Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 08.07.1997, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 08.07.1997, Blaðsíða 11
Nr. 51 • 1997 11 GRØNLANDSPOSTEN Ikuallatsitsinissaminnut pissutissaqarpianngitsut Inger aamma Rudolf Burghardt-ikkut aningaasat sillimmasiussat iluaqutigisimanavianngikkaat NUUK (JB) - 29. maj 1992- lmi Qooqqum akunmttarfiup piaaraluni ikuallatsinneqarsi- maneranik pasinninnermut pissutissamik takusassaqarpi- anngilaq. Inger aamma Ru- dolf Burghardt-ikkut eqqar- tuussaapput Inger Burghardt- ip akunnittarfiutaanik ikualla- jasut atorlugit ikuallatsitsisi- masutut. Ikuallajasunik ikual- latsitsisimanermut takussutis- saqanngilaq, ikuallattumillu isiginnittut oqaluttuarput init allersaanni »benzinamik iku- allattumik« takusassaqanngit- soq. Tamatumani erseqqissu- •mik takussutissaqanngilaq, ikuallatsitsinermullu pissu- taasumik ersitsoqarani. Aappariit sillimmasiinerup aningaasartaanik peqquser- luuteqartutut eqqartuunne- qanngillat, eqqartuunneqaati-. galuguli akunnittarfimmik ikuallatsitsisimaneq. Piaara- lunilu ikuallatsitsisimanermut pissutissamik takussutissa- qanngilaq, eqqartuunneqar- tullu taamanikkut ilisimasaat malillugit ikuallatsitsineq ani- ngaasatigut iluaqutaasimana- vianngikkaluarpoq. Kingul- lermik AG-p paasisai malillu- git Inger aamma Rudolf Burghardt-ikkut ilisimasi- manngilaat sillimmasiinermut akiliisimanerlutik. Taamaalilluni ikuallatsit- sisimanermut erseqqissumik uppernarsaatissaqanngilaq, eqqartuussinerullu nalaani a- taasiarluniluunniit oqaatigi- neqarsimanngilaq ikuallatsit- serusunnermik piumassuse- qarsimanersut. Aningaasaqameq Ikuallanneq sioqqullugu Qooqquni akunnittarfik ani- ngaasatigut ingerlalluarpal- laarsimanngilaq. Piffissap ingerlanerani akunnittarfik iluamik ingerlasinnaasiman- ngilaq, eqqartuunneqartullu sioqqullugit piginnittuusima- sut aamma iluatsitsivallaar- tarsimanngillat. Inger Burg- hardt »annikitsuinnarmik« ingerlatsisinnaasimavoq. A- kunnittarfik »akimasuutut« ingerlanneqanngilaq, najuga- qartartut siomagut nalunngi- saattut, pitsaassusialu ajorne- rusutut misigisimanarluni. Akunnittarfik akimasuutut ingerlanneqarsinnaanngilaq, piffissap qanoq ilineraniluun- niit iseraanni nerisassat assi- giinngitsorpassuit piniarne- qarsinnaanatik. Pissutsit tassa taamaapput, aningaasaqamikkullu inger- laneq ajortumik ingerlavoq. Aningaasakilliomeq pissu- tigalugu akunnittarfiup ikual- lannera sioqqullugu sillimma- siinermut akiliut pifftssaq eq- qorlugu akilerneqarsimanngi- laq, taamaattumik Inger Burghardt-ip eqqartuussissu- serisuata aningaaserivik isu- maqatigiissuteqarfigalugu ta- manna iluarsiniarsimavaat. Aningaasanik tigoriaannamik pissaaleqisoqarmat uulia aki- lemeqarsinnaanngilaq. Taan- nami Nuummiit piniameqar- tarmat. Uuliamik aggiussisoqan- ngilaq, immaqalu sillimma- siissutip akilemissaanut akis- saqartoqanngilaq. Inger Burg- hardt AG-mit oqaloqatigine- qarluni oqaluttuarpoq, paasi- tinneqarsimanani sillimma- siineq akilemeqarsimanersoq. Uppernarsaatissanik atsior- neqarsimasunik peqartoqan- ngilaq, oqaasiinnartigullu o- qaatigineqanngilaq sillimma- siineq akilemeqarsimanersoq. Qulartut - Akunnittarfik ikuallalermat tassanngaannaq eqqaavara sillimmasiinermut akiliiso- qarsimanersoq, ikuallanner- milu akornusemeqartut ma- tussusemeqarsinnaannginner- sut. Emumaqaanga, akileme- qarsimaneranik paasitinne- qamissama tungaanut. Atsiukkamik uppemarsaa- tissaqaratik sillimmasiinerul- lu oqaasiinnartigut akileme- qarsimaneranik ilisimatinne- qaratik aappariit Burghardt- ikkut sianiilliussaqaat akun- nittarfik piaaralutik ikuallat- sissagunikku. Akunnittarfiup ikuallanne- rata nalaani Inger Burghardt- ip ilisimasimanngilaa ikual- lanneq aningaasatigut iluaqu- tigisinnaanerlugu, taamaattu- mik