Atuagagdliutit - 12.06.1997, Page 2

2
Nr. 44 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanuiluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver

Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail, redaktion:
atuag @ greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik® greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse

Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næsttorm.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqlssuisuuneqarfik
Chefredaktion

Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqlssuisoqartik
Redaktion

j
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Moller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nutsVoversætter)
Utertok Nielsen (nutsVoversætter)
llanngutassiortut
JtorTesgonctonter^
J
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamlut:
Manlltsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Taslilaq:
Ittoqqormlit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Moller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Bronlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.avlisimuLTalliman. nal. 10
Sidste Indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
J
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Jryk^
J
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
l.^v.a.sla-5.8li.vi^f.!sir..p.?3?,l
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
å
GRØNLANDSPOSTEN
00ALUGIARSINNAATITAANE0
DEMOKRATI illersortussaavarput. Ataqqine-
qassaaq, Inatsisartunilu isumaqatigiinniarnemi
oqalugiarsinnaatitaaneq ilaasortat qinigaanermik-
kut piginnaatitaaffigilersimasaat ataqqineqartari-
aqarpoq. Kikkut tamarmik assigiimmik oqalugi-
arsinnaatitaapput. Ilaasortat A aamma B-nut im-
mikkoortinneqassanngillat. Inuit assigiinngissu-
teqanngillat. Ilaalli amerlanerussuteqarput allallu
ikinnerussuteqarlutik. Tamanna taasinerit ineme-
rini taamaallaat malunnaateqassaat, imaanngitsoq
oqalugiarsinnaatitaanemi.
Ilaasortat ilaat naalakkersuisut akerliliinermik
isumallit arlaleriarlutik nipangersamiameqarta-
raluarput. Naalakkersuisut siulittaasuata isomar-
torsiorneqarluni akerlilerneqarlunilu arralluni
kamaammertarlunilu illuatungiliuttut nikanarsar-
niarsarigaluarpai.
Kingullermik pivoq ilassutitut aningaasaliissu-
tissat I pingajussaaneemeqarmat, naalakkersuisut
siulittaasuat illuatungiliuttut nassuiaanniarsari-
galuarpai, naalakkersuisut eqqortuliornerusut
amerlanerussuteqartunik tunuliaquteqaramik.
Tuusi Motzfeldtip naalakkersuisut isomartorsi-
orpai ilassutitut aningaasaliissutit iluarisaminnik
iliuuseqarfiginarmatigik, Lars Emil Johansenillu
tamanna nuannarinngilaa. Allaat IA-p siulittaa-
sua nipangeqqungajappaaluunniit taasinernik
naammattunik tunuliaquteqanngimmat.
- Siumut aamma Atassut qinersinermi kingul-
lermi 18.699-init taaneqarput, oqarpoq. - Inuit
Ataqatigiit 4.000-init taaneqarput. Taamaattumik
naalakkersuisut amerlanerussuteqarluarput, taa-
maattumik Inuit Ataqatigiit tikkuussilluni uparu-
artuisariaqanngilaq, Lars Emil oqarpoq.
Naalakkersuisut eqqarsariartaasia naapertussa-
gaanni imaassaaq, inatsisartunut ilaasortat amer-
lanemik taaneqarsimasut ikinnemik taaneqarsi-
masunit oqalugiarsinnaatitaanermut pisussaaffe-
qamerusut.
KIISA IMAALERPOQ, eqqarsariartaat eqqar-
saatigilaaraanni, eqqarsariaatsit ajortikkaluttuin-
narput, demokratiilu kimeerukkiartuinnarluni.
Isummemeq Lars Emilip eqqarsaataanut tun-
ngaviusoq, isumaliortitsilersinnaavoq Inatsisartu-
ni assigiinngisitsiniamermik, demokratip pigiso-
risatta iluatinnaataanut tulluutilersinnaanngilluin-
nartoq.
Sunalimita tullinnguutissava?
Takorloomeqarsinnaannginnerluni ataatsimiit-
tarfimmi oqalugiamerup sivisussusia ilaasortat
imaluunnit partiit qassinik qinerneqarsimaneq
najoqqutaralugu sivisussuseqarsinnaasoq? Ta-
korloomeqarsinnaannginnerluni partiit ima imalu
amerlatigisunik qinersisinit tunuliaquteqartut ki-
