Atuagagdliutit - 12.03.1998, Síða 5

Nr. 20 • 1998
5
£a ajpajpc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
lsukasiani (assimi) savi-
minissaq annertoorujus-
suuvoq, annertuumik
piiarneqassaguni mal-
unnartumik ikilissutigi-
naviarnagu, kisiannili
Akiliani k\>arsit anni-
kitsuinnaavoq tikikkum i -
naalluinnartumiilluni.
Taamaattumik allan-
ngutsaaliugaalissaaq.
Forekomsten af jern-
malm ved Isukasia (bil-
ledet) er meget stor og
kan sagtens tåle en end-
da meget stor brydning,
men kvarsit’en på Akilia
er både lille og meget
let tilgængelig. Derfor
skal den nu totalfredes.
Inuunerup aallartiffia pisoqaanerpaaq
naalakkeisuisut allanngutsaaliulerpaat
Qeqertaq Akilia Nuummit 27 km-inik kujasinnerusoq ujaqqanik tammajuitsussanik
katersisartartunut illersorneqalissaaq
NUUK (KK) - Immaqa inuu-
neq aallarteqqaarpoq qeqer-
tami Akiliani Nuummit 27
km-inik kujasinnerusumi.
Qeqertarmi ujaqqat qalerii-
aamerinik allanit allaanerul-
luinnartunik peqarpoq uuma-
soqarsimaneranut takussutis-
saasunik, ukiut 3.860 millio-
nit matuma sioma pinngorsi-
masunik. Taamaattumik naa-
lakkersuisut ungasinngitsuk-
kut aalajangiutissavaat Akili-
ata allanngutsaaliomeqamis-
saanik siunnersuut.
Isummanik tusamiaanermi
Nuup Kommuneata aamma
Kalaallit Nunaanni Kommu-
neqarfiit Kattuffiata KANU-
KOKA-p qeqertap allanngut-
saaliorneqarnissaa inassuti-
gisimavaat.
Qeqertap allanngutsaalior-
neqarnera kinguneqassan-
ngilaq pissanganartumik nas-
saarfimmut inuit tikitseqqu-
saajunnaarnerannik. Imma-
qalu Akilia takornarissanut
soqutiginnittunut takornariar-
fiusalissaaq, inuunerup aal-
lartiffianik takunnikkusuttu-
nut.
Allanngutsaaliuinerulli kin-
gunerissavaa ujaqqanik tam-
majuitsussanik katersisartut
ujaqqat qaleriiaamerinik 5 x
20 meterisut angitigisumiittu-
nik tilligartarnissaata pina-
veersaartinneqamissaa.
Taamatut tilligartarnerit
nunani allani pisareersimap-
put, allanngutsaaliuinikkulli
Kalaallit Nunaata nunanut al-
lanut paasitinniarpaa qeqertap
allanit allaanerussuteqarluin-
nartup akisussaassuseqartu-
mik pigiinnameqamissaa.
Ujarassiooq Vie McGregor
Atammimmeersoq 1960-ik-
kut naalernerannili ujarassiu-
unut soqutiginarluinnartumik
Akilianiittumik nassaarpoq.
Tamatuma kingorna Vie
McGregor-ip Namminersor-
nerullutik Oqartussanut siun-
nersuutigaa qeqertap allann-
gutsaalineqalemissaa, nunar-
suarmi uumassusillit pisoqaa-
nersaata nassaarfiunera pi-
giinnarumallugu.
Siunnersuullu maannakkut
piviusunngortinneqangajaler-
poq, allanngutsaaliuinissarlu
pillugu peqqussut ilimagine-
qarpoq qaammammi matu-
mani Avatangiisinut Ilisima-
tusamermullu Pisortaqarfim-
mit naammassineqassasoq.
Qummuattaasat
Nunarsuarmi ujaqqat piso-
qaanersaat, Acasta-gnejs-inik
taagorneqartut, Canadami
Nortwest Territories-imi Yel-
lowknife-p avannaani nassaa-
rineqarsimapput, ukiut 3.900
millionit sinnerlugit pisoqaas-
suseqarlutik.
- Oqaluttuunneqarpunga
Acasta-gnejs qaartiterlugu
piiarneqartarsimasoq, ilaati-
gullu Japanimut tuniniame-
qartarsimasoq, tassani toqusut
ikuallagaasut puussaannik
qummuattaasanik sanasoqar-
tarluni, Vie McGregor oqalut-
tuarpoq.
- Uagut Akiliani kvartsit-
imik nassaarsimasugut misis-
suisimasugullu ersissutigaar-
put nunarsuarmi inuunerup
aallartiffianit pisoqaanerpaa-
neersumik qaarsumik piaaso-
qalemissaa.
