Norðlýsi - 30.07.1915, Blaðsíða 3

Norðlýsi - 30.07.1915, Blaðsíða 3
aí—jajj^ eaaledes at ile kau blive til Gayn Kaavel for os Færinger som for haris Landsmænd. Det er ikke eaa sjældent át iagttage det niodsatte fra .Rejiende, der i deres Publikationer bærer Præ- get af det Stempel, der ofte med Rekændighed fra eu vis Side paatryk- kes saadanne. íl r. g. Olav. Skent vi statsretlig set sknlde fejre Grundlovsdagen den 5 Juni, saa har denne politiske Frihedsfe-<t ikke det Præg over sig heroppe som nede i Danmark. Det eneste, man mærker til Grundlovsdag hos os er, at vore Skoler og Rutikker er lukkede. Vore Fiskere benytter denne Dag ligesom almindelisje Søgnedage. Og med Tør- veredskaberne dinglende paa Skulderen, gaar Arbejderen ud i Hangen for nt røgto sin Dont. Saaledes er Førhóldet, Uivertfal 1 for Bygdernes Yedkom- monde. Jeg ved ikke oití Skansons »Ge- neraL, som hedenfarno Miehelseu i munter Spøg kaldte ham, lader Skan- scns Kanoner liere fra sig. Men er GriytHlóvsdagen lidet agtct, saa har vi eu Somláerfest, nem- lig—Olav den Helliges Dag den 29 Juli. Hvi Olav Konning den Hellige liar faaet saa hej Hædersplads i Fær- øernes historiske Tradition, faar man at vide, naar det ihukomines at Lag- tingct fra Arilds Tid er traadt sammen paa selve Olav den Helliges Dag. Om Folk nuomstunder valfarter mere til Færøernes Mekka end de har gjort i fordums Dage, er vi ikke i Stand til at bodømme; níen »Smiril< og de mange Motorbnade, der ved Olaj kominer til Thorshavn. fyldte med Menneskei', vidner om deu mæg- tigc Tilstrømning til Hovedstaden paa Hellig Olavs Dag.. I gamle Dage, var det langt mere IdylUsk at se vore snuikke Ro- liaado koiume lydlest skridende iud mod Viilfiii'tsstedet. I'agtet mari nu har den Fordel at være fri for at trække paa Aarerne, saa er Petroleumslugten eg Motorens monotone Klapren en Ubehagelighed for de Eeji-ende - isæi' dem, for Jiveui et saadant Fartej er fi'emmed. At man i længst forsvundne Dage søgte til Thorshavn, havde sine gode Grunde: Løgra-iiurin kom saminen (her tales om Tiden, før vort gamle Lagting blev ophævet) og der var mange, der skulde fremliegge deres Sager der. Thorshavn var tneste Haudelsplads paa Færøeme, saa der var mange som vilde gøre deres lndkøb for kommende Vinter. Men ak hvor forandret! hvorfor skal man nn gaa til Thorshavn for at kobe Handelsvarer. Det skulde da • være Gedning fra Amtskommunen. Dog, man behøver ikke engang at tage til Thorshavn for at købe sli- ge Bagateller. Hvad der egentlig lokker Folk til Thorshavn ved Olaj Tiden er ikke let at forstaa. De Adspredelser, Ryen byder paa, er saamænd ikke overdaadige: Komedie, som, naar der tages Hensyn til at Spillerne er uøvede og mangler Ud- dannelse, kan vaere eu interessant IJn- derholdning for det nøjsomipe Publiknm. Saa har vi den aarlige tilbagevendende Olavsekudans, som er mer eller mindve mislykket, da den sammenstuvede Fol- kemængde umuliggør Dansens frie, æstetiske Bevægelser. Det eneste Vd- bytte, man har af en saadan Dans er at Ens Klæder bliver overdængede med Støv, som selvfølgelig ogsaa finder Vej ned i vore Lungeblærer. Og Lag- tinget! Hvor mange mon drager til Tliorshavn i Anledning af dets Sam- mentriedtn. Folk, som kommer i Kir- ken Helliff Olavs Dag, lægger ganske