simik apeqqutini pingaaruteqartuni oqaaseqarsin-
naatitaasut, soorlu aningaasaqamermut inatsim-
mut tunngasuni, assigiimmik akeqartitsineq pillu-
gu, mittarfiit - aammalu ilassutitut aningaasaliis-
sutit pillugit?
Soorunami naalakkersuisut siulittaasuata taa-
maalemissaa kissaatiginngilaa. Eqqarsaatersortit-
silerporli, tamannalu mianersuutigisariaqarpaa.
Illuatungiliuttunik nipanersaagaluarnera pis-
susissamisuunngilaq, takussutissaaginnarporli
demokrati tunngavigalugu assigiissitsinisssamik
ataqqinninnissaq, politikerit aqutseriaaserput tun-
ngavigalugu taamaaffigineqartussat, tamatigut
paasisanngikkaa.
Aammalumi demokratiimi piginnaatitaanitta
pingaartup ilaanut tulluutinngilluinnarpoq, tassa
killiliiffigineqanngitsumik oqaaseqarsinnaati-
taaneq. Nunami maani oqaaseqarsinnaatitaaner-
mut killiliffigineqanngilaq. Innuttanut politikeri-
nullu atuuppoq, tamannalu pisinnaatitaaneq toq-
qammavigalugu tunngavigaarput demokrati pit-
saasumik ingertinniassagutsigu.
Lars Emilip eqqarsariartaasia itisileqqilaarut-
sigu, takorloomeqarsinaavoq inuiaqatigiinni inat-
sisartut ataatsimiittarfiata avataani suut oqaase-
qarfigisinnaataanerigut killilersuiffigineqarsin-
naapput. Assersuutigineqarsinnaavoq kinguneris-
sagaa, inuit ilaat arlaanni aalajangersimasumik
soraarummeerutillit kisimik sammisat aalaja-
ngersimasut kisimik oqaaseqarfigisinnaagaat.
Demokrati immikkut ilisimasallit tunngavigalu-
git ingerlasoq, innuttanik taamatullu demokratii-
mik qaangiinnaasoq.
Lars Emil mianersorit! Isummat eqqomeruler-
navianngillat imaluunniit naapertuilluameruler-
navianngillat, amerlasuunik qinigaasimaneq tun-
ngavigiinnarlugu.
DEMOKRATIUSUSAARTITSINEQ tassaagin-
narunarpoq oqaaseq, nunani tamani illuatungili-
uttut naqisimaneqartut atortagaat. Oqaaseq eq-
qarsartariaasiviunngikkaluarpoq, Kalaallit Nu-
naannili atomeqaleraluttuinnarpoq. Peqqutaane-
ruginnarunarpoq naalakkersuisut amerlanerussu-
teqarluaramik, taamaalillutillu Inatsisartuni pis-
saaneqartuullutik taamalu inaarutaasumik aala-
jangiisinnaatitaallutik. Tamanna akomutissaqan-
ngilaq, qanorluunniit illuatungiliuttunut nukil-
lalaamartigigaluaruni. Amerlanemilli qinersise-
qameq tunngaviniameqarsinnaanngilluinnarpoq
ikinnerussuteqartunik nikanarsaaniamermut. De-
mokratiimi qulakkeerivoq ikinnerussuteqartut
qaqugukkulluunniit isumamaminnik illersukka-
minnik saqqummiusisinnaatitaanissaannut.
Qujanartumik pitsaasunik illuatungiuliuttoqar-
pugut. Ima paasillugu, qujanartumik pisunik ma-
linnaalluartuupput, pissaanillillu pitsaasumik
illersorsinnaasumillu akerliliisinnaassuseqarlutik.
Aammali peqqutigalugu imaaliallaannaq nikal-
lortitassaannginnamik. Anthon Frederiksen kat-
tusseqatigiinneersoq naalakkersuisunut illuatu-
ngiliuttutut pingaaruteqarluarpoq. Pututitsiniar-
nemut qujanamiarfigineqamemullu uukapaati-
tassaanngilaq. Ilassutitut aningaasaliissutissat I
eqqartorneqartillugu oqarpoq, naalakkersuisut
siulittaasuta Kalaallit Nunaanni kisermaassisutut
kunngitut sassamerata nipangersinnavianngik-
kaani.
Aammattaaq Tuusi naatsumik paatsuugassaan-
ngitsumillu oqarpoq, Inuit Ataqatigiit qaqugu-
luunniit pisariaqartillugu uparuartuijuartassasoq.
Taama ingerlaannaritsi!
OM TALERET
DEMOKRATIET ER noget, vi skal værne om.
Der skal stå respekt om det, og forhandlingerne i
Landstinget skal foregå i en atmosfære af
ærbødighed for den ret til at tale, som medlem-
merne gennem valg har opnået. Alle har lige tale-
ret. Der er ikke nogen A-repræsentation og B-
repræsentation. Der er ikke forskel på folk. Men
nogle har flertal og nogen mindretal. Det skal ale-
ne udmønte sig i resultatet af afstemningerne og
ikke i retten til at tale.
Der har flere gange været gjort forsøg på at
lukke munden på medlemmer, der har en anden
opfattelse end landsstyret. Oppositionen er for-
søgt trynet af landsstyreformandens brøsige og
opfarende reaktion på kritik og modspil.
Sidst var det i forbindelse med tredjebehand-