suna pillugu ikuallatsit- sisoqarsimanera nassuiaatis- saqanngilaq. Nuup Kommunea akunnit- tarfimmik pisinissamik isu- maqatigiissuteqarfigineqarsi- mavoq. Kisiannili akerleriis- sutigineqarpoq Rudolf Burg- hardt-ip illuutaa qorsuk akun- nittarfiup eqqaanniittoq akun- nittarfimmik pisinermut ilan- ngunneqassanersoq, unam- millersinnaanermullu sillima- nissaq isumaqatigiissutigine- qarpoq, tamatumani kommu- nep qulamaarlugu Inger ima- luunniit Rudolf Burghardt illumi qorsummi unammiller- lutik ingerlatsissanngitsut. Unammillersinnaanermut sillimaneq taanna aamma atsiomeqarsimavoq. Akunnit- tarfik 1,75 mili. koruuninerlu- gu pisiarineqassaaq. Sillim- masiunneqarput 2 millioner koruunit, taakkunannga 200.000-300.000 koruunit iluarsaassinermut atorneqas- sallutik. Tassalu aningaasat taama amerlatigisut sillimma- siinermi matussutissaasin- naallutik. Amigartumik Kisiannili akunnittarfiup sil- limmaserneqarnera anniki- naagaasimavoq, taamaattu- mik sillimmasiinermi matus- sutissaasussat aamma annikil- lineqassapput. Taamaattumik sillimmasiinermi akiliutigine- qartussat Nuup Kommuneata akiliutiginiagaanit annikinne- russallutik. Kingornagulli paasinarsi- voq sillimmasiineq akit ilu- arsiissutaannut iluarsineqarsi- masoq, taamaalillunilu ani- ngaasat annikillissutaat iluar- sineqarsinnaassallutik. Akunnittarfimmik taama angitigisumik nutaamik sana- nissaq 20-25 millioner koruu- nit missaannik akeqartussaas- Akunnittarfiup ikuallanneranit sinnikut. Oqarniamerillu imaaginnavikkaluartut sillimmasiinermi akiliutit utertinnissaat iluanaarutaasinnaanngilaq. De sørgelige rester efter hotelbranden, men trods vedhol- dende rygter var der ikke penge at tjene på forsikringen. saaq. Ikuallattoqamerani allattu- gaatit tamaasa misissomeran- ni pinngitsoorani naammat- tuugassaapput uppernarsaa- teqarnermi kukkussutit ami- gaatillu arlalippassuit. Inger aamma Rudolf Burghardt- ikkut eqqartuussissuserisuata eqqartuussinerup nangeqqin- nissaanut tunngavissalersui- nermini amigaataasut arlallit taaneqartut eqqaasimavai. Aviisimi maani isumaqarluin- narpugut eqqartuussinermi kukkusoqarsimasoq, erseqqil- luinnarporlu unnerluussisut oqarniarnerattut aappariit akunnittarfimmik ikuallatsit- sisimanngitsut. Tamanna tunngavigalugu suliap nangeqqinnissaanut qinnuteqarneq tunngavissa- qarluarpoq, eqqartuunneqar- tut inuillu eqqortumik ilior- nissamik misigissusaat eq- qarsaatigalugit. Tassami ki- naluunniit eqqartuunneqarsi- masutut pineqarluarsinnaam- mat. Utilstrækkeligt motiv til at brænde hotellet Inger og Rudolf Burghardt ville ikke have fået fordel af forsikringen NUUK(JB) - Det er vanske- ligt at få øje på motivet for den påstående ildspåsættelse på Hotel Qooqqut 29. maj 1992. Inger og Rudolf Burg- hardt blev kollektivt dømt for at have sat ild på Inger Burg- hardts hotel ved hjælp af brændbare væsker. Men der har ikke været påvist spor efter brændbare væsker, og øjenvidner har fortalt, at der ikke var nogen »benzin- brand« at se i underetagen. Der er ingen reelle beviser og ej heller noget motiv. Parret blev ikke dømt for forsøg på forsikringssvig, men alene for at have brændt hotellet ned. Det er imidlertid ikke noget motiv i sig selv, og brandforsikringen ville ikke efter hvad de dømte vidste på tidspunktet for branden have givet nogen økonomisk ge- vinst. Sidst har AG erfaret, at hverken Inger og Rudolf Burghardt vidste, om brand- forsikringen overhovedet var betalt. Der foreligger således ikke noget overbevisende motiv for ildspåsættelse, og det har under sagens forløb end ikke været antydet, at det skulle være pyromane tilbøjelighe- der, der har drevet dem. Stram økonomi Økonomisk havde Hotel Qooqqut det ikke særlig godt forud for branden. Det har det ikke på noget tidspunkt haft, og ingen tidligere ejere har haft overbevisende succes. Inger Burghardt var tvunget til at køre på »lavt blus«. Hotellet blev ikke drevet med de store armsving, som gæsterne havde kendt fra tid- ligere, og standarden virkede af samme grund noget skra- bet. Den lille virksomhed kunne ikke drives som et luk- sushotel, hvor man når som helst kunne komme på uan- meldt besøg og bestille alver- dens eksotiske a la carte ret- ter. Sådan var det engang, men det hang ikke sammen økono- misk. På grund af den knappe økonomi var forsikringen i en periode forud for branden ikke betalt rettidigt, og Inger Burghardts advokat havde i samarbejde med banken aftalt at bringe forholdet i orden. Men der var også andre ting, der skulle gøres. Kassekredit- ten var hårdt trængt, og der var ikke penge til olie. Også den blev rekvireret fra Nuuk. Men olien kom ikke, og måske var det også galt med betalingen af forsikringspræ- mien. AG har talt med Inger Burghardt, som forklarer, at hun ikke havde nogen be- kræftelse på, om forsikrings- præmien var betalt. Hun hav- de ingen kvittering, og der var heller ingen mundtlig besked om, at præmien var betalt. Vi var usikre - Da hotellet brændte, slog det mig omgående, at forsikrin- gen måske ikke var betalt, og at brandskaderne måske ikke kunne dækkes. Og jeg var rystende nervøs, indtil jeg fik bekræftet, at den var betalt. Uden kvittering og uden mundtligt dokumentation for, at forsikringen var betalt, vil- le det være meget letsindigt for parret Burghardt at futte hotellet af. Noget andet er, at forsikrin- gen ifølge den viden Inger Burghardt havde på tidspunk- tet for hotelbranden ikke ville give hende økonomiske for- dele, som bare tilnærmelses- vist kunne forklare i ildspå- sættelse. Der var tegnet kontrakt med Nuup Kommunea om køb af hotellet. Ganske vist havde der været nogen uenig- hed om, hvorvidt Rudolf Burghardts grønne hus tæt ved hotellet skulle gå med i købet, og i stedet blev der færdigforhandlet en konkur- renceklausul, som sikrede kommunen, at hverken Inger eller Rudolf Burghardt ville drive konkurrerende virksom- hed med hotellet fra det grøn- ne hus. Også denne konkurrence- klausul var underskrevet. Pri- sen for hotellet skulle være 1,75 millioner kroner. Forsik- ringssummen var to millio- ner, hvoraf ville fragå 200.000-300.000 kroner til oprydning. Der var altså præcis det samme beløb til udbetaling som ved handelen, hvis forsikringen altså dæk- kede. Underforsikret Men hotellet var underforsik- ret, og udbetalingen reduceres derfor proportionalt med for- sikringssummens andel af den reelle værdi. Derfor var der kommet et mindre beløb til udbetaling, end kontrakten med Nuup Kommunea ville indbringe. Senere viste det sig dog, at forsikringen var indeksregu- leret, og at det formentlig vil- le udligne reduktionen. Nyprisen på et hotel i sam- me klasse ville formentlig lig- ge på 20-25 millioner kroner. Når man går alle brandsa- gens akter igennem, støder man uundgåeligt på en lang række fejl og mangler i bevis- førelsen. Inger og Rudolf Burghardts advokat har peget på en række af dem i sin be- grundelse for nu at få sagen genoptaget. Her på avisen er vi af den helt klare opfattelse, at der er begået rettergangs- fejl, og at der har været en række mangler i både opkla- ringsarbejdet og i retssagens forløb, ligesom det synes åbenbart, at parret ikke har sat ild på hotellet som påstået af anklagemyndigheden. På den baggrund forekom- mer ansøgning om genopta- gelse af sagen særdeles velbe- grundet, både af hensyn til de dømte og af hensyn til den enkelte borgers retssikkerhed. Det kunne i princippet være hvem som helst, der kom i samme situation. ASS J FOTO: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.