Norðlýsi - 30.07.1915, Blaðsíða 2

Norðlýsi - 30.07.1915, Blaðsíða 2
ninligvis vil bidrage til, at der kom- rier nyt Liv i den hendøende Sport. .Jeg maa nied »Ramsus« spørge: hvná er der blevet af vore unge Sport- mænd? Er de alle bortrejste eller har TJgideligheden grebet saa stærkt om síig, at ingen længer gider. gaa paa Fodbold - eller Lawn • Tennisbanen for at tidøve den Sport, vi ved saa mange Bekosteligheder for at kunne trives, først ved Anlæggelsen af Lawn-Ten- nisbanen og siden Fodboldsplænen, der begge ataar os i adsillige Hundrede Kroner for ikke at sige Tusinder. Ja, hvor ligger Skylden? Først naturligvis hos de udøvende Sports- mænd, der, hvor faatallige de end er for ðjeblikket, dog ved Hjælp af ældre Skoledrenge, - der dog af og til om Søndagen spiller Bold paa Fodbold- oauen - godt kunde faa sainlot et til- btrækkeligt stort Antal Spillere, saa der kunde spilles hver eneste Søudng og Søgnedagsaftnerne med, om sna skulde være. Men selvfølgelig, det er jo min- <lre anstrængende at promonere efter Vejenefor saa at endo i Dansestnen om Aftenen til en Sviugom til Touerne af en sprukken Hannonika. Bestyrelsen har ogsaa en stor Del i, at al Sport er ophort. Uagtet den bestaar af de ii dygtigst¦: Fodbo'.d- <>g Lawn-Tennisspillere saa hur den vist næppe nogensinde i Summer gjort uoget for at samle Spillerne til Idræt, ligesora man ogsaa maa give dem Skylden for, at Tennisbanen ligger saa forfalden hen, som den gor. Nu er det en nieget akceptabel TJndskyldning, at der or Kassemangel - selvíelgelig - men har Bestyrelsen nogen •inde i Sonimer forsogt at paakalde iíedlemmerues Offervilje til Istand- sættelee af Banen enten ved frivilligt Arbejde oller Pengebidrag som saa ofte i'ør er forsogt med godt Resultut? Jeg kender ikke noget til det. Denne konstante Pengemangel, Kom vi, i Lighed med vistnok de al- lbrfles'.e Idrætsforeninger Jieroppe, Lder uiider, har naturligvis sin store Del aí Skylden for, at Sporten ikke rigtig fcan trives heroppe. Føf Koinmunerue tager sig heraf gennem ordnede Lege i Skolen, bliver Forholdene næppe an - derledes. »Klaksvikar Idráttarfelag* har gjort et svagt Forsøg paa at interes- sere Forstanderskabet heri'or, men fik úer sædvanlige Svkr - man vil se Ti- áen an- Mens Græsset gror, dar Horse- mor. ' ____________X. ___________ LØSRIVELSE FRA DANMARK. knrsus ovre i .Tylland holdt et Fore- drag om Færøerne med særligt Heu- blik paa den separatistiske Bevægelse, som han stemplede som nieningsløs. At en dansk Skolemand, der har iagttaget færøske Forhold paa nært Hold, fremkommer med Ytringer som denne, at der paa Færøerne eksisterer et Lesrivelsesparti, er af sterste Interesse for os. Særlig da danske Lærere he- rer en af deres Kollegaer, som ved Selvsyn kunde være i Stand til at so ahildet paa Forholdene, fremsætte slige Paastande. Det kunde være paa Tide, at den forslidte Frase, »Løsrivelse fra Danmark* skulde dø hen. Stisdierejse. ' Den her paa Øerne kendte Sko- lomand, Byskov, har paa et Lærer- I disse Dage gæster Blbliotekar og Forfatter Chr. Heilskov med Frue vore Øer. Det er Statsbiblioteket i Aarhus, Hr. Heilskov er knyttet til, og der har han været beskæftiget, si- den han for ca. 10 Aar, efter i nogle Aar at have virket som Lærer ved Thorshavns Realskole, forlod Færøerne. Denue Gang er det væsentlig personal - historiske Studier, Hr. H. er optaget af osr det navnlig Heine Havrekis Slægt og Ziska - Slægten. Som bekendt kom Heine Nord- vig Havreki omkr. 1532 drivende i en aaben Baad sammen med nogle andre Sudenterkammerater fra Bergen til Husevig paa