Atuagagdliutit - 04.11.1997, Síða 13

Nr. 85 • 1997
13
Siden 1979 har Grønland
løbende fået overført ansvars-
områder fra Danmark. I for-
bindelse hermed har det været
sædvane, at bloktilskuddet
forøges med samme beløb,
som det har kostet staten at
varetage området.
Nu viser det sig så, 18 år
efter indførelsen af hjemme-
styret, at der ikke i fuldt om-
fang har været indregnet mid-
ler til f. eks. skolerenoverin-
gerne, da man beregnede
bloktilskuddet.
Det er dette forhold, vi har
påpeget over for den danske
regering. Ikke for at lægge
ansvaret fra os, for det vil
også fremover være de grøn-
landske politikeres opgave at
prioritere vore midler. Men
fordi vi netop står over for at
forhandle rammerne for blok-
tilskuddet i den kommende
tre-års periode. Og her er det
jo nærliggende at drøfte even-
tuelle fejl i det grundlag,
bloktilskuddet er beregnet på.
Det er Landsstyrets ønske,
at forholdet mellem Grønland
og Danmark også fremover
Skal hvile på et afbalanceret
grundlag og være til gensidig
gavn. Lad mig i denne sam-
menhæng erindre om, at langt
størstedelen af den grønland-
ske import, såvel af varer som
af tjenesteydelser, kommer
fra Danmark.
En sund økonomi
Forudsætningen for en god
balance er, at vi også i Grøn-
land har styr på økonomien.
Og her er vi heldigvis godt på
vej.
Landets samlede produkti-
on er i vækst. Det samme
gælder skatteprovenuet i
kommuner og Landskasse.
Inflationen er til gengæld helt
nede på 0,6%. Landskassen
afdrager sin udlandsgæld ef-
ter planen, ligesom kommu-
nernes gæld til Landskassen
er for nedadgående. De
Hjemmestyreejede virksom-
heder har omlagt Landskasse-
gæld til kommerciel gæld,
hvilket afspejler en generelt
tillid hos investorerne til de
grønlandske selskaber.
Samlet set må man betegne
Grønlands økonomi som
stærk og stabil, når man måler
den med de krav, der stilles til
optagelse i EUs Økonomiske
og Monetære Union, hvad
angår inflation, offentlig un-
derskud og gæld. På alle tre
nøgletal ville Grønland snildt
klare kravene.
Det er for at fastholde den-
ne gunstige udvikling, at vi
har fremlagt en finanslov, der

GRØNLANDSPOSTEN
holder igen på de offentlige
udgifter. Der er ikke tale om
indskrænkninger eller bespa-
relser, men alene om at vi hol-
der lidt igen på investeringer i
nye aktiviteter.
Dermed sikrer vi en fortsat
lav inflation til glæde for
investeringsklimaet - og vil
samtidig stå lidt bedre rustet,
hvis konjunkturerne en dag
igen skulle gå den anden vej.
Af samme grund ønsker
Landsstyret at konsolidere
økonomien ved at indfri vores
udlandsgæld som planlagt.
Det vil give os bedre ramme-
betingelser og øgede friheds-
grader i det næste århundrede.
Der budgetteres fortsat med
et underskud i 1998, men det
nye Landsstyre vil have gode
muligheder for at skabe ba-
lance i de kommende år. Og
hvis økonomien fortsat ud-
vikler sig gunstigt, vil der og-
så gradvist blive mulighed for
at imødekomme de ønsker til
velfærdsudviklingen, der er
oppe i debatten.
Og et stærkt erhvervsliv
Om det lykkes, afhænger ikke
mindst af, hvordan det grøn-
landske erhvervsliv klarer sig
i de kommende år. Det af-
hænger igen af vilkår, vi ikke
alle bestemmer over. Men
Landstinget har gennem en
række initiativer søgt at skabe
de bedst mulige betingelser.
