-
ation.
Vækstcentrene og
alle os andre
- Uanset de landsplanmæssi-
ge hensigter om decentralise-
ring, sker der fortløbende en
Ineriartortitat
uagullu allat
- Nuna tamakkerlugu suli-
aqarfinnik siammartitsiniar-
neq siunertaagaluarpalluunniit
ingerlaavartumik ineriartor-
toqarpoq nunatsinni suliniutit
qitiusumik ineriartorfiusunut
ikittunnguanut katersuutsillu-
git, Vittus Mikaelsen oqarpoq.
- Unammillersinnaaneru-
nissaq annguniarlugu piler-
saarusiortoqarnera peqquti-
galugu qitiusumik ineriartor-
udvikling, der koncentrerer
landets aktiviteter i de få
vækstcentre, konstaterede
Vittus Mikaelsen.
- Planerne om at etablere
større konkurrencedygtighed
ved at frigøre disse vækstcen-
tre fra ensprissystemet vil
yderligere sætte skub i denne
udvikling.
- Med den stadig større
tyngde, som på denne måde
bliver lagt i udviklingen af
landets vækstbyer, bliver
hjemmestyrets indsats i yder-
områderne vigtigere end tidli-
gere.
- Det er helt afgørende, at
en kvalificering af fangerdi-
striktemes befolkning til nye
erhverv bliver opprioriteret,
men denne opgave kan kom-
munerne ikke alene løse.
- Selv om der bliver sat de
bedste rammer for en koordi-
neret indsats for den fysiske
fiusut assigiimmik akeqar-
tsitsinermut ilaatinnialersaar-
neqanngillat, taamaalisoqar-
palllu ineriartomeq tamaattoq
ingasatsikkiartuinnassaaq.
- Nunatsinni illoqarfinni
ineriartorfiusuni taamaalilluni
ineriartomerup annertusitsin-
neqameratigut namminersor-
nerullutik oqartussat avin-
ngarusimasuni suliniuteqar-
nissaat aatsaat taama pingaar-
tigilissaaq.
- Pingaaruteqarluinnarpoq
piniartoqarfimmiut inuussu-
tissarsiutinut nutaanut pigin-
naasaqalersinnissaasa salliu-
tinneqamissaat, suliassarli ta-
manna kommunit kisimik ilu-
arsisinnaanngilaat.
- Suliffinni atortussat peri-
arfissallu annertusisarnerisa
ataqatigiissaarnerini qanor-
luunniit pitsaatigisumik peri-
arfissinneqaraluarpata, peror-
saanikkut, atuarfeqarnikkut
ilinniartitaanikkullu annertu-
nerusumik suliniuteqartoqar-
tussaavoq.
Ammassalik malugalugu
- Kommunalbestyrelsimi ili-
simavarput ukiuni tulliuttuni
kommunalbestyrelsip suliniu-
tissatut piumasaqarfigineqar-
nerani artornartuussasoq,
aammali oqartoqartariaqar-
poq taamatut suliniuteqamis-
samut Ammassallip Kommu-
niani isumalluartoqaqisoq
aammalu piumassuseqarlu-
artoqaqisoq.
- Kommunip »Kommunil-
lammattut« toqqarlugu malu-
giniarneqarnerata aamma
nassatarisussaavaa kommuni-
mi innuttaasut isummemeri-
nut pingaaruteqarluinnartus-
saanera, kiisalu allanngoriar-
nissanut aammalu isummanik
allanngortitsinissanut pisa-
rialimmik paasinnissinnaa-
nitsinnut, Vittus Mikaelsen
oqarpoq.
udbygning, skal der ske en
forøget indsats på områder
som opdragelse, skole og
uddannelse.
Focus på Ammassalik
- Vi ved i kommunalbestyrel-
sen, at der er tale om en van-
skelig opgave, der også
kræver en stor indsats fra
kommunalbestyrelsen i de
kommende år, men det skal
også tilføjes, at der er stor
optimisme og vilje til at yde
denne indsats i Ammassallip
Kommunea.
- Når der nu sættes focus på
kommunen med udnævnelsen
som »Årets kommune«, vil
det også betyde meget for
holdningen hos befolkningen
i kommunen og for vor fors-
tåelse af de nødvendige
omstillinger og holdningsæn-
dringer, sagde Vittus Mikael-
sen.
