Norðlýsi - 30.07.1915, Blaðsíða 1

Farste Áurgnng. Nr. 2. Klaksvig. Frodng don 30. Juli 1915. Firo Sider. - Syv Oro
„Nordlysi“ udkojumer livcr-
iindou Frodng og Koslor 1,80 lír.
oni Auret ollor 90 Orc hnlvanrlig.
AnnoiLcepris or 10 Oro pr.
Fetitlinio
Danske ForestiðBinger
orn
Færøerne.
Det har mange Gange fra for-
sicellige Sider været freiuhævet, at de
Danskes Forestilling'er om Færoerne
og færøske Forhold iiar været meget
vage og forvræugede.
Det er hellerikke til at miđres
over, naar.inan luisker Artikler, som
for Aar tilbago har staaet i danske
Hlade. Do Personer, der har fremsat
Beskyldninger mod deres »Landsmænd’«
for nbegrænset Grisere i den đaglig-
d;igs lúvsførelse, stempler sig selv
som blotteđe for Dannelse og er i
Besiđdelse af den hojeste Grad af
rl';tktløslied.
En saađan Skrivemaade maa
nærmest være beregnet paa at henlede
Foiks Opmærksomhcd, og til en Ned-
rakning af den Nation, man øser
sin giftige Salve ovør.
i.teserne nma selvfølgelig gaa nd
fra, at naar en Ftering eller en, der
er bosat lier paa Færøerne, skriver om
færøske Forhold, maa de tage hans
Ord for gođe .Varer—det være sig
det mest meningslíjse Sludder, man
kan tienke sig.
Naar Forholdene stiiler sig saale-
des er det en Selvfølge at vi i de
Jianskes Øjne kommer at staa som
ludeviđer, der nærmer áig stærkt Dy-
restandpunktet.
Paa den anden Sidc er det ikke
troligt, at UriUske Danske Imr ladet
sig vildlede af Artikler og Foredrag
som er fremkommet i Danmark, og
som giver et ukorrekt Billede af
færosk Tænkemaađe og Levesæt.
Det er ogsaa meget der taler
for, at den Oplysning, der evhværves
om Færøerne, ikke er overvættes stor.
Selv om de danske Lærere sktilde ha-
ve iidt ICendskab til Færøeme fra deu
senere Halvdel af det nittende Aar-
liundrede, ved man at Nutidens Fær-
øer helt forskellige fra det nittende
Arhundredes. De nye Indtryk der
som Følge af den iivlige Samfærdsel
med Omverđenen, har omdauuet færø-
ske Foriiold i den Grad, at Mænd,
som liar oplevet Monopollumdelstiden
nted Rette kan forbavses over den
Forandring, der er foi’egaaet her paa
Færøerne i de siđste 60 Aar. Men
det er et yđerst ringe Prooentantal af
Mennesker nede i Damnark, som har
fulgt deime Udvikling med Opmærk-
Homhed.
• I enkelte dansko Læseboger kan
man finde Skildringer af færøske For
hold. Hvis det er gennem đisse Skil-
dringer man skal hente sin Viđen om
Færøerne, saa bliver man sørgelig
skuffet, naar man lærer de virkelige
Forhold at kende. Tnger vi t. Eks.
Beskrivelsen af færosko Beboelsesfor-
hold: En Køgstue med aabent Udsted;
Lyset kommer ind gennem den smalle
Aabning i Taget »Lyren« som det
kaldes i den danske Tunge. Møblement:
Skamler og nogle Bænkø langs V;eg-
dene at sove paa. Hvor mange Røg-
stuer mon findes tilbage af den Slags?
Jlivertfald er »grngvurnar« forsvundne
fra de fleste Røgstuer og erstattet med
de merø moderne og tidssvarendo Kom-
furer. Og selv om enkelte Patricerfa-
milier tillod sig deu Luksns at bruge
Bilæggerovn, er disse afloste af de
slanke cylinderformedo Geyserovne.
Ilvilket fornndret Billede af Færinger-
nes Boboelseslejlighoder! Køkken efter
udenlandsk Mønster, Dagligstue
Sptsestue, etcetera.
»Vældige fede Siđeraf Grindekvaleir-
tillige med meget andet af Havets
og Jordens Velsignelser liænger i den
færøske Kælđ. Det klinger saaro
í'omantisk, naar man iiører om dissø
»vælđige Sider«, som om det var en hel
Side af en Grindehval. Hvor ntange
Færinger er mon nu saa lykkelge at,
være i Besiddelse af disse Grindens
Goder.
Det hører mere til Sjældenhederne
at disse smukke Havets Dyr lader sig
lokke ind i vore Fjorde for alđrig at.
vende ud igen.
Og sna Folkedansen! Hvor man-
go Steder kvædes de gamlo Kæmpe-
viser: Sigurds Kvadene, Karolus Mag-
nus o. s. v. Dansens Mission paa
Kæmpeviserries Omraade er slut for
mange Anr siden.
Paa Sprogets Omraade er ogsaa
store Foi'andringer foregaaet. Lige si-
den Hammershaimb begyndte sit Ar-
bejde for færosk Sprog har mange at
vore mest betydenđe Mænd gjort, er.
utaknemmeligt Arbejiltí for at højno øg'
ud\’ikle vort Sprog. Og den Littera-
tur vi i Anno 1915 ejer, er ret au-
selig i Hcnseende til de Aar der er
svuudne siden det færøsk Skriftsprog-
saa Dagens Lys. Hvis danslc Ungdom
kan faa en korrekt Opfattelse af Nu-
tidens Færøer, maa đanske Skolemænd
have en mere inđgaaenđe Kendskab til
Færøerne, endhvad der hidtil synes at
være Tilfældet.
SPOUTEN.
Herr. Redaktør! Vær saa
venlig at optage efterfølgende:
I »Nordlysi« Nr. 1 klager en
Inđsender over, at Sporten blivev for-
sømt ber i Bygden.
Jeg er »Ramsus« meget taknem-
melig for, at han har taget. dette
Sporgsmaal op til Droftelse, da det
i