Atuagagdliutit - 27.08.1996, Side 15
Nr. 66 • 1996
15
ffgg'ag'c/é/'a. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Innarluutillit
aasarsioqatigiipput
Uummannami Qaqortumilu innarluutillit
Kangerlussuarmi naapeqatigiipput
KANGERLUSSUAQ( KKL)
- Timimikkut tarnimikkullu
innarluutillit. meeqqat børne-
hjem-imeersut, inersimasullu
najugaqatigiiffinnersuut suli-
sullu 180-t Kangerlussuarmi
augustip 19-anit 30-ata tu-
ngaanut siullerpaamik naa-
peqatigiipput.
Aasarsioqatigiinnermi
Uummannamit Qaqortumillu
peqataasoqarpoq, Narsamit
Nanortalimmit peqataasoqa-
rani.
Aasaanerani isumasioqati-
giinnertalimmi peqataasor-
passuit silamik iluatsitsilluar-
put.
- Kiassioqaagut, tikikkattali
seqqinniinnaavippoq qarleer-
aannaallutalu maaniippugut,
Ivalu Møller Lange, Nuummi
innarluutillit ulloq unnuarlu
angerlarsimaffimmi »Aaqa«-
mi ningiu AG-mut oqaluttu-
arpoq. - Neriuutigaarput sila
taamaginnassasoq asimiigin-
nangajattartussaagatta kalaa-
Iiminemik igasassalluta.
Aasaanerani naapeqatigiin-
neq aamma sulisunut isuma-
sioqatigiiffiussaaq.
- Sulisut aamma imminnut
oqaloqatigiittarnissaannut pe-
riarfissaqarpoq, sulinitsinnut
atatillugu immitsinnut atorlu-
aqatigiinnissaq siunertarine-
rullugu.
Inissakilliorput
Aasarsioriaqataasut amerika-
miut sakkutuuisa inikuannut
Blok-imut inissinneqarput.
- Blok-imik attartoratta ajo-
raluartumik ilimagisatsinnit
inissakinneruvoq, arlallili pi-
ngasukkaarlutik sisamakkaar-
lutilluunnit inissinnerini ta-
marmik inissinneqarput. Qa-
noq iliussanerpugut, nalun-
nginnatsigu innarluutillit ilaa-
sa inikkilliorlutik sapingajat-
tarmassuk, Ivalu Møller Lan-
ge oqarpoq.
Aasarsioqatigiinnermi ani-
ngaasartuutit angerlarsimaf-
fiit namminneq, kommunit
Namminersomerullutillu O-
qartussat akilerpaat.
Innarluutillit aasarsioqati-
giinnerat isumasioqatigiin-
nertalik ukiut tamaasa ukior-
luunnit allortarlugu ingerlan-
neqartassanersoq isumasioqa-
tigiinnermi eqqartorneqas-
saaq.
- Angalanerit akisoqimma-
ta aningaasat isertinniarnis-
saat apeqqutaassaaq ukiut ta-
maasa imaluunnit ukioq allor-
tarlugu aassarsioqatigiinneq
ingerlanneqartassanersoq.
Innarluutillit aasarsioqati-
giinnerat pernaataasumik i-
ngerlanneqartoq pilersaarusi-
omeq malillugu august-ip 23-
ani aallartippoq, 30-ata tu-
ngaanut ingerlanneqassalluni.
- Nikingassutit arlaqarnis-
saat ilimagaarput, tamattami
sulisuusugut pemaammik aa-
sarsioqatigiisitsiniaratta, neri-
uutigaarpulli iluatsissasoq.
Peqataasorpassuit tikerarto-
qamerani suliassaaleqinnge-
qaat ullorlu tamaat sammisa-
qartarlutik.
- Innarluutillit, meeqqat su-
lisullu asiarlutik, cykel-erlu-
tik, nalunnguariarlutik pisut-
tuarlutilluunnit peqataasussat
sinneri tikissiivaat, Ivalu
Møller Lange naggasiivoq.
tandlæge, en blind pilot eller
en døvstum radiovært er der
ingen der kan forestille sig,
men hvad med en blind me-
kaniker eller en døv dag-
bladsjoumalist eller en fan-
ger, der sidder i kørestol?
Ifølge handicapforordnin-
gen fra 1994 kan der i særlige
tilfælde bevilges særlige hjæl-
pemidler til brug under ud-
øvelsen af passende erhverv.
Heri ligger ikke, at det er en
selvfølge, at en handicappet
kan have det erhverv han eller
hun har mest lyst til, men kun
at vedkommende kan udøve
et erhverv, der ikke kræver alt
for megen tilpasning.
Handicappedes erhvervs-
muligheder indskrænkes dels
af handicappet, nogle ting er
bare umuligt, og dels af sam-
fundsøkonomien - nogle ting
er måske mulige, men alt for
dyre.
