Atuagagdliutit - 29.06.1999, Qupperneq 2

2 • TIRSDAG 29. JUNI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngomeq, sisamam
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 3210 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertoK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Nunarput peqqinnermut politikkeqanngitsoq
»PEQQINNISSAQARFIMMI aningaa-
sartuutit amerliartorput, nunallu aningaa-
satigut nammassinnaasaanut naleqqiullu-
git amerlanerpaafflssaminnut killilerput«.
»Aningaasartuutit ima amerlatigilerput,
allaat inuiaqatigiit aningaasaqarnikkut
nammassinnaasaat qaangerlugit imaluun-
niit qummut killissaat tikilerlugit«.
»... taamaattumik isummertariaqarpugut,
peqqinnissaqarfik ajornartorsiortorujus-
suanngortoq.«
Qulaani taaneqartut peqqinnissaqarfik
pillugu nalunaarummi ajomartorsiutitut
taaneqartut issuarneri. Nalunaarusiaq
Inatsisartut kingullermik ataatsimiimma-
ta saqqummiunneqarpoq. Nalunaarusiaq
Inatsisartut oqallisigivallaanngisaat.
Ajomartorsiutit nipangiutiinnarlugit
qaangiunneq ajorput, soorlu politikerit
amerlasuut taama isumaqartaraluartut.
Uninngaannartarput, taamaallutillu aan-
ngatut ilillutik saqqummertussaallutik.
Qanorluunniit matoomiameqartigigalua-
runik.
Peqqinnissaqarfiup ukioq anigussagu-
nik maannakkorpiaq saniatigut 20 millio-
ner kroninik atorfissaqartitsivoq. Ilassuti-
tut akuersissutissat Inatsisartut oqallisi-
gimmatigit 32 millioner kronit akuersis-
sutaapput, maannalu 20 millionit qinnuti-
gineqartut ilanngukkaanni peqqinnis-
saqarfik 52 millioninik atuivallaarsima-
voq. Atuivallaamermut ilaatigut peqqu-
taavoq suut tamaasa piumasarineqarmata.
AJORNARTORSIUTIT naatsorsuiner-
niinnaanngillat, aammali peqqinnissaqar-
fiup aqunneqamerani. Allaffissornerinna-
anngitsukkut aqutsinerinnaanngitsukkul-
luunngitsorlu aammali politikkikkut.
Peqqinnissaqarfimmi qanoq ingerlaso-
qamerani Inatsisartut akisussaaqataallu-
innarput. Peqqinnissaqarfimmi ingerlari-
aasissaq pillugu malittarisassiuussisoqar-
nissaanik kissaateqartoqanngittuarpat,
soorlu Inatsisartut ataatsimiimmata isum-
mertoqartoq, ullumikkkomit allaanerusu-
mik ingerlalertoqarsinnaanngilaq.
Pingaarnersiuilluni tulleriiaassinissa-
mut politikerit siunnersuuteqaqquneqa-
raangamik oqaluttarfimmit oqartarput
suut tamaasa perusullugit, taamaalioraa-
ngamillu isumaqartarput Landskarsi tas-
saasoq aningaaserivik imaarutissanngit-
soq, peqqinnissaqarfiup aningaasanik
atorfissaqartitaminik aallerfigeriaannaa-
saa. Allatut isummerfiunngilaq. Taamaa-
liornikkut anguniakkat anguneqarsin-
naanngillat. Taamaaliussagaanni ajor-
naappallaaqaaq.
Taamaattumik politikerit; suut tamaasa
pisinnaanngilagut, sapiiserniamiaritsi.
Suut tamaasa akissaqartinngilagut. Peq-
qinnissaqarfik qanoq issanersoq eqqar-
saatigilluarlugu isummertariaqarpusi.
Nuanninngikkaluaqaaq pisariaqarlunili.
PAASILLUARSINNAAVARPUT i-
maannaanngitsuusoq. Politikeri nakorsa-
nik isumaqatigiissusiorsinnaanngippata
qanoq ilillutik peqqinnisaqarfimmi pis-
sutsit iluamik paasisinnaassavaat.
