Norðlýsi - 09.07.1915, Blaðsíða 3

Manil raiđt i Trediverne. Da Island
fik sit eget Uniyersitet blev han kal-
det til Professor i Jura ved sarame.
Til Tođs for sin ITngdom, har han
udgivet en Eække Skrifter, som liar
vakt ikke ringe Opmærksomheđ, og
i hvilken han paa det bestemteste luev-
der Islands historisk - juridiske Eet til
fuldkoramen Ifafhængig'hed af Danmark.
Det er kun halvandet Aar siden .lian
traadte ind i nktiv Poiitik. Ikke des-
mtndre anses han for en af Selvstæn-
digliedspartiets mest betydenđe og
mest radikale Mænd.
Nu er det lykkedes Minister
Arnorsson at afslutte - ihvertfalđ fore-
løbig' -de Stridigheder, der i en Aarræk-
ke har staaet om det islandske
Spørg'smaal.
Islænderne har Lov at benytte
uleres eget Plag' paa selve Øen og paa
Søterritoriet.
Det er Hensigten at
Falkeflaget skal afloses af et blaat
Plag' med lividt Kors. Is’ands Minister
skal forelægge Love til ITnderskrift
i det danske Statsraad og Kongeu
dkal stadfæste dem.
Oeí isEssíiiGSske FEaíSiEtS”
Islands Minister, Arnorson, har
forelagt Altingets øverste og nederste
Al'deíing henved 20 Lovfovslag. Af
disse er Forslaget til Finanslov for
Aarene 191(5 og 1917 de vigtigsto’,
Som Indtægt for Island i de
nævnte toaarige Finansperioder beregnc s
4, 200,7 Hnndred Kr. Skatter og .Af-
igifter anslaas til ialt ii,76;L Tusind
Kr. ; herunder opføres Skat paa Hrug
af, .lordejándomme og paa Løsoro med
10K, Tusind Kr., Bygningsafgift 28,
Tusind Kr., Indkomstskat 64, Tusind
Kr., Spoi’tlei' 150,Tusind Kr., Afgii't
uf Arv 9000 Kr., Fyrafgift 110,000
Kr., Gebyrer for Bevillinger 13, Tu-
siiul Kr., ITdføi'selsafgift 300, Tusind
Kr., Jndfoi'selsafgift af Spii'ituose
.(dei iinđei' alkoholfri 01, Vin, Frugtsaft
og' Limonade) ,40 Tusind Kr., Indfør-
pelsafgift Tobak 420 Tusind Kr.,
Jndførselsafgift af Kaffe og Sukker
I Mill. Ki'., A'aretokl 750 Tusind Kr.
Indetægter af Telegraf - og Telefonvæt-
net 380 Tusind Kr., Indtægter af cle
islandske Hanker 37 Tusind Jfi\, og
tilfældi'ge Indtægter 40 Tusind Ki\,
Jndtægterne af det Lansdkassen tilher-
er.de Jordegods m. m. ansiaas til
56,200 Ki\, Indtæg-ter vedkonnnende
Eeservefonden anslaas til 248 Tusind
Kr. Forskeliige Indbttaiinger og Ee-
fnsioner beregnes til 15,600 Kr. Af
den danske Statskas.se indbetales i Lø-
bet af de to Aar 120 Tusind Kr.
Til Uđgift i Aarene 1916 og
1917 foresláas bevilget 4,333,341 Kr.
Som Eenter af Landskassens Laan op-
opføres 223,052 Kr. og Aíbetalinger
268,168 Kr. Udgifter til Eegeringen
112 Tusind Kr. til Altinget 80 Tusind
og- til Revisionen af Laiidsregnskaber-
ne 2400 Ki\, .Tustits-og Politivæsnet
m. m. 299,165 Kr., Lægevæsnet
380,156 Ki\, Samfærdselsvæsnet
1,383,810 Kr., Ivirke - og Undervis-
ningsvæsnet 740,290 Ivr. Til viden-
skabelige, literære og kunstneriskó
Formhal bevilges 185,880 Ki\, lieraf
28 Tusind Kr. til ITnderstøttelser til
Digtere og Ivunstnere- Til prnktiske
Formaal i'crcslaas beviíget 465,220
Ivr. til Pensioiier og ITnderstøttelser
og som Bidrag til Aldei'dmnsunderstøt-
telseskassei' 167 Tusind Ki\, til for-
udsete Uilvifter 20 Tusind Kr. og til
Udredel.se af Gágeforskud til Embeds-,
mænd og lovbeWeínte Forskud 6200 Kr.
