Meddelelser fra Dansk-Islandsk Samfund - 01.01.1925, Blaðsíða 5

Nr. 9
BUDBRINGER
Side 89
bejde paa en Gaard, da bor lian blive Aaret rundt der-
oppe.
Det har kyndige Danske, som selv har provet del,
sagl Gang paa Gang ogsaa i »Budbringer«s Spalter.
Vore Fiskere.
Begge de to dánske Fiskere, der har tilbragt Somme-
ren under Island, har skrevet vellilfredse Breve til os.
Den ene er kommet lilbage —Aage Ravn.— Ucr fol-
ger el lille Brev fra ham.
Jeg har i Sommeren, som nu er gaaet, været en Tur
oppc paa Island, og der har jeg værel med en Molorbaad
paa Fiskeri.
Det har været en meget interessant Sommer, som jcg
ikke vilde have undværet for meget, da man baade har
faael set sig lidt om og desuden har lærl en Del, som
man altid kan liave Brug for.
For det er jo saadant, al Islænderne driver deres
Fiskeri paa en helt anden Maade end den, vi anvender
her hjemme, idet der næsten kun drives Fiskeri efter
Torsk og Sild.
Sildefiskeriet foregaar fra Midten af Juli lil Midten
af September, og det drives baade med Snurpenet og
med Drivgarn.
Torskefiskeriet foregaar cn Dcl med Haandsnore og
for Reslen med Langline, som deroppe drives som Bo-
kefiskeri og at de altid haler Linen med Spil, som er
tilkohlet Maskinen, det er en Ting, som man aldrig ser
her nede i Danmark.
Men der fordres ogsaa, at der skal være mindst 3 og
hclst 4 Mand lil hver Baád.
Naar Fangsten er bragt i Land, saa faliver den skaa-
ret op og renset og flækket; derpaa saltet, og naar den
har været saltet længe nok, bliver den vasket. Derpaa
torret og er saa blevet forvandlet til det Produkt, vi her-
h jemme kender under Navn af Klipfisk, og som saadan
er den vel nok Islands vigtigste Artilcel for Eksporl.
Den islandske Natur er jo saa hclt forskelligt fra
den danske som tænkes kan.
Island er jo et udpræget Bjergland, og som saadan
er Landskabet jo noget mere storslaaet end dcl danske.
Islænderne er meget fiinke Folk at være iblandt, og jeg
bar som sagt været rigtig godt tilfreds med Turen, og
jeg tor nok sige, at det ikke vilde være lil Skade for en-
hver ung dansk Fisker at tage derop en Sommer.
Jeg kan ikke andct end brinse D.-i. S.’s Sekretær
Aagc M. Benedictsen min bcdste Tak for den Bcrcdvil-
ligihed, han har udvist imod mig ved at skaffe mig Ar-
bejde deroppe en Sommcr, og hermed tegner jeg med
Agtélse
»Uldalslund«, Viuf, d. 28. Novemher 1924.
Aage Ravn.
Den anden, Hr. Harald .7. Bagh, bliver deroppe i
Vinter.
Hans gode Tak for Rejsen og hans store Inleresse
for Landet og Folket deroppe lyser ud af del lille Brev,
som her foiger.
Eskifirdi, den 1. Decbr. 1924.
Kære Hr. Benedictsen!
Jeg sender Dem herved ct Brev for at onske Dem en
riglíg glædelig Jul og et godt Nytaar. Samtidig vil jeg
benytte Lejligheden til endnu engang at sige Dem Tak
for al Deres Ulejlighed med al skaíl'e mig Plads her-
oppe paa Island, hvor jeg befinder mig ganske storarlet.
Jeg liar nu faaet det ordnet saaledes med Faktoren her
i »hinar sameinuðu islenzku verzlanir«, at jeg bliver
her i Eskilirði i Vinter, saa jeg kan tage fat paa Fiske-
riet igen straks i Vaar. Jeg tror i det hele taget, jeg vil
komme lil at længes efter Island, naar jeg engang rej-
ser herfra igen, Som ,et Bevis paa, hvordan jeg trives
heroppe, vil jeg hare nævne, at jeg ved Ankomsten her-
til vejede 134 Pund; men nu vejer jeg 160 Pund, saa jeg
har da iklce tabt mig heroppe. Min Kannnerat, Aage
Ravn, rejste hjem med »Botina«, der gik fra Seyðisfirdi
den 31. Oktober. — Jeg har nu set hele Ostkysten fra
Hornafjord til Langanes og Nordkysten fra Langanes
til Skagafirdi, og desuden har jeg været 14 Dage inde
ved Lagarfljotsbro i Arbejde med al gore Broen i Stand,
og overalt er der smukt undtagen i Sigluifjord. Denne
By kunde jeg nu ilcke rigtig lide, for jeg liar aldrig set
Mage til Svineri i nogen By eller ved nogen Havn, og
desuden regnede det altid der, hvorimod det altid var
smulct Vejr i Aukureyri, som íorovrigl er den smukke-
ste Plads, jeg har set iier paa Island. .Teg klarer mig
udmærket medSproget nu; jeg forstaaralt paa islandsk,
og jeg kan ogsaa tale lidt; med Læsningen gaar det ud-
mærket; jcg læser baade gammelt og nyt islandsk, og
jeg forstaar saa godt som alt, hvad jeg læser. Det kneh
ganske visl en Del med »Islendingaibok«, men jeg kom
da igennem den, og de andre Sagaer gaar det godt med.
Jeg har nu ikke læst saa meget endnu; men jeg har koht
mig »Njáls Saga«, »Greltis Saga«, »Vatnsdæla Saga«,
»Ivrafukells Saga«, »Islendingahók« og »Landnamabók«,
og med Tiden kober jeg nok ílere, for jeg er fast hestemt
]5aa at ville lære at læse og forstaa Sproget fuldstændig.
Jeg vil nu slulle for denne Gang med mange venlige
Hilsener til Dem og Deres ffa Deres taknemmelige
liarald .7. Bagh.
Aller lil Sommer vil vi tilbyde nogle unge danske
Fislcere al í'aa Arbejde under Island.
Det islandske litteratursamfund i
Kobenhavn.
Den beromte danske sprogforsker Rasmus Kristian
Rask sliftede sammen med nogle islændinge i 1816 »det
islandske litterære selskaib« (Hið islenska bólunenta-
fjelag).
Det var i to afdelinger. Den enc af dem var i Reyk-
javik, den anden i Kobenhavn. Afdelingen i Kohenhavn
arhejdede mest og sparede en hel del penge sannnen og
en del fremragende danske mænd, ihlandt dem grev
Moltke, ydede betydelige pengegaver. Kohenhavnsafde-
lingen af selskahet hesad derfor med tiden en kapital,
der naaede op ved 20.000 Kr. og denne rigdom bragte
Reykjavikafdelingen til (for arbejdels slyrkes skyld) at