Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.11.1997, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 04.11.1997, Blaðsíða 5
Nr. 85 • 1997 5 Nuuk skal udbygges på den anden side af fjorden Der bliver vandforsyningsproblemer i fremtiden, og for at give vækst til en nye by på Nordlandet skal der bygges en international lufthavn... - siger kommunalbestyrelsen NUUK(JB) - Nuuk skal ud- bygges på Nordlandet. Der er snart ikke mere vand i byen, og plads er der efter kommu- nalbestyrelsens mening heller ikke for meget af. Men Nord- landet har det hele - også vidt- strakte vidder til anlæggelse af en international lufthavn, der som en honningfyldt blomst skal lokke Verdens største flyvemaskiner til at lande med lasten fuld af vækstfremmer. - Vi skal være fremsynede, sagde Nuuks kommunalpoliti- kere på et borgermøde torsdag aften, men hvad det er der lurer derude i horisonten, meldte historien ikke noget om. Spektikere til lufthavns- projektet og udflytningen af Nuuk blev fejet af med be- skyldninger om at være »nær- synede« og mangle visioner, mens panelet benyttede en- hver lejlighed til at mane pla- nerne om udbygning af den eksisterende lufthavn i jorden. I panelet sad foruden kom- munalbestyrelsens repræsen- tanter nogle eksperter fra Sca- navia A/S, der redegjorde for deres såkaldte »neutrale sam- menlignende analyse« af de to lufthavnsmodeller. Analysen af mulighederne på Nordlandet byggede udelukkende på Nuup Kommunea’s eget oplæg om Nuuk Akia Airport, et både tyndbenet og tendensiøst mate- riale, som blandt andet mang- ler dokumenterede oplysninger om vejrforholdene. Alligevel regner Scanavia med en regu- laritet på næsten 100 procent. 16 kilometer vej Folkene fra Scanavia har fo- reslået et par ændringer til kommunens Nuuk Akia Air- port. Blandt andet finder man det bedst, at sejle tværs over fjorden fra Kolonihavnen og ikke ind i fjorden til Saarloq. Viderebefordringen fra hav- nen på Nordlandet sker i bus ad en 16 kilometer vej op til lufthavnen. Alt i en rejse fra Kolonihavnen, som folkene fra Scanavia mener kan gøres på 40 minutter. Men snakken om de to luft- havnsmuligheder trådte - for en del tilhørere - noget i baggrun- den på grund af udtalelserne om, at Nuuk i ffemtiden skal udbygges på Nordlandet. Og mange sad i deres egne tanker og forestillede sig, hvilke konse- kvenser, dette vil fa. Er det vir- kelig en udvikling, vi ønsker? Baggrunden for ideen med at flytte Nuuk til Nordlandet skulle angiveligt (kommunal- bestyrelsen - red) være frem- tidens vandmangel i Nuuk. Om nogle år er der ikke vand nok, og så må den videre ud- bygning af Nuuk ske på Nordlandet, to bydele adskilte af 5-7 kilometer vand og sto- re vejstrækninger. Mødedeltagere med begreb om økonomi diskuterede un- der og efter mødet, hvilke konsekvenser, en sådan geo- grafisk opsplitning af byen vil få. Og der var ingen tvivl at spore. Det vil blive dyrt. To af alting Der vil reelt blive tale om to byer med »to af alting«. To hospitaler, to brandvæsener, to vandforsyninger, to kraft- forsyninger, to skoleadmini- strationer og i realiteten to bystyrer. Der er altså tale om anlæggelsen af endnu en by i Grønland, en