Atuagagdliutit - 01.07.1997, Page 12

12
Nr. 49 • 1997
7^ap'ap'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
- Taamatut isomartorsiuteqameq
sulisunut eqqortuliomerunngilaq
Pissutsit ilorraap tungaanut saatinneqareerneranni eqqortuliomerunngilaq Nunatta
Naqiteriviani sulisut ingerlanerliornernut tamanut pisuutissallugit, naqiteriviup naalagaa
Hagen Højer Christensen AG-mut oqarpoq
(JB) - Ajuusaarutigaara naqi-
teriviup aningaasaqamiamera
pillugu maannakkut akerle-
riissuteqalemeq saqqummer-
mat, Nunatta Naqiteriviani
naalagaq Hagen Højer Chri-
stensen oqarpoq.
- Naqiterivimmi sulisut
tamarmik sakkortuumik ilun-
gersorsimapput suliffitsik an-
naanniarlugu. Tamaviaarlutik
sulisarsimapput tunisassiorfik
ilorraap tungaanut saatinniar-
lugu, taamalu aningaasarsior-
neq iluarsiniarlugu. Taman-
(JB) - Jeg er ked af, at al den
blæst om trykkeriets økonomi
er kommet netop nu, siger
direktøren for Kujataata Na-
qiterivia, Hagen Højer Chri-
stensen.
- Alle her i huset har kæm-
pet en hård kamp for at redde
deres arbejdsplads. De har
givet den en ordentlig skalle
for at rette op på produktions-
virksomheden og skabe en
god og sund økonomi. Det er
nu ved at lykkes. Siden de-
cember har vi haft sorte tal på
bundlinien, og vi er allesam-
men lidt stolte af, at det er
lykkedes.
Det har nemlig ikke været
en nem opgave. Følgerne af
tidligere fejlinvesteringer og
dårligdom ryster man ikke af
sig med et knips med fingre-
ne. Det tager tid, og det
kræver knofedt.
- Og netop nu, hvor knokle-
riet bærer frugt, vælter ankla-
gerne ind over os. Vi får skyld
for, at Grønlands Mediefond
ikke har kapital nok til at leve
op til sit formål. Men sandhe-
den er, at vi har slidt og slæbt
for at vende bøtten. Alle har
været med, og hele trykkeri-
ets stab har arbejdet med det
helt klare mål, at vi skal beva-
re trykkeriet som arbejds-
plads.
- De færreste er vel klar
over, hvor galt, det stod til, da
vi for et par år siden indledte
det oprydningsarbejde, der nu
har ført til en ordentlig tryk-
kerivirksomhed. Trykkeriet
var kørt i sænk økonomisk.
Strukturen var kostbar og
uhensigtmæssig. Der var
næsten flere generaler end
soldater, og et stort antal af de
såkaldte mellemledere .rørte
ikke en finger i den daglige
nalu maannakkut iluatsiler-
poq. Decemberimili naatsor-
suutitigut sinneqartoortarsi-
mavugut, tamattalu tulluussi-
maarutigaarput tamanna ilu-
atsissimagatsigu.
Suliarmi tamanna ajomaa-
tsuinnaasimanngilaq. Kuk-
kulluni aningaasaliisimane-
rup aamma ajortumik ingerla-
simanerup kinguneri imaa-
liallaannaq qaangemeqarsin-
naanngillat. Tamanna piffis-
samik sivisuumik sulerulun-
nermillu kinguneqarmat.
produktion.
Utrygt
- Ved dette arbejdes start var
der ansat 41 medarbejdere i
virksomheden. Det var alt for
mange. I dag har vi fundet
vore egne ben at stå på og er
nu 27. Det har været en ube-
hagelig tid for de ansatte.
Mange har haft en utryg til-
værelse, og alligevel har de
slidt sig en pukkel til for at
opnå de resultater, der nu
endelig viser sig.
- Og så får de at vide, at det
er gået helt skævt på trykkeri-
et. Ja, det er jeg sgu’ ked af.
Først og fremmest på medar-
bejdernes vegne. Det er
skammeligt.
Hvad gik galt?
- For fem år siden var trykke-
riet en ren pengetank. Hvad
gik galt?
