Atuagagdliutit - 10.06.1997, Síða 7

Nr. 43 • 1997
7
Qeqertarsuup
Tunuani
unnuisartut 39
procentimik
amerleriarsi-
mapput.
Alene i Disko-
bugt-regionen
har der været
en fremgang på
39 procent.
Akunnittarfinni unnuisut
amerleriaruj ussuarsimasut
1997-imi unnuisut agguaqatigiissillugu 17 procentimik amerleriartut
(JB) - Kalaallit Nunaanni
akunnittarfiit annertuunik
naammagittaalliutissaqan-
ngillat. Akunnittarfinni tama-
ni - Kangerlussuarmi Narsar-
suarmilu akunnittarfiit ilan-
ngunnagit - unnuisartut amer-
leriarujussuarsimammata.
Kujataani - Paamiuniit ku-
jammut - unnuisartut 31 por-
centimik amerleriarsimapput.
Qeqqani - Nuummiit Sisimiu-
nut - aammalu Tasiilami un-
nuisartut 4 procentimik amer-
leriarsimallutik, Qeqertarsuul-
lu Tunuani unnuisartut 39 pro-
centimik amerleriarsimallutik.
Aprilip qaammataani unnu-
isartut 31 procentimik amer-
leriarsimapput, ulloq mannalu
tikillugu nunarput tamaat eq-
qarsaatigissagaanni unnuisar-
tut 17 procentimik amerleri-
arsimallutik. Majip aallaqqaa-
taani unnuisartut 51.114-inik
amerlassuseqarsimapput.
Kisitsisit Naatsorsueqqis-
saartarfimmeersut aamma ta-
kutippaat unnuisartut 90 pro-
centii Kalaallit Nunaannit
Danmark-imiilluunniit pi-
suusut. Taamaalilluni aprilimi
unnuisut 16.722-nik amerlas-
suseqarput, taakkunannga un-
nuisut 6.897-it kalaaliullutik,
4.304-llu qallunaajullutik.
Tyskland-imeersuupput 278-
it, Tuluit Nunaannit 268-it,
USA-mit 222-t »Europallu
sinneranit« 175-it. Aammali
tikeraartoqartarsimavoq Sve-
rige-mit, Norge-mit, Island-
imit, Frankrig-imit, Italiamit,
Holland-imit, Japan-imit, Ca-
nada-mit nunanillu ataasiak-
kaanit allanit.
Piffissami januar/aprilimi
unnuisartut Kalaallit Nunaan-
neersut siomamut taamaali-
neranut naleqqiullugu 5.000-
inik amerleriarsimapput. Taa-
maalillutik 19 procentimik
amerleriarsimallutik. Dan-
mark-imeersut 2.817-iupput,
taamalu 20 procentimik
amerleriarsimallutik.
Kujataani Avannaanilu
Soorlu kisitsisitigut takune-
qarsinnaasoq Kujataani Qe-
qertarsuullu Tunuani unnui-
sartut amerleriarnerusimap-
put, Qeqqani unnuisartut an-
nikitsuinnarmik amerleriarsi-
mallutik. Taamaakkaluartoq
unnuisartut siomamut naleq-
qiullugu 1.152-inik amerleri-
arsimapput.
Ukiup qaammataani siul-
lemi sisamani Narsarsuarmi
Kangerlussuarmilu akunnit-
tarfinni unnuisartut ikileriar-
simapput. Sioma taamaaline-
ranut naleqqiullugu unnui-
sartut 10 procentimik ikileri-
arsimapput, taakkulu amer-
laqatigaat unnuisartut 1.412-
it. Unnuisartut taamatut ikile-
riarnerat assersuutigalugu
Kujataani unnuisartut amer-
lassusaannut pingaaruteqartu-
mik sunniuteqarpoq, tassami
Kujataani akunnittarfiit sin-
nerini unnuisartut piffissami
tassani 63 procentimik amer-
leriarsimammata.