1 nogle tilfælde vil det være
billigere at give vedkommen-
de hjælp til at blive selvfor-
sørgende ved hjælpemidler til
at have et erhverv, og i andre
tilfælde vil det være billigere
at udbetale førtidspension. Er
det den økonomiske målestok
vi skal bruge? Eller er det me-
re et spørgsmål om den handi-
cappedes livskvalitet ved
selvforsørgelse? Og hvem
skal bestemme om selvforsør-
gelse er vigtigt for den enkel-
te handicappede? Er det et
samfundskrav? Eller skal den
handicappede selv beslutte
om vedkommende vil være
selvforsørgende? Skal handi-
cappede eventuelt have posi-
tiv særbehandling ved ansæt-
telser, for at sikre, at de ikke
kommer nederst i bunken
hver gang? Eller skal de kon-
kurrere om job på lige fod
med alle andre?
Revalidering
Hvor meget skal der satses på
at støtte personer med handi-
cap, så de kan genvinde deres
erhvervsevne? Satses der nok
på genoptræning? Skal vi ha-
ve genoptræningscentre, eller
skal vi blive ved med at sende
folk til Danmark til genop-
træning?
I visse tilfælde kan omsko-
ling eller en anden uddannel-
se gøre, at en person med
handicap kan klare et job. Er
det bedre end at tildele før-
tidspension? Skal der være
mulighed for at tildele tidsbe-
grænset førtidpension, i håb
om at folk kan genvinde deres
erhvervsevne?
Beskæftigelse af
førtidspensionister
De handicappede, der ikke
har tilstrækkelig erhvervsev-
ne, og derfor tildeles førtids-
pension, har et behov for bru-
ge tiden på noget menings-
fyldt.
Som det er i dag, er det
kommunens opgave at be-
skæftige den del af byens bor-
gere, dog med undtagelse af
de svært handicappede, som
er institutionsanbragte.
Den opgave er centralt be-
liggende i Direktoratet for So-
ciale Anliggender og Ar-
bejdsmarked. Aktiveringen
foregår ved tilbud om arbejde
og terapeutisk virksomhed på
dagcentre, væresteder eller
beskyttede værksteder, og der
kan ydes et vederlag for
udført arbejde.
Specielle tilbud
for sindslidende
For sindslidende gælder de
samme regler som for handi-
cappede, idet man defineres
som handicappet, hvis man
har store problemer med at
fungere i sin dagligdag.
Hvilke specielle omsorgs-
behov har sindslidende? Har
pårørende til sindslidende
specielle behov? Hvem skal
tage sig af de sindslidende?
Familien, sygehuset, social-
væsenet, naboerne? Hvad
skal der til for at folk med
sindslidelser kan blive i ud-
dannelsessystemet eller på
arbejdspladsen? Vil du bo
nabo til en psykisk syg per-
son?
Er det kun det offentliges
opgave at ændre syn på folk
med sindslidelser, eller skal
du og jeg også lære at omgås
mennesker der er bange i
uvejr, hører stemmer, ser uhy-
rer eller afdøde slægtninge,
ikke vil fotograferes eller ikke
vil gå på gaden fordi, alle kig-
ger efter dem?
Kan og vil sindslidende bo
sammen med fysisk handi-
cappede eller psykisk udvik-
lingshæmmede?
Socialreformkommissionen
vil gerne høre din mening om
de handicappedes forhold i
fremtidens Grønland. Så skriv
snart - men inden den 20. sep-
tember 1996, så dine forslag
kan indgå i arbejdet.
Skriv til:
Socialreform-
kommissionen
Postboks 1329
3900 Nuuk
Fax nr. 2 4547
Meeqqat inersimasullu timikkut tarnimikkulluunnit innarluutillit, børnehjem-imeersut,
najugaqatigiffinniittut sulisullu Kangerlussuarmi Kangerlussuarmi
ingerlanneqarpoq.(Ass./foto:Knud Josefsen).
Fysisk og psykisk handicappede børn og voksne, børnehjemsbørn, beboere i bokollektiver
samt personale holder sommertræf fra den 19. til den 23. august i Kangerlussuaq.
Vi har fået ny bagerafdeling
og vi har rivende travlt
Derfor søger
Brugsen Nuuk
endnu en dygtig bagersvend
Til Grønlands største brugs søger vi endnu en dygtig bagersvend med til-
trædelse snarest mulig.
Vi tilbyder:
- Et spændende job med mange muligheder
- Et godt arbejdsklima blandt dygtige kolleger
- Løn ifølge aftale
- Vi kan eventuelt stille bolig til rådighed, hvor der betales efter
gældende regler
Vi forventer, at du:
- er kreativ og ikke bange for nye tiltag
- kan arbejde selvstændigt
- har gode samarbejdsevner
- udviser høj hygiejnestandard
Nærmere oplysninger kan fåes ved henvendelse til bagermester Jens
Larsen på tel. 2 11 22.
Ansøgning sendes, så den er os i hænde senest den 15.9.1996, til:
Brugsen Nuuk
Att.: Forretningsfører Kjeld Gabriel
Postboks 152
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaanni Brugseni er en selvstændig grønlandsk ejet Brugsforening,
som driver 9 butikker, fordelt på 6 byer. Virksomheden er i en særdeles god vækst.
A
r Brugsen
ASS J FOTO: AG S ARKIV