Unđerskudet, der foreløbig an
slaas 129,641 Ki\, udredes af Reser-
vefonden.
FjjaansTovforslaret er forsigtigt
affattet; jra Udgiftsiden tages đer
Hensyn til Dyrtiden.
Krigssituationen.
Man maa Uvilkaarlig beimdre den
Kampđygtigheđ og Udholdenlied Tysk*-
land og Østrig har Juat for Dagen
i det snart udrundne Krigsaar. Da
Krigen udbrød, var der vist manges
Opfattelse, at Centralmagterne om
ndgle faa Maaneder vilde bukke under
for de Allieređes overlegne Styrker,
men Krigsbegivenliederne har fortalt
os noget andet. Tyskeme ødelagde
efter gnisomme Mennesketab. Belgien
.trængte saa langt iiid' i Frankrig, at
at den fianske Regeing ikke følte sig
sikker i Paris og fóretrak đerfor at
he'nlægge sit Sæde til Bordeaux. Men
denna Gang var det ikke Historien fra
1870, som gentog sig. Alligevel har
'de forenede fransk - engelsk • belgiske
Hære ikke formaaet at drive Tysker-
ne ud af den franske Jord. De Alli-
erede syntes at liave Fremgang 13 den
senere Halvdel af Juni, men Beret-
ninger fra Juli Maaneds Begvndelse
tyder paa, at den tyske Offensiv igeu
er bleveu til Alvor paa Vestfronten.
Det tyske Hoveđkvarter meddeler: Paa
den vestlige KJ'igskueplads har vore
Tropper i Argonnerne fortsat Seres
Offensiv. Byttet er vokset betyđeligt.
Det beløber sig for de to første Dage
i Juli til 2556 Fanger, deriblanđt
37 Officerer. Ligeledes har vi taget
25 Maskingeværer, 72 Minekastere.
Foreløbig ser det altsaa ud som
Tyekerne gaar paa. Men livis Loyđ
Georg ‘ s Bestræbelser for at skaft'o
Ammunition cn ínnsse ikke fejler,
er der ingen Grund for de Allieređe at
nære Frygt íor Gemiembriul i deres
Eækker. Mod Ost har Centi'almagtenie
i Løbet af en Maaneds Tid drevet
.Russerne tilbage fra de Stillingor i
Galizien, som de i samfnlde ni Maa-
neder har sat deres Kræfter inđ paa
at erobre Lemberg og Przemysl er ím
kommet tilbage i Centralmagtenies
Hænder, og de tysk - østrigske Genera-
ler gør sig Forestillinget om en Erob-
ring af Polens gamle Hovedstad AVar-
SQkav.
Italiens Deltagelse har endnn kun
hevirket, at Centralmagterne er nøilt
til atbinde Troppestyrkerne vedGræn-
sen. De Trætninger, đer liidtil har
futidet Sted, er nden Betyiluing for
de fremtiđige Krigsdeperationer. ,At
Italiens Hær foroges fra Dag til Dag,
tyder de 1 50, 000 Frivlllige , som i
djøbet af en Maaneđs Tiđ lmr meldt
sig i .den italienske Hær.
Dai'danellerspørgsmaalets Løsning
lader stadig vente paa sig. De spar-
somme Medđelelser, som de Allieređo
ndsender, tyder paa at Angrebene skri-
der langsomt frem.
Fra Atlien telegraferes den 5 Juli
at der gaar Eygter om, at Snltanen
er død, og at Ungtyrkerne søger at
hemmeligholđe lians Dodsfald.
Napoloon Bonpartes Falđ.
Paa samme Sted, livor tyske og
fransk - belgiske Stridskræfter kæmpedo
i Vintei-j stod det bekendte Slag ved
Waterloo 10.0 Aar siden. Da var det
Kejser Napoleon 1 kæmpede sin sidsto
Løvekamp. Hvilken titanisk Dødsforagt
Napoleons Følgesvende udviste, ser vi
bedst af de bekendte Ord, som eu af
Napoleons Generaler udtalte: La garde
nienr, mais ne se rend pas! »Garden
dor, men den overgiver sig ikke«! .
Resterne af Napoieons gamle
Garde styrtede sig mod den vældige Fjen-
de for enten at finde Døden eller sprænge
Fjendens Rækker. Denne' Gang var Eng-
land, Belgien, Holland og Prøjsen
som enedes om at slaa Frankrigs
Kejser, men meget foran’.res ogsaa
i 100 Aav!
Napoleon havde næppe i sine Stor-
magtsdage, da liele det europæiske