Aammattaaq akunnittarfiit
unnuiffiusamerisa procentiata
agguaqatigiissinnerat naam-
maginarsiartorpoq. Taamaa-
lilluni aprilip qaammataani
agguaqatigiissinnerat 48-mik
Stor fremgang i antallet
af hotelovematninger
Gennemsnitlig stigning på 17 procent i 1997
(JB) - De grønlandske hotel-
ler har ikke så meget at klage
over. Der har nemlig været en
kraftig stigning i antallet af
overnatninger på samtlige ho-
teller undtaget lufthavnsho-
telleme i Kangerlussuaq og
Narsarsuaq.
I Sydregionen, der strækker
sig fra Paamiut og sydover,
har der været en stigning på
31 procent. I midtregionen
med Nuuk i syd, Sisimiut i
nord samt Tasiilaq har stig-
ningen været 4 procent, og i
Diskoregionen ikke mindre
end 39 procent.
I april måned alene er antal-
let af overnatninger steget
med 31 procent, mens hele
året til dato har haft en stig-
ning på 17 procent. Det sam-
lede antal overnatninger var
1. maj 51.114.
Tallene, der stammer fra
Grønlands Statistik, fortæller
også, at 90 procent af de sam-
lede overnatninger kan hen-
føres til personer enten fra
Grønland eller Danmark. I
april var der således 16.722
overnatninger i alt, hvoraf de
6.897 var grønlandske gæster
og 4.304 var danske. Fra
Tyskland kom der 278, fra
England 268, fra USA 222 og
fra »det øvrige Europa« 175.
Men der har også været be-
søgende fra Sverige, Norge,
Island, Frankrig, Italien, Hol-
land. Japan, Canada og enkel-
te fra andre lande.
I perioden januar/april var
der i forhold til samme perio-
de sidste år en stigning på
5.000 gæster fra Grønland .
Det er en stigning på 19 pro-
cent. Fra Danmark kom der
2.817 flere end sidste år, og
det svarer til en fremgang på
20 procent.
Stor fremgang i
Syd og Nord
Som det kan ses af tallene, er
det især sydregionen og
Disko-regionen, der har haft
en kraftig stigning i antallet af
overnatninger, hvorimod Re-
gion Midt, som den kaldes i
statistikken, kun har haft en
mindre fremgang. Alligevel
er det her blevet til en frem-
gang på 1.152 overnatninger
mere end sidste år.
Det er udelukkende de to
lufthavnshoteller i Narsarsu-
aq og Kangerlussuaq, der har
haft tilbagegang i antallet af
overnatninger i årets første
fire måneder. I forhold til
samme periode sidste år er til-
bagegangen 10 procent, sva-
rende til 1.412 færre overnat-
ninger. Denne tilbagegang
har afgørende indflydelse på
det samlede resultat i for
eksempel Region Syd, hvor
de øvrige hoteller har haft en
fremgang på i alt 63 procent i
samme periode.
Også den gennemsnitlige
belægningsprocent ser efter-
hånden ganske acceptabel ud.
I april alene var den gennem-
snitligt 48. Region Disko
kunne dog bryste sig af en be-
lægningsprocent på 59, mens
Region Syd havde 38 og Re-
gion midt 49. Det er frem-
gang over hele linien.
Hotellerne
I Sydregionen indgår fra Paa-
miut: Hotel Petersen, fra Qa-
qortoq: Hotel Qaqortoq, Sø-
mandshjemmet og Sulisartut
Højskoliat, fra Narsaq: Hotel
Narsarsuaq og Hotel Perlen,
og fra Nanortalik: Hotel Kap
Farvel og Hotel Tupilaq.
I Midtregionen indgår fra
Nuuk: Hotel Hans Egede og
Sømandshjemmet, fra Ma-
niitsoq: Hotel Maniitsoq og
Sømandshjemmet, fra Ka-
ngerlussuaq: Hotel Kanger-
lussuaq og vandrehjemmet,
fra Sisimiut: Hotel Sisimiut,
Knud Rasmussenip Højskolia
og Sømandhjemmet, og fra
Tasiilaq: Hotel Angmagssalik.
