Meddelelser fra Dansk-Islandsk Samfund - 01.01.1925, Blaðsíða 9

Nr. 9
BUDBRINGER
Side 93
Megen Kraft og megen Tid er brugt i Forfatnings-
kampen mod dc Danske og den har siidt paa det lille
Folks Ydeevne i andre Retninger. Adskillige vilde derfor
anse det som et Gode, at man nu i Island kunde vende
sig lielt til indenlandsk Virke, efter at Forbundsstriden
var sluttet.
Her skal ikke dommes om, bvorvidt det Haab er gaact
i Opfyldelse. — Virkningerne af den store Krig og af
Fredsslutningen i Versailles 1919 liar her som andetsteds
voldt, at det meste indenlandské Virke er gaae't i Staa
eller stedt i Tilbagedrift. Men der er ikke Spor af Aar-
sag til at mene, at alt havde staaet l)edre, livis For-
bundssagen endnu havde staaet ulost.
Del bar ganske vist været paastaaet, at den islandske
Krone aldrig vilde bave faaet anden Værdi end den dan-
ske, livis Island til Dagen i Dag liavde staaet statsrets-
ligt som den sainme Del af det danske Rige, som det
liavde værel indtil 1. Dec. 1918, eller rettere sagt, at i
saa Fald vilde man aldrig have hort den islandslce Krone
nævnet. Men dette er dog en fuldkommen ubcvist Paa-
stand. Det er snarere saadan, at en særlig Kurs vilde al-
ligevel være fæslet til den islandske Krone, fordi Island
liavde sit adskilte Finansvæsen. Der vilde være sat Kurs
paa den islandske Krone, ganske som paa den kanadiske
Dollar f. Elcs. Heller ikke vilde de islandske Nærings-
veje have værel bedre stedte, selv om lsland var ved-
blevet at være et dansk Biland. Nej)pe havde Folk baa-
ret sig klogere ad med Krigsvindingen af den Grund —
og derfor var det vel blevet det sannne med Pengekur-
sen ogsaa.
III.
Der skal nu siges lidl om, hvad der er gaaet for sig i
Samarbejdet meliem lsiands og Danmarks Regeringer,
efter at b orbundsloven er traadl i Kraft.
Forst nogie Ord om Udenrigsanliggenderne.
Eíter § 7 í Forbundsloven, iiar Danmark íaaet Islands
Udenrigssager overdraget som dets vaigte '1 íilidsmand.
Den iorsie Gerning, Danmark rogtede í denne Stiiling,
var at lilkendegxve ae lremmede Kiger, at det iiavae
anerkendt istanu som et suverænt Rige uolge b orbunUs-
loven. SamtiUig skulde det overarage sine Rmbedsmænd,
GesanUter og ivonsuler, at tage sig ai isianas Sager sain-
men meU Danmarks.
Desuacn skuiue aet sorge for, al det i ydre Form be-
iegueues, at isiand var nieven ei anerKenat, suverænt
liige.
uet fulgle af sig selv, at Landets Vaabenskjold skulde
optiænges paa de uansite Gesanaters og ivonsuiers nuse
og ai uei isianuske r tag skuiuc nejsts paa stang uer,
Side oni Siae meu Uet uansKe. An aeue er uuen Brtsi
geniiemiort at aet uansKe uuenrigsminisierium, saa vjui
vur ivunusKan ræKKer.
Det viues neiter iKKé andet, end al del danske Uden-
rigsstyre nar nanUlet gout og taogt meu uei netroeue
nverv. Dcl nar suænt at tose ue upgaver vei, som iaa
tor, j. Eks. t oialornandiingeriie meu opanien.
