Atuagagdliutit - 27.08.1998, Side 3

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 27. AUGUST 1998 • 3
S>oqqut pillugit suliaq nangissanersoq
limanngorpat aalajangemeqassaaq
Kukkunerit, uppernarsaasutut saqqummiussinerit
naatsorsuutiigisassaanngitsut, ilisimannittut sallullutik nassuiaanerat
ilisimannittunillu aggersaanngitsoornerit marlunngormat eqqartuussinermi
saqqummersut ilagaat
NUUK(JB) - Landsdommer
Søren Søndergaard Hansen-
ip ippassingami Tjalfesveji-
mi Nuummiittumi eqqartuus-
sivimmut 1-imut aggersaaffi-
gisaani eqqartuussineq nali-
nginnaasuunngilaq. Nam-
mineq unnerluussaasut issi-
avianniittussaavoq, kisianni
1992-imi Qooqquni ikuallat-
sitsineq pillugu suliami Ru-
dolf aamma Inger Burghardt-
imut sanilliulluni eqqartuus-
sinermi nammineq eqqar-
tuussisuusussaavoq.
Tallimanngorpat Burg-
hardt-ikkut suliaq nangitseq-
qissinnaaneraat aalajangiiffi-
gineqassaaq. Taakku immik-
kut 1992-imi ukiup affaani
pinerluuteqarsimasunik inis-
siisarfimmiittussanngortin-
neqarput, naak aallaqqaam-
mulli pisuunnginnertik saq-
qummiuttuaraluaraat. Eqqar-
tuunneqarnermik kingorna
arlaleriarlutik suliap nangeq-
qinnissaa piumasarisarsima-
galuarpaat, kisiannili tamati-
gut itigartinneqartarlutik,
Nunatta Eqqartuussivianit
unnerluussisarfimmiluunniit
suliaq naammattunik nutaar-
taqarsorineqanngimmat.
Immaqa taamani taamaap-
poq. Kisianni aappariit
eqqartuussissuserisortaavata
Dansk Brandteknisk Institut
oqaaseqaatinik arlalinnik pi-
niarfigisimavaa, tassanilu
uppernarsineqarpoq ikual-
lanneq nammineq aallartissi-
masinnaasoq.
Misissuinerlunneq
Marlunngormat ullaakkumiit
unnukkumut Inger aamma
Rudolf Burghardt-ikkut eq-
qartuussissuserisuata Chr.
Harboe Wissum-ip vicepoli-
timester John Kølbæk »sam-
miuarpaa«, taassumali eqqar-
tuussissuserisup suliap na-
ngeqqinnissaanut tunngavi-
lersuutai tamaasa ilumuun-
nginnerarpai. Kisianni Wis-
sum tunngavissaqarluarpoq,
eqqartuussivimmilu oqallin-
neq sivisuumik ingerlanne-
qarpoq, aammalu pineqaatis-
sinneqarsimasunut »upper-
narsaatini« arlalinnik amerli-
artortunillu eqqunngitsoqar-
nera naapertuutinngitsoqar-
neralu paasinarsilluni.
Inger aamma Rudolf Burg-
hardt tusamaartartut issiavii-
ni issiapput nipangersimaan-
narniapiloorlutillu. Qooqqu-
ni ikuallanneq pillugu suliaq
1992-imili majimi ullut ta-
maasa eqqaajuarsimavaat.
Piffissami sivisuumi siul-
lermi aappariit eqqartuussi-
vimmi qitiullutik issiasarsi-
mapput. Maannali avataanit
malinnaaneq naammagiin-
nartariaqarpaat. Ajugaassa-
gunik eqqartuussineq ta-
marmi aallaqqaataanit aallar-
teqqissaaq.
Landsdommer 1992-imi
aappariit Burghardt-ikkut
pillugu suliami eqqartuussi-
sunut siulittaasuuvoq. Ullu-
mikkut suliaq nangeqqissa-
nersoq nammineerluni aala-
jangiisussaavoq. Tamannalu
naammassiumaarpaa. Suliaq
pillugu isumalluarnartumik
isummersimavoq, tassami
piumaguni suliap taassuma
nangeqqinneqamissaanut pi-
umasaqaat allakkatigut iti-
gartissinnaasimagaluarpaa.
