Atuagagdliutit - 10.06.1997, Síða 12

12
Nr. 43 • 1997
a^a^c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Ilassutinut Aningaasaliissutissanut Inatsisip I-ip 1997-imut
tunngasup 5 millioner Icoruuninik sinneqartooruteqarnissa-
mik naatsorsuuteqameq 1997-imi 164 millioner koruuninik
amigartooruteqarnissamut saatissimavaa. Taåma
annertutigisumik amigartooruteqarnissamut ilaatigut
pissutaapput mittarfiliortiternermi sanaartugassat arlallit
1996-imiit 1997-imut kinguartinneqarsimammata.
Uani Aasianni mittarfissap tungaanut aqqusineq
takuneqarsinnaavoq.
Tillægsbevillingslov I for 1997 har forvandlet et forventet
overskud på fem milioner kroner til et reelt underskud på
164 milioner kroner i 1997. Dette store underskud skyldes
blandt andet, at en række anlægsopgaver i forbindelse med
de regionale landingsbaner er blevet udsat fra 1996 til
1997. Her er det lufthavnsvejen i Aasiaat.
Kanon-overskud var en enlig svale
Landskassen får et dundrende underskud i år - og til næste år og næste år igen
NUUK(KK) - Landsstyre-
medlem for den grønlandske
økonomi Daniel Skifte, Atas-
sut, har allerede tabt pusten
efter sit rekordstore overskud
på 502 millioner kroner i
1996.
Selv om vi endnu ikke er
halvvejs gennem 1997, regner
Daniel Skifte foreløbigt med
at komme ud af året med et
underskud på 164 millioner
kroner.
Foreløbigt, fordi Landstin-
get traditionelt på sine efte-
rårssamlinger vedtager til-
lægsbevillingslove, som
koster landskassen mange
millioner kroner.
Alt tyder derfor på, at
underskuddet i 1997 vokser
til flere hundrede millioner
kroner.
Det så ellers så godt ud på
papiret, da Landstinget sidste
efterår vedtog Finansloven
for 1997. På bundlinien stod
et beskedent overskud, men
dog et overskud på fem milli-
oner kroner.
Dette overskud er forsvun-
det som dug for solen.
Det skete, da et enigt
Landsting på forårssamlin-
gens sidste arbejdsdag onsdag
den 4. juni efter megen debat
vedtog Tillægsbevillingslov I
for 1997. Denne lov har nye
udgifter til et samlet beløb på
169 millioner kroner.
Dette store tal fremkommer
først og fremmest, fordi en
lang række anlægsopgaver,
blandt andet lufthavsbyggeri-
er og boligbyggerier, som
skulle sættes i gang i 1996,
først blivet sat i gang i år.
Det lunede gevaldigt på
1996-regnskabet, men tynger
til gengæld på 1997-regnska-
bet.
Taxameteret slået til
Foruden disse forsinkede
anlægsopgaver har Landstin-
get og landsstyret fremsat
ønsker om en meget lang
række enkeltposter, som lagt
sammen løber op i mange
millioner kroner.
Alle disse enkeltposter,
langt over hundrede blev det
til, er samlet i Tillægsbevil-
lingslov I. AG har bladret lidt
i Tillægsbevillingslovens
mange sider og fundet et par
markante sager:
Grønlandsbankens byg-
ning, som skal huse dele af
hjemmestyrets administrati-
on, koster 25 millioner kro-
ner.
Kalaallit Nunaata Radioa’s
kollaps koster 7,7 millioner
kroner.
Ombygningen af Disko
koster pludselig landskassen
16,5 millioner kroner.
Aktiekøb i Platinova A/S
koster 10 millioner kroner.
Aktiekøb i det skrantende
forlag Atuakkiorfik A/S
koster 2,5 millioner kroner.
Et tilskud til Grønlandsfly
til den interne beflyvning
koster syv millioner kroner.
Et tilskud til KNI Pilersui-
soq A/S, så selskabet også i år
kan besejle henholdsvis Syd-
grønland og Diskobugten
med passagerskibene Taterak
og Tugdlik, koster 6,5 millio-
ner kroner.
