Atuagagdliutit - 28.08.1997, Síða 2

2
Nr. 66 ■ 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Ud9iver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik® greennet.gi
mmmmmmmammmsmKt-’ j
Siulersuisut
Bestyrelse |
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik 8
Redaktion j
Paornånguaq Kleist
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Moller-Reimer (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
UtertoK Nielsen (nuts./oversætter)
tlanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortallk: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqortoormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimuhTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
^Atuagassnvik/Eskim^Pres^
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
MARL00IUSAMIK AIUGAANE0
KALAALLIT NUNAAT Danmark-ilu ulluni mak-
kunani ikinngutigiilluarput. Aatsitassat pillugit
Ingerlatseqatigiiffik Kalaallit Nunaannut nuunne-
qassaaq, kikkullu tamarmik nuannaarput. Tamatu-
munngalumi pissutissaqarpoq. Kalaallit Nunaannut
allaffeqarfiup Kalaallit Nunaannut naalakkersuisu-
nit isumagineqartussanngorluni nuunneqarnera siu-
nertarisamut sunniuteqarpoq. Uagut maannakkut
nammineerluta aatsitassanik ingerlatsilissaagut.
Kisiannili Danmark qanimut suleqatigilluinnarlugu,
Kalaallit Nunaalli pisunik aqutsisuulissaaq, siunis-
samilu aatsitassarsiorsinnaanermut pisussaatitaane-
rit kalaallimit naalakkersuisunut ilaasortamit atsior-
neqartalissapput.
Kalaallit Nunaata paasissutissat ajomanngineru-
sumik pissarsiarisalissavai, qanorlu pisoqarnera qa-
nimut malinnaaffigilissallugu. Taamaattumik ta-
matumani taamaallaat pineqanngilaq suliffinnik 20-
nik pissarsinissaq aamma akileraarutitigut isertitat
amerlinissaat. Suliffiit nunamiit nunanut allamut
nuunneqarnerat pineqaannanngilaq. Tamanna Ka-
laallit Nunaannut siuarianeruvoq, aammalu annertu-
nerusumik oqartussaalernissamut alloriarnerulluni,
aammali siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalu-
gu Kalaallit Nunaanni pissuussutit uumaatsut eq-
qarsaatigalugit oqartussaalernissap annertunerusu-
mik akuersaameqalernissaanut aqqutissaalluni.
Tamanna paasinarsivoq qallunaat nukissaqarniar-
nermut avatangiisinullu ministeriata Svend Auken-
ip oqaaseqaateqarneratigut. Qallunaat tusagassiuu-
taannut oqarpoq tamatumani pineqarpiartoq Kalaal-
lit Nunaata aningaasarsiornikkut nammineersinnaa-
lernissaanut aqqutissaq. Tamatumani pineqarmata
Kalaallit Nunaata aningaasatigut isertissinnaasai.
Tamanna paasineqassaaq suut tamarmik sumut
ingerlanerannik apeqqutip ammarneqarneruneranik,
tassalu Kalaallit Nunaat pisussaalissammat Kalaallit
Nunaanni pisuussutinik uumaatsunik oqartussaaler-
nissamut.
Isertitanit pissarsinissamik Danmark-ip piuma-
saqaateqarnera akuersaarneqarsinnaassaaq, qallu-
naat ataatsimut tapiissutaasa annikillineqarnerati-
gut, amerlaqatigissallugit Danmark-ip siunissami
aatsitassarsiornermi isertitaasinnaasunit pisassai.
Tassami taamatut paasineqarsinnaavoq Svend
Auken-ip oqaaseqaataa.
DANMARK Aatsitassat pillugit Ingerlatseqatigiif-
fiup Kalaallit Nunaannut nuunneqarnissaanik aala-
jangernermigut pitsaanerpaamik takutitsisimavoq.
Kisiannili inussiarnisaarnerinnaq pineqarunanngi-
laq maannakkut taamatut isumaqatigiissuteqarner-
mi.
Amerlasoorpassuit maannakkut naliliiniarput pis-
sutsit nutaat suut qallunaat allamik isummerneran-
nut pissutaanersut. Svend Auken siornagut statsmi-
nisteriusimasup Anker Jørgensen kingoraartissami-
sut toqqarsimavaa, taakkulu marluullutik politikik-
kut suliniuteqarsimapput siunissaq ungasissorujus-
suaq eqqarsaatigalugu socialdemokratit politikian-
nik qularnaarisussamik. Ilisimaneqartutulli pissutsit
allatut ingerlapput. Svend Auken statsministerin-
ngunngilaq, Poul Nyrup Rasmussen statsministerin-
ngormat, pissutsillu allanngorujussuarput.
Kisiannili Anker Jørgensen tassaavoq ukiut 20-t
matuma sioma Kalaallit Nunaanni pisuussutit uu-
maatsut pillugit qallunaat isumaannik sakkortuumik
saqqummiussimmat. Qallunaat piumasaqaataat oqa-
loqatigiissutigineqarsinnaanngillat. - Tamatumani
immeraassutissaqanngilaq, Anker Jørgensen oqar-
poq. Taamatut oqarnera Kalaallit Nunaanni puigor-
neqanngisaannarpoq.
