Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 12.06.1997, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 12.06.1997, Blaðsíða 2
2 Nr. 44 • 1997 INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanuiluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Naqiterisitsisoq Udgiver Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Gronlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tit.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47 e-mail, redaktion: atuag @ greennet.gl e-mail, annoncer: ag.teknik® greennet.gl Siulersuisut Bestyrelse Arxalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næsttorm.) Ib Kristiansen Hans Anthon Lynge Allaffissorneq Administration Jan H. Nielsen (forretningsfører) Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16 Aaqqlssuisuuneqarfik Chefredaktion Jens Brønden (akis./ansv.) Laila Ramlau-Hansen (souschef) Aaqqlssuisoqartik Redaktion j Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Moller Vivi Møller-Olsen (ass./foto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter) Aage Lennert (nutsVoversætter) Utertok Nielsen (nutsVoversætter) llanngutassiortut JtorTesgonctonter^ J Nanortalik: Qaqortoq: Narsaq: Paamlut: Manlltsoq: Kangaatsiaq: Qeqertarsuaq: Uummannaq: Taslilaq: Ittoqqormlit: Annoncet Annoncer Klaus Jakobsen Paulus Simonsen Johan Egede Karl M. Josefsen Søren Moller Lone Madsen Hans Peter Grønvold Emil Kristensen Simon Jørgensen Jonas Bronlund Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (00299)2 10 83 Fax: (00299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Mediacentralen Kirsten Busch (annoncekonsulent DK) Tlf. 87 30 18 00 Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01 Ulloq tunniussiffissaq klngulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.avlisimuLTalliman. nal. 10 Sidste Indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Suliarinnittut Produktion J David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Naqiterneqarfia Jryk^ J Nunatta naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Nissik Reklame l.^v.a.sla-5.8li.vi^f.!sir..p.?3?,l Ulla Arlbjørn (bureauchef) Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47 å GRØNLANDSPOSTEN 00ALUGIARSINNAATITAANE0 DEMOKRATI illersortussaavarput. Ataqqine- qassaaq, Inatsisartunilu isumaqatigiinniarnemi oqalugiarsinnaatitaaneq ilaasortat qinigaanermik- kut piginnaatitaaffigilersimasaat ataqqineqartari- aqarpoq. Kikkut tamarmik assigiimmik oqalugi- arsinnaatitaapput. Ilaasortat A aamma B-nut im- mikkoortinneqassanngillat. Inuit assigiinngissu- teqanngillat. Ilaalli amerlanerussuteqarput allallu ikinnerussuteqarlutik. Tamanna taasinerit ineme- rini taamaallaat malunnaateqassaat, imaanngitsoq oqalugiarsinnaatitaanemi. Ilaasortat ilaat naalakkersuisut akerliliinermik isumallit arlaleriarlutik nipangersamiameqarta- raluarput. Naalakkersuisut siulittaasuata isomar- torsiorneqarluni akerlilerneqarlunilu arralluni kamaammertarlunilu illuatungiliuttut nikanarsar- niarsarigaluarpai. Kingullermik pivoq ilassutitut aningaasaliissu- tissat I pingajussaaneemeqarmat, naalakkersuisut siulittaasuat illuatungiliuttut nassuiaanniarsari- galuarpai, naalakkersuisut eqqortuliornerusut amerlanerussuteqartunik tunuliaquteqaramik. Tuusi Motzfeldtip naalakkersuisut isomartorsi- orpai ilassutitut aningaasaliissutit iluarisaminnik iliuuseqarfiginarmatigik, Lars Emil Johansenillu tamanna nuannarinngilaa. Allaat IA-p siulittaa- sua nipangeqqungajappaaluunniit taasinernik naammattunik tunuliaquteqanngimmat. - Siumut aamma Atassut qinersinermi kingul- lermi 18.699-init taaneqarput, oqarpoq. - Inuit Ataqatigiit 4.000-init taaneqarput. Taamaattumik naalakkersuisut amerlanerussuteqarluarput, taa- maattumik Inuit Ataqatigiit tikkuussilluni uparu- artuisariaqanngilaq, Lars Emil oqarpoq. Naalakkersuisut eqqarsariartaasia naapertussa- gaanni imaassaaq, inatsisartunut ilaasortat amer- lanemik taaneqarsimasut ikinnemik taaneqarsi- masunit oqalugiarsinnaatitaanermut pisussaaffe- qamerusut. KIISA IMAALERPOQ, eqqarsariartaat eqqar- saatigilaaraanni, eqqarsariaatsit ajortikkaluttuin- narput, demokratiilu kimeerukkiartuinnarluni. Isummemeq Lars Emilip eqqarsaataanut