I Diskoregionen medregnes
fra Ilulissat: Hotel Arctic og
Hotel Hvide Falck, fra Qasi-
giannguit: Hotel Disco Bay,
fra Aasiaat: Sømandshjem-
met og Hotellejlighedeme i
Aasiaat, fra Uummannaq:
Hotel Uummannaq, og fra
Qaanaaq: Hotel Qaanaaq.
Når hotellet i Tasiilaq ikke
optræder alene som Region
Østgrønland, skyldes det, at
der i lovlivningen stilles krav
om anonymitet i statistikken.
Det ville i givet fald ikke kun-
ne efterkommes for Hotel
Angmagssaliks vedkommen-
de.
annertussuseqarpoq. Qeqer-
tarsuup Tunuani akunnittarfiit
unnuiffiusamerisa procentiat
59-inik annertussuseqarpoq,
Kujataani 38-ulluni Qeqqani-
lu 49-mik annertussuseqarlu-
ni. Taamaalilluni akunnittar-
fiit tamarmik siuariarfiusi-
mapput.
Akunnittarfiit
Kujataani akunnittarfiupput
Paamiuni: Hotel Petersen,
Qaqortumi: Hotel Qaqortoq,
Sømandshjemmet aamma Su-
lisartut Højskoliat, Narsami:
Hotel Narsarsuaq, Hotel Per-
len, Nanortalimmilu: Hotel
Kap Farvel aamma Hotel
Tupilak.
Qeqqani akunnittarfiupput
Nuummi: Hotel Hans Egede
aamma Sømandshjemmet,
Maniitsumi:Hotel Maniitsoq
aamma Sømandshjemmet,
Kangerlussuarmi: Hotel Ka-
ngerlussuaq aamma vandre-
hjemmet, Sisimiuni: Hotel Si-
simiut, Knud Rasmussenip
Højskolia aamma Sømand-
hjemmet, Tasiilamilu: Hotel
Angmagssalik.
Qeqertarsuup Tunuani Ilu-
lissani: Hotel Arctic aamma
Hotel Hvide Falck, Qasigian-
nguani: Hotel Disco Bay,
Aasianni: Sømandshjemmet
aamma Aasianni Akunnittar-
fiit ineqarfiuutigisut, Uum-
mannami: Hotel Uumman-
naq, Qaanaamilu: Hotel Qaa-
naaq.
Tasiilami akunnittarfik Tu-
numi akunnittarfittut kisimiil-
luni ilanngunneqanngimmat
pissutaavoq, inatsisiliomermi
piumasarineqarmat kisitsisi-
tigut takussutissiani kinaane-
ranik oqaatigeqqusinnginneq.
Tamannalu Hotel Angmag-
ssalik-mit akuerineqarsin-
naassanngilaq.
Der er altid
plads til
6X1 til, der...
# er uddannet i de grafiske fag
# er god til Mac
# er rutineret i Ouark, PhotoShop og
Illustrator
# kan tænke selv
# er kundeorienteret
# har humør og humor
# kan arbejde hurtigt
# tager problemer som opgaver
# er interesseret i en god løn efter
kvalifikationer
# vil begynde med det samme
Vi har brug for en eller to uddannede grafikere til
vores prepress-afdeling i Nunatta Naqiterivia/Sydtryk.
Du behøver ikke den store erfaring, bare du er kvik
og kan arbejde selvstændigt, dog vil det være en for-
del, hvis du kan blindskrift.
Vi løser en række meget forskelligartede trykopgaver,
så der er chancer for at lære noget nyt.
Ring på tlf. 2 10 66 og spørg efter Prepress-chef Ivalu
Risager, hvis du synes det lyder interessant
Til- og fratrædelsesrejsen betaler vi, og vi sørger også
for at du får tag over hovedet i henhold til gældende
regler.
Send eller fax din ansøgning med uddannelsesbevis og
udtalelse til os senest den 25. juni.
Mrk: Grafiker
Nunatta Naqiterivia
SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI
Boks 27.3900 Nuuk
Tlf. 2 10 66 . Fax 2 20 66
ASS./ FOTO: JØRGEN BOVIN