Omstruktureringen af KNI og
kapacitetstilpasningen af
Royal Greenlands A/S’ land-
anlæg kan fremhæves som
eksempler herpå.
KNI selskabernes forret-
ningsstruktur er ændret ud fra
et ønske om at samle varefor-
syningen under en fælles le-
delse samt udskille de se-
kundære aktiviteter - som
postvirksomhed og rederiak-
tiviteter - til andre selskaber,
som bedre er i stand til at
varetage disse opgaver. Det er
Landsstyrets forventning, at
denne omstrukturering ikke
alene vil udbygge den gode
økonomiske udvikling, som
KNI selskaberne er inde i,
men også føre til et bedre ser-
viceniveau for borgerne.
Strukturtilpasningen af
Royal Greenlands A/S’ land-
anlæg har til formål at tilpas-
se selskabets produktionska-
pacitet til det reelle råvare-
grundlag. Det sker ved at
samle rejeproduktionen på
færre anlæg og omlægge en
del af den nuværende rejepro-
duktion til nye produkter.
Med støtte fra Landskassen er
det målet, at strukturtilpasnin-
gen skal sikre 262 arbejds-
pladser i Royal Greenland
A/S’ regi - og samtidig styr-
ke virksomhedens konkurren-
ceevne på det internationale
marked.
Det ny Landsstyre vil stå
bag sine virksomheder og
fortsætte og udbygge de sene-
re års politik på området. Vi
tror på, at ledelserne - både
her og i det øvrige erhvervsliv
- vil være med til at videreud-
vikle det grønlandske sam-
fund i det næste århundrede.
Landsstyrets opgave er at ska-
be de bedst mulige betingel-
ser herfor.
Landsstyret vil også fremo-
ver prioritere erhvervspolitik-
ken som et de væsentligste
indsatsområder, og vi ønsker
at videreføre og udvikle de
målsætninger, vi har arbejdet
med i de senere år. Vi vil støt-
te udviklingen af en flerstren-
get, dynamisk erhvervsstruk-
tur, der skaber beskæftigelse,
økonomisk vækst, offentlige
indtægter - og dermed større
frihed i prioriteringen af de
offentlige midler. Til vel-
færdspolitiske formål. Og fx.
til at renovere vore skoler.
saa naalakkersuisut kissaati-
gaat. Tamatuma ukiuni untri-
tilikkaani tulliuttuni pitsaa-
nerusunik sinaakkutassaqa-
lersillutalu qilersorsiman-
nginnerusumik iliuuseqarsin-
naalersissavaatigut.
1998-imi suli amigartooru-
teqarfiusumik missingersuu-
siortoqarpoq, kisianni naalak-
kersuisut nutaat ukiuni tulliut-
tuni oqimaaqatigiissitsiner-
mik angusaqarnissaminnut
peri arf i s s ari s saartu s saappu t.
Aningaasaqarnerlu ilorraap
tungaanut suli ineriartortinne-
qarpat atugarissaamikkut ine-
riartortitsinermut kissaatigisat
oqallinnermi saqqummiunne-
qartartut akuersaarneqarnis-
saannut periarfissaqaleriartu-
aassaaq.
Inuussutissarsiornerlu
nukittooq
Tamatuma iluatsinnissaani
minnerunngitsumik apeqqu-
taavoq nunatsinni inuussutis-
sarsiutit ukiuni aggersuni qa-
noq ingerlalluartigissanersut.
Tassani atugassarititaasut ua-
gut tamatigut sunniuteqarfigi-
sinnaasanngisavut aamma a-
peqqutaapput. Inatsisartulli
suliniutit arlallit aqqutigalugit
tunngavissanik pitsaanerpa-
nik pilersitsiniarsimapput.
KNI-p allanngortitemeqame-
ra aamma Royal Greenland
A/S-ip nunami suliffissuaa-
taasa tunisassiorsinnaasutsi-
mikkut naleqqussameqame-
rat matumani assersuutitut
saqqummiunneqarsinnaapput.