tun- ngaviusoq, isumaliortitsilersinnaavoq Inatsisartu- ni assigiinngisitsiniamermik, demokratip pigiso- risatta iluatinnaataanut tulluutilersinnaanngilluin- nartoq. Sunalimita tullinnguutissava? Takorloomeqarsinnaannginnerluni ataatsimiit- tarfimmi oqalugiamerup sivisussusia ilaasortat imaluunnit partiit qassinik qinerneqarsimaneq najoqqutaralugu sivisussuseqarsinnaasoq? Ta- korloomeqarsinnaannginnerluni partiit ima imalu amerlatigisunik qinersisinit tunuliaquteqartut ki- simik apeqqutini pingaaruteqartuni oqaaseqarsin- naatitaasut, soorlu aningaasaqamermut inatsim- mut tunngasuni, assigiimmik akeqartitsineq pillu- gu, mittarfiit - aammalu ilassutitut aningaasaliis- sutit pillugit? Soorunami naalakkersuisut siulittaasuata taa- maalemissaa kissaatiginngilaa. Eqqarsaatersortit- silerporli, tamannalu mianersuutigisariaqarpaa. Illuatungiliuttunik nipanersaagaluarnera pis- susissamisuunngilaq, takussutissaaginnarporli demokrati tunngavigalugu assigiissitsinisssamik ataqqinninnissaq, politikerit aqutseriaaserput tun- ngavigalugu taamaaffigineqartussat, tamatigut paasisanngikkaa. Aammalumi demokratiimi piginnaatitaanitta pingaartup ilaanut tulluutinngilluinnarpoq, tassa killiliiffigineqanngitsumik oqaaseqarsinnaati- taaneq. Nunami maani oqaaseqarsinnaatitaaner- mut killiliffigineqanngilaq. Innuttanut politikeri- nullu atuuppoq, tamannalu pisinnaatitaaneq toq- qammavigalugu tunngavigaarput demokrati pit- saasumik ingertinniassagutsigu. Lars Emilip eqqarsariartaasia itisileqqilaarut- sigu, takorloomeqarsinaavoq inuiaqatigiinni inat- sisartut ataatsimiittarfiata avataani suut oqaase- qarfigisinnaataanerigut killilersuiffigineqarsin- naapput. Assersuutigineqarsinnaavoq kinguneris- sagaa, inuit ilaat arlaanni aalajangersimasumik soraarummeerutillit kisimik sammisat aalaja- ngersimasut kisimik oqaaseqarfigisinnaagaat. Demokrati immikkut ilisimasallit tunngavigalu- git ingerlasoq, innuttanik taamatullu demokratii- mik qaangiinnaasoq. Lars Emil mianersorit! Isummat eqqomeruler- navianngillat imaluunniit naapertuilluameruler- navianngillat, amerlasuunik qinigaasimaneq tun- ngavigiinnarlugu. DEMOKRATIUSUSAARTITSINEQ tassaagin- narunarpoq oqaaseq, nunani tamani illuatungili- uttut naqisimaneqartut atortagaat. Oqaaseq eq- qarsartariaasiviunngikkaluarpoq, Kalaallit Nu- naannili atomeqaleraluttuinnarpoq. Peqqutaane- ruginnarunarpoq naalakkersuisut amerlanerussu- teqarluaramik, taamaalillutillu Inatsisartuni pis- saaneqartuullutik taamalu inaarutaasumik aala- jangiisinnaatitaallutik. Tamanna akomutissaqan- ngilaq, qanorluunniit illuatungiliuttunut nukil- lalaamartigigaluaruni. Amerlanemilli qinersise- qameq tunngaviniameqarsinnaanngilluinnarpoq ikinnerussuteqartunik nikanarsaaniamermut. De- mokratiimi qulakkeerivoq ikinnerussuteqartut qaqugukkulluunniit isumamaminnik illersukka- minnik saqqummiusisinnaatitaanissaannut. Qujanartumik pitsaasunik illuatungiuliuttoqar- pugut. Ima paasillugu, qujanartumik pisunik ma- linnaalluartuupput, pissaanillillu pitsaasumik illersorsinnaasumillu akerliliisinnaassuseqarlutik. Aammali peqqutigalugu imaaliallaannaq nikal- lortitassaannginnamik. Anthon Frederiksen kat- tusseqatigiinneersoq naalakkersuisunut illuatu- ngiliuttutut pingaaruteqarluarpoq. Pututitsiniar- nemut qujanamiarfigineqamemullu uukapaati- tassaanngilaq. Ilassutitut aningaasaliissutissat I eqqartorneqartillugu oqarpoq, naalakkersuisut siulittaasuta Kalaallit Nunaanni kisermaassisutut kunngitut sassamerata nipangersinnavianngik- kaani. Aammattaaq Tuusi naatsumik paatsuugassaan- ngitsumillu oqarpoq, Inuit Ataqatigiit qaqugu- luunniit pisariaqartillugu uparuartuijuartassasoq. Taama ingerlaannaritsi! OM TALERET DEMOKRATIET ER noget, vi skal værne om. Der skal stå respekt om det, og forhandlingerne i Landstinget skal foregå i en atmosfære af ærbødighed for den ret til at tale, som medlem- merne gennem valg har opnået. Alle har lige tale- ret. Der er ikke nogen A-repræsentation og B- repræsentation. Der er ikke forskel på folk. Men nogle har flertal og nogen mindretal. Det skal ale- ne udmønte sig i resultatet af afstemningerne og ikke i retten til at tale. Der har flere gange været gjort forsøg på at