Sandø, hvor den unge Pige Herborg kort i Forvejen havde haft sin sælsomme Drøm. , Nogle Aar efter er Heine Præst paa Østerø og gift med Herborg. Han er den første lutherske Præst paa Østerø op^ beklædte Embedet fra 1538 -1568. Deres Søn var Joen Heinesen, soin siden blev* Lagmand paa Færøerne. . Efter Herborgs tidlige Død gifter Heine sig atter med sin ITngdomselskede fra Bergen, og deres Søn var Søhel- ten Magnus Heincsen. Den íørstes Slægt udbreder sig fra Lamba og andre Steder i Næs Sogn, medens den andens ved Rasmus Magnussen i Ha- raldsnnd særlig udbreder sig paa Norderøerne. Mange Fortællinger knyt- ter sig til Rasmus, der kan betragtes som en Siags Folkehovding. Men endnu mere íortælles om dennea yngste Søn Gutiorntar i Mtda, der i Sagnene betegnes som Færøernes største Hekse* mester og Troldkyndige, hvad enten det gjaldt om at hjælpo Præsten JonaB Færø med det slemme Spøgeri i Onegerde eller at tumle med Huldre- mændene i Mulegjov. Megen ITdbredelse har denne Slægt faaet paa Norderøerne i Løbet af de ca. 200 Aar _sideu Guttorms Tid; wældigo Forandringer i forskellige Henseender har ogsaa Jfund<:t Sted i denne Tid. Ligesom Islænderne med en egen national Stolthed regner sig som Slægtninge af Hevdingen og Sagaskri. veren Snorri Sturlason, kan de fleste Nordringer med Rette regne sig for Ætlinger af Rasmus Magnnsson i Haraldsimd og Guttorm Rasmusson i Muía, to af Fortidens store og meget indflydelsesrige Færinger....... Ziskaslægten stammer fra Tysk- land, efter Sagnet en tysk Adelsslægt. Jacob Ziska, som ifolge Optegnelser i Rigsarkivet i Kobenhavn er født 29 Sepbr. 1695 i Kobhvn. og død 5 Jttni 1781, var den første af disse, der bosatte sig paa vore Øer. Han kom som Sømand til Klaksvig og bliver trolovet med- den fagre Sissal (Cecilie), der er eneste Barn i Bondehuset (Nordistne) i Gerdnm. Han bliver snart gíft med hende; de rejser derefter til Udlandet. Men paa Grund af Stridig- Jieder i hans SJægt—denne er nemlig meget imod hans Giftermaal med Sis- áal- er han nødt til at rejse-tilbage til Færeerne med hcnde, hvorefter de bliver boende i Gerdum, hvor Jacob Ziska bliver Bonde. Dennes Sønuesøn er Joen Ziska, hvis yngre Datter Maren Malene i Aaret 1801 bliver gift med Poul Nolsne (Xolsot/ar Pall) hvilket har til Felge, at Poul N. flytter fra Thorshavn til Borde, hvor han først bor a Oyrl, dernæst paa Mørkenore og endelig paa Biskupsstød. Som Bondo her viste han sin lremra- gende Evner som Landmand. Det kongelige danske Landhusholdningssel- skab tilkender ham Præmíe, Sølvmc- dalje, i'or sin Landbntgsvirksomhed. Ziskaslægten er ikke saa Mdt udbredt især paa Norderøerne. Det maa dcrfor interessere dens nulovendo Ætlinger, at denne Slægt er fremdra- get til ginndig Pndersog-else. Forliaabeutlig vil det lykkes Hr. Heil skov at opnaa det tilsigtede Mnal ine<l sin Rej*e, saa at vor Historieforskning kan bliy'e beiiget med hans Arbejdi-. Det skal dog tilfcrjes, at Heinesens- sbegten er temmelig godt belyH; gennem de mange Sagn, der knytter sig til den, og som er reddede fra Fn- dergang ved vor la>rde Liindsmands Dr. phíl. J. .fakobsens energiske Arbejde, nealágt i hans Ftcroshe Folkesagn oy 'Æventýro% Ffvro^k Sagnhixlorie. . . Chr. Heilskov, tom ofte i Fore- drag og Bladartikler, har givet Skíi- driuger af Færoerne og íærøske Foi- hold, vil ogsua i den Hensecnde faa l'dbytte af sin Rnndrejse. paa Oerr.e, da Fprholdene har amdret sig ikke gaa lidt i de sidste 10 Aar. Man "ín'aa formode, at hans Skil dringer al Nntiden vil blivc upartiBke,

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.