Norðlýsi - 09.07.1915, Side 1

Forstc Aargang. Nr. 1. Klaksvig. Fredag den 9. Juli 1915. Fire Sider. - Syv Øre
TiB Læserne.
Nn, fra Juli Kvartal vil Bladet
ndkomme regelmæssigt liveranden Fre-
(iajr. Da der er gaaet teinmelig lang
Tid siden vi udsendte Prøvebadet, be-
der vi Læseme undskylde; der har
V'íeret forskellige Ting at ordne før
vi kunde tage fat for Alvor. Vi haa-
ber snart at faa de færøske Bogstaver
saa vi ogsaa kan give Skildringer i
vort eget Sprog.
llavnespørgsraaaet.
En Tiendedel af et Aarlmdrede
er snart gaaet, siden Havnesagen blev
et af de vigtigstø Spørgsmaal i fær-
øsk Politlk, og den, der ser tilbage
jiaa det svundue Aartier, maa undres
over dot magre Udbytte. der til Dags
Dato er opnaaet. Himmelhøje Lovsange
er blevet sjnnget over de velsignelses
rige llesultater vore Repræ6entanter
bragte ined sig lijem fra đen danske
Rigsdag, men Virkeliggørelsen lader
vente paa sig.
Taalmod skal til, men hvorfor
ikke vente? Vor Ønatur liar netop op-
draget os i den Retning: til Taal og
til Skuffelser.
Selv om ikke vi skulde nyde
Frugterne. saa kommer der Slægtled
efteros og det vilde være en barbarisk
Tankegang, om der ikke skulde forundes
Eftershrgten bedre Levevilkaar, end
vi har arbejdet under; det er jo den
vi stræber for.
Havnespørgsmaalet er et saa om-
debr.tteret og fortærsket Emne, at vi
her ikke vil gøm det til Genstand
ior Omtale.
Da de bevilgede Havueanlæg
næsten udelnkkende har lokal Interesse,
kan man selvfølgelig gaa ud fra at
dansko Stat vil viso sin Retfærdig
lædsfølel8e over for Steder, der end-
nu staar udenfor, men soin kundø
ønske at blive berigedo med et saa-
đant Anlæg.
Værst stjlledo bliver de Steder,
hvis Landingspladser ligger ud mod
det aabne Hav. Her paa Norđerøerne
t. Eks. kan vi nævne Ftlglø, Svinø,
Viderejde, Mygledal og til Dels ogsaa
Husum og Kunø.
Ganske viđst har Lagtinget nu
og da bevilget nogle [hundrede Kro-
ner til liøjst nødvendige Reperationer
men livad forslaar slige Smaatterier,
naar der er Tale om genneragribeude
Forbedringer; og at der kan gøres noget
i disse Udbygđer er hævet over eniiver
Tvivl.
Vi liar faaet den triste Besked
at Lagtingets Kasser er tømte og
Indtægterne er det yderst sinaat med.
Desuden er der ringe Udsigt til, at
den Sparemani, der har grebet Lag-
tinget, vil skovle Guld i dets Kasser.
Deu eneste man saa har at lienvende
sig til, er den den danske Stat.
*
Yor Sport.
Om Sommeraftnerne tager jeg
naar Vejret tillader, en Tur paa
Ejdet. Til min Forundring ser jeg
den smukke velinđrettede Fodbolđplæne,
der ligger saa forladt sora en gammel
Valdplads, hvorfra Stridsmændene er
flygtede. Jeg undres over, hvad der er
blevetj af de Mænd, der engang i
Tiden har vist deres Sportsfærdighed.
Selv om nogle interesserede Fodbolds-
spillere skulde være gaaet til Søs,
skulde man tro, at de, der er hjem-
nie ikke vilde lade denne legemstyr-
kende Idræt sygne hen. Og den Fod-
boldsplæne vi har er altfor dyr og
velinđrettet til at ligge ubenyttet hen.
Bliver Sporten ikke dyrket i Sommer-
tiden, er det udelnkket at den kan
faa Betyđning, da Vinteren simpelthen
nægter os Adgang til Friluftsøvelsen.
Enđnu mere trist ser Forholdene ud,
naar Tennisplænen her i Klaksvig lig-
ger forladt og vanrøgtet. Her er jo
ilivertfald ikke Grunđen den, at der skitlde
manglo Spillere, Men der er vist alt
for faa interesserede, ellers vilde den
ikke ligge saa Mennesketom, som den
nu gør. Da den, saa vidt bekendt,
er eneste tiđssvarende Tennisplæne
her paa Øerne, kunđe der være storre
Anledning til at vedligeholde den.
Sommeren hælder, saa der er ik-
ke Tid at spilde til at tage fat.
Ramsus,
F ritidsbeskæf tigelse.
At de fleste Færinger om Som-
meren kæmper saa haardt i Kampen
íor Tilværelsn, at der ikke bliver
megen Tid tilovers til at dyrke andrø
Interesser end dem, der hører til
Daglig’ivets ensformige Stræben, ken-
der de fleste af Erfaring. Sommertid-
en er optaget af Fiskeri Tørv—og
Markarbejde, og hvert Øjeblik maa
benyttes livis Udbyttet kan blive no-
genlunde tilfredsstillende.
Men de mørke Nætters Tid kom-
mer med Storme, Regnslud og Frost-
vejr, saa man for en stor J)el er
nødsaget tilat liolde sig inden Døre.
Og der er vist yderst faa,—
ihvertfad for de Unges Veđkominen-
de,—som er beskæftigede med Hjem-
mearbejde om Vinteren. Den gamle
færøske »kvøldseta« er gaaet over
i Historien, og 'hvis man søger dens
værdige Afløser saa leder man forgæves.
Her kunde være Anledning for
vor Ungdom, at uddanne Aanden ved Læs-
niug og anđen tankevækende Beskæf-
tigelse.
Selv om den Litteratur, vi har
i vort eget Sprog ikke sknlde vise
sig tilstrækkelig saa liar vi dansk norsk
Literatur, som byder raere end vi
i Almindelighed har Brug for. Er det
noget vi mangler, saa er det Aands-
dannelse .Folkeskolen giver os kun en
Basis, som vi senere kan bygge paa.
Vore Aftenskoler og vor Høj-
skole er jo netop bygget paa den
Grundsætning, at vi derigenem kan