lukke munden på medlemmer, der har en anden opfattelse end landsstyret. Oppositionen er for- søgt trynet af landsstyreformandens brøsige og opfarende reaktion på kritik og modspil. Sidst var det i forbindelse med tredjebehand- lingen af tillægsbevilling I, hvor landsstyrefor- manden forsøgte at forklare oppositionen, at landsstyret har mere ret, fordi de har flere stem- mer bag sig. Tuusi Motzfeldt havde kritiseret landsstyrets uhæmmede brug af tillægsbevillingen, og det brød Lars Emil Johansen sig ikke om. Han bad nærmest IA-formanden om at holde bøtte, fordi han ikke havde stemmer nok bag sig. - Siumut og Atassut fik ved sidste valg 18.699 stemmer, sagde han. - Inuit Ataqatigiit har 4.000 stemmer. Derfor har landstyret et klart flertal, og så skal Inuit Ataqatigiit ikke komme viftende med en løftet pegefinger, sagde Lars Emil. Skal man følge hans tanke op, så betyder det, at landsstyreformanden mener, at landstingsmed- lemmer med mange stemmer bag sig har større ret til at tale end medlemmer med færre stemmer. EFTERHÅNDEN, som man leger med den tan- ke, driver mørkere og mørkere skyer ind over tænkeboblen, og demokratiet krymper sig. Den holdning, der ligger til grund for Lars Emils syns- punkt, kan begrunde en forskelsbehandling i tin- get, som ikke under nogen omstændigheder kan forliges med de demokratiske værdier, som vi ellers mener at have. For hvad bliver det næste? Kunne man så ikke forestille sig, at taletiden i salen bliver bestemt af det antal vælgere, med- lemmerne eller partierne har bag sig? Og kunne man ikke forestille sig, at kun partier med så og så stor en folkeopbakning kan udtale sig om vig- tige spørgsmål som finanslov, afskaffelse af ens- prissystem, lufthavne - og tillægsbevillinger? Naturligvis mener landsstyreformanden ikke, det skal være sådan. Men han har taget hul på overvejelserne, og det skal han være forsigtig med. Hans forsøg på at lukke munden på oppositio- nen er meget uheldig, og den vidner om, at han i alt fald ikke hele tiden forstår at respektere den demokratiske lighed, som politikere i vort system er sikret. Det harmonerer heller ikke med en anden væs- entlig demokratisk ret, nemlig ytringsfriheden. Vi har ingen begrænsninger i retten til at ytre os her i landet. Det gælder både borgere og politikere, og den ret er det fundamentale grundlag for, at vi overhovedet kan få demokratiet til at fungere. Hvis vi følger Lars Emils tankegang yderligere op, så kunne man forestille sig, at vi i samfundet uden for landstingssalen får nogle restriktioner for, hvad man kan ytre sig om. Det kunne for eksempel ende med, at kun folk med en bestemt eksamen må ytre sig om bestemte emner. En slags ekspert-demokrati, der tager afstand fra fol- ket og dermed demokratiet. Pas på Lars Emil! Meningerne bliver hverken mere rigtige eller retfærdige, fordi man har man- ge vælgere bag sig. ET DEMOKRATUR er vel bare et udtryk, som bruges af den undertrykte opposition i alle lande. Det er ikke et reelt begreb, men i Grønland bru- ges det mere og mere. Det er vel først og frem- mest, fordi landsstyret har et massivt flertal bag sig og derved står med magten og den endelige beslutningsret i Landstinget. Det er der ikke noget forkert i, hvor frustrerende det end må være for oppositionen. Men et vælgerflertal kan aldrig begrunde et for- søg på at tryne mindretallet. Demokratiet sikrer nemlig, at mindretallet til enhver tid kan komme til orde med de synspunkter, det repræsenterer. Heldigvis har vi en god opposition. I alt i den forstand, at de heldigvis ofte har fingeren på pul- sen og yder et godt og forsvarligt modspil til magthaverne. Men også fordi de ikke lader sig tryne. Anthon Frederiksen fra kandidatforbundet spiller en væs- entlig rolle som landsstyreopposition. Han falder ikke for manipulation og demagogi. I den kon- krete sag om tillægsbevilling I sagde han, at land- styreformandens forsøg på at sætte sig op som en enevældig konge over Grønland i alt ikke får ham til at tabe mælet. Og Tuusi meddelte kort og godt, at Inuit Ata- qatigiit løfter en pegefinger når som helst, der er behov for det. Bliv ved med det!

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.