Hlín - 01.01.1951, Side 76
74
Hlin
Jeg vona að hr. Andersen-Ryst misvirði ekki, þó jeg
sendi þessar kveðjur á bylgjum ljósvakans.
Heimilisiðnaðarþinginu var lokið, en sýningin hjelt
áfram í þrjár vikur. Ragnhildur Pjetursdóttir.
Gnmnflötur sýningarskálans á Lillehammer.
Skálinn var feiknastórt hús í útjaðri borgarinnar. — Þjóð-
verjar höfðu reist það og notað fyrir reiðæfingar, (spöruðu ekki
skóga Noregs!) — Þar var hátt til lofts og vítt til veggja. í þess-
um sömu húsakynnum var þing norrænna kvenna háð nokkr-
um vikum áður, þar voru þúsundir kvenna samankomnar,
einnig nokkrar frá íslandi. — Ritstj.
Stefán Jónsson, bátasmiður, Sljettubóli í Vestmannaeyjum,
skrifar veturinn 1951: Jeg er að smíða spunavjel núna fyrir
prjónakonu í Reykjavík. — Og þessa viku hef jeg verið að
spinna, og þarmeð er orðið að bandi 24 kg. af lopa, sem jeg átti.
— Vil jeg útaf þessu segja þjer, að mjer þykir sú vika úr árinu,
sem til þessa er notuð, vera sannkölluð „sæluvika“. — Þjer finst
þetta ef til vill skrítið ,en þegar konan mín, dóttir mín og tveir
strákar, sem hún á, 8 og 4 ára, hjálpa til að hespa, vinda og
setja á prik — Þá er glatt í góðum rann!