Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 10.06.1997, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 10.06.1997, Blaðsíða 7
Nr. 43 • 1997 7 Qeqertarsuup Tunuani unnuisartut 39 procentimik amerleriarsi- mapput. Alene i Disko- bugt-regionen har der været en fremgang på 39 procent. Akunnittarfinni unnuisut amerleriaruj ussuarsimasut 1997-imi unnuisut agguaqatigiissillugu 17 procentimik amerleriartut (JB) - Kalaallit Nunaanni akunnittarfiit annertuunik naammagittaalliutissaqan- ngillat. Akunnittarfinni tama- ni - Kangerlussuarmi Narsar- suarmilu akunnittarfiit ilan- ngunnagit - unnuisartut amer- leriarujussuarsimammata. Kujataani - Paamiuniit ku- jammut - unnuisartut 31 por- centimik amerleriarsimapput. Qeqqani - Nuummiit Sisimiu- nut - aammalu Tasiilami un- nuisartut 4 procentimik amer- leriarsimallutik, Qeqertarsuul- lu Tunuani unnuisartut 39 pro- centimik amerleriarsimallutik. Aprilip qaammataani unnu- isartut 31 procentimik amer- leriarsimapput, ulloq mannalu tikillugu nunarput tamaat eq- qarsaatigissagaanni unnuisar- tut 17 procentimik amerleri- arsimallutik. Majip aallaqqaa- taani unnuisartut 51.114-inik amerlassuseqarsimapput. Kisitsisit Naatsorsueqqis- saartarfimmeersut aamma ta- kutippaat unnuisartut 90 pro- centii Kalaallit Nunaannit Danmark-imiilluunniit pi- suusut. Taamaalilluni aprilimi unnuisut 16.722-nik amerlas- suseqarput, taakkunannga un- nuisut 6.897-it kalaaliullutik, 4.304-llu qallunaajullutik. Tyskland-imeersuupput 278- it, Tuluit Nunaannit 268-it, USA-mit 222-t »Europallu sinneranit« 175-it. Aammali tikeraartoqartarsimavoq Sve- rige-mit, Norge-mit, Island- imit, Frankrig-imit, Italiamit, Holland-imit, Japan-imit, Ca- nada-mit nunanillu ataasiak- kaanit allanit. Piffissami januar/aprilimi unnuisartut Kalaallit Nunaan- neersut siomamut taamaali- neranut naleqqiullugu 5.000- inik amerleriarsimapput. Taa- maalillutik 19 procentimik amerleriarsimallutik. Dan- mark-imeersut 2.817-iupput, taamalu 20 procentimik amerleriarsimallutik. Kujataani Avannaanilu Soorlu kisitsisitigut takune- qarsinnaasoq Kujataani Qe- qertarsuullu Tunuani unnui- sartut amerleriarnerusimap- put, Qeqqani unnuisartut an- nikitsuinnarmik amerleriarsi- mallutik. Taamaakkaluartoq unnuisartut siomamut naleq- qiullugu 1.152-inik amerleri- arsimapput. Ukiup qaammataani siul- lemi sisamani Narsarsuarmi Kangerlussuarmilu akunnit- tarfinni unnuisartut ikileriar- simapput. Sioma taamaaline- ranut naleqqiullugu unnui- sartut 10 procentimik ikileri- arsimapput, taakkulu amer- laqatigaat unnuisartut 1.412- it. Unnuisartut taamatut ikile- riarnerat assersuutigalugu Kujataani unnuisartut amer- lassusaannut pingaaruteqartu- mik sunniuteqarpoq, tassami Kujataani akunnittarfiit sin- nerini unnuisartut piffissami tassani 63 procentimik amer- leriarsimammata. Aammattaaq akunnittarfiit unnuiffiusamerisa procentiata agguaqatigiissinnerat naam- maginarsiartorpoq. Taamaa- lilluni aprilip qaammataani agguaqatigiissinnerat 48-mik Stor fremgang i antallet af hotelovematninger Gennemsnitlig stigning på 17 procent i 1997 (JB) - De grønlandske hotel- ler har ikke så meget at klage over. Der har nemlig været en kraftig stigning i antallet af overnatninger på samtlige ho- teller undtaget lufthavnsho- telleme i Kangerlussuaq og Narsarsuaq. I Sydregionen, der strækker sig fra Paamiut og sydover, har der været en stigning på 31 procent. I midtregionen med Nuuk i syd, Sisimiut i nord samt Tasiilaq har stig- ningen været 4 procent, og i Diskoregionen ikke mindre end 39 procent. I april måned alene er antal- let af overnatninger steget med 31 procent, mens hele året til dato har haft en stig- ning på 17 procent. Det sam- lede antal overnatninger var 1. maj 51.114. Tallene, der stammer fra Grønlands Statistik, fortæller også, at 90 procent af de sam- lede overnatninger kan hen- føres til personer enten fra Grønland eller Danmark. I april var der således 16.722 overnatninger i alt, hvoraf de 6.897 var grønlandske gæster og 4.304 var danske. Fra Tyskland kom der 278, fra England 268, fra USA 222 og fra »det øvrige Europa« 175. Men der har også været be- søgende fra Sverige, Norge, Island, Frankrig, Italien, Hol- land. Japan, Canada og enkel- te fra andre lande. I perioden januar/april var der i forhold til samme perio- de sidste år en stigning på 5.000 gæster fra Grønland . Det er en stigning på 19 pro- cent. Fra Danmark kom der 2.817 flere end sidste år, og det svarer til en fremgang på 20 procent. Stor fremgang i Syd og Nord Som det kan ses af