gennem-irratio- nel plan, som vil betyde umå- delige omkostninger for det i forvejen betrængte lille land. Blandt kommunalbestyrel- sens repræsentanter på mødet var der åbenbart fodslag om fremtidens udbygningsplaner. Det må undre byens borgere, som ikke på noget tidspunkt har været stillet overfor et for- slag som dette. Ingen udmel- dinger før sidste kommunalbe- styrelsesvalg, ingen udmeldin- ger til offentligheden i øvrigt. De nye udflytningsplaner skal økonomisk begrundes med en vækst, som angiveligt (kom- munalbestyrelsen - red) og uundgåeligt bliver skabt af den internationale lufthavn på Akia. Akias slette vil ifølge kommu- nalbestyrelsen blomstre ved anlæggelsen af dette »kæmpe- flyenes fluepapir«. Der er ingen tvivl om, at en atlantlufthavn skaber vækst, men forventnin- gerne til den internationale på Akia er overskruede. Panelet ved det offentlige møde regner med, at væksten fra lufthavnen på Akia vil ska- be overskud til at imødekom- me fremtidens boligbehov, behovet for børneinstitutioner, for skolerenoveringer og ud- videlse, kollegier og meget, meget andet. Men der er ingen som helst dokumentation for alle disse herligheder. Allige- vel var debatten konkret og håndfast og havde uden tvivl det sigte at skabe en positiv velvilje for Akia-projektet - også selvom det skulle vise sig at være en rigtig dårlig ide. GRØNLANDSPOSTEN Qallunaat suliffeqarfiata Scanavia-p sinniisai, aana Dorte Repræsentanter fra det danske selskab Scanavia, her Dorte Wang, »attuumassuteqanngitsutut« naliliineq Wang, fremlagde den såkaldt »neutrale« analyse, saqqumnpuppaat. Nuuk akiani allilertariaqarpoq Siunissami imermik pilersuineq ajornartorsiutaalissaq, Nuullu Akiani illoqarfittaassagaanni mittarfissualiortoqartariaqarpoq... - kommunalbestyrelse oqarpoq NUUK(JB) - Nuuk Akiani al- lilertariqarpoq. Illoqarfik imissaarutilerpoq, kommu- nalbestyrelsilu malillugu alla- nut inissaqarpallaarnani. Nuulli Akiata tamaasa pigai - mittarfissualiorfigineqarsin- naavoq, periarfissiilluarluni nunarsuarmi timmisartut an- nerit miffigisinnaasaat, siu- nissamut iluaqusiisussat. - Siumut isigisariaqarpu- gut, Nuup kommunalpoliti- kerii sisamanngornermi in- nuttanik ataatsimiisitsinermi oqarput, sulli pilersarutaarpi- aanersut oqaatigineqanngilaq. Qulartut oqarput mittarfittaar- nissaq Nuullu nuunnisaaq asuleemerusoq, uungaannarlu isigisuuneraalluni siunissa- mut takorluuisuunngitsutut, apeqqarissaarfigineqartulli o- qarput mittarfioreersup alli- lerneqamissaa piviusunngor- tariaqanngitsoq. Kommunalbestyrelsip sin- nisaasa sanitigut immikkut ilisimasallit Scanavia A/S- imeersut peqataapput, taakku mittarfiit marlusut periarfis- saannik arlaannut attuumas- suteqamatik nassuiaasuusut. Nuup Akiani periarfissanik misissueqqissaarnermi tun- ngaviuvoq Nuup Kommunea- ta nammineq Nuuk Akia Air- port-iliortoqamissaanut piler- saarutaa, najoqqutassat ami- gaateqarlutik, ilaatigut silap pissusaanut tunngasut upper- narsaaserlugit takussutissa- qamani. Taammaattorli Sca- navia-p naatsorsuutigaa ta- makkiisumik atorluarneqar- sinnaasoq. Aqqusineq 16 kilometer Nuuk Akia Airport pillugu kommunip pilersaarutai Sca- navia-miut marlussunnik