Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 01.07.1997, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 01.07.1997, Blaðsíða 2
2 Nr. 49 • 1997 INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilørsuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Naqiterisitslsoq Udgiver | Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdllutit/ Gronlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47 e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Siulersuisut jaestyrels^^ J Arkalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Ib Kristiansen Hans Anthon Lynge Allaffissorneq Administration Jan H. Nielsen (forretningsfører) Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16 J Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion Jens Brønden (akis./ansv.) Laila Ramlau-Hansen (souschef) Aaqqlssuisoqarflk Redaktion^^ Kurt Kristensen John Jakobsen Lone Madsen Pouline Møller Vivi Møller-Olsen (ass./foto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter) Aage Lennert (nuts./oversætter) Utertok Nielsen (nuts./oversaetter) llanngutassiortut Korrespondenter .■nej Nanortallk: Qaqortoq: Narsaq: Paamlut: Maniitsoq: Kangaatsiaq: Qeqertarsuaq: Uummannaq: Taslilaq: Ittoqqormllt: Annoncet Annoncer Klaus Jakobsen Paulus Simonsen Johan Egede Karl M. Josefsen Søren Møller Lone Madsen Hans Peter Grønvold Emil Kristensen Simon Jørgensen Jonas Brønlund Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (00299)2 10 83 Fax: (00299) 2 31 47 Telefontid: KL 09-12 og 13-16 Mediacentralen Kirsten Busch (annoncekonsulent DK) Tlf. 87 30 18 00 Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01 Ulloq tunnlusslffissaq klngulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste Indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Suliarinnittut Produktion David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Naqiterneqarfia Tryk Nunatta naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri ■aaaJ Nlssik Reklame ^tuagasslivlk/Eskiriw Ulla Arlbjørn (bureauchef) Aviaq K. Hansen , Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47 ajZ'gjpc/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN SALLU MALERS0RNEQARS0RINERLU AJORNAATSUUNNGILAQ Lars Emil Johansen oqaaserisartagai iliuusiiluunniit upperissallugit. Suut tamaasa iluarisaminik killormut saatittarpai, nangaananilu nunanut allanut ministeri pillugu kii- salu qaartitsissutissat suleqatigiissutiginissaat pillu- git eqqunngitsunik oqaluttuarsinnaalluni (atuaruk qupp. 6 aamma 7 - aaqq.). Qanskit suleqatigisat politikerillu nunasiaateqamertut naqisimannittuu- nerarpai, naak apeqqummi tassani Danmark aamma Nunarput maligassaasumik isumaqatigiikkaluartut, taamaalilluni isumaqalersitsivoq nunanut allanut minister naalakkersuisullu Nunarput isumasioqati- geqqaamagu aalajangiisartut. Allanilli kukkunerusoqanngilaq. Naalakkersuisut siulittaasuat isummaminik saqqummersitsinissamut periarfissaqarsimaqaaq, taamaaliortarlunilumi. Fe- bruarimi arlaleriarluni nunanut allanut ministeri isu- maqatigalugu oqaaseqartarpoq. Taamaaliornerli kommuninut qinersilernermi Siumukkormiut ilisamaatigaat. Thule-mi kanngu- nartuliat kingoma inuit qanoq isumaqamerat paat- suugassaanngilaq, sakkussianillu atomitalinnik Nu- natsinnut toqqorsisoqamissaa taamani eqqaaneqar- simagaluaruni ajorluinnarsimassagaluarpoq. Kommuninut qinersisoqareerpoq, isummallu al- lanngortinnissaannut piffissanngorpoq. Aningaa- sannaffiusinnaapput, Kalaallit Nunaatalu atorfissa- qartippai, aatsaallu qaqugu tullianik qinersisoqassa- va. Lars