Et tilskud til et forbræn-
dingsanlæg i Qaqortoq koster
9,8 millioner kroner.
Og så har Sundhedsvæse-
net får en saltvandsinsprøjt-
ning, blandt andet med fem
millioner kroner til behand-
ling af patienter udenfor
Grønland, to millioner kroner
til evakueringer og syv milli-
oner kroner til styrkelse af
indsatsen i de enkelte sund-
hedsdistrikter, i alt 13,6 milli-
oner kroner.
Sådan kan vi blive ved.
Taxameteret er slået til.
Fortsat underskud
Og de mørke skyer forsvinder
ikke lige med det samme.
Daniel Skifte forventer, at
landskassen får et underskud i
1998 på 79 millioner kroner
og i 1999 på 25 millioner kro-
ner. Først i år 2000 forudser
Daniel Skifte et overskud på
77 millioner kroner.
Det er store tal, men det
vælter nok ikke læsset.
Der ligger i dag 1.600 mil-
lioner kroner i kolde kontan-
ter i landskassen, så der er
penge nok at tære på i de
magre år, som altid følger
efter de fede år.
Alligevel fandt Landstin-
gets Finansudvalg på forårs-
samlingens sidste mødedag
det nødvendigt at understrege
over Daniel Skifte, at han
allerede fra 1999 skal gå efter
et overskud i landskassen.
Ud og arbejde
Der ligger altså 1,6 milliarder
kroner i landskassen.
Det er både godt og skidt.
Godt fordi alle virksomhe-
der, også hjemmestyret, får
den nødvendige råderum og
frihed med en god likviditet.
Skidt fordi skatteborgernes
penge ikke skal ligge i en
landskasse og trække skind,
men skal ud og arbejde i sam-
fundet.
Som Siumuts ordfører Lars
Karl Jensen udtrykte det i de-
batten om 3.behandlingen af
tillægsbevillingsloven:
- Vi skal henstille til lands-
styret, at de mange penge
ikke blot bliver gemt i lands-
kassen, men at nogle af milli-
onerne bliver aktiveret til
gavn for samfundet. Vi skal
naturligvis ikke tømme lands-
kassen, men der er på en ræk-
ke områder i Grønland behov
for at få ledig kapital ud og
arbejde.
Den idé var landstingsmed-
lem Daniel Skifte helt med
på, selv om han manede til
forsigtighed.
- Selv om der er mange
ønsker hos befolkningen om
forbedrede vilkår indenfor så
at sige alle områder, skal pen-
gene bruges med omtanke.
Det vil i hvert fald være me-
get uklogt at bruge alle pen-
gene til en øget drift, som så
fremover vil belaste landskas-
sen hvert eneste år, sagde
Daniel Skifte.
Løftet pegefinger
Skarp afslutningsdebat i Landstinget
NUUK(KK) - Tonen var
hård, ja næsten uforsone-
lig, da Landstinget onsdag
den 4. juni sluttede en
fortumlede forårssamling.
Landsstyreformand
Lars Emil Johansen, Siu-
mut, gjorde det klart for
Tuusi Motzfeldt, Inuit
Ataqatigiit, at han lige så
lidt som alle andre menne-
sker brød sig om løftede
pegefingre. Og slet ikke
løftede pegefingre fra
folk, som burde lade være
med at kaste med sten, når
de selv bor i et glashus.
Lars Emil Johansen bad
Tuusi Motzfeldt om at
stikke piben ind: - Siumut
og Atassut, som danner
landsstyre, fik ved sidste
valg 18.699 stemmer,
mens Inuit Ataqatigiit kun
fik 4.000 stemmer. Derfor
har landsstyret et klart
flertal bag sig, og så skal
Inuit Ataqatigiit ikke
komme viftende med en
løftet pegefinger.
Sagen drejede som om
årets første tillægsbevil-
lingslov, som ændrede et
planlagt overskud på fem
millioner kroner til etdun-
drende underskud på 164
millioner kroner i lands-
kassens regnskab for
1997.
- Finansloven og til-
lægsbevillingsloven ud-
formes, som flerftallet vil
have dem til at se ud, un-
derstregede en meget
stram Lars Emil Johansen,
der på Landstingets taler-
stol på en måde mindede
om Anker Jørgensen, da
den danske statminsiter
fandt, at »der er ikke mere
at ralle om«.
Men Lars Emil Johan-
sen var trods sin bøsige
facon ikke i stand til at
lukke munden på opposi-
tionen.
- Vi har altså også man-
ge stemmer bag os, sagde
Anthon Frederiksen fra
Kandidatforbundet. Du
sætter dig op som en kon-
ge, Lars Emil, men det får
os ikke til at tabe mælet.
Vi fortsætter med at tale
fra Landstinget talerstol.
Og det løfte holdt oppo-
sitionen.
Kritik
Forud for vedtagelsen af
denne tillægsbevillingslov
var gået tre behandlinger i
Landstinget og en lang
række møder i Finansud-
valget.
Dette arbejde var blevet
væsenligt besværliggjort
af den byge af ændrings-
forslag fra landsstyret,
som konstant regnede ned
over Landstinget og Fi-
Tuusi Motzfeldt
nansudvalget mellem
første og anden og mellem
anden og tredie behand-
lingen af loven.
Det betød, at mange
ændringsforslag inden
den endelige vedtagelse
kun kom til to behandlin-
ger og enkelte ændrings-
forslag kun til een enkelt
behandling i Landstinget.
Det var Finansudvalget
ikke slet tilfreds med, når
de nye ændringer til 2.
behandlingen løb op i 16
millioner kroner og
ændringerne til 3. behand-
lingen alene løb op i 58
millioner kroner.
Formanden for Finans-
udvalget, Mikael Petersen
fra Siumut, fandt det
uhensigtsmæssigt, at der
indløb så mange ofte me-
get udgiftskrævende
ændringsforslag midt
under behandlingen af til-
lægsbevillingsloven.
- Når ændringsforslage-
ne har så store økonomi-
ske konsekvenser, som
det vitterlig var tilfældet,
burde de være blevet lagt
på bordet allerede ved I.
behandlingen, sagde Mi-
kael Petersen.
Uhæmmet
Landsstyremedlem for
økonomi Daniel Skifte,
Atassut, erkendte proble-
met. Han undskyldte dog
med, at forårssamlingen
var kommet sent i gang,
og at der er indført nye
tidsfrister for afleveringer
al' lovforslag til Landstin-
get.
Denne forklaring bed
ikke på Inuit Ataqatigiit.
Partiets ordfører Tuusi
Motzfeldt fandt »landssty-
rets uhæmmede brug af
tillægsbevillingesloven«
for meget kritisabelt.
Han fandt det også gan-
ske »utilladeligt, at lands-
styret op til 2.behandlingen
fremsætter 113 ændrings-
forslag og op til 3.behand-
lingen 15 ændringsfor-
slag«.
Ændringsforslag, som i
høj grad er med til at ven-
te et forventet overskud på
fem millioner kroner til et
underskud på 1,64 millio-
ner kroner i 1997.
- Inuit Ataqatigiit løfter
en pegefinger, når der er
behov for det. Og lands-
styrets måde at køre til-
lægsbevillingsloven gen-
nem Landstinget kræver
en løftet pegefinger, sagde
Tuusi Motzfeldt.
Daniel Skifte noterede
sig »de hårde ord« og
»den løftede pegefinger«
fra Inuit Atqatigiit, men
fandt det nødvendigt med
disse ændringsforslag,
fordi »landsstyret har fin-
geren på pulsen og derfor
må bede om ekstrabevil-
linger, når der pludselig
opstår nye muligheder i
samfundet.
Daniel Skifte blev sup-
pleret af landsstyrefor-
manden:
- Vi arbejder ikke over
stok og sten, sagde Lars
Emil Johansen, men ting
sker hele tiden. Grønland
er et levende væsen, og
det gælder om at slå til,
når nye muligheder plud-
selig viser sig.