tallene, er det især sydregionen og Disko-regionen, der har haft en kraftig stigning i antallet af overnatninger, hvorimod Re- gion Midt, som den kaldes i statistikken, kun har haft en mindre fremgang. Alligevel er det her blevet til en frem- gang på 1.152 overnatninger mere end sidste år. Det er udelukkende de to lufthavnshoteller i Narsarsu- aq og Kangerlussuaq, der har haft tilbagegang i antallet af overnatninger i årets første fire måneder. I forhold til samme periode sidste år er til- bagegangen 10 procent, sva- rende til 1.412 færre overnat- ninger. Denne tilbagegang har afgørende indflydelse på det samlede resultat i for eksempel Region Syd, hvor de øvrige hoteller har haft en fremgang på i alt 63 procent i samme periode. Også den gennemsnitlige belægningsprocent ser efter- hånden ganske acceptabel ud. I april alene var den gennem- snitligt 48. Region Disko kunne dog bryste sig af en be- lægningsprocent på 59, mens Region Syd havde 38 og Re- gion midt 49. Det er frem- gang over hele linien. Hotellerne I Sydregionen indgår fra Paa- miut: Hotel Petersen, fra Qa- qortoq: Hotel Qaqortoq, Sø- mandshjemmet og Sulisartut Højskoliat, fra Narsaq: Hotel Narsarsuaq og Hotel Perlen, og fra Nanortalik: Hotel Kap Farvel og Hotel Tupilaq. I Midtregionen indgår fra Nuuk: Hotel Hans Egede og Sømandshjemmet, fra Ma- niitsoq: Hotel Maniitsoq og Sømandshjemmet, fra Ka- ngerlussuaq: Hotel Kanger- lussuaq og vandrehjemmet, fra Sisimiut: Hotel Sisimiut, Knud Rasmussenip Højskolia og Sømandhjemmet, og fra Tasiilaq: Hotel Angmagssalik. I Diskoregionen medregnes fra Ilulissat: Hotel Arctic og Hotel Hvide Falck, fra Qasi- giannguit: Hotel Disco Bay, fra Aasiaat: Sømandshjem- met og Hotellejlighedeme i Aasiaat, fra Uummannaq: Hotel Uummannaq, og fra Qaanaaq: Hotel Qaanaaq. Når hotellet i Tasiilaq ikke optræder alene som Region Østgrønland, skyldes det, at der i lovlivningen stilles krav om anonymitet i statistikken. Det ville i givet fald ikke kun- ne efterkommes for Hotel Angmagssaliks vedkommen- de. annertussuseqarpoq. Qeqer- tarsuup Tunuani akunnittarfiit unnuiffiusamerisa procentiat 59-inik annertussuseqarpoq, Kujataani 38-ulluni Qeqqani- lu 49-mik annertussuseqarlu- ni. Taamaalilluni akunnittar- fiit tamarmik siuariarfiusi- mapput. Akunnittarfiit Kujataani akunnittarfiupput Paamiuni: Hotel Petersen, Qaqortumi: Hotel Qaqortoq, Sømandshjemmet aamma Su- lisartut Højskoliat, Narsami: Hotel Narsarsuaq, Hotel Per- len, Nanortalimmilu: Hotel Kap Farvel aamma Hotel Tupilak. Qeqqani akunnittarfiupput Nuummi: Hotel Hans Egede aamma Sømandshjemmet, Maniitsumi:Hotel Maniitsoq aamma Sømandshjemmet, Kangerlussuarmi: Hotel Ka- ngerlussuaq aamma vandre- hjemmet, Sisimiuni: Hotel Si- simiut, Knud Rasmussenip Højskolia aamma Sømand- hjemmet, Tasiilamilu: Hotel Angmagssalik. Qeqertarsuup Tunuani Ilu- lissani: Hotel Arctic aamma Hotel Hvide Falck, Qasigian- nguani: Hotel Disco Bay, Aasianni: Sømandshjemmet aamma Aasianni Akunnittar- fiit ineqarfiuutigisut, Uum- mannami: Hotel Uumman- naq, Qaanaamilu: Hotel Qaa- naaq. Tasiilami akunnittarfik Tu- numi akunnittarfittut kisimiil- luni ilanngunneqanngimmat pissutaavoq, inatsisiliomermi piumasarineqarmat kisitsisi- tigut takussutissiani kinaane- ranik oqaatigeqqusinnginneq. Tamannalu Hotel Angmag- ssalik-mit akuerineqarsin- naassanngilaq. Der er altid plads til 6X1 til, der... # er uddannet i de grafiske fag # er god til Mac # er rutineret i Ouark, PhotoShop og Illustrator # kan tænke selv # er kundeorienteret # har humør og humor # kan arbejde hurtigt # tager problemer som opgaver # er interesseret i en god løn efter kvalifikationer # vil begynde med det samme Vi har brug for en eller to uddannede grafikere til vores prepress-afdeling i Nunatta Naqiterivia/Sydtryk. Du behøver ikke den store erfaring, bare du er kvik og kan arbejde selvstændigt, dog vil det være en for- del, hvis du kan blindskrift. Vi løser en række meget forskelligartede trykopgaver, så der er chancer for at lære noget nyt. Ring på tlf. 2 10 66 og spørg efter Prepress-chef Ivalu Risager, hvis du synes det lyder interessant Til- og fratrædelsesrejsen betaler vi, og vi sørger også for at du får tag over hovedet i henhold til gældende regler. Send eller fax din ansøgning med uddannelsesbevis og udtalelse til os senest den 25. juni. Mrk: Grafiker Nunatta Naqiterivia SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI Boks 27.3900 Nuuk Tlf. 2 10 66 . Fax 2 20 66 ASS./ FOTO: JØRGEN BOVIN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.