Emil Johansen oqarpoq, oqanngisaannarsi- malluni, qaartartut atomitallit qaartitsissutaat Nu- natsinnut inissinnissaat siumoorluni akerlerigini. - Taamaallaat eqqagassat atomitallit akerlerisimavak- ka, oqarpoq, - allarluinnaavorlu (!?). Februarimilu suna pineqartoq tamatta eqqaama- gutsigu, Lars Emil-ilu taama isumaqarsimanerarut- sigu, taamani erseqqissumik oqarsimannginnini a- juusaarutigiinnartarpaa. Februarimili erseqqissumik oqarpoq. Taamani qaartartut atomitallit qaartitsissutaat eqqartomeqar- put, eqqagassallu atomitallit eqqartomeqamatik. Piginnaatitaannginnini saqqummiunneqarpat naa- lakkersuisut siulittaasuat oqartarpoq kikkulluunniit suut pillugit oqaaseqaateqarsinnaasut. - Oqaaseqar- sinnaanitsinnut kiffaanngissuseqarpugut, aamma nunami maani, oqaaqqissaarilluni oqartarpoq. NAMMINEERLUTA qanorluunniit isummersin- naavugut, soorunalumi saqqummiussinnaallugit. Naalakkersuisulli siulittaasuat kinaannaanngilaq. Nunatta killeqarfia qaangerlugu politikkikkut suli- aqaraangami, Nunarput sinnerlugu oqaluttarpoq. Lars Emilili inuinnartut aammalu oqaaseqarsin- naatitaanerup iluartup aqqani amerikami naalakker- suisut toqqaannartumik isuamqatiginninnikkiartoq- qusinnaanngilai, Nunatsinni sakkut atomitortut qaartitsissutaannik inissiinissamut. Naalakkersuisut siulittaasuatut iliussaaq, politikerilu innuttat sinner- lugit oqaaseqassaguni tunuliaqutiminik apeqqutinut tamakkununnga tapersersomeqamini pisinnaatitaa- ninilu qulakkeeqqaartariaqarpaa. Sakkut atomitortut qaartitsissutaannik toqqorsi- nissamut erseqqissumik isummertussaatitaavoq Naamerluinnaq!, mannami tikillugu taama oqartu- arsimavoq, taamallu isumaqameq Inatsisartut innut- tallu toqqissisimassutigaat. Tusagassiortullu oqaasiinik utertitsiffigigaangan- ni allamut saasaasarpoq oqarluni sinngagineqaqalu- ni qinngarsomeqaqalunilu. - Politikkera, imaluunniit oqaatsikka iliuutsikkalu isomartorsiuinerpaat eqqartomeq ajorpaat, Lars Emil ippassaani tusagassiutinik katersuutsitsinermi oqarpoq. - Inuttarsiomeqartarpunga. Inoqarpoq uan- nik nuannarinninngitsunik, tamannalu aallaavigisar- paat. Soorunami ajuusaamarpoq, allanngortissin- naanngilarali. LARS EMIL taama qajannartigisariaqanngilaq. Malersomeqarsorinertut isummaminik saqqummii- samera quianaannarpoq. Politikkikkut illuatungili- uttut imaluunniit politikkimik malinnaasut matu- munnga atatillugu Lars Emilimik nuannarinninneq nuannarinninnginerluunniit pinngilaat. Inuit nuna- nut allanut politikkimik sammisallit saqqumival- laartullu iliuutsitik tunngavigalugit nalilemeqartar- put, imaanngitsoq inuttut piginnaasaat aallaavigina- git- Aviisimi maani politikkikkut oqaaseqaateqartar- nitsinni Lars Emil inuttaa inuttullu ingerlanera sam- misanngilarput, toqqaannartumillu apeqineqassa- gutta Lars Emil qanoq isumaqarfigineripput, akissu- tissarput tassa, ajorinagu isumaqarfigigatsigu. Pik- korissuuvoq misigissutsinillu pitsaasunik nuanner- sunillu peqarluarpoq. Nunatta siunissaa pillugu pit- saanerpaanik siunertaqarpoq, qularutigineqassan- ngilarlu iliuuseqartuarmat nunamut pitsaanerpaaso- risani isumaqarfigalugit. Lars Emil-ili angutaagaluarluni pitsaasoq qarasa- rissorlu, kukkusinnaavoq. Inuittaaq nuannarisagut sillimaffigisinnaavagut taamaaliortassallutalumi. Taamaanngippat silarsuarput iluamik ingerlasin- naanngilaq. Inuiaqatigiinnguanilu tamangajatta im- mitsinnut ilisarisimalluta pisariaqarpoq inuttut nu- annarinninnerit, ilaqutariinnerit arlaatigulluunniit ataqatigiinnerput puigortariaqartassagatsigit. Uu- missuissanngilagut ajuallattamatalu, »sianiilliorsi- masutut« arlaata