- lsukasiani saviminissaq
annertoorujussuuvoq, anner-
tuumillu piiaaffigineqamissa-
ni annikillissutiginaviamagu,
kisiannili Akiliani kvartsit
annikitsuinnaavoq tikikkumi-
naatsumiillunilu.
- Nassaarfik manna tikillu-
gu suli naammaginartumik
misissuiffigineqarsimanngi-
laq. Akiliani laboratoriamilu
peqqissaartumik misissuine-
rup qulamanngitsumik erser-
sikkumaarpaa nunarsuup oqa-
luttuarisaanerata uumassusil-
lillu pinngomerata qanoq pi-
simanerata annerusumik paa-
sineqamissaa.
- Qulamanngitsumik ukiu-
ni aggersuni ilisimatuut Akili-
anut tikittarumaarput nassaar-
fimmik takuniaallutik, Ka-
laallit Nunaatalu nunani allani
tusaamaneqameranut iluaqu-
taanavianngilaq nassaarfik
aserorteriffigineqarsimappat,
soorlu Canadami Acasta-
gnejs taamatut aserorteriffi-
gineqarsimasoq, Vie McGre-
gor oqarpoq.
Misissuinerit amerlanerit
Stephen Mojzsis University
of California San Diego-
meersoq kulstof-imik poome-
qarsimasumik aatsitassamit
aparit-imeersumik misissuisi-
mavoq, 1988-imi Allen Nut-
mann-imit Australian Natio-
nal University-mi Canberra-
meersumit aamma Clark Fri-
end-imit Oxford Brookes
University-mi Tuluit Nunaan-
neersumit Nuup eqqaani su-
miiffmnit marlunnit katersor-
neqarsimasunik: lsukasiani
Nuup Kangerluata qinnguanit
40 km-inik kangerpasinne-
msumiittumit aamma qeqer-
tamit Akilianit Nuummit 27
km-inik kujasinnerusumiittu-
mit.
lsukasiani Akilianilu ujaq-
qat misissugassat tiguneqarsi-
masut aatsitassaapput qalerii-
aarsimasut immap naqqani
imaluunniit tatsip naqqani.
lsukasiani misiligutissaq ti-
gusaq ukiunik 3.800 millioni-
nik pisoqaassuseqarpoq, A-
kilianilu tigusaq minnerpaa-
mik ukiunik 3.860 millioninik
pisoqaassuseqarluni.
Aparit-imi kulstof nassaa-
rineqartoq isotop-imik akuu-
gaavoq, aparit-imik paasisa-
qamermut atasumik tassaallu-
ni fosfatmineral, taamalu paa-
sinarsilluni kulstofi uumas-
susilinnit pisuusoq.
Taamaalilluni Akiliani kul-
stofi nassaarineqartoq nassui-
ameqarpoq nunarsuarmi uu-
massusillit pisoqaanersaattut;
manna tikillugu Australiami
nassaarineqartumit ukiunik
300 millioninik pisoqaanerul-
luni.
Akiliani nassaat pisuupput
Nunarsuup Qaammatillu ullo-
rissat anaannit angisoorsuar-
nit nakkaavigineqamerata na-
laanit.
Kulstofi ujaqqaniittoq Isu-
kasiani Akilianilu nassaarine-
qartoq taamaallaat oqalut-
tuussipput ilimanaateqartoq
ukiut 3.800 millioniniit 3.900
millioninut matuma sioma
nunarsuarmi uumassuseqarto-
qartoq; tassalu Nunarsuup
pinngorneranit ukiut 600
aamma 700 millionit qaangi-
unnerisigut.
Oqaatigineqarsinnaanngi-
laq uumasuaqqat suunersut
taamani Nuup kujataani uu-
masuusimanersut. Paasine-
qassappata misissuinerit suli
amerlanerit ingerlanneqartari-
aqarput, qeqertallu allanngut-
saaliomeqameratigut ilisima-
tuut nakkutigisaasumik misis-
suinissaminnut periarfissin-
neqassapput.
Landsstyret vil frede spor af det ældste liv på Jorden
Øen Akilia 27 kilometer syd for Nuuk skal beskyttes mod geologiske souvenirjægere
NUUK(KK) - Måske stod
livets vugge på øen Akilia 30
kilometer syd fra Nuuk.
I hvert fald rammer øen en
hel unikt geologisk formation
med tegn på liv, skabt for
3.860 millioner år siden. Der-
for skal landsstyret om kort
tid tage stilling til et forslag
om en totalfredning af Akilia.
I en høringsrunde har Nuup
Kommunia og de grønland-
ske kommuners landsfore-
ning KANUKOKA allerede
anbefalet fredningen af øen.