- Den daværende Benny
Jørgensen var en brandgod
fagmand, og han gik ind for
virksomheden med fynd og
klem. Han havde visioner og
kørte en uddannelsespolitik,
der sikrede, at der var dygtige
folk på alle poster. Han og
Kristian Hammeken kørte et
rigtig godt parløb, og Syd-
tryk, som jeg bliver ved med
at kalde det, trivedes godt.
- Men så fik trykkeriet en
række skud for boven. Det
begyndte med - undskyld mig
- at AG fik gennemtrumfet en
tilbagebetaling af en påstået
overpris på halvanden million
kroner, og Benny Jørgensen
følte sig beklikket på sin
hæderlighed og sagde op.
- Derefter kom der et par
trykkeriledere, der simpelthen
ikke magtede opgaven, og
den sidste opbyggede en stor
- Maannakkullu sulerulus-
simaneq kinguneqarlualermat
saassutarineqalerpugut. Pi-
suutinneqarpugut Tusagassi-
omermut Aningaasaateqarfik
anguniakkaminut aningaasa-
nik atugassanik naammattu-
nik peqarunnaarsimammat.
Eqqortorli tassaavoq, suleru-
lussimagatta naqiteriviup i-
lorraap tungaanut ingerlaler-
nissaa anguniarlugu. Kikkut
tamarmik peqataasimapput,
naqiterivimmilu sulisut ta-
marmik sulisimapput anguni-
og irrationel organisation
blandt andet med familien på
fremtrædende poster. Produk-
tionsafdelingerne blev på det
nærmeste overgået af organi-
sation og administration, og
det kunne virksomheden sim-
pelthen ikke bære.
r - Sydtryk er efter min me-
ning en produktionsvirksom-
hed, og vi skal have rystet alt
det kulturelle støv af os. Det
er ikke fordi jeg mener, det
ikke er kultur at trykke, men
det er først og fremmest for-
retning, og så må de fine for-
nemmelser træde lidt i bag-
grunden. Vi skal naturligvis
gøre et godt stykke arbejde,
producere optimalt og til
tiden. Det gør vi i dag, og
kunderne er tilfredse.
Trekvart million forud
- Hvor godt går det så i dag?
- Det går så godt, at vi i øje-
blikket er 750.000 kroner for-
ud for budgettet, men da der i
budgettet for de første fem
måneder var beregnet et un-
derskud på 240.000 kroner, er
overskuddet i øjeblikket godt
en halv million.
- Hvad skal der ske yderli-
gere?
- Indtil nu har vi simpelthen
splittet virksomheden ad,
sådan forstået, at vi har brudt
den organisation ned, som har
været med til at køre trykkeri-
et ned. Nu skal vi til at samle
det hele igen, strikke den helt
rigtige produktionsvirksom-
hed sammen, og jeg kan for-
sikre, at der ikke bliver man-
ge generaler. Vi skal simpelt-
hen fortsætte med at bestille
noget her i huset. Det er det,
vi lever af.
- Har du noget fornemmel-
se af, hvorfor mediefondens
arlugu naqiteriviup suliffittut
ingerlaannamissaa.
- Ikittuinnaat ilisimassavaat
ukiut marlussuit matuma sior-
na suliffimmik nutaamik aaq-
qissuussineq aallartikkatsigu
pissutsit qanoq ajortigisima-
nerat, naqiterivik ingerlallu-
artoq pilersinniarlugu. Naqi-
terivik aningaasatigut nakkar-
toorluinnarsimavoq. Suliffiup
aaqqissuussaanera akisooru-
jussuuvoq anguniakkamullu
naleqqunnani. Pisortat sulisu-
innarnit amerlanerungajap-
formand Laanguaq Lynge for
så heftigt frem mod trykkeriet
forleden?
- Nej, det har jeg ikke, og
jeg mener i virkeligheden, at
mediefonden for længst kun-
ne have gået ind med beslut-
ninger, der kunne have brem-
set den uheldige udvikling.
Sydtryk har lige siden medie-
fondens start haft et accelere-
rende underskud på trods af,
at bestyrelsen har løbende
siddet med på sidelinien med
al mulighed for at gribe ind,
hvis der var noget, den mente
skulle gøres anderledes.
