Tímarit lögfræðinga - 01.12.2003, Blaðsíða 87

Nina Holst-Christensen lauk lagaprófifrá Kaupmanna-
hafnarháskóla 1984 og stundaði framhaldsnám í lög-
fræði við Harvardháskóla 1995. Hún starfaði í danska
utanríkisráðuneytinu 1984-1986 og í dómsmálaráðu-
neytinu 1986-1996. Nina vann sem ráðgjafi í evrópu-
rétti í dómsmálaráðuneytinu 1996-2000 og var þar
deildarstjóri. Síðan í júní 2000 hefur hún verið aðal-
ráðgjafi í dómsmálaráðuneytinu í evrópurétti og mann-
réttindamálum. Nina hefur ritað fjölmargar greinar um
evrópurétt og mannréttindi og gaf út bókina Den Eur-
opœiske Menneskerettighedskonvention med komment-
arer 2003. Þá hefur Nina kennt við Kaupmannahafnar-
háskóla frá 1989.
Nina Holst-Christensen:
SCREENING AF DANSKE REGERINGSLOVFOR-
SLAGS OVERENSSTEMMELSE MED DEN
EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKON-
VENTION OG ANDRE INTERNATIONALE
KONVENTIONER OM MENNESKERETTIGHEDER1
í.
Efter den danske grandlovs § 3 har den danske lovgivningsmagt, dvs. reg-
eringen og Folketinget i forening, en almindelig kompetence til at lovgive. Lov-
givningsmagten skal ikke pávise en særlig hjemmel for at kunne regulere et
bestemt spprgsmál. Imidlertid er lovgivningsmagtens kompetence ikke ube-
grænset, idet bl.a. de internationale forpligtelser, som Danmark har pátaget sig,
sætter grænser for, hvad der kan lovgives om. Det er velkendt, at Danmarks
EU-medlemskab begrænser regeringens og Folketingets ráderum for at kunne
regulere. Men ogsá andre intemationale aftaler har betydning. Det er navnlig
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der har fáet stprre betydning
de seneste ár i den danske lovgivningsproces.
Der kan næppe peges pá én bestemt ársag hertil. Der er formentlig tale om
et samspil mellem forskellige faktorer, hvor nogle kommer udefra og andre
skyldes udviklingen i den danske lovgivningsproces.
1 Denne artikel var mit indlæg pá et seminar om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
arrangeret af Islands Universitet og Islands Juristforbund der afholtes den 26. september 2003 pá
Island.
421