uparuaraangatigut. Ikinngutigiigin- naarsinnaasariaqarpugut, aamma immitsinnut iso- risinnaagaluarluta, ikinngutigiinnerlu ingerlaannar- sinnaanngippat allatut ajomaqaaq. Naalakkersuisuit siulittaasuat maanna isumaqati- gineqalerpoq qallunaat naalakkersuisuinut siunner- suuteqamermini, nunat tamat peqataaffigisaannik immikkut ilisimasallit suleqatigiiliornissaannut, sakkut atomitortut qaartitsissutaannik Nunatsinnut inissiisoqartoqassagaluarpat qanoq kinguneqarsin- naaneranik paasiniaasussat. Pitsaalluinnarpoq, pit- saasunimmi sukumiisunillu ilisimasaqameq allanit pitsaanerusoqanngilaq. Tamannali aalassatsitseru- jussaqqaamani angusinnaasimagaluarpaa, USA toqqaannartumik isumaqatiginninniaqqaaqqunagu, Danmarkimullu soqqusaatsumik saassusseqqaama- ni, taamaaliomermigummi nammineq Kalaallit Nu- naatalu nunanut allanut ministerimut danskillu naa- lakkersuisuisa sinnerinut pissutsit pitsaaninngortin- ngilluinnarpai. Mianersorlutik sassartarit, Lars Emil! Matumuu- na kingumut iluarsineqarsinnaanngitsunik iliu- useqangajalluinnarputit - aamma illit qinersisivillu akomanni pissutsit eqqarsaatigalugit. Nunanut alla- nut politikkeqamermi aalassatsitsiartorlutit peqan- nginnerpit nalaani maani nunatsinni oqallinnerup tamanna takutippaa. Pitsaasumilli kinguneqarpoq, tassa maanna aamma illit paasilersimassavat, iluari- sannik iliorsinnaanak. LØGN OG PARANOIA DET ER IKKE nemt at fastholde Lars Emil Johan- sen på hans udtalelser eller gerninger. Han vender tingene på hovedet, som det passer ham, og går ikke af vejen for at fortælle usandheder om udenrigsmi- nisteren og om samarbejdet i forbindelse med atom- sprænghovederne (læs også side 6 og 7 - red.). Han beskylder danske samarbejdspartnere og politikere for at være postkoloniale undertrykkere, selvom der i dette spørgsmål har været eksemplarisk fodslag mellem Danmark og Grønland, og han efterlader derved det indtryk, at udenrigsministeren og rege- ringen træffer beslutninger hen over hovedet på Grønland. Men intet er mere forkert. Landsstyreformanden har haft rigelig mulighed for at give sin mening til kende og har også gjort det. I februar udtalte han sig ved flere lejligheder helt på linie med udenrigsmini- steren. Men det var også en sikker Siumut-profil forud for kommunalvalget. Det var klart, hvordan folke- stemningen var umiddelbart efter Thule-skandalen, og det havde dengang været mere end risikabelt at gå ind for at placere flere atomvåben på grønlandsk jord. Nu er kommunalvalget overstået, og det er tid at skifte hest. Der er penge at tjene, det har Grønland brug for, og der er længe til næste valg. Lars Emil Johansen siger, at han aldrig har sagt, at han på forhånd var imod placering af atom- sprænghoveder i Grønland. - Jeg har kun været imod atomaffald, siger han, - og det er noget helt andet(!?). Og når vi alligevel alle husker, hvad det handlede om i februar, og derfor prøver at fastholde Lars Emil på det, beklager han blot, at han ikke udtrykte sig klart nok dengang. Men han udtrykte sig helt klart i februar. Dengang handlede det alene om atomsprænghoveder og bestemt ikke om ordinært atomaffald. Foreholdt sit manglende mandat siger landsstyre- formanden, at han som enhver har lov til at udtale sig om hvad som helst. - Vi har ytringsfrihed, også her til lands, siger han formanende. PERSONLIGT kan vi alle mene, hvad vi vil, og vi kan naturligvis ytre os om det. Men landsstyrefor- manden er ikke en hr. Hvem-som-helst. Når han beskæftiger sig med politik, der rækker ud over Grønlands