Manglende
afskrivninger
- Men det er jo rigtigt, at Syd-
tryk kom ud af året med et
underskud på 8,6 millioner
kroner.
- Ja, det er rigtigt, og det er
betydeligt mere end det bud-
getterede underskud på 3,6
millioner. Men situationen på
trykkeriet var præcis den
samme som på de grønland-
ske værfter, hvor revisionen
tvang virksomheden til at
nedskrive en masse opgjorte
værdier, som viste sig ikke at
være noget værd. Her på Syd-
tryk burde der for længst være
nedskrevet værdier for et
beløb, der præcis svarede til
vort merunderskud. Og det vil
altså sige, at vi for så vidt
overholdt vort budget, men
blev jordet af tidligere tiders
manglende afskrivninger.
- Fremtiden ligger i tryk.
Aktiviteter som reklamebu-
reau og lignende må vi lade
andre om. Vi skal lave det, vi
er gode til. Det er det, der er
penge i og det, der tjener virk-
somheden bedst.
put, pisortallu tullersortaan-
nik taaneqartartut ulluinnami
sulinermi iluamik suleqataa-
neq ajorput.
Toqqissisimananngitsoq
- Taamatut sulinerup aallar-
tinnerani naqiterivimmi suli-
sut 41-nik amerlassuseqarput.
Taakkulu amerlavallaaqaat.
Ullumikkut qanoq ingerlanis-
sarput paasilluarsimavarput,
sulisullu 27-nik amerlassuse-
qarput. Sulisut piffissami tas-
sani naammaginanngitsumik
atugaqarsimapput. Amerla-
suut toqqisisimasarsimanngil-
lat, kisiannili tamarmik sule-
ruluttarsimapput anguniakkat
maannakkut takuneqarsinnaa-
lersut anguniameranni.
- Kisiannili paasitinneqar-
pugut naqiterivik ingerlaner-
liortorujussuusoq. Tamanna
ajuusaarutigeqaara. Minne-
runngitsumik sulisut eqqar-
saatigalugit. Tamanna kan-
ngunarluinnarpoq.
Suna ajoqutaagami?
- Ukiut tallimat matuma sior-
na naqiterivik aningaasaati-
lerujussuuvoq. Suna ajoqu-
taagami?
- Taamanikkut naalagaasoq
Benny Jørgensen suliaminik
ilisimasaqarluartuuvoq, naqi-
terivillu pitsaalluinnartumik
ingerlallugu. Siumut takor-
luugaqartarpoq, sulisussanik
ilinniartitsisarluni, qulamaar-
lugulu suliaqarfiit tamarmik
pikkorissunik sulisoqamis-
saat. Kristian Hammeken-ilu
suleqatigiilluarlutik ingerlap-
put, naqiterivillu ingerlallu-
artorujussuuvoq.
- Kisiannili naqiterivik arl-
alitsigut akomusemeqarpoq.
Tamanna aallartippoq - utoq-
qatserpunga - AG 1,5 millio-
ner koruuninik akiliivallaarsi-
manermut tunngassuteqarso-
risaminik utertitsiumalermat,
Benny Jørgensen-ilu unneq-
qarissuunermigut mamarler-
neqartutut misigisimagami
soraamiuteqarpoq.
- Tamatuma kingoma naqi-
terivik marlussunnik naala-
gaqartarpoq suliaminnik ilua-
mik isumaginnissinnaanngit-
sunik, naalagarlu kingulleq
suliffimmik angisuumik inger-
lakkuminaatsumillu piler-
sitsivoq, ilaatigut ilaquttani
atorfinnut qullemut atorfinitsit-
tarlugit. Naqitikkanik isuma-
ginniffiit qaangemeqarput na-
qiteriviup aaqqissuussaaneranit
allaffitsigullu ingerlanneqar-
neranit, tamannalu naqiterivim-
mut akomutaasorujussuuvoq.
- Isumaga malillugu naqi-
terivik tunisassiorfiuvoq, kul-
turikkullu suliniutit isumagi-
unnaartariaqarpavut. Imaan-
ngitsoq kulturimut tunngas-
suteqartut naqitertassanngik-
kivut, kisiannili naqiterivik
niuemeq naapertorlugu inger-
lanneqassaaq, taamaattumik
kulturimut tunngassuteqartut
tunuarsimaartinneqartariaqar-
put. Soorunami pitsaasunik
suliaqartariaqarpugut, tamak-
kiisumik suliaqartassalluta
piffissarlu eqqorlugu naqitik-
kanik tunniussisassalluta. Ul-
lumikkut taama ingerlavugut,
sullittakkavullu naammagisi-
maarinnipput.
Siumoortumik
- Ullumikkullu qanoq ingerl-
alluartigaa?
- Maannakkut ima ingerlal-
luartigaagut, allaat aningaa-
satigut missingersuusiat
750.000 koruuninik sinnersi-
mallugit, kisiannili qaamma-
tini siullemi tallimani naat-
sorsuutigineqarmat 240.000
koruuninik amigartooruteqar-
nissaq, taava maannakkut
millionit affaannik sinne-
qartooruteqalereerpugut.
- Allanik sunik pisoqaqqis-
sava?
- Manna tikillugu suliffik
»isatersimavarput«, ima paa-
sillugu, aaqqissuussineq naqi-
terivimmik nakkartitseqataa-
simasoq atorunnaarsimavar-
put. Maannakkut nutaamik
aaqqissuussineq ingerlappar-
put, naqitanik suliaqartameq
naleqquttoq ingerlatilersimal-
lugu, erseqqissumillu oqaati-
gissavara pisortat ikittuinnan-
ngussasut. Suliffimmi maani
naqitikkanik suliniaqarneq
ingerlatiinnassavarput. Ta-
mannami inuussutigigatsigu.
- Ungasinngitsukkut Tusa-
gassiornermut Aningaasaa-
teqarfiup siulittaasuata Laan-
nguaq Lyngep naqiterivimmik
saassussineranut suna pissu-
taasoq paasiviuk?
- Naamik, isumaqarpunga-
lu Tusagassiomermut Anin-
gaasaateqarfik qangali aala-
jangiisimasariaqaraluartoq
naqiteriviup ajortumik inger-
lalemera unitsinniarlugu. Tu-
sagassiomermut Aningaa-
saateqarfik aallartimmalli
Nunatta Naqiterivia amig-
artoortualersimavoq, naak si-
ulersuisut alaatsinaattutut pe-
riarfissaqaraluartut akuliun-
nissaminnut, isumaqarsima-
gunik pisut allaanerusumik
ingerlanneqartariaqartut.
Nalikilliliinerit
- Kisiannili ilurnoorpoq Nu-
natta Naqiterivia 8,6 millioner
koruuninik amigartoormat.
- Aap, tamanna ilumoor-
poq, amigartoorusissatullu
missingersuusiarineqartunit
3,6 millioner koruuniusunit
taakku amerlanerujussuup-
put. Kisiannili naqiterivimmi
pisut amutsivinni pisut assi-
gilluinnarpaat, tassami kuk-
kunersuisuit naqiterivik pinn-
gitsaalimmassuk nalilippas-
suit naatsorsomeqarsimasut
nalikillilersimammatigik, ki-
ngomagut paasinarsisut nale-
qanngilluinnartut. Nunatta
Naqiteriviani nalillit qangali
nalikillilemeqarsimasariaqa-
raluarput, amigartoorutitta
ilassutaasa amerlaqataannik.
Taamaalilluta aningaasatigut
missingersuusiavut eqquuti-
tissimasagaluarpavut, kisian-
nili siusinnerusukkut nalikil-
liisarsimannginnerit naqiteri-
vik akomusersimavaat.
- Siunissaavoq naqiterineq.
Ussassaarutinik assigisaannil-
lu isumaginninneq allat inger-
latissavaat. Pitsaasunik suli-
aqarsinnaanerput aallutissa-
varput. Tamannami aningaa-
sarsiorfissaavoq, naqiterivim-
mullu iluaqutaanerpaassalluni.
- Den kritik er helt urimelig
overfor vore medarbejdere
Netop nu, hvor vi har vendt bøtten, er det urimeligt at give Syd tryk skylden
for al dårligdom, siger direktør Hagen Højer Christensen til AG