KNI-mi ingerlatseqatigiif-
fiit niuemikkut ilusiligaanerat
allanngortinneqarpoq nioqqu-
tissanik pilersuinerup ataatsi-
moortumik siulersuisoqamik-
kut katersorneqarnissaanik
kiisalu saniatigut ingerlatat
immikkoortinneqamissaannik
kissaateqameq aallaavigalugu
- soorlu allakkeriveqarneq
umiarsuaatileqatigiittullu i-
ngerlatsineq eqqarsaatigalugit
- taakkulu allatut ingerlatse-
qatigiiffinngortillugit sulias-
sanik taakkuninnga pitsaane-
rusumik ingerlatsisinnaapput.
Naalakkersuisut neriuutigaat
taamatut allanngortiterinerup
KNI-mi ingerlatseqatigiiffin-
ni aningaasaqarnikkut ilor-
raap tungaanut ingerlaneq an-
nertusaannamagu innuttaasu-
nut pitsaanerusumik kiffar-
tuussineq aamma nassatariu-
maaraa.
Royal Greenland A/S-ip
nunani suliffissuaataasa ilut-
simikkut naleqqussameqame-
ranni ingerlatseqatigiiffiup
tunisassiorsinnaassutsimikkut
tunisassiassatigut tunngavip-
pianut naleqqussarneqarnis-
saat siunertarineqarpoq. Ta-
manna kinguppannik tunisas-
siornerup tunisassiorfinnut
ikinnerusunut katersomeqar-
neratigut massakkullu ki-
nguppannik tunisassiomerup
tunisassianik nutaanik tuni-
sassiornermut allanngortin-
neqameratigut ingerlanneqar-
poq. Landskarsimit tapiissu-
teqamikkut ilusilersuinermik
naleqqussaanikkut Royal
Greenland A/S- mi suliffiit
262-it qulakkeemeqamissaat
anguniameqarpoq - tamatu-
munngalu peqatigitillugu su-
liffeqarfiit taakku nunat tamat
akomanni niuffaffinni unam-
millersinnaassuseqamerat nu-
kittorsamiarneqarluni.
Naalakkersisut nutaat sulif-
feqarfiutitik tapersersorniar-
paat, suliassaqarfimmilu tas-
sani ukiuni kingullerni inger-
latsineq piorsaavigalugu. Siu-
lersuisut - maani inuussutis-
sarsiutinilu allani - ukiuni
untritilikkuutaani tullemi inu-
iaqatigiit kalaallit ineriartor-
teqqinneqameranni peqataa-
jumasut upperaarput. Naalak-
kersuisut suliassaat tassaavoq
tamatumunnga tunngavissat
sapinngisamik pitsaanerpaat
pilersissallugit.
Naalakkersuisut inuussutis-
sarsiutitigut ingerlatsinermik
siunissami suliniuteqarfissat
pingaamerpaat ilaattut aam-
ma siunissami pingaartitsini-
arput, anguniakkallu ukiuni
kingullerni suliniutigisimasa-
vut ingerlateqqikkusullugillu
ineriartortikkusuppavut. I-
nuussutissarsiomerup arlalin-
nik avalequtillip uummaaris-
sumik ingerlalluartup ineri-
artortinneqarnera suliffissa-
nik pilersitsisoq, aningaasa-
qamermik siuarsaasoq, pisor-
tat isertitaqaatigisartagaat ta-
persersorusupparput - taa-
maalillutalu pisortat aningaa-
saataannik tulleriiaarinermi
qilersorsimannginnerulernis-
saq aamma tapersersorusullu-
gu. Atugarissaamikkut inger-
latsinermut siunertanut atu-
gassat eqqarsaatigalugit. As-
sersuutigalugu meeqqanut
atuarfiutitta iluarsaanneqar-
nerannut atugassat aamma
ilanngullugit.
Kujataani Faxe Kondi-cup Aasaq
siullerpaamik Kujataani meeqqat
»Faxe Kondi cup«-imut peqa-
taapput. Arsaanneq Qaqortumi ul-
lorsiomitsinni ingerlanneqarpoq.