En fredning af øen vil ikke
betyde, at folk får forment
adgang til det spændende
fund. Ja, måske vil Akilia
med tiden kunne blive et turi-
stmål for interesserede turi-
ster, der vil se det sted, hvor
livets vugge stod.
Fredningen vil imidlertid
betyde, at geologiske souven-
irjægere ikke får lov til at
piydre øen for de interessante
geologiske lag, som på over-
fladen kun er 5 x 20 meter.
Sådanne plyndringer er
sket andre steder, men med en
totalfredning udsender Grøn-
land et klart signal til omver-
denen om en ansvarsbevist
bevaring af et helt unikt
område.
Det er geologen Vie
McGregor fra Atammik, som
allerede i slutningen af
1960’eme fandt frem til den
geologisk meget interessante
Akilia.
Vie McGregor har senere
foreslået Grønlands Hjemme-
styre, at der blev iværksat en
fredning af øen for at bevare
sporene fra det ældste liv i
verden.
Forslaget er nu tæt ved at
blive realiseret, og en
bekendtgørelse om frednin-
gen kan sandsynligvis være
klar fra Direktoratet for Miljø
og Forskning i denne måned.
Brugt til urner
De ældste sten på Jorden, det
såkaldte Acasta-gnejs, er fun-
det nord for Yellowknife i
Northwest Territories i Cana-
da og er mere end 3.900 mil-
lioner år gamle.
- Jeg har fået fortalt, at fore-
komsten af Acasta-gnejs er
blevet sprængt i stykker, som
sælges blandt andet til Japan,
hvor de forarbejdes til urner,
fortæller Vie MacGregor.
- Vi, der har fundet og
undersøgt kvartsit’en på Akil-
ia, er bange for, at andre ger-
ne vil gøre det samme med
bjergarten med det ældste
spor af liv på Jorden.
- Forekomsten af jernmalm
ved Isukasia er meget stor og
kan sagtens tåle en endda
meget stor brydning, men
kvarsit’en på Akilia er både
lille og meget let tilgængelig.
- Fundet er endnu ikke
undersøgt blot nogenlunde
tilfredsstillende. Mere
dybgående undersøgelser i
felten og i laboratoriet kan
sandsynligvis bidrage med
flere oplysninger om Jordens
tidlige historie og livets
oprindelse.
- Der kommer sikkert en
hel del videnskabsfolk i de
kommende år for at se på
forekomsten på Akilia, og det
vil ikke gavne Grønlands
omdømme, hvis den bliver
ødelagt, som tilfældet vist har
været med Acasta-gnejsen i
Canada, siger Vie McGregor.
Flere undersøgelser
Stephen Mojzsis fra Universi-
ty of California San Diego har
undersøgt indeslutninger af
kulstof i korn af mineralet
aparit i stenprøver, som i
1988 blev samlet af Allen
Nutmann fra Australian Nati-
onal University i Canberra og
Clark Friend fra Oxford Bro-
okes University i England på
to lokaliteter omkring
Nuuk:Fra Isukasia ved Ind-
landsisen 40 kilometer nord
for bunden af Godthåb-ijor-
den og fra øen Akilia 27 kilo-
meter syd for Nuuk.
Stenprøverne fra såvel Isu-
kasia og Akilia er båndet jern-
malm af sedimentær oprin-
delse, det vil sige aflejret
under vand på bunden af
havet eller store søer. Prøven
fra Ikukasia er omkring 3.800
millioner år gammel, mens
prøven fra Akilia er mindst
3.860 millioner år gammel.
Kulstoffet i aparit-komene
har en isotop-sammensæt-
ning, der sammen med lokali-
seringen i aparit, et fosfatmi-
neral, sandsynliggør, at kuls-
toffet er af biologisk oprindel-
se.
Kulstoffet fra Akilia er
således fortolket som det æld-
ste spor af liv på jorden; 300
millioner år ældre en det æld-
ste liv, som hidtil har været
kendt fra Australien.
Sporene fra Akilia stammer
fra tiden, hvor Jorden og
Månen stadigvæk blev bom-
barderet af mange store
meteoritter.
Kulstoffet i stenprøveme
fra Isukasia og Akilia fortæl-
ler kun, at det er sandsynligt,
at der var liv på Jorden allere-
de for 3.800 til 3.900 millio-
ner år siden; altså 600 til 700
millioner år efter Jordens til-
blivelse.
Det siger ikke noget om,
hvad det var for nogle orga-
nismer, der levede dengang
syd for Nuuk. Dertil kræves
endnu flere undersøgelser, og
med en fredning får forskere
mulighed for en kontrolleret
undersøgelse af området.
ASSJ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN