Norðlýsi - 30.07.1915, Side 3

Norðlýsi - 30.07.1915, Side 3
Fixiilcdes at do kau blive til Gayn Kiiavel for os Pæringer som for lmris ijandsmænd. Det er ikke saa sjieldent iit iagttage det modsatte fra Rejiende, der i deres Publikationer bærer Præ- get af det Steni]>el, der ot'te med Rehiendighed fra en vis Side paatrvk- kes saadanne. r. g. Ofav. Skont vi statsretlig set sknlde fejre Grnndlovsdagen den 5 Juni, saa liar đenne politiske Frihedsfett ikko det Præg over sig heroppe so:n nede i Danmark. Det eneste, man nuerker til Grundlovsdag hos os er, at vore Skoler og Rutikker er lukkede. Voro Fiskere benytter denne Dag ligesom almíndelisf Søgnedage. Og med T»r- veredskaberne dinglende paa Skulđeren, ,<r;iar Arbejderen ud i Haugeu for nt rogto sin Dont. Saaledes er Forholdet, ihvertfal 1 for Bygderries Vedkom- moude. .Jeg veđ ikke om Sknnsens >Ge- neral«, som hedenfarno Michelseu i inunter Spøg kaldte ham, lađer Skan- scns Kanoner høre fra sig. Men er Gnvivdlovsdagen lidet agtet, saa har vi en ífommerfest, nem- lig—Olav den Helliges Dag den 29 Juli. Hvi Olav Konning den líellige har faaet saa liøj Hædbrsplads i Fær- oernes historiske Tradition, faar man at viđe, naar det ihnkommes at Lag- tinget fra Arilds Tiđ er traadt sammen paa selve Olav den Heliiges Dag. Om Folk nuomstuivder valfarter mere til Færøernes Mekka end de har gjort i fordums Dage, er vi ikke i Staiul til at bedømme; níen »Smiril« og de mange Motorbnađe, der ved Olaj kommer til Thorsliavn. fyldte med Mennesker, vidner om đen mæg- tigo Tilsti'ømning til Hovedstadeu paa Hellig Olavs Dag. I gamle Dage, var det langt mere idylli.sk at se vore sniukke Eo- baado koiume lydløst skridende iud nvod Valt'artsstedet. Fngtet man nu har den Fordel at være fri for at trække paa Aarerne, saa er Petroleumslugten og Motorens monotono Klapren en Dbehogelighed for de Bejsende • især dem, for livem et saadant Faitøj er fremmed. At mnn i længst forsvundne Dage søgte til Thorshavn, havđe sine gode Grunde: Legrætturin kom snminen (her tales om Tiden, før vort gamle Lagting blev opíueyet) og der var mange, der skulde fremlwgge deres Sager đer. Thorshavn var cneste Hnnđelsplads paa Færøerne, saa der var mange som vilđe gøre deres Indkøb for kommende Vinter. Men ak livor forandret! hvorfor skal man nn gaa til Thorshavn for at købe IJandelsvarer. Det skulde da være Gødning fra Amtskommunen. Dog, man behøver ikke engang at tage til Thorshavn for at købe sli- ge Bagateller. Hvnd der egentlig lokker Folk til Thorshavn ved Olaj Tiden er ikke let at forstaa. De Adspredelser, Byen byder pna, er saaniænd ikke overdaadige: Komedie, smn, uaar der tages Hensyn til at RpiUerne er uøvede og mangler Ud- dannelse, kan være eu interessant IJn- derkoldning for det nojsomme Publiknm. Saa har vi deu aarlige tilbagevendende Olavsøkudans, som er raer eller mindre mislykket, da den sammenstuvede Fol- kemængde uiuuliggør Dansens frie, icstetisko Bevægelser. Det eneste Ud- bytte, man har af en saadan Dans er at. Ens Klæder bliver overdængede næd Støv, som selvfølgelig ogsaa finder Vej ned i vore Lungeblærer. Og Lag- tinget! Hvor tnange mon đrager til Thorshavn i Anledning af dets Sam- mentrædm. Folk, som kommer i Kir- ken Hellig Olavs Dag, lægger ganske vist !\linke til Folkets l'dkaarne, som med de to »iodte« i Spidsen med værdig Mine og afmaalte Skridt ítmrscherer hen ad Kirkegulvet ind i det »Allerhelligste«. Vi Proletarer, som sidder paa Tilskuerpladsen skeler til d< m iif hare Misundelse. O! Absurditet! som Manden sa‘e. Hvis hedeufarue Niels Winther vidste, i hvilken Stilling vor hjemlige Folkerepræseutation befinder sig, vilde han ifore sig Sæk og Aske og uđraa- be; Finis Fserøeusæ! hvilket udlagt betyder: Det er ude med Færøerne! liiiiidnamsmanden Griinur Kamban har sikkert vieret besjælet af en stor Spaadomsevne, du han ined malmfyldt Stenune udtalte de bevingede Ord: »Meg man skilja øldir vilja dimmar liesar oyggjar hilja* Denne Olavsøka vil neppe afvige fra Kegeleu. Br. Kaj Inghol, som liar vir- ket her paa Norderøerne i ca. 9 Aar, skal om kort Tid afrejse herfra til sit nye Kmbede i Danmark. Det forekom- mer os lidt mærkeligt, at han i en Henvendelse til Norderøernes Læge- distrgt er gaaet ad en Omvej til Thorshavn for at. bringe nogle Afskeds- ord til de Mennesker, han i disse 9 Aar har arbojdet iblandt, særlig da vi er begynđt at udgive et Blad her paa Norđeraerne, som har flere Læsere her Nordpaa end »Dimma«. Men ikhe desmindre vil vi takke Dr. Ingbøl for samvittighedsfuhl og lang Tjeneste og til Afsked udtrykke Ordene: heUur og sælur! Fra IsJanđ. Kutterne Soli, Vidoy ogHaffari er hjemkoramet med en iFangst af hen- holdsvis 6000, 9500 og 10000 Torsk. Fiskeriudsigterne er bedre. líil Rusland bestræbe sig for at oprette et uafhængigt Jødelund. Er der noget Sted paa Jorden at Jøderne har lidt under fremmed Herredømme saa er det i Rusland. De Jødeforfølgelser, som der er gaaet for sig i det nittende Aarhnndrede, ja li- ge til vore Dage, er, efter hvad rus- siske Forfattere beretter, meget gru- somme; og dog er Jøderne ligesom andre rnssiske Statsborgertf nødt til at kænipe for đet Folk, som de i de- res Inđerste bærer et glødende Had til. Den russiske Generalissimns har ndstedt en Arnæbetaling til de jødiskø Soldater, i hvilkeu han henviser til, at talrige af disse foretager Flugtfor- søg, hvorefter han tilfejer, at han đesuagtet agter at. give deni Lejlighed til at vise deres Heltemod og Tro- skab irnod Fædrelaudet. Med Hensyn til Jodeland udtalte han, at der unđer Krigen mod Tyrkjet maa arbejdes imod at tilbageerobre Palæstiua til Jøderne, saa de kan leve der uafhæn- gige og sainlede. Under Henvisning til at sende jødiske Solđater til Kaukasus, udtaltø den russiske Gerieralissimus: »Det afliænger af eder, hvilken Behandling eders Stamme—og Tros- frænder skal viere Genstanđ for under og efter Krigen. Hvis I tilbageerobrer Palæstina vil en ny Berommelse blom- stre frem for Jodedommen«. Saaledes lød Ordene, men om de nogensinde bliver opfyldt, faar Tideu vise. Belgion. Man skulde tro, at belgisk Jonl var saa gónnemfuret med Granater, at det var umuligt, at Landet knnde frem- bringe noget. Selvfølgeligt kan mari gaa nd fra, at der findes enkelte Plet- ter, som ikke er blevet smittet af Krigens Rædsler. Da Tyskerne nu som bekendt betragter Belgien som tysk Provins, har tyske Myndigheder udstedt et Dekret, der gaar ud paa, at hele dec

x

Norðlýsi

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.