Meddelelser fra Dansk-Islandsk Samfund - 01.01.1933, Blaðsíða 2

Side 2
BUDBRINGER
Nr. 17
Jonstrup Seminariums
Islandsfærd.
Ved Arne Moller.
Jeg haaber ikke, man vil finde det urimeligt, om
denne Rejse faar en nærmere Omtale her, selv om jeg
baade har anstiftet og gennemfort den.
Det er jo forste Gang en dansk Skolerejse er gaaet
til Island. Og den vilde ikke være blevet til noget
uden Dansk-Islandsk Samfund.
I). I. S. plejer hvert Aar at uddele et eller to Sti-
pendier til Lærere el. lign. til Rejse til Island. Dette
Beloh blev i Aar oget til 2000 Kr., som blev uddelt til
14 Seminarister i Jonstrup Seminariums overste Klas-
se til en Fællesrejse til Island. Til samme Ojemed fik
jeg 750 Kr. af Undervisningsministerict. Seminarister-
ne betalte hver 100 Kr.
For disse Penge lykkedes det mig at gennemfore
Rejsen fra Kobenhavn til Island med 12 Dages Ophold
dér og tilbage til Bergen, hvorfra de unge Deltagere
befordrede sig selv hjem gennem Norge.
Foruden disse bestod »Ekspedilionen« af 6 andre
Rejsedeltagerc., deriblandt en sjællandsk Præst og en
fynsk Lærer.
Der maa altsaa forst rettes en Tak til Dansk-Is-
landsk Samfund og til Undervisningsministeriet for de
Belob, som muliggjorde Rejsen for Seminaristerne.
Men dermed er jeg ikke færdig med vor Taknemme-
lighedsgæld.
Jeg havde i udstrakt Grad regnet med mine gode
Venners Hjælp i Island, bl. a. Adjunkt Kristinn Ar-
mannsson og Skoleinspektor Sigurður Jónsson, og den
beromte islandske Gæstfrihed. Og det viste sig, at jeg
havde regnet rigtigt eller maaske rettere forkert!
Thi mine Beregninger blev langt overtruffet, da det
kom til Stykket.
Hvad siger man f. Eks. til, at de islandske Lærere
af deres surt fortjente Penge forærede mig 400 Kr. til
vor Rundrejse paa Island.
Og der er saa mange andre end Lærerne, vi skyl-
der Tak, lige fra Islands Forsteminister, der laante os
Regeringens Bil paa vor 5 Dages Rundrejse, og til vore
flinke Chaufforer, der forte os velbeholdne hjem ad
de ubeskriveligste Veje. Ikke at forglemme vore Vær-
ter i Reykjavik. Maaske bliver det dem, mange af Se-
minaristerne længst vil mindes.
Især har Skoleinspektor Sigurður Jónsson Æren
for den Oplevelse, Jonstruppernes Islandstur blev. Han
havde lagt vor Rundrejse til Rette, han gennemforte
den som den l'ra mange Rejser paa Island stedkendte
Forer han er, han satte Liv i de trætte, naar det kneb
med at holde sig fast paa en Hesteryg eller kravle op
ad en Fjeldryg — ja, han fulgte os, senere mig alene,
som en Skygge en hel Maaned, eller rettere: han lyste
over hele Turen som en Sol! Med Rette er han nu ble-
vet udnævnt til Æresmedlem af »Jonstrupsamfundet«.
Efter en Dags Ophold i Reykjavik, hvor vi bl. a.
alle var i Domkirken og sogte at folge med i Sondags-
gudstjenesten, saa godt det lod sig gore, gik vor Rund-
rejse — Mandag Morgen i Biler — forst ostpaa over
det store islandske Lavland mellem de store Jokel-
flader til de gamle Sagaegne, helt til Hliðarendi. Der-
fra bojede vi tilbage for at gaa i Kvarter den forste
Nat i Fellsmúli Præstegaard under Hekla. Men det
blev ikke til megen Natlero for de unge Deltagere, saa-
ledes som det nedenfor-er skildret af en af dem i hans
Beretning om denne Nats og den folgende Dags Ople-
velser under Besligningen al' Hekla.
Den tredje Morgen forlod vi Præstegaarden og de
overvældende gæstfrie Præstefolk med taknemmelige
Hjerter. Vejret var noget regnfuldt den Dag; men
de unge Deltagere fik dog et stærkt Indtryk baade af
Gullfoss’ mægtige Vandmasser og Geysirs særegne Na-
turforhold. Om Aftenen var vi meget glade for at finde
baade god Mad, gode Senge og Varmtvandssvommehal
Nu gaar det.
i en al' de nyopforte store Ungdomsskoler, nemlig
Laugarvatnsskolen. Det havde ogsaa sin Betydning for
de unge vordende Lærere, at de her og den folgende
Aften paa Reykholt stiftede en Smule Bekcndtskab