Maannakkullu Svend Auken niuertuulerpoq.
Naalakkersuisut siulittaasuat Lars Emil Johansen
taannalu imminnut nuannarilluarput, Svend Auken-
illu akornutissaqartinngilaa Aatsitassat pillugit
Ingerlatseqatigiiffiup Kalaallit Nunaannut nuunne-
qarnissaa. Ilanngullugu periarfissiivoq kalaallit an-
nerusumik oqartussaalernissaata annertunerusumil-
lu pisussaaffeqalernissaata suli ineriartortinnissaan-
nut.
Tamatumani tatigeqatigiinneq pineqarpoq, Lars
Emil aamma Svend Auken oqarput. Svend Auken-
illu Kalaallit Nunaat tatigaa. - Kalaallit Nunaanni
ajunngitsumik ingerlatsipput, ataasinngormat isu-
maqatigiittoqarmat tusagassiortunik katersortitsi-
nermi oqarpoq.
Tamannarpiarlu pissutaagunarpoq Aatsitassat pil-
lugit Ingerlatseqatigiiffik pillugu ukiorpassuarni
akerleriissimanerup kingorna ingerlatsiviup »nuun-
neqarneranut«. Siornagut taamatut ingerlatsinis-
samut Kalaallit Nunaat piukkunnaateqarsimanngi-
laq. Maannakkulli, ukiuni kingullerpaani aningaasa-
tigut politikeqarnerup isumatusaartumik ingerlan-
neqareernerani, ingerlatat angisoorsuit imminut aki-
lersinnaanngitsut iluarsineqareersut - tamatumanilu
assersuutissaalluarpoq KNI - piffissanngorsimavoq
kalaallit oqartussat annerusumik akisussaanermik
tunineqarnissaannut.
Tamatumanili Danmark-ip suna iluaqutissaraa?
AJUGAASIMAVOQ ajorsarsimalluilu. Taamaan-
ngilaq. Danmark ajugaasimavoq. Qularutissaanngi-
larmi Aatsitassat pillugit Ingerlatseqatigiiffiup
nuunneqarneratigut naalagaaffeqatigiinneq nukit-
torsarneqarsimammat. Aasarissinerani akerleriissu-
tit qaangiussimapput, Lars Emil Johansen-illu qallu-
naat »illersuiniarpallaarnerannik« saassussinera pa-
katsinartunngorpoq.
Inuit ilaat isumaqarsinnaassapput Lars Emil-ip
nunanut allanut ministerimik qallunaallu naalakker-
suisuinik saassussinera aqqutissiuussisimasoq Aat-
sitassat pillugit Ingerlatseqatigiiffiup nuunneqarnis-
saanut. Tamannali ilumoorunanngilaq. Ajunngillu-
innarporli akerleriinneq killormut saatinneqarsi-
manngimmat.
Qularutissaanngilaq angusarineqarsimasut pillu-
git naalakkersuisut siulittaasuat suli annerusunik
anguniagaqalissasoq. Ullumikkut AG-mut oqarpoq,
qallunaat ammanerulernerat Kalaallit Nunaata nu-
nanut allanut oqartussaanerlernissaata oqallisigine-
qalernissaa isumaqatigiinniarnermut aqqutissaasin-
naasoq. Aamma oqarpoq, annertunerusumik nam-
mineersinnaalerneq taamatut ineriartornerup pin-
ngitsoorani nassatarisassaa sunniuteqassanngitsoq
naalagaaffeqatigiinnermut. Naalagaaffeqatigiinneq
politikiunngilaq, taama oqarpoq. Qanimut ilaquta-
riinnertut pissuseqarami.
Pakatsinarpoq Aatsitassat pillugit Ingerlatseqati-
giiffiup nuunneqarneratigut Danmark-imi sulisut
ilisimalersimasaat »nooqataassanngimmata«, ersis-
sutigineqarsinnaavorlu kalaallit aatsitassanik siunis-
sami ingerlatsinissaanni immikkut ilisimasallit nu-
nanit allanit tikisinneqartalernissaat, taakkulu ukiu-
ni killeqartuni taamaallaat sulisorineqartassallutik.
Tamanna suliat ingerlajuarnissaannik ilisimasaqa-
lernermillu pilersitsinavianngilaq. Tamannalu ajor-
nartorsiutinik pilersitsilluarsinnaavoq.
DOBBELTSETR
GRØNLAND OG Danmark er gode venner i disse
dage. Råstofforvaltningen flyttes til Grønland, og
alle er glade. Det er der også grund til. For Grønland
har det stor symbolsk betydning, at administratio-
nen kommer til at ligge i Grønland i landsstyrets
regi. Nu er det os selv, der forvalter råstofferne.
Ganske vist stadig i et snævert samarbejde med
Danmark, men det bliver Grønland, der fører forret-
ningerne, og koncessionerne skal i fremtiden under-
skrives af et grønlandsk landsstyremedlem.
