Meddelelser fra Dansk-Islandsk Samfund - 01.01.1929, Blaðsíða 3

Nr. 13
BUDBRINGER
Side 3
Fra Islands-Afdelingen.
Det Aar, som nu hælder i sin Gang og har 1928
til Overskrift, har ikke været rigt paa store Begiven-
heder for vor Afdeling af Dansk-Islandsk Samfund.
Det har for saa vidt heller ikke været Tilfældet med
de foregaaende Aar. Vi har holdt os til Jorden, og »ved
Jorden at blive det tjener os bedst«. Ved sidste Aars-
mpde konstateredes cndog Tilbagegang med Hensyn
til Antallet af vorc Medlemmer her i Landet. Især
havde det vist sig, al det ikke var nogen Iykkelig Idé,
den Gang der startedes en Underafdeling paa Akureyri.
Begyndelsen var saa lovende — 75 Medlemmer til at
begynde med, — men de, som havde paataget sig
Ledelsen, viste sig lidet virksomme, saa denne Afde-
ling efterhaanden sygnede hen og regnes nu for at væ-
re afgaaet ved D0den. Det forlpbne Aar begyndte der-
for med et Antal af c. 400 Medlemmer, og vi liaaber,
det skal vise sig til Aarsm0det, at ingen af disse har
svigtet. Over Halvdelen af disse 400 er her i Reykja-
vik.
Paa sidste Aarsmpde skete den Forandring med
vor Styrelse, at to af dens Medlemmer: Adjunkterne
Jón Ofeigsson og Kristinn Ármannsson, trak sig til-
bage. Især den fprste af de to liar fra f0rste Færd
været et saare virksomt Medlem af Styrelsen og ud-
f0rt et stort og godt Arbejde for D.-I. S., som vor Af-
deling skylder ham en oprigtig Tak for. I Stedet for
disse to fratraadte valgtes Landshibliotekaren, Dr.
phil. Guðmundur Finnbogason og Bankdirekt0r, cand.
polit. Georg Ólafsson, to udmærkede Mænd, som vor
Afdeling maa være særdeles glad ved at have faaet ind
i Styrelsen. Den f0rste af disse to er en landskendt
Mand for sine litterære Ydelser, ligesom lian ogsaa
er fordelagtig kendt i Danmark, bl. a. gennem de Uni-
versitetsforedrag, han i sin Tid holdl der nede (»Is-
landske Særtræk«, der senere udkom blandt D.-I. S.’s
Smaaskrifter). Men ogsaa Bankdirekt0r Ólafsson er
en Mand, vi venter os det bedste af for vort kulturelle
Brobyggeri mellem Island og Danmark.
Vor Afdelings Udgivervirksomhed har indskrænket
sig til Karl Madsens smukke Bog om Dansk Maler-
kunst, i en fortræffelig Oversættelse efter Forfatte-
rens Manuskript af Dr. Finnbogason, prydet med c. 40
Gengivelser af danske Kunstværker. Den er enestaa-
ende i sin Slags, eftersoin det er f0rste Gang en Bog
om det Emne udgives paa Islandsk, beregnet paa is-
landske Læsere. Dette ligesaa l0dige som i sit Udstyr
elegante Hefte fremtræder som det 5te i Rækken af
vore Smaaskrifter vedr0rende dansk Aands- og Kultur-
historie. Som Nr. 4 i Rækken flk vi Aaret i For-
vejen H0jskoleforstander Tlolqer fíegtrups mesterlige
»Grundtvigs Saga«, ogsaa af Forfatteren bercgnet paa
specielt islandsk Publikum (oversat efter Forfatterens
Manuskript af Paslor Hálfdan Helgason). Paa Grund
af de overordentlig h0je Trykningsomkostninger har
vor Afdeling ikke set sig i Stand til at yde mere paa
det litterære Omraade i det forl0hne Aar. Men saa
har vore Medlemmer ogsaa modtaget, hvad der er ble-
vet udgivet af Danmarks-Afdelingen, nemlig »Budhrin-
geren« og »Aarbogen«, saa de maa siges at have faaet
fuld Valula for deres Aarsbidrag i B0ger.
Til Aarets Begivenheder for vor Afdeling kunde
de to Bes0g fra Danmark regnes, som vi i dette Aar
har kunnet glæde os ved, ncmlig Dr. Knud Rasmus-
sens og Seminarieforstander Georg Christensens. De
kom herop, udsendt al' det af det danske Kultusmini-
sterium nedsatte Udvalg, som har til Opgave, i Sam-
arbejde med vort Universitet, at planlæggge og ordne
Foredragsrejser til Island for fremragende Repræsen-
tanter for dansk Videnskab og Kunst. Og de var saa-
ledcs nærmest udsendt for at holde Gæsteforelæsnin-
ger paa Universitetet. Men ogsaa vor Afdeling af
D.-I. S. n0d godt af Bes0get, idet begge Foredragshol-
derne glædede os med Forcdrag: Dr. Rasmussen om
»dcn eskimoiské Ivvinde«, og Seminarieforstander
Christensen om »Kvinden i de danske FoIkeviser«. Dr.
Rasmussen er jo viden om kendt som Foredragshol-
der, og hans Rejse til Island blev da ogsaa i h0jeste
Grad en Sejrsfærd, som længe vil mindes af hans Til-
h0rere. Hvad Seminarieforstanderen ydede, h0rle og-
saa til det ubetinget fortræffelige. Det var en helt
igennem uds0gt Nydelse at li0re Hr. Christensens af
íin Forstaaelse prægede Skildring af de Digterperson-
ligheder, han præsenterede for sine Tilh0rere, samt
lians aandfulde Tolkning af deres Forfatterskah. At
Hr. Christensen desuagtet ikke kunde glæde sig ved
Tilh0rerskarer i Lighed med Dr. Rasmussens, skyldes
uden Tvivl den Kendsgerning, at Emnet for hans Fore-
læsninger h0rte til det, man i Almindelighed kender
i Forvejen, eller i hvert Fald mener at kcnde, medens
Dr. Rasmussen kunde byde paa noget, som de aller-
færreste af hans Tilli0rerc havde noget Kendskab til,
tilmed ledsaget af fortræffelige Lysbillcder.
Ogsaa i dette Aar har enkelte nnge Danske gen-
nein D.-I. S. fundet Vej ud til Island for at blive kendt
med islandske Forhold, særlig Landboforhold. Men da
disse hovedsagelig er rejst til 0st- og Nord-Island,
har vi her i Reykjavik ikke haft noget med dem at
g0re, ja, kender end ikke Navnene paa dem eller de
Steder, hvor de har oplioldt sig. Mcn der er næppe
Tvivl om, at disse unge ved hele deres Færd har vidst
at g0re deres Land og Folk Ære i det Fremmede.
Ogsaa heroppe fra er adskillige unge draget til Dan-
mark, men de færreste gennem vort Kontor. De Van-
skeligheder, som i de sidst forl0bne Aar har vist sig ved
at slcaffe, især unge Piger, Pladser i Danmark, har bc-
virlcet, at vi har mere raadet saadanne fra, end skyn-