grænser, så taler han med Grønlands stemme. Lars Emil kan ikke som privatperson og i ytrings- frihedens hellige navn invitere den amerikanske regering til direkte forhandling om opbevaring af atomsprænghoveder i Grønland. Han er og bliver landstyreformand, en politiker med mandat til at udtale sig på befolkningens vegne omkring spørgs- mål, han har sikret sig opbakning i. I spørgsmålet om opbevaring af atom-sprængho- veder var mandatet et klart Nej tak!, for det er, hvad han hidtil har sagt, og den holdning har Landstinget og befolkningen været tryg ved. Og når journalisterne prøver at fastholde ham på disse ting, afleder han opmærksomheden fra emnet ved at påstå, at han møder megen misundelse og meget had. - Det er ikke min politik, eller det jeg siger og gør, som mine mest vedholdende kritikere går i rette med, sagde Lars Emil ved pressemødet forleden. - Det er min person, det handler om. Der er menne- sker, der ikke kan fordrage mig, og det er, hvad sagen handler om. Det er selvfølgelig beklageligt, men jeg kan ikke gøre noget ved det. LARS EMIL burde være mere robust end som så. Den halvparanoide holdning, han her giver udtryk for, er latterlig. Der er ingen, hverken i den politiske opposition eller blandt de politiske iagttagere, der i denne sammenhæng beskæftiger sig med, om de kan lide Lars Emil eller ej. Folk, der danser rundt i den udenrigspolitiske arena og bruger store arm- sving, bliver dømt på deres handlinger og ikke på deres personlige og menneskelige egenskaber. Her på avisen indgår vore holdninger til Lars Emil som person og menneske ikke i vores politiske kommentar, og hvis vi blev spurgt direkte om, hvad vi synes om Lars Emil, så er svaret, at vi synes godt om ham. Han er både intelligent og fuld af gode og varme følelser. Han har de bedste intentioner for Grønlands fremtid, og der er ingen som helst tvivl om, at han gør, hvad han tror er bedst for landet. Men selvom Lars Emil er en flink fyr med pæren i orden, så kan han godt tage fejl. Vi kan og vi skal også kunne være på vagt overfor folk, vi holder af. Ellers bliver det en sammenspist lille verden, vi lever i. Og i dette lillebitte samfund, hvor vi kender hinanden mere eller mindre allesammen, er det helt nødvendigt, at vi ser bort fra personlige sympatier, familieskab og hvad der ellers knytter os sammen. Og vi må lade være med at bære nag og sætte sure miner op, fordi en eller anden siger, at vi har »skidt i nælderne«. Vi skal kunne være lige gode venner, selvom vi forholder os kritiske til hinanden, og hvis venskabet så ikke kan bære, så er der ikke noget at gøre ved det. Landsstyreformanden har nu skaffet sig opbak- ning omkring et forslag til den danske regering om, at der nedsættes en international ekspertgruppe, der skal undersøge konsekvenserne af at deponere atomsprænghoveder i Grønland. Det er en udmær- ket ting, for intet er bedre end god og grundig viden. Men det kunne han sagtens have opnået uden at ska- be det kaos, han gjorde med sin invitation til USA og det uforskammede udfald mod Danmark, som bestemt ikke har gjort hans og Grønlands forhold til udenrigsministeren og den øvrige danske regering bedre. Far med lempe, Lars Emil! Denne gang var du tæt på at brænde broerne bag dig - også dem mellem dig og dine vælgere. Det viste debatten her i landet, mens du var borte for at lave røre i den udenrigspo- litiske andedam. Der kom dog det positive ud af den, at selv du nu må være klar over, at du ikke kan gøre, som det passer dig.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.