Atuagagdliutit - 18.11.1997, Page 6

6
Nr. 89 • 1997
f^Éaapapc/é/'g £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Akit assersuunne-
qarsinnaanersut
Royal Greenland
isumaqanngilaq
Kalaallit Nunaanni pissutsit nunani allani pissutsinit
allaanerupput, tusagassiisarnermi pisortaq Sofie Geisler
oqarpoq
(JB) - Aalisartut piniartullu
kattuffiata KNAPK-p piuma-
saqamera naapertorlugu Ka-
laallit Nunaanni Naatsor-
sueqqissaartarfiup akit pillu-
git misissuisitsinera maan-
nakkut Royal Greenland-ip
qanoq iliuuseqarfigiuman-
ngilaa.
Misissuinermi sap. akunne-
rani kingullermi tamanut saq-
qummiunneqartumi erserpoq,
Kalaallit Nunaanni Kalaallit
Nunaatalu avataani raajat
qalerallillu akeqartinneqar-
neri assigiinngitsorujussuu-
sut. Misissuinerup saqqum-
miunneqarnerata kingorna
KNAPK ilimasaarivoq ilisi-
malersimasat nutaat sooruna-
mi kattuffiup atorumaarai raa-
jat qalerlallillu akeqartinne-
qarnerat pillugu isumaqati-
giinniamissami aggersumi.
Aappaatigulli KNAPK-mi
pisortat nalunngilluinnarpaat
»norskit akii« imaaliallaan-
naq Kalaallit Nunaanni ator-
neqalersinnaanngitsut. Pissut-
sit assigiinngillat, KNAPK
nassuerpoq, imali assigiin-
ngitsiginngillat, allaat akit
ilaat nunani allani marlori-
aammik annertunerusinnaal-
lutik. Naliliiniamissami pit-
saanerpaamik tunngavissaqa-
rumalluni KNAPK suliniute-
qamiarpoq marlussunnik mi-
sissuisitseqqinnissamik, taan-
nalu peqataaqataassaaq Ka-
laallit Nunaanni nunanilu al-
lani akit assigiinngissusaasa
saqqummersinneqarnissaan-
nut.
Misissueqqittoqamissaanik
Royal Greenland suliniute-
qarumanngilaq. Tusagassii-
samermi pisortaq Sofie Geis-
ler AG-mut oqarpoq, piuma-
sarineqarsinnaasariaqartoq a-
kit ilumut imminnut asser-
suunneqarsinnaanersut. Mi-
sissuinermilu saqqummiun-
neqartumi taamaattoqarsi-
manngilaq.
Nammaqatigiinneq
- Kalaallit Nunaanni pissutsit
arlalippassuupput nunani al-
lani pissutsinit allaanerujus-
suit, Sofie Geisler oqarpoq, -
asserssuutigalugu nammaqa-
tigiinneq. Kalaallit Nunaanni
akigitinneqartut tamanut assi-
giipput, naak Royal Green-
land-ip sumiiffinniit sumiif-
finnut atugassarisai periarfis-
saalu assigiinngitsorujussuu-
saraluartut.
- Danmark-imi, Island-imi,
Norge-mi nunanilu allani pi-
sat tulaanneqartut aalisakka-
nik akitsorterussisarfinni tuni-
niameqartarput, tulaassat qa-
noq angitiginerat, pitsaassu-
siat, qanoq ilillugit tunisassia-
rineqarnissaat assigisaallu
tunngavigalugit assigiinngit-
Akitiik misissuinermi angusat Jeanette Holding-imit saqqwnmiunneqarput.
Prisundersøgelsen fremlægges af Jeanette Holding.
sunik akeqartinneqartarlutik.
Taamaalilluni akitsorterussi-
sarfinni tamakkunani angis-
sutsit pitsaassutsillu pitsaa-
nerpaaffissamut qaninnerusut
annikinnerusumik akilersor-
neqartarlutik.