vist M»rke til Folkets Vdkaarne, som med de to »i'odte« i Spidsen med værdig Mine og afmaalte Skridt marscherer lien ad Kirkegulvet ind i det »AUerhelligste«. Vi Proletarer, som sidder. jiaa Tilskuerpladsen skeler til dt m af bare Misundelse. O! Absurditet! soin Manden sa'e. Hvis hedenfarue Niels Winther vidste, i hvilken Stilling vor hjemlige Folkerepræseutation befinder sig, vilde han ifore sig Sæk og Aske og udraa- be: Finis Færeensæ! hvilket udlagt betyder: Det er ude med Færøerne! Litndnamsmanden Griraur Kiiraban kar sikkert 'været besjælet af en stor Spaadomsevne, da han med malmfyldt Stemine udtalte de bevingede Oi'd: »Meg man skilja øldir vilja diminar liesar oyggjar hilja* Denne Olavsøka vil neppe afvige fra Regeleu. Dr. Kiij Ingbol, som har vir- ket her paa Norderøerne i ca. 9 Aar, skal oin kort Tid afrejse herfra til sit nye Krabede i Danmark. Det forekom- mer os lidt mærkeligt, at han i en Henvendelsc til Norderøernes Læge- distrgt er gaaet ad en Omvej til Thorshavn for at bringe nogle Afskeds- ord til de Mennesker, han i disse 9 Aar har arbejdet iblandt, særlig da vi er begyndt at udgive et Blad her paa Norderøerne, som har flere Læsere her Nordpaa end »Dimnia«. Men ikhe- desniindre vil vi takke Dr. Ingbøl for samvittighodsfuld og lang Tjeneste og til Afsked udtrykke Ordene: heilur og sælur! Fra Island. Kutterne Soli, Vidoy ogHaffari er hjerakoramet med en iFangst af hen» holdsvis 6000, 9500 og 10000 Torsk. Fiskeriudsigterne er bedre. Víl Rustand bestræbe sig for at opretto et uafhængigt Jødeland. Er der noget Sted paa Jorden at .løderne har lidt under fremraed Herredømme saa er det i Rusland. De Jedeforfølgelser, som der er gaaet for sig i det nittende Aarhundrede, ja li- p-e til vore Dage, er, efter hvad rus- siske Forfattere beretter, meget grn- somme; og do£ er Jøderne ligesom andre rnssiske Statsborgere" nødt til at kæmpe for det Folk, som de i de- res Inderste bærer et jrlødende Had til. Den russiske Generalissimns har udstedt en Armebetaling til de jødiske Soldater, i hvilken han henviser til, at talrige af disse foretager Flugtfor- søpr, hvorefter han tilføjer, at han desuagtet agter at give dem Lejlighed til at vise deres Heltemod og Tro- skab imod Fædrelandet. Med Hensyn til Jodeland udtalte lian, at der under Kri^en mod Tyrkiet maa arbejdei'. imod at Hlbageerobre Palæstiua til Jøderne, saa de kan leve der uafhæn- gige og sainlede. Under Henvisning til at sende jødiske Soldater til Kaukasus, udtalto den russiske Generalissimus: »Det afhænger af eder, hvilken Behandling eders Stamme—og Tros- frænder skal være Genstand for under og efter Krigen. Hvis I tilbageerobrev Palæstina vil en ny Beromiuelse blom- stre frem for Jodedomraen«. Saaledes lød Ovdene, raen om de noírensinde bliver opfyldt, faar Tiden vise.______________________________ Belgion. Man sknlde tro, at belgisk Jord var saa gonnemfuret med Granater, at det var umuligt, at Landet knnde frem- bringe noget. Selvfølgeligt kan man giu nd fra, at der findes enkelte Plet- ter, sora ikke er blevet sraittei; af Krigens Rædsler. Da Tyskerne nu som bekendt betragter Relgien som tysk Provins, har tyske Myndigheder udstedt et Dekret, der gaar ud paa, at hele deu

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.