Meddelelser fra Dansk-Islandsk Samfund - 01.01.1936, Blaðsíða 10

Side 10
BUDBRINGER
Nr. 20
-----Vi har 14 Heste, 9 Malkekoer og ca. 200
Faar. Kaerne med Kalve er det mit Hverv at passe.
Ellers har jeg i^rovet lidt af alt. — Bearbejdet Tunet
og saaet Græsfro, kort Slaamaskinen og Hesteriven.
Den interessanteste Tid er aí'gjort Hohosten. Alle giver
en Haandsrækning med, lige fra Husmodercn til den
lille Dreng. Morsomt er det at se deres Fremgangs-
maader. Desværre hlev det en vaad Sommer. Maj og
Juni var torre. I Juli og August kom der usædvanlig
megen Regn. Man skal tilbage til 1926 og 13 for at
finde tilsvarende Véjrlig i disse to Sommermaaneder.
Man maa lade Islænderne: de er aarvaagne og paapas-
selige. Alligevel blev meget Ho daarligt bjerget. Efter
Tunhasten holdt vi et rigtigt Hostgilde ined Choko-
lade, Kaffe og en Overdaadighed af Kager. Sidst i Sept.
blev vi færdige paa Overdrevet eller »Floen«, som de
kalder det. Nu i Efteraarsmaanederne graver vi Grof-
ter. Den niende Oktober Kl. 9.05 Al'ten havde vi ct
lille rask Jordskælv. Det var ikke alvorligt, og efter
hvad jeg kan forstaa, horer disse Smaarystelser med
til Aarets Begivenheder.
Islænderne er gæstfrie Folk at leve iblandt. Man
moder en Venlighed og Gæstfrihed over alt, som sik-
kert skal soge sin Lige. - Naturen er ejendominelig
og skon. Hoje Fjelde med evig Sne, mange Elve og
storc Vandfald, varme Kilder, og nu til Efteraaret
Nordlyset. Fugleverdenen er rig. Iicr findes Svaner,
Gæs, Ænder og Ravne, foruden mange andre Fuglear-
ter. I Elvene er der Laks, og Skorradalssoen er lige-
ledes fiskerig.
Sproget kneb det med i Begyndelsen. Efter 3—4
Maaneder forstod jeg det meste, naar man ikke talte
for hurtigt. Tale Islandsk nogenlunde renl skal der
sikkert flere Aar til.----
Man faar mange gode og smukke Minder med fra
den gamle Sagao, og jeg takker Dansk-Islandsk Sam-
fund for Pladsen her i Skorradal.
Med Hilsen
Ilans Chr. Eriksen.
II.
Jeg skulde jo passe Hons. Her er ca. 500 Hons for-
uden en Del Kalkuner, Gæs og Ænder, desuden har
jeg i Sommer opdrættet en hel Del Kyllinger.
Her er ogsaa Gartneri til Gaarden. I Drivhusene er
der Toinater og l'orskellige Slags Blomster. Gartneri
og Honseri er noget, der er god Fortjeneste ved her-
oppe.
Drivhusene og alle Værelser paa Gaarden bliver
opvarinet af Vand fra varme Kilder, dcr ligger i Nær-
heden af Gaarden. Vandet har en Temperatur af ca.
85" C.
Foruden at passe Hons deltager jeg i Malkningen,
ligeledes har jeg passet Koer og Kartofler, hvoraf vi
har en Del, samt deltaget i Hoarbejdet.
Jeg har i Lobet af Sommeren foretaget en Del Ud-
flugter, bl. a. har jeg været paa en Cykletur ud over
Landeyjar og Markarfljót til Seljalandsfoss og Skogar-
loss. Det er smukt og malerisk derude under Eyja-
fjallajökull; ja overalt, hvor man kommer, bliver man
betaget af den stolte, storslaaede og ejendommelige
Natur.
Paa saadanne Ture skaaner jeg ikke Fotografiap-
paratet; jeg synes det er dejligt, at, naar man rejser
lierfra, kan man ogsaa tage de mange smukke Minder
med sig i Form af Billeder.
Til Slut vil jeg sige D. 1. S. hjertelig Tak for den
smukke og minderige Soinmer, en Sommer, som jeg
aldrig vil glemme.
Venlig Hilsen
Johannes Ludvigsen.
III.
Arbejdet her i Sommer har været ineget forskelligl
fra Arbejdet ved Landbruget i Danmark. Vi har haft
en Del Roer, som er solgt i Bundter til Reykjavik.
Der har været god Pris paa Roerne, et Bundl á 5—10
Stk. har kostet 40—50 0re. Det var jo ikke daarligt,
om danske Landmænd kunde sælge Roer lil den Pris!
Desuden har vi Kaal og en Del Kartofler, som ogsaa
er i god Pris her paa Island. Hohosten er dog det stor-
ste Arbejde; alt Hoet bliver bundel i »Hestar«, hvad
der nalurligvis giver en Mængde Arbejde. Allevegnc
ser man Pigcrne folgc med i Arbejdet ude. Ja, det cr
end ikke sjældent at se Pigerne bruge den lette, skarpe
islandske Le med en Færdighed, som en dansk Karl
maa misunde dem. —
Naar der, eflcr flere Dage med Regn, Storm og
Kulde, kommer Dage med stille Vcjr og Sol fra en
hoj blaa Himmel, saa kan man paa en Time heroppc
glemme mange graa og triste Dage. Solen forvandlcr
alt heroppe, gar det levende og giver Fjældene pragt-
fulde, ja næsten eventyrlige Farver, som man aldrig
nogensinde ser i den danske Natur.
Iivad der hcr paa Island giver en de stærkeste og
smukkeste Indtryk, er ikke let at sige. Men jeg tror,
man i Erindringen vil huske Joklerne, de brusende
Fosser og ikke mindst de ualinindeligt smukke Sol-
nedgangc, som man isair har set nu sidst paa Som-
ineren.
Venlig Hilsen
Otto Christénsen.