Danmarkimit ikiomeqamitsigut ilua-
qusilaarsinnaavugut. Qallunaallu naalak-
kersuisui qutsavigisariaqarpagut akile-
raamermut malittarisassat allanngortinni-
armatigit, maani nunami iluaqutigisinna-
assagatsigit. Qujanarpoq qallunaat Sveri-
gemi Norgemilu sivikitsumik paarlattaa-
nerminniinnaq akileraamikkut iluaquser-
neqarsinnaajunnaarmata. Pitsaavoq,
naammanngilarli. Suli iluarsisassarpassu-
aqarpoq. Suliap affaannaa naammassillu-
gu unitsikkaanni iluaqutaanngilaq. Soorlu
sinerissami arlalinni taamaattoqartartoq.
Nakorsanik sulisunillu allanik sulisussar-
siniartameq ajomakusooruttormat nakor-
saq ataaseq, peqqissaasoq ataaseq, emi-
sussiortoq ataaseq ilaallu ilanngullugit
atorfinippat iluarineqartarpoq. Ami-
gaateqartoqaqaarli. Taamaattumik min-
nerpaamik tamakku iluarsineqarsinnaa-
sutut ittut siulliullugit iluarsiniarfariaqar-
put. Ilaatigut nakorsanik isumaqatigiissu-
siomikkut iluarsineqarsinnaasut.
Nakorsanik isumaqatigiissuteqameq 1.
april piareersimasussaagaluarpoq. Isu-
maqatigiinniamerit unittoorput, ugguu-
nannguarlu nangeqqinnissaat ilimanan-
ngilaq.
Ullumikkut aviisimi Den Almindelige
Danske Lægeforening-imi siulersuisunut
ilaasortat ilaata peqqinnissaqarfik siunis-
sami qanoq isikkoqassanersoq iluarsini-
aqqullugu politikerigut kaammattorpai.
Nakorsat akissarsiarerusutatut piumasaat
tunniukkusunngikkaanni, Den Alminde-
lige Danske Lægeforening siunnersuute-
qarpoq, nakorsat sulisorisinnaasatut ator-
fiit amerlineqassasut, taamaaliornikkut
nakorsat akunnemi ikinnerusuni sulisalis-
sapput. Ajomartorsiut tamanna ukiorpas-
suami nakorsat nilliaatigisartagaat.
TAAMAATTUMIK illit Sivert K. Heil-
mann, Finn Karlsen, Maliinannguaq M.
Mølgaard, Lars Sørensen, Ruth Heil-
mann, Hans Enoksen, Anthon Frederik-
sen allalluunniit iluaqutaajunnaarpoq
peqqinnissaqarfiup akisunerujussua nilli-
aatigiinnaraluarussiuk, peqqinnissaqarfi-
up siunissaa pillugu oqallinnermi nipa-
ngersimanissarsi aalajangiusimaannarus-
siuk, qnaorlu innissaanut akisussaaqa-
taarusunnginnemi taamaalillugu takutil-
lugu. Qanoq iliorniamerlusi aalajangiun-
niarsiukæ. Aasap silarlunnera iluatsillugu
eqqarsaatersuutersuutissanik eqqarsamia-
ritsi. Peqqinnissaqarfiup qanoq ingerla-
nissaanut tikkuussisinnaasunik eqqarsaa-
tersuuteqarlusi.
Maannakkutut iliuinnaraluarussi kingu-
nerissavaa peqqinnissaqarfik ilissinnut
maannakkutut nittarsaanneqartuartoq -
saniatigut akiligassarpassuamik malit-
seqartuartoq...
Grønland uden sundhedspolitik
»OMKOSTNINGSNIVEAUET i sund-
hedssektoren er stigende og nærmer sig et
maksimum set i forhold til landets økono-
miske bæreevne«. »Efterhånden er udgif-
terne blevet så høje, at de enten har over-
skredet eller er i ummidelbar nærhed af
loftet for, hvad samfundsøkonomien kan
bære.« »..., må vi konkludere, at sund-
hedssektoren befinder sig i en alvorlig
krise.«
Ovenstående er kendte citater fra rap-
porten over de problemer, der findes i
sundhedsvæsenet. Den rapport, som
Landstinget fik fremlagt på den netop
overståde landstingssamling. Den rap-
port, som Landstinget ikke brugte mange
ord på at diskutere.
Men problemerne forsvinder ikke,
sådan som mange politikere ofte tror, blot
fordi man tier dem ihjel. De ligger og
ulmer, og som lava må de på et tidspunkt
frem i lyset. Uanset, hvor meget man for-
søger at dække dem til.