Taamaakkaluartoq lands-
dommeri eqqartuussivimmut
aggersaaniarluni aalajanger-
simavoq, marlunngormallu
suliami tassani paasissutissat
nutaat kisimik sammine-
qaannanngillat. Siullermik
eqqartuussinermi uppernar-
saatinik saqqummiussuineq
misissuinerlu apeqquserne-
qartuarpoq, suliallu ingerla-
nerani sivisuumik ingerlaa-
seq Burghardt-iukkut pisuu-
nerat pillugu eqqartuussiner-
piamut eqqaanarpoq.
Chr. Harboe Wissum-ip
suliamik nangitsinissamik
piumasaqarnerani pingaar-
nertut tunngavilersuutigisai
tassaapput 1) ikuallannermut
peqqutaasoq pillugu isuma
nutaaq, Dansk Brandteknisk
Institut-ip paasissutissaatai
nutaat tunngavigalugit, 2)
ilisimannittunik suliamut
attuumassutsilinnik eqqar-
tuussivimmi killisiuisiman-
nginneq, 3) brandinspektøri-
usimasup Poul Kurdahl-ip
nassuiaasussaassuseqarluni
eqqunngitsunik nassuiaane-
ra, 4) amigartumik misissuis-
imaneq aamma 5) eqqartuus-
sivimmi kukkusumik eqqar-
tuussineq inuillu pisinnaati-
taaffii pillugit isumaqatigiis-
summi artikel 6-imik unioq-
qutitsineq.
Nammineq
ikissimasinnaavoq
Ikuallannerup aallartinnera-
nut pequtaasinnaasoq pillug
isuma nutaaq tassavoq, iku-
allannerup nammineerluni
aallartissimaiinnaanerø, ta-
mannalu Dansk Brandtek-
nisk Institut-ip apeqqutinut,
eqqartuussissuserisoq Wis-
sum-ip nassiussaanut akissu-
tinik utertitsineratigut tun-
ngavilerneqarpoq.
Chr. Harboe Wissum-ip
Poul Kurdahl-ip teknikkik-
kut misissueqqissaanermi
nalunaarummik ilisimasa-
qamini pillugu ikuallajasu-
nik nassaartoqarsimanngin-
neranut eqqunngitsumik nas-
suiaanera tikkuassallugu
naammagiinnanngilaa. Kur-
dahl-ip suliami pissusisiler-
someranut atatillugu tatigi-
nanngissutsimut tunngasut
arlallit saqqummiuppai.
- Suliami Kurdahl pingaa-
ruteqarluinnarluni inissisima-
voq, eqqartuussissuserisoq
Wissum oqarpoq, ilanngul-
lugulu erseqqissaatigaa nu-
natta eqqartuussiviata ilisi-
malersimagaluaraa Kurdahl
kisiat tapersersussallugu pit-
saavallaanngitsoq.
Kurdahl suliami ilisimasa-
qaannanngilaq. Aammattaar-
mi tassaavoq akunnittarfim-
mi ikuallattoomissamut upa-
lungaarsimaniarluni piuma-
saqaateqarnissamut akisus-
saasoq, aammalu qallunaat
niuerniarfiutaat sinnerlugu
akunnittarfimmut ikuallat-
toornissamut sillimmatinik
tunisaqarsimasoq. Soqutigi-
sanik taamatut kattussineq
ujarlingaatsianngikkaanni
nassaassaanngilaq.
Kurdahl
naatsorsuutiginngilaat
Tamanna pillugu vicepoliti-
mester John Kølbæk oqar-
poq, taamani brandinspek-
tøriusimasoq suliap Nunatta
Eqqartuussiviani ingerlanne-
qarneranut pingaarutilinnik
sunniuteqarsimanngitsoq.
Kurdahl-ip naliliineranut ata-
asiarluniluunniit innersuus-
sisoqarsimanngilaq, taa-
maammallu brandinspek-
tørip eqqartuussivimmi eq-
qunngitsunik nassuiaateqar-
simasinnaanera Kølbæk-ip
isumaa malillugu suliamik
nangitseqqinnissamut tun-
ngaviusinnaanatik.
Eqqartuussissuserisoq
Wissum taamatullu vicepoli-
timester Kølbæk immikkut
ikuallattoornermi teknikki-
mut tunngasunik ilisimasa-
linnik aggersaasimapput.
Wissum-ip aggersagaa tas-
saavoq Jesper Steffensen,
Dansk Brandteknisk Institu-
timeersoq aammalu Kølbæk-
ip aggersagaa tassaalluni kri-
minalassistent Stig Jacobsen,
politiit pinerluttulerinermi
teknikkimut tunngasunik
paasiniaasarfimmeersoq (i-
kuallannermut tunngasunik
paasiniaasarfimmit).
Ilisimannittut killisiorne-
qareermata paasinarsivoq,
najoqqutassatut pigineqartut
naapertorlugit ikuallanermut
peqqutaasoq oqaatigiumi-
naattoq, allaallu ikuallanneq
suminngaanniit aallartissima-
nersoq oqaatigiuminaalluni.
Teknikerilli taakku marluk
teknikkikkut naliliinerminni
isumaqatigiipput, tassanilu
Jesper Steffensen-ip upper-
narsarpaa ikuallanneq nam-
mineq aallartissimasinnaa-
soq.
Stig Jacobsen taamaatto-
qarsimaneraaneq pillugu a-
perineqarami akuersaanngi-
laq, illuatungerisami oqaase-
risaani tunngaviusoq upper-
narsivinneqarsimanngitsutut
isumaqarfigigamiuk.
Marlunngormat eqqartuus-
sivimmi saqqummersut ta-
maasa kattukkaanni, isuma-
qamarpoq taamani illoqarfi-
up eqqartuussiviani nunatta-
lu eqqartuussiviani misissui-
nermi eqqartuussinerillu i-
ngerlanneqarnerini arlalinnik
kukkusoqarsimasoq.
Tamatuma saniatigut
kredsretimi eqqartuussisuu-
soq atuussinnaatitaanerminik
ajornartorsiuteqarsimavoq,
eqqartuussinerup ingerlan-
neqarnerani kukkusoqarsi-
magunarpoq... allarpassuar-
nillu pisoqarsimalluni.
Kisianni tamanna talli-
manngorpat aalajangiiffigi-
neqassaaq!
Kendelse om genoptagelse af Qooqqut-sagen fredag
Fejl, håbløs bevisførelse, usande vidneforklaringer og ikke indkaldte vidner var nogle af de afsløringer, der kom for
dagen under retsmøde tirsdag
NUUK(JB) - Det var ikke
nogen almindelig retssag, da
landsdommer Søren Sønder-
gaard Hansen forleden ind-
kaldte til møde i retssal 1 på
Tjalfesvej i Nuuk. På en
måde var det ham selv, der
var på anklagebænken, men
han havde trods alt den for-
del fremfor Rudolf og Inger
Burghardt under sagen om
Qooqqut-branden i 1992, at
han var sin egen dommer.
På fredag afgiver han ken-
delse om, hvorvidt de to
Burghardt’er kan få genopta-
get deres sag. De blev i 1992
hver idømt et halv år i anstal-
ten for domfældte, men har
fra begyndelsen erklæret sig
uskyldige. Efter dommen har
de flere gange forsøgt at få
sagen genoptaget, men har
hver gang fået afslag, fordi
hverken landsretten eller kla-
geretten har ment, at der var
tilstrækkeligt nyt i sagen.
Det er der måske denne
gang. I alt fald har parrets
nye advokat indhentet en
række udtalelser fra Dansk
Brandteknisk Institut, som
bekræfter, at branden kan
skyldes selvantændelse.
Dårlig efterforskning
Fra tirsdag morgen til aften
spillede Inger og Rudolf
Burghardts advokat Chr.
Harboe Wissum »ping-
pong« med vicepolitimester
John Kølbæk, der afviste alle
advokatens argumenter for
genoptagelse. Men Wissum
havde gode kort på hånden,
og diskussionen i retslokalet
blev lang og afslørede stadigt
flere unøjagtigheder og uri-
meligheder i »beviserne«
mod de dømte.
På tilhørerbænken sad
Inger og Rudolf Burghardt
og havde svært ved at holde
sig i skindet. Brandsagen fra
Qooqqut har siden maj 1992
optaget dem hver eneste
dag. I den første lange tid var
parret centrum i retssalen.
Nu må de nøjes med at se til
fra sidelinien. Og hvis de
vinder, ja så starter hele rets-
maskineriet forfra.
Landsdommer Søren Søn-
dergaard Hansen var i 1992
retsformand i sagen mod
ægteparret Burghardt. I dag
er det ham selv, der skal tage
stilling til, om sagen skal
genoptages. Og det skal han
såmænd nok klare. Han er
positivt indstillet til sagen,
idet han strengt taget godt
kunne have afvist den skrift-
ligt. Men landsdommeren
valgte at indkalde til et
egentlig retsmøde, der med
sit forløb i tirsdags gik langt
ud over blot at beskæftige sig
med sagens nye aspekter.
Der blev gang på gang stillet
spørgsmålstegn ved tidligere
bevisførelse og ved efter-
forskningen, og sagsforløbet
mindede i lange perioder om
en egentlige retssag om
Burghardt’emes skyld.
Chr. Harboe Wissums ho-
vedargumenter i genoptagel-
sesbegæringen er 1) en ny
teori om brandårsagen, byg-
gende på nye oplysninger fra
Dansk Brandteknisk Institut,
2) manglende afhøring i ret-
ten af relevante vidner, 3)
urigtig forklaring under vid-
neansvar af tidligere bran-
dinspektør Poul Kurdahl, 4)
mangelfuld efterforskning og
5) rettergangsfejl i kredsret-
ten og tilsidesættelse af men-
neskerettighedskonventionens
artikel 6.
Selvantændelse
Den nye teori om brandstarten
peger på, at der kan have været
tale om selvantændelse, og det
underbygger Dansk Brandtek-
nisk Institut i en besvarelse på
en række spørgsmål, som
advokat Wissum har frem-
sendt.
Chr. Harboe Wissum nøje-
des i øvrigt ikke med at pege
på Poul Kurdahls urigtige
vidnesudsagn om dennes
kendskab til den tekniske
analyserapport, der ikke hav-
de fundet spor af brændbare
væsker. Han opregnede en
hel række af troværdigheds-
konflikter i forbindelse med
Kurdahls optræden i sagen.
- Kurdahl har haft en yderst
central rolle i sagen, sagde
advokat Wissum, og frem-
hævede samtidig, at det syn-
tes, som om landsretten på et
tidspunkt var blevet klar over,
at det ikke var for godt at hol-
de for ensidigt på Kurdahl.
Kurdahl var ikke bare sag-
kyndig. Han var også den
person, der havde ansvaret
for de brandsikkerhedsmæs-
sige krav, der var stillet til
hotellet, og som repræsentant
for et dansk handelsfirma
havde leveret brandsikker-
hedsudstyr til hotellet. Her-
udover har været medejer af
hotellet, indtil han blev købt
ud af partnerne, og han var
potentiel køber, dengang
Burghardt købte hotellet.
Sidst var han rådgiver for
kommunen i forbindelse med
kommunens køb af hotellet.
Magen til sammenblanding
af interesser skal man lede
længe efter.
Regnede ikke
med Kurdahl
Vicepolitimester John Køl-
bæk sagde hertil, at den tidli-
gere brandinspektør ikke har
haft afgørende indflydelse på
landsrettens afgørelse. Der er
ikke henvist til Kurdahls vur-
deringer en eneste gang, og
brandinspektørens eventuelt
urigtige forklaringer i retten
kan derfor efter Kølbæks
mening ikke berettige til
genoptagelse af sagen.
Både advokat Wissum og
vicepolitimester Kølbæk
havde indkaldt hver sit
brandtekniske vidne. Wis-
sums var civilingeniør Jesper
Steffensen fra Dansk Brand-
teknisk Institut og Kølbæks
var kriminalassistent Stig
Jacobsen fra politiets krimi-
naltekniske afdeling (bran-
defterforskning).
Efter afhøring af vidnerne
stod det klart, at det er meget
vanskeligt på baggrund af
det materiale, de har haft til
rådighed at sige noget om
brandårsagen, endsige hvor
branden er opstået.
De to teknikere var dog
enige i hinandens tekniske
vurderinger, hvoraf Jesper
Steffensens bekræftede, at
branden kunne være startet
ved selvantændelse.
Stig Jacobsen kunne på
forespørgsel ikke imødegå
den påstand, omend han syn-
tes, at det grundlag, kollega-
en havde udtalt sig på, var
noget spinkelt.
Sammenfattende efterlod
retsmødet tirsdag det indtryk,
at der er begået en række fejl
under efterforskningen og
retsforhandlingen i både
kredsret og landsret.
Desuden har kredsdomme-
ren haft et habilitetsproblem,
der er muligvis blevet begået
rettergangsfejl... og meget,
meget mere.
Men altså, kendelse fredag!
Aids-imik paasiniaavik
ataasinngornermi
sisamanngornermilu
ammasarpoq.
Aids-linien er åben
mandag og torsdag.
NAL. / KL. 19-21