Atuagagdliutit - 06.01.1998, Blaðsíða 24

Aarrup tuugaarsua qaqutigoortoq una Uummannap
eqqaani Qaasuarsunni mittarfiliortunit nassaarineqarpoq.
Den usædvanligt kraftige hvalrostand, der blev fundet
af arbejderne ved den nye lufthavn i Qaarsuarsuit ved
Uummannaq.
Uununannap
eqqaani nassaaq
soqutiginartoq
Aarrup tuugaava pisoqarsuaq
imaanit 25 meterinik qutsinneru-
sumi nassaarineqarpoq
UUMMANNAQ (JB)
Uummannap eqqaani kater-
sugaateqamermut soqutigi-
naatilimmik nassaartoqar-
poq. Novemberip aallartin-
nerani aarrup angisuup tuu-
gaavata naffaanik Uumman-
nap Katersugaasivianut tun-
niussisoqarpoq. Nassaaq ar-
lalissuartigut soqutiginaate-
qarpoq, maannaagallartorli
annertunerusumik oqaluttua-
rineqarsinnaanngitsunik.
Tuugaaq nassaarineqartoq
ilaannaavoq, qaqutigooru-
tigaali portungaatsiartumi
nassaarineqarami - imaanit
20-25 meterinik portune-
rusumi - aammalu angisoor-
suulluni. Silinnerpaaffimmi-
ni 8,5 centimeteriuvoq, kaa-
jallallugu 22 centimeteriul-
luni.
Tugaaq' Qaarsuarsunni
mittarfiliortunit nassaarine-
qarpoq. Kajortuinnaavoq,
nalunanngitsumik sivisuu-
mik nunap iluaniissimalluni,
katersugaasiviup pisortaa
Hans Peter Kristensen oqa-
luttuarpoq, ilassutigalugulu
oqaatigaa portusuumi nas-
saarineqarnera katersugaa-
simmut soqutiginnitsitsiler-
simasoq.
- Taamaammat aput aari-
arpat nassaarfik ornillugu
misissuiffigissavarput, ka-
tersugaasivimmi pisortaq
nassuiaavoq.
- Tuugaap pisoqaassusaa
misissortittussaavarput, taa-
maammallu Danmarkimut
nassuitissallugu. Tassani mi-
sissugassamik peersisoqas-
saaq, pisoqaassusaa paasini-
assagatsigu, aammalu assi-
giinngitsunik misissuiffigi-
neqassalluni. Misissuineq
naammasseriarpat aarrup
tuugaava qaqutigoortoq
taanna Uummannap Kater-
sugaasivianut utertinneqas-
saaq, tassungalu takuniame-
qarsinnaalissalluni, Hans Pe-
ter Kristensen naggasiivoq.
Interessant fund
ved Uummannaq
Meget gammel hvalrostand fundet
25 meter over havet
UUMMANNAQ (JB) - Der
er sket et interessant mu-
seumsfund ved Uumman-
naq. 1 begyndelsen af no-
vember blev der indleveret
en knækket stødtand fra en
stor hvalros til Uummannaq
Museum. Fundet er interes-
sant af mange grunde, men
endnu er det ikke til at sige
noget videre om det.
Der er kun tale om en
stump af en stødtand, men
der er det usædvanlige ved
den, at den dels er fundet
temmelig højt - 20-25 meter
- over vandoverfladen og
dels er meget stor. Otte en
halv centimeter i længste
diameter og 22 centimeter i
omkreds.
Tanden blev fundet af
arbejderne ved den nye luft-
havn i Qaarsuarsuit. Den er
helt brun, og det tyder på, at
den har været i jorden læn-
ge, siger museumsleder
Hans Peter Kristensen, der
tilføjer, at det især er det
højt beliggende fundsted,
der har vagt museets inter-
esse.
- Derfor tager vi over og
kigger på stedet, så snart
sneen er smeltet, forklarer
museumslederen.
- Nu skal vi have tanden
dateret, og defor skal den en
tur til Danmark. Her ud-
tages en prøve, så vi kan få
den tidsfæstet, og der vil
blive foretaget en række
undersøgelser. Når det er
slut, kommer den usædvan-
lig hvalrostand tilbage til
Uummannaq Museum, så
publikum får mulighed for
at se den her, slutter Hans
Peter Kristensen.
Alfred Wegener og
de drivende kontinenter
7888
80
000017
Christian Ejlers Forlag
Forfatter: Mogens Rud
Pris: 108 kroner
(JB) - Den nye bog om
Alfred Wegener er en blan-
ding af biografi og hvad for-
fatteren, Mogens Rud, kalder
et referat af Wegeners utroli-
ge arbejde, men uanset hvad
man kalder den, er den
spændende læsning. Den
handler om en videnskabs-
mand, der på mange måder
var langt forud for sin tid og
derfor mødte megen mod-
stand for sine teorier.