Del er toruusat t /ue ArttKéi t nornunusioven, at Is-
lanu Kan senue tiiliasmæna uu tor at tage vare paa
sætiige íslanusKe Sager, og t tvratt at Uenne Resltm-
meise, senUtes íslandstte Repræsentanter iil Spanten. Ei-
ter samme ArtiKkei skai Uer paa Steder, nvor DamnarK
tngen Repræsentanl iiar, udnævnes GesanUt etter tvon-
sui, itvis Uen isianUske Regertng onsker deLLe og paa is-
iands Bekostning. Denne iseslutning er endnu aidrig an-
vendt og lteller ikkc er der fuld Enighed om dens For-
staaelse. Hidtil har man nojedes med at udsende en
Mand eller Mænd, for at fuldfore bestemtc Hverv, som
tidligere nævnt. Saaledes liar der i aarevis været en Til-
lidsmand i Middelhavslandene. Det liar aldrig voldet
Meningsstrid, al disse Udsendinge var islandske Em-
bedsmænd. Men de, der skulde ansættes som Gesandter
eller Konsuler paa Islands 0nske, har de Danske villet
regne for danske Embedsmænd, rnedens den islandslte
Regering endnu ikke iiar taget bestemt Standpunkt lii
dettc Sporgsmaal.
Dansk Udenrigsstyre kan ikke slutte for Island bin-
dende Aftaler med andre Riger. Danmarks Hverv for
Island er derved begrænset.
Efter § 17 i Forfátningsloven, afslutter Ivongen —
selvfolgelig under den islandske Ministers Ansvar —
saadanne Overenskomster. Kongen kan derfor overdrage
en dansk Embedsmand, som ogsaa enhver anden det
Hverv, al slulle slige Overenskomster.
Og dette har stundom været gjort. Men stadig har
man betonet, naar en dansk Embedsmand havde at gore
med islandsk Udenrigsanliggende, at han handledc paa
Islands Vegne. Stundom har en islandsk Mand paa Is-
lands Vegne slultet Aftaler med fremmede Regeringer,
uden at den egentlige Rcpræsentant for Landet har blan-
det sig deri. Her kan nævnes Postoverenskomsterne med
Norge og Slorbritannicn.
Man kan, som alt er gaaet hidtil, sige, al Ordningen
af vore Udenrigssager, liar været fuldt ud tilfredsstillen-
de og man tor nok formode, at saadan vil det blive frent-
tidigt, blot man fra vor Side gor el taaleligt Mandsvalg.
Danmark og Island har selvfolgelig ogsaa deres ind-
byrdes Sagcr at vai'etagc. Begge er de suveræne Riger og
derfor er der folkeretslige Sporgsmaal dem imellem. Is-
lands Forhandlinger med Danmark, er en Del af dels
udcnrigske Anliggender.
Danmark kan selvfolgelig ikke varetage disse Uden-
rigssager. I Forbundslovens § 15 staar der, at hvert Land
raader over, hvordan det vil varetage sine Interesser i
det andel Land. I Begyndelsen liote man fremsat i Dan-
mark, at Island ikke kunde sende en diplomatisk Ud-
sending til Danmark, fordi Danmark varetog Islands di-
plomatiske Hverv. Mcn disse vrange Anskuelser har de
to Landes Styrelser ikke delt. I 1920 blev herfra sendl
en »Sendeherre« til Danmarlt, der dér nod sanune Ret-
tigheder som andre Landes Udsendinge. Islændingerne
har ganslce vist ikke nu nogen Tillidsmand med Ge-
sandllitcl i Danmark, tnen de har dog endnu en »diplo-
matisk« Varetager med Embedsmandstitelen: »Chargé
d’alíaires«.
Danmark sendte hid senl paa Aaret 1919 en Tillids-
rnand med Sendelierrenavn »OverordentIig Gesandt og
befuldmægtigel Minisler«. Denne Sendemand er derfor
ogsaa »diplomatisk«. Men der er dog den Forskel paa
ham og Danmarks ovrige Gesandter, al Slatsministeren
liar Ansvaret for hans Udnævnelse og Afskedigelse og
han liorer ind under dennes Ressort, medens (le ovrige
Gesandter liorer under Udenrigsministeriet. Om Grun-
den til denne Ordning, har dcr været forskellige Formod-
ninger fra islandsk Side, men det lonner sig ikke at soge
Svar herpaa, da det er en ren Formsag.
Island ejer selv sine Udenrigssager, selv om Danmark
tiar faael overdraget Varetagelsen af dem. En islandsk
Minister bærer Ansvaret her som l'or alle ovrige Rcge-
ringshandlinger. Altinget kan kun vende sig til den is-
landslce Regering i islandske Udenrigssporgsmaal. En
islandsk Minister er forpligtet til selv at varetage de