al- lannguutissaqartippaat. Ilaati- gut pitsaanerusoraat Nuup saavanit toqqaannartumik angallammik ingerlasarnis- saq, kangerlukkut Saarloq- mut ingerlanani. Akiani i- ngerlaqqinneq bus-inik inger- lanneqassaaq aqqusineq 16 kilometeriusoq mittarfimmut ingerlaffigalugu. Angalaneq Nuup saavanit 40 minutsius- sangatinneqartoq. Mittarfeqamermi periarfis- sat marluk oqallisigineqame- rat nipangiunneqarpoq - tu- samaartut ilaannit - saqqum- miunneqarmat Nuuk siunis- sami Akiani allilemeqartus- saq. Arlallit eqqarsavipput, takorloorpaallu eqqarsarlutil- lu qanoq kinguneqartussaq. Ineriartomeq taamaattoq kis- saatiginerparput. Nuup Akianut nuukkiartor- nissaanut isumaq peqqutaa- gunarpoq (kommunalbesty- relsip - aaqq.) siunissami Nuup imissaaleqilernissaa. Ukiualuit qaangiuppata imeq naammakkunnaassaaq, taa- maattumik Nuup allilemeqar- nissaa Akiani pisariaqarpoq, illoqarfiit immikkoortui mar- luk 5-7 kilometerimik ime- qarfillit, aqqusinersuillu iso- rartuut. Ataatsimeeqataasut aningaa- saqamermut ilisimasallit ataat- simiinnerup nalaani kingor- nalu oqallisigaat illoqarfiup taama aggomerani qanoq ki- nguneqarumaarriersoq. Qular- toqanngilaq. Akisussaqaaq. Marlukkaarlugit Illoqarfiit malunngussapput, suut tamaasa marlukkaarlugit. Napparsimmaviit marluk, qa- tserisartoqarfiit marluk, ime- qarfiit marluk, nukissiorfiit maruk, atuarfeqarfiit marluk, kiisalu illoqarfinnik aqutsiso- qarfiit marluk. Nunatsinni il- loqarfimmik nutaami pilersit- sisoqassaaq, pilersaarut eqqarsaatigilluagaanngitsoq, nunamut mikisumut ilunger- suuteqareeqisumut aningaa- sartuutaalluassasut. Kommunalbestyrelsip sin- niisai ataatsimiinnermi siu- nissamut pilersaarutinut isu- maqatigiittoqarpoq. Illoqar- fimmiut eqqumiigissavaat, si- unnersuummi pillugu suli akuutinneqarsimanngisaan- naramik. Kingullermik kom- munalbestyrelsimut qinersi- soqalermat tamanna eqqaa- neqanngilaq, tamanullu saq- qummiunneqamani. Nuussinissamut aningaa- sarsiornikkut ineriartomer- mut tunngavigineqarunarpoq (kommunalbestyrelsi - aaqq.) Akiani mittarfissualiomikkut isertinneqassamaakkat. Akia- ta narsartai kommunalbesty- relsi malillugu mittarfissuar- mik kajungerisalimmik sana- nikkut periarfissaqarlualis- sapput. Qulamanngilaq mit- tarfissuaq ineriartornermut iluaqutaassasoq, Akianili naa- tsorsuutigineqartut ingasatta- jagaagunarput. Ataatsimiisitsinermi apeq- qarissaarfigineqartut naat- sorsuutigaat Akiani mittarfili- omikkut siunissami inissaqar- niamermut iluaqutaassasoq, meeqqeriviit, atuarfiit nutar- temerinut allilemerinullu, ilinniartut inaat allarpassuillu. Tamakkuli pilluaatissat up- pernarsaasersorneqarsiman- ngillat. Taamaattorli oqallin- neq pitsaavoq aalajangersi- mallunilu, qularutissaanngit- sumillu Akiani pilersaarutit pillugit isumaqatissarsiorto- qartoq - naak isumassarsiaq qanorluunniit ajortigigaluar- pat. Innuttat Katuami ataatsimiisinneqarmata ulikkaarpoq. Der var stuvende fuldt af mennesker til borgermødet i Inersuarmi minnerup igaa peertariaqarpoq Katuaq. Væggen i den lille sag måtte fjernes for at give inissaqartitsisoqamiarluni. plads til alle. ASS./FOTO:HANS-HENDRIK JOHANSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.