Mest kendt hos os her i
landet er Alfred Wegener for
sine grønlandsekspeditioner.
Først var han med på Dan-
mark-ekspeditionen i 1906-
08, og senere tog han og kap-
tajn J. P. Koch og to ledsage-
re op på indlandsisen for at
overvintre og senere forcere
den.
Wegener omkom i 1930 på
en videnskabelig grønlands-
færd og blev under dramati-
ske omstændigheder gravlagt
af sin grønlandske ledsager.
Men hvor mange er klar
over, at det var Alfred Wege-
ner, der fandt ud af, at konti-
nenterne engang har hørt
sammen i ét stort kontinent.
Han fremsatte sin teori her-
om allerede i 1912, men først
50 år senere - længe efter
hans død - blev den aner-
kendt som faktum.
Bogen fortæller om den
klarsyende videnskabsmand,
som med urokkelig tro på sin
teori modtog megen bitter
kritik og grove personlige
angreb fra videnskabelige
kredse, der mente at vide
bedre.
Forfatteren Mogens Rud
har tidligere skrevet den
præmierede ungdomsbog om
besættelsestiden »Flag i mør-
ket« (1980) og »Bayeux
Tapetet og slaget ved
Hastings 1066 (3. udg.
1994).
Kalaallit Nunaanni
ilisimasassarsiorluni
angalasartoq Alfred
Wegener nunaviillu
ingerlaartut.
Grønlandsforskeren
Alfred Wegener og
de drivende kontinenter.
Alfred Wegener nunaviillu ingerlaartut
Mogens Rud
Christian Ejlers Forlag
Atuakkiortoq:Mogens Rud
Akia:108 kroner
(JB) - Alfred Wegener pillu-
gu atuagaq nutaaq ilisarititsi-
nermik, atuakkiortullu Mo-
gens Rud-ip oqameratut We-
gener-ip suliaanik imaan-
naanngitsunik oqaluttuareq-
qiinemik akuleriisitsiviuvoq,
qanorluunniilli taagaluaraan-
ni atuagassiaavoq pissanga-
nartoq. Angut ilisimatooq ar-
lalissuartigut pissutsini siuar-
simasoq, taamaammallu i-
summersuutini pillugit aker-
lerineqangaatsiartartoq pillu-
gu atuakkiaavoq.
Uagut Alfred Wegener nu-
natsinni ilisimasassarsiortar-
nera pillugu ilisimalluameru-
arput. Siullermik 1906-08-
mut Danmarks-ekspeditioni-
mik taallugu ilisimasassar-
siomermut ilaavoq, kingorna-
gullu kaptajn J. P. Koch allal-
lu marluk ilagalugit sermer-
suarmut ukiiartorput kingu-
sinnerusukkut napillugu i-
ngerlaarfiginiarlugu.
Wegener 1930-mi Kalaallit
Nunaanni ilisimasassarsiorlu-
ni angalatilluni toquvoq, pis-
sutsillu ilungersunartut ataan-
ni angalaqamminit kalaallimit
ilineqarluni.
Qasserpassuimmitaavali ili-
simavaat Alfred Wegener-ip
nunaviit qangarsuaq immin-
nut atasimanerat paasisimam-
magu. Tamanna pillugu isum-
mersuutini 1912-imili saq-
qummiukkaluarpaa, aatsaalli
ukiut 50-it qaangiuttut - toqo-
reersimangaatsiareersoq - ta-
manna uppemarsineqarpoq.
Atuakkami ilisimatooq
paasisimasaqarluartoq oqalut-
tuarineqarpoq, taassumalu i-
summersuutini upperilluara-
migit ilisimatooqamminit ilis-
imasaqarnerusorisunit sak-
kortuumik isornartorsiorne-
qartarpoq saassunneqartarlu-
nilu.
Atuakkiortup Mogens Rud-
ip siusinnerusukkut tiguagaa-
simanerup nalaa pillugu inuu-
suttunut atuakkiaq akissarsis-
sutigisani »Flag i mørket«
(1980) aamma »Bayeux Ta-
petet og slaget ved Hastings
1066 (1994-imi pingajussaan-
nik naqinneqartoq) atuakkia-
risimavai.
SERVICECENTERS
Boks 332 • DK-3900 Nuuk • Telefon 32 49 10 • Fax 32 49 50
Salg og Service af kontormaskiner
Olivetti COPIA 8028
komplet maskine
28 kopier pr. minut • Zoom 49-204% • Dansk grafisk display
Duplex enhed (aut. 2-sidet kopiering)
Recirkulerende Sokumentfremfører ■ 20 rums sorter
SERVICECENTER™
BOKS 332 - DK-3900 NUUK
Allakkerivimmi immersugassaq - Reserveret postvæsenet.