Grønland kommer tættere på informationerne og
får hånd i hanke med alt, hvad der foregår. Der er
altså ikke kun tale om, at vi blot får 20 arbejdsplad-
ser og et kærkomment skatteprovenu. Det er ikke
kun en geografisk rokering af arbejdspladser. Det er
et praktisk fremskridt for Grønland og desuden et
skridt i retning af ikke bare større kompetence, men
på længere sigt også en øget anerkendelse af rettig-
hederne til Grønlands undergrund.
Det tyder i alt fald udtalelser fra den danske ener-
gi- og miljøminister Svend Auken på. Han siger til
den danske presse, at det her reelt handler om, at
Grønland skal blive i stand til at klare sig selv øko-
nomisk. Det er Grønlands indtægter, det drejer sig
om.
Det kan vi kun udlægge som en åbning i spørgs-
målet om, hvad det hele går hen og ender med, nem-
lig Grønlands ret til Grønlands undergrund.
Danmarks krav på indtægter vil antageligt kunne
imødekommes ved, at det danske bloktilskud
skæres ned med et beløb, der svarer til Danmarks
andel af eventuelle fremtidige råstofindtægter.
Sådan kan man i alt fald godt læse Svend Aukens
signaler.
DANMARK HAR med beslutningen om at flytte
Råstofforvaltningen til Grønland vist sig fra sin
allerbedste side. Men det er næppe kun et udslag af
venlighed, der har ført til, at aftalen er kommet i hus
netop nu.
Mange sidder i øjeblikket og prøver at vurdere,
hvilke nye forhold, der har ændret den danske hold-
ning. Svend Auken var tidligere statsminister Anker
Jørgensens kronprins, og de to havde et politisk par-
løb, der skulle sikre en stabil socialdemokratisk
politik langt ind i fremtiden. Det gik som bekendt
anderledes. Det blev ikke Svend Auken, der tog
over, men Poul Nyrup Rasmussen, og meget ændre-
de sig.
Men det var Anker Jørgensen, der for præcis 20 år
siden år siden markede den benhårde dansk hold-
ning til spørgsmålet om den grønlandske under-
grund. De danske rettigheder var indiskutable. - Der
er ikke noget at rafle om, sagde Anker Jørgensen.
Det citat glemmer vi aldrig her i landet.
Nu er det Svend Auken, der giver køb. Han og
landsstyreformand Lars Emil Johansen har det godt
med hinanden, og Svend Auken ser intet som helst
problem i, at Råstofforvaltningen flytter til Grøn-
land. I tilgift åbner han døren til en fortsat udvikling
i retning af øget grønlandsk kompetence og større
rettigheder.
Det er et spørgsmål om tillid, siger både Lars
Emil og Svend Auken. Og Svend Auken har tillid
til Grønland. - De gør det godt deroppe, sagde han
på pressemødet efter at aftalen var kommet i hus
mandag.
Og det er nok netop denne omstændighed, der
gør, at Råstofkontoret efter disse mange års tov-
trækkeri endelig kan »hjemtages«. Grønland har
ikke været kvalificeret før. Men nu, hvor der gen-
nem de aller seneste år har været ført en fornuftig
økonomisk politik, og der er kommet skik på de
kæmpestore dødssejlere, som for eksempel KNI var
et eksempel på, er tiden inde til at give de grønland-
ske myndigheder ansvaret.
Men hvad har Danmark fået ud af det?
VUNDET EN SEJR og tabt et slag. Ingenlunde.
Danmark har kun vundet. Der er nemlig ingen tvivl
om, at aftalen om flytningen af Råstofforvaltningen
har styrket rigsfællesskabet. Højsommerens kontro-
verser er glemt, og Lars Emil Johansens udfald mod
det danske »overformynderi« er gjort til skamme.
Nogle vil måske mene, at Lars Emil med sine
udfald mod udenrigsministeren og den danske rege-
ring har banet vejen for flytningen af Råstofforvalt-
ningen. Det er næppe rigtigt. Men det er godt, at
konflikten åbenbart ikke har betydet det modsatte.
Der er næppe tvivl om, at landsstyreformanden
nu vil benytte det opnåede resultat som springbræt
til yderligere landvindinger. Til AG siger han i dag,
at den danske åbning kan fører til forhandlinger om,
at også Grønlands kompetence på udenrigsområdet
kan tages op til drøftelser. Og han giver udtryk for,
at den øgede selvstændighed, som denne udvikling
uundgåeligt vil løre til, ikke behøver at indvirke på
rigsfællesskabet. Rigsfællesskabet er ikke politik,
siger han. Det er et intimt familieforhold.
Det er ærgerligt, at flytningen af Råstofforvalt-
ningen betyder, at den ekspertise, der er repræsente-
ret i Danmark, ikke følger med, og man kan frygte,
at den nye grønlandske råstofforvaltning i fremtiden
kommer til at bygge på tilkaldte ek-s-perter, som
kun bliver en begrænset årrække. Det skaber hver-
ken kontinuitet eller know-how. Det kan meget vel
komme til at skabe problemer.