- Aammattaaq eqqaamasa-
riaqarpoq Kalaallit Nunaanni
aningaasartuutitigut aaqqis-
suussineq allaanerujussuum-
mat, nunallu iluani atassute-
qaatit immikkut innerat pissu-
tigalugu assartuinermi nunani
allani ilisimasatsinnit allaa-
nerusunik ajomartorsiuteqar-
toqarluni, misissuinermi ua-
gut atukkatsinnut assersuun-
neqarsimasuni.
- Assersuutigalugu ajornar-
poq aalisakkat tunisassiassat
biilersuit nillataartitsivillit a-
torlugit ungasissorsuarmut
sukkasuumik assartorneqar-
sinnaanerat. Allatut ajomartu-
mik immakkut assartuisa-
riaqartarpugut, tamannalu a-
kisuujullunilu sukkaatsuu-
voq.
- Tassalu pissutsit assigiin-
ngitsut pissutigalugit angis-
sutsinut pitsaassutsinullu aki-
gitinneqartut imaaliallaannaq
assersuunneqarsinnaanngil-
lat, taamaattumik isumarput
malillugu Naatsorsueqqis-
saartarfiup misissuinera tun-
ngavissalimmik assersuutaa-
sinnaanngilaq, Sofie Geisler
AG-mut oqarpoq.
- Tamannali isumaqarfi-
gaarput nunanut allanut na-
leqqiullugu Kalaallit Nunaan-
ni akinik aalajangersaasame-
rup qulaarneqamissaanut a-
junngitsumik aallamiutaasoq.
- Royal Greenland-imut
isumassarsiaassanngila pit-
saasoq misissueqqinnerup
isumagineqamissaa ?
- Tamanna maannakkut
pilersaarutiginngilarput, tusa-
gassiisamermi pisortaq Sofie
Geisler naggasiivoq.
Misissuineq
Kalaallit Nunaanni Naatsor-
sueqqissaartarfiup misissui-
nermini aalajangiutinngilai
aalisakkat akiisa assigiinngis-
sutaannut pissutaasut, nuna-
nili assigiinngitsuni akigitin-
neqartut isummerfigiinnarlu-
git-
Ilaatigut tamatumani erser-
poq raajat akunnattumik a-
ngissusillit Kalaallit Nunaan-
nut naleqqiullugu Norge-mi
marloriaammik akeqartinne-
qartut, raajallu annerpaat Ka-
laallit Nunaannut naleqqiullu-
gu Norge-mi 40 procentimik
qaffasinnerusumik akeqartin-
neq artut.
Nunani allani akigitinne-
qartut tunngavigalugit Sava-
limmiuni qalerallit mikisut
marloriaammik akeqartinne-
qarput Kalaallit Nunaanni qa-
lerallit angisuut akeqartinne-
qamerannit.
KNAPK isumaqarpoq ki-
sitsisit taakku atorneqarsin-
naasut, naak akinik aalaja-
ngersaasamermi pissutsit ta-
matumani erseqqinngikkalu-
artut.
- Kisiannili periareersi-
maffigaarput misissuinerit
arlallit ingerlateqqinnissaat,
KNAPK-mi allattoqarfimmi
pisortaq Aalunnguaq Olsen
sap. akunnerani kingullermi
AG-mut oqarpoq.
- Paasissutissalli maannak-
kut pissarsiarisimasavut siul-
lermik misissoqqissaassava-
vut, naliliinerillu suut pi-
ngaartinneqarnerunissaat ta-
matuma kingorna aalajangiu-
tissallugu.
Royal Greenland mener ikke
priserne kan sammenlignes
Forholdene i Grønland er forskellige fra udlandet, siger informationschef
Sofia Geisler til AG
Paasissutissiisarnermi pisortaq Sofie Geisler oqarpoq
Naatsorsueqqissaartarfiup misissuisimanera tunngavis-
salimmik assersuutaasinnaanngitsoq.
Informationschef Sofia Geisler siger, at undersøgelsen
fra Grønlands Statistik ikke er reelt sammenlignelig.
(JB) - Royal Greenland øn-
sker ikke for øjeblikket at
foretage sig noget i forbindel-
se med den prisundersøgelse,
som Grønlands Statistik har
gennemført på foranledning
af fisker- og fangerforeningen
KNAPK.
Undersøgelsen, der blev
præsenteret i sidste uge, viste,
at der er meget stor forskel på
reje- og hellefiskpriser i og
udenfor Grønland. Efter
fremlæggelsen af undersøgel-
sen bebudede KNAPK, at
sammenslutningen naturlig-
vis vil bruge den nye viden i
de kommende forhandlinger
om priser på rejer og helle-
fisk.
På den anden side er
KNAPK-ledelsen goøt klar
over, at man ikke uden videre
kan forvente »norske priser« i
Grønland. Forholdene er for-
skellige, indrømmer KNAPK,
men ikke så forskellige, at
nogle af priserne kan være
dobbelt så høje i udlandet.
For at skabe det bedst mulige
vurderingsgrundlag, tager
KNAPK formentlig initiativ
til endnu et par undersøgelser,
som kan være med til at
afdække forholdene omkring
prisforskellene mellem Grøn-
land og den øvrige verden.
Royal Greenland tager ikke
initiativ til supplerende un-
dersøgelser. Informationschef
Sofia Geisler siger til AG, at
man må kunne forlange, at
der virkelig er tale om sam-
menlignelige forhold. Og det
er der ikke i den foreliggende
undersøgelse.
Solidaritet
- Der er mange forhold i
Grønland, som adskiller sig
radikalt fra andre steder, siger
Sofia Geisler, - for eksempel
solidaritetsprincippet. I Grøn-
land er priserne ens for alle i
hele landet, uanset at Royal
Greenlands vilkår og mulig-
heder er meget forskellige fra
sted til sted.
-1 Danmark, Island, Norge
og andre steder sker indhand-
lingen på fiskeriauktioner,
hvor der opnås differentierede
priser efter størrelse, kvalitet,
produktionsanvendelse, med
mere. Det vil sige, at der dis-
se steder også betales mindre
priser for størrelser og kva-
liteter, der ligger tæt på top-
kvaliteten.
- Man skal også huske, at
der i Grønland er en helt
anden omkostningsstruktur,
og at den særlige infrastruktur
skaber helt anderledes trans-
portproblemer, end man ken-
der i de lande, undersøgelsen
sammenligner os med.
- Det er for eksempel ikke
muligt at transportere råvarer
hurtigt og rationelt med køle-
biler over store afstande. Vi er
nødt til at sejle, og det er både
dyrere og langsommere.
- Der er altså en lang række
forhold, som gør, at priserne
på størrelse og kvalitet ikke
kan sammenlignes direkte, og
derfor er undersøgelsen fra
Grønlands Statistik efter vor
opfattelse ikke reelt sammen-
lignelig, siger Sofia Geisler til
AG.
- Men vi opfatter dette som
en god begyndelse på at
afdække hele billedet af den
grønlandske prissætning i for-
hold til udlandet.
- Var det en ide for Royal
Greenland at sætte supple-
rende undersøgelser i gang?
- Det har vi ingen planer
om i øjeblikket, slutter infor-
mationschef Sofia Geisler.
Undersøgelsen
Undersøgelsen fra Grønlands
Statistik tog ikke stilling til
årsagerne til forskellen i
fiskepriser, men konstaterede
kort og godt prisniveauet i
flere lande.
Det fremgik blandt andet,
at priserne på mellemstore
rejer var dobbelt så høje i
Norge som i Grønland, mens
de for store rejer var 40 pro-
cent højere i i Norge end
Grønland.
De udenlandske priser var
på Færøerne dobbelt så høje
for små hellefisk som de
grønlandske priser for store
hellefisk.
KNAPK mener, at disse tal
må kunne bruges, også selv-
om de giver et mangelfuldt
billede af prissætningen.
- Men vi er indstillet på at
sætte flere undersøgelser i
gang, sagde sekretariatschef
Aalunnguaq Olsen, KNAPK,
til AG i sidste uge.
- Først skal vi dog sætte os
grundigt ind i det materiale,
der nu foreligger, og derefter
træffe beslutning om, hvilke
analyser vi vil prioriterer
højst.
ASS./ FOTO: VMR ASS./ FOTO: VMR