Sundhedsvæsenet har behov for yderli-
gere 20 millioner kroner her og nu for at
komme helskindet igennem året.Ved
Landstingets tillægsbevillingsdebat god-
kendte medlemmerne a,t yde 32 millioner
kroner ekstra og med de 20, der søges om
nu, er resultatet foreløbig et merforbrug
på 52 millioner i sundhedsvæsenet. Et
merforbrug, der blandt andet skyldes
ønsket om at ville det hele.
PROBLEMERNE LIGGER nemlig ikke
alene i beregningerne, men også i styrin-
gen af sundhedsvæsenet. Ikke blot admi-
nistrativt, direktoralt, men så sandelig
også politisk. Landstinget har lige så stor
andel i ansvaret for, hvilken vej vinden
blæser inden for sundhedsvæsenet. Så
længe Landstinget ikke ønsker at udstik-
ke retningsliner for det videre arbejde i
sundhedsvæsenet, sådan som der blev
lagt op til på landstingssamlingen, kan det
ikke gå anderledes, end det gør i dag.
Når partierne bliver bedt om at komme
med et bud på en prioritering og stiller sig
op på talerstolen og siger, at de vil have
det hele, siger de samtidig, at Landskas-
sen fortsat skal være et bundløst kar, hvor
sundhedsvæsenet kan hente de midler,
der er behov for. Det kan ikke tolkes
anderledes. Det mål kan ikke nås på
anden måde. Det er så simpelt som sådan.
Derfor kære politikere. Vis mod. Vi kan
ikke det hele. Vi har ganske enkelt ikke
råd til det. I er nødt til at sætte jer ned og
finde ud af, hvad det er I vil med sund-
hedsvæsenet. Det er ubehageligt, men
nødvendigt.
VI FORSTÅR, AT DET er svært. Når
vore politikere ikke engang kan finde ud
af at indgå en overenskomst med lægerne,
hvordan skulle de så kunne have et over-
blik over det samlede sundhesvæsen.
Når vi får hjælp fra Danmark kan vi
score nogle points. Og vi må takke den
danske regering for, at den vil ændre sine
skatteregler, så vi her i landet kan få glæ-
de af dem. Det er godt, at danske læger
ikke længere kan drage skattemæssig for-
del af korttidsvikariater i Sverig og Nor-
ge. Det er godt, men ikke nok. Der er lang
vej endnu. Det nytter ikke at stoppe, når
arbejdet er halvt gjort. Sådan som man
iøvrigt gør mange steder på kysten. Fordi
problemerne er så enorme med rekrutte-
ring af læger og andet personale, er man
tilfreds, når én læge, én sygeplejerske, én
jordemoder og så videre bliver ansat.
Men manglen er enorm. Derfor bør man i
det mindste som det første få orden på de
ting, som umiddlebart er til at løse. Det er
blandt andet at få indgået en overens-
komst med lægerne.
Lægernes nye overenskomst skulle
have ligget klar 1. april. Forhandlingerne
er gået i stå, og det ser ikke ud til, at de
bliver optaget lige med det samme.
I dagens avis opfordrer et bestyrelses-
medlem i Den Almindelige Danske
Lægeforening vore politikere til at finde
ud af, hvordan det fremtidige sundheds-
væsen skal se ud. Hvis man ikke vil give
lægerne den løn, de kræver, foreslår Den
Almindelige Danske Lægeforening, at
normeringerne bliver sat op, så lægerne
kan få færre arbejdstimer. Et problem
lægerne ofte gennem årene har råbt op
om.
DET NYTTER IKKE længere, at du,
Sivert K. Heilmann, at du Finn Karlsen, at
du Maliinannguaq M. Mølgaard, at du
Lars Sørensen, at du Ruth Heilmann, at
du Hans Enoksen, at du Anthon Frederik-
sen eller nogen af I andre råber op om det
dyre væsen, når I har valgt at holde mund
i debatten om fremtidens sundhedsvæsen
og dermed ikke selv vil tage et ansvar for,
hvordan det skal se ud. Find dog ud af,
hvad det er I vil. Benyt jer af det triste
sommervejr til at tænke tanker. Tanker,
der kan give et fingerpeg om, hvilken ret-
ning I mener sundhedsvæsenet skal gå.
Som I gebærder jer nu, får I det sund-
hedsvæsen, der bliver præsenteret for jer -
efterfulgt af regning på regning på reg-
ning...