Kommuni
suliniuteqartoq
NUUK(KK) - Kommuni
suliniuteqartoq imaanngi-
laq tassaassasoq kommune
toqqaannartumik inuussu-
tissarsiutinik pilersitsini-
artoq, immaqali tassaaner-
sulluni kommune, tunnga-
vissaqalersitsisoq inuit
namminersortut suliffissa-
nik aallartitsisinnaanermin-
nut periarfigisinnaasaan-
nik.
Taama oqarpoq kommu-
neqarfiit kattuffiata siulit-
taasua Edvard Møller Am-
massallip Kommunea
»Ukiup Kommunia 1996«
toqqarneqarneranut tun-
ngavilersuummini, qulequ-
tarineqarporlu »Kommune
1996-imi pitsaanerpaamik
periarfissiisimasoq ataa-
vartumik imminullu akiler-
sinnaasunik suliffinnik pi-
lersitsinissamut«.
- Ammassallip Kornmu-
niata pingaartippaa immik-
koortitsinissani suliassat
suut pisortat suliassarine-
raat, suliassallu suut nam-
minersortut suliassarine-
raat. Tamanna isumaqar-
poq, unammilleqatigiinner-
mik equngasumik pilersor-
neqatannginnera kommu-
nep najukkamilu nammi-
nersorlutik inuussutissarsi-
uteqartut akornanni.
- Taamaattumik suleqati-
giinneq taanna assorsuaq i-
sumatuumik ingerlanneqar-
poq. kommunep inuussutis-
sarsiortullu akornanni pe-
qatigiinneqarluni, illugiit
imminnut pinngitsoorsin-
naanatik, suleqatigiinnerlu
ataqqeqatigiiffiulluni arlaa-
ta suliassai nunaqqatigiin-
nut nukittoqutaalerlutik,
Edvard Mæller oqarpoq.
En aktiv
kommune
NUUK(KK) - En aktiv
kommune er ikke nødven-
digvis en kommune, der
selv går ind i konkrete
erhvervsmæssige projekter,
men måske snarere en
kommune, der skaber ram-
merne for de private
erhvervsdrivendes mulig-
hed for at etablere sig i
lokalsamfundet og dermed
skabe arbejdspladser.
Det sagde formanden for
kommunernes landsfore-
ning Edvard Møller som
begrundelse for at vælge
Ammassallip Kommunea
som ȁrets kommune
»1996« på temaet »Den
kommune, der i 1996 har
skabt de bedste ranmmer
for varige og rentable
arbejdspladser«.
- Ammassallip Kommu-
nea har meget bevidst skel-
net mellem, hvad der er
offentlige opgaver og hvad
der er private opgaver. Det
betyder, at der ikke opstår
en uhensigtsmæssig kon-
kurrenceforvridning mel-
lem kommunen og det
lokale erhvervsliv.
- Der bliver i stedet vir-
kelig tale om et konstruk-
tivt samarbejde, og dermed
et parløb mellem kommu-
nen og erhvervslivet, hvor
den ene part ikke kan und-
være den anden, og hvor
samarbejdet og den gensi-
dige respekt for hinandens
opgaver bliver til en styrke
i lokalsamfundet, sagde
Edvard Møller.
Kommuneqaifiit kattuffiata siulittaasuata Edvard Møllerip Ammassalli Kommuniani borg-
mester Vittus Mikaelsen-imut »1996-imi Kommunillammak«-ttut nersornaat tunniuppaa.
Kommunit siulliit sisamat nersornaasernqartartut nersornaammut takussutissatut puugutaa-
samik silviusumik tunineqartarput, nersornaalli siunissami kanngussamik allagartalimmik
Kommunillammattut takussutissartalimmik nivinngameqarsinnaasumik maliteqartassaaq.
Formanden for kommunernes landsforening Edvard Møller overrækker borgmesteren i
Ammassallip Kommunea Vittus Mikaelsen prisen som »Årets kommune 1996«. De fire
tidligere kommuner har fået et sølvfad som et synligt bevis på prisen, men fremover bliver
hæderen fulgt at et messingskilt, som kan hænges op et synligt sted i Årets kommune.
Arets kommune: - Vi har viljen
- Glem ikke yderdistrikterne i en tid, hvor ensprissystemet er sat til debat, siger borgmester
Vittus Mikaelsen fra Ammassallip Kommunea