lingen af tillægsbevilling I, hvor landsstyrefor-
manden forsøgte at forklare oppositionen, at
landsstyret har mere ret, fordi de har flere stem-
mer bag sig.
Tuusi Motzfeldt havde kritiseret landsstyrets
uhæmmede brug af tillægsbevillingen, og det
brød Lars Emil Johansen sig ikke om. Han bad
nærmest IA-formanden om at holde bøtte, fordi
han ikke havde stemmer nok bag sig.
- Siumut og Atassut fik ved sidste valg 18.699
stemmer, sagde han. - Inuit Ataqatigiit har 4.000
stemmer. Derfor har landstyret et klart flertal, og
så skal Inuit Ataqatigiit ikke komme viftende
med en løftet pegefinger, sagde Lars Emil.
Skal man følge hans tanke op, så betyder det, at
landsstyreformanden mener, at landstingsmed-
lemmer med mange stemmer bag sig har større
ret til at tale end medlemmer med færre stemmer.
EFTERHÅNDEN, som man leger med den tan-
ke, driver mørkere og mørkere skyer ind over
tænkeboblen, og demokratiet krymper sig. Den
holdning, der ligger til grund for Lars Emils syns-
punkt, kan begrunde en forskelsbehandling i tin-
get, som ikke under nogen omstændigheder kan
forliges med de demokratiske værdier, som vi
ellers mener at have.
For hvad bliver det næste?
Kunne man så ikke forestille sig, at taletiden i
salen bliver bestemt af det antal vælgere, med-
lemmerne eller partierne har bag sig? Og kunne
man ikke forestille sig, at kun partier med så og
så stor en folkeopbakning kan udtale sig om vig-
tige spørgsmål som finanslov, afskaffelse af ens-
prissystem, lufthavne - og tillægsbevillinger?
Naturligvis mener landsstyreformanden ikke,
det skal være sådan. Men han har taget hul på
overvejelserne, og det skal han være forsigtig
med.
Hans forsøg på at lukke munden på oppositio-
nen er meget uheldig, og den vidner om, at han i
alt fald ikke hele tiden forstår at respektere den
demokratiske lighed, som politikere i vort system
er sikret.
Det harmonerer heller ikke med en anden væs-
entlig demokratisk ret, nemlig ytringsfriheden. Vi
har ingen begrænsninger i retten til at ytre os her
i landet. Det gælder både borgere og politikere,
og den ret er det fundamentale grundlag for, at vi
overhovedet kan få demokratiet til at fungere.
Hvis vi følger Lars Emils tankegang yderligere
op, så kunne man forestille sig, at vi i samfundet
uden for landstingssalen får nogle restriktioner
for, hvad man kan ytre sig om. Det kunne for
eksempel ende med, at kun folk med en bestemt
eksamen må ytre sig om bestemte emner. En
slags ekspert-demokrati, der tager afstand fra fol-
ket og dermed demokratiet.
Pas på Lars Emil! Meningerne bliver hverken
mere rigtige eller retfærdige, fordi man har man-
ge vælgere bag sig.
ET DEMOKRATUR er vel bare et udtryk, som
bruges af den undertrykte opposition i alle lande.
Det er ikke et reelt begreb, men i Grønland bru-
ges det mere og mere. Det er vel først og frem-
mest, fordi landsstyret har et massivt flertal bag
sig og derved står med magten og den endelige
beslutningsret i Landstinget. Det er der ikke
noget forkert i, hvor frustrerende det end må være
for oppositionen.
Men et vælgerflertal kan aldrig begrunde et for-
søg på at tryne mindretallet. Demokratiet sikrer
nemlig, at mindretallet til enhver tid kan komme
til orde med de synspunkter, det repræsenterer.
Heldigvis har vi en god opposition. I alt i den
forstand, at de heldigvis ofte har fingeren på pul-
sen og yder et godt og forsvarligt modspil til
magthaverne.
Men også fordi de ikke lader sig tryne. Anthon
Frederiksen fra kandidatforbundet spiller en væs-
entlig rolle som landsstyreopposition. Han falder
ikke for manipulation og demagogi. I den kon-
krete sag om tillægsbevilling I sagde han, at land-
styreformandens forsøg på at sætte sig op som en
enevældig konge over Grønland i alt ikke får ham
til at tabe mælet.
Og Tuusi meddelte kort og godt, at Inuit Ata-
qatigiit løfter en pegefinger når som helst, der er
behov for det.
Bliv ved med det!