Qaqortormiuaqqat pissartanngor-
put, taakkuupput qaamanemik kia-
tillit. Tulleraat Alluitsup Paarmiu-
aqqat, kipungasunik titamiusalinnik
tujuuluarallit. Inersimasut meeqqat
tunuini nikorfasut tassaapput Dan-
markimi ar-sartartut pikkorinnerit i-
laat.
Faxe Kondi-cup i Sydgrønland
For første gang blev »Faxe Kondi
Cup« afviklet i Sydgrønland i som-
mer. Børnene spillede fodbold på
livet løs i Qaqortoq på national-
dagen. Resultat blev, at holdet fra
Qaqortoq vandt 1. præmien, mens
holdet fra Alluitsup Paa, blev num-
mer to. Børnene fra Qaqortoq er i de
lyse trø-jer, mens holdet fra Alluit-
sup Paa, er i de skræstribede trøjer.
Akeqanngimik
ikiuineq
KØBENHAVN - Kalaallit
Illuutaannut isertartut tar-
nip pissusiinik ilinniarsi-
masumik (psykologintik)
kalaallisut oqalussinnaasu-
mik saaffissaqalerput. Ok-
toberip 21-at aallamerfiga-
lugu marlunngornerit ta-
maasa ualikkut tallimaniit
arfineq-pingasut tungaanut
psykologi akeqanngitsumik
oqaloqatigineqarsinnaalis-
saaq. Oqaluusserusuttut
siumut inniminneeqqaarta-
riaqartassapput, tamanna
aamma pisinnaavoq Pooq-
rni sulisut aqqutigalugit.
Ukiaanerani
Katuami
tusarnaartitsineq
NUUK(PK) - Sapaammi
novemberip 9-ani nalu-
naaqutaq ualikkut sisama-
nut Katuami tusamaartitsi-
soqassaaq.
Tusarnaartitsinermi pe-
qataassapput nunani avan-
narlerni amat erinarsoqati-
giit Nordisk Kvindekor,
inuusuttut erinarsoqatigiit
Ungdomskoret, angutit eri-
narsortartut nipilersoqati-
giillu tamarmik Nuum-
meersut.
Tusarnaartitsinermi nipi-
lersorneqassapput ilaatigut
J.S.Bach, Brahms, Beetho-
ven Mozartilu.
Tusarnaartitsinissaq
Royal Greenland peqatiga-
lugu aaqqissuunneqarpoq.
Gratis psykolog-
hjælp
KØBENHAVN - Brugere
af Grønlændernes Hus
samt besøgende får nu
mulighed for at tale med en
grønlandsktalende psyko-
log. Denne ordning kom i
stand den 21. oktober og
psykologen kan træffes
hver tirsdag eftermiddag
fra klokken 17 til 20. Ord-
ningen er gratis, men bru-
gerne skal bestille tid i for-
vejen. Det gør man ved at
henvende sig til socialvej-
lederne i Pooq i åbningsti-
den.
Så vender vi
kajakken
QAQORTOQ(PM) - I for-
bindelse med »Operation
Idræt« kom direktør Kim
Christofte blandt andet til
Qaqortoq i sommer, hvor
han uddelte tasker til for-
skellige skoleklasser.
Taskerne indeholder for-
skelligt idrætsudstyr, og det
er så meningen at klasserne
skal konkurrere med hinan-
den. Hele ideen går ud på,
at idrætten skal hjælpe bør-
nene med at holde sig fra
småkriminalitet.
Kim Christofte var ikke
helt stolt ved situationen,
da han i Qaqortoq gik om-
bord i en kajak på national-
dagen. Nikolaj Anannias-
sen, der har taget billedet
meddeler, at tilskuerne mo-
rede sig herligt ved synet af
den usikre direktør og til-
føjer, at han i det mindste
ikke kæntrede.