Norðlýsi - 30.07.1915, Blaðsíða 3
Fixiilcdes at do kau blive til Gayn
Kiiavel for os Pæringer som for lmris
ijandsmænd. Det er ikke saa sjieldent
iit iagttage det modsatte fra Rejiende,
der i deres Publikationer bærer Præ-
get af det Steni]>el, der ot'te med
Rehiendighed fra en vis Side paatrvk-
kes saadanne.
r. g.
Ofav.
Skont vi statsretlig set sknlde
fejre Grnndlovsdagen den 5 Juni, saa
liar đenne politiske Frihedsfett ikko
det Præg over sig heroppe so:n nede
i Danmark. Det eneste, man nuerker
til Grundlovsdag hos os er, at vore
Skoler og Rutikker er lukkede. Voro
Fiskere benytter denne Dag ligesom
almíndelisf Søgnedage. Og med T»r-
veredskaberne dinglende paa Skulđeren,
,<r;iar Arbejderen ud i Haugeu for nt
rogto sin Dont. Saaledes er Forholdet,
ihvertfal 1 for Bygderries Vedkom-
moude.
.Jeg veđ ikke om Sknnsens >Ge-
neral«, som hedenfarno Michelseu i
inunter Spøg kaldte ham, lađer Skan-
scns Kanoner høre fra sig.
Men er Gnvivdlovsdagen lidet
agtet, saa har vi en ífommerfest, nem-
lig—Olav den Helliges Dag den
29 Juli.
Hvi Olav Konning den líellige
har faaet saa liøj Hædbrsplads i Fær-
oernes historiske Tradition, faar man
at viđe, naar det ihnkommes at Lag-
tinget fra Arilds Tiđ er traadt sammen
paa selve Olav den Heliiges Dag.
Om Folk nuomstuivder valfarter
mere til Færøernes Mekka end de har
gjort i fordums Dage, er vi ikke i
Staiul til at bedømme; níen »Smiril«
og de mange Motorbnađe, der ved
Olaj kommer til Thorsliavn. fyldte
med Mennesker, vidner om đen mæg-
tigo Tilsti'ømning til Hovedstadeu paa
Hellig Olavs Dag.
I gamle Dage, var det langt
mere idylli.sk at se vore sniukke Eo-
baado koiume lydløst skridende iud nvod
Valt'artsstedet. Fngtet man nu har
den Fordel at være fri for at trække
paa Aarerne, saa er Petroleumslugten
og Motorens monotono Klapren en
Dbehogelighed for de Bejsende • især
dem, for livem et saadant Faitøj er
fremmed. At mnn i længst forsvundne
Dage søgte til Thorshavn, havđe sine
gode Grunde: Legrætturin kom snminen
(her tales om Tiden, før vort gamle
Lagting blev opíueyet) og der var mange,
der skulde fremlwgge deres Sager đer.
Thorshavn var cneste Hnnđelsplads paa
Færøerne, saa der var mange som vilđe
gøre deres Indkøb for kommende Vinter.
Men ak livor forandret! hvorfor
skal man nn gaa til Thorshavn for at
købe IJandelsvarer. Det skulde da
være Gødning fra Amtskommunen.
Dog, man behøver ikke engang
at tage til Thorshavn for at købe sli-
ge Bagateller. Hvnd der egentlig
lokker Folk til Thorshavn ved Olaj
Tiden er ikke let at forstaa.
De Adspredelser, Byen byder pna,
er saaniænd ikke overdaadige: Komedie,
smn, uaar der tages Hensyn til at
RpiUerne er uøvede og mangler Ud-
dannelse, kan være eu interessant IJn-
derkoldning for det nojsomme Publiknm.
Saa har vi deu aarlige tilbagevendende
Olavsøkudans, som er raer eller mindre
mislykket, da den sammenstuvede Fol-
kemængde uiuuliggør Dansens frie,
icstetisko Bevægelser. Det eneste Ud-
bytte, man har af en saadan Dans er
at. Ens Klæder bliver overdængede næd
Støv, som selvfølgelig ogsaa finder
Vej ned i vore Lungeblærer. Og Lag-
tinget! Hvor tnange mon đrager til
Thorshavn i Anledning af dets Sam-
mentrædm. Folk, som kommer i Kir-
ken Hellig Olavs Dag, lægger ganske
vist !\linke til Folkets l'dkaarne, som
med de to »iodte« i Spidsen med
værdig Mine og afmaalte Skridt
ítmrscherer hen ad Kirkegulvet ind i
det »Allerhelligste«. Vi Proletarer, som
sidder paa Tilskuerpladsen skeler til
d< m iif hare Misundelse. O! Absurditet!
som Manden sa‘e.
Hvis hedeufarue Niels Winther
vidste, i hvilken Stilling vor hjemlige
Folkerepræseutation befinder sig, vilde
han ifore sig Sæk og Aske og uđraa-
be; Finis Fserøeusæ! hvilket udlagt
betyder: Det er ude med Færøerne!
liiiiidnamsmanden Griinur Kamban har
sikkert vieret besjælet af en stor
Spaadomsevne, du han ined malmfyldt
Stenune udtalte de bevingede Ord:
»Meg man skilja øldir vilja
dimmar liesar oyggjar hilja*
Denne Olavsøka vil neppe afvige
fra Kegeleu.
Br. Kaj Inghol, som liar vir-
ket her paa Norderøerne i ca. 9 Aar,
skal om kort Tid afrejse herfra til sit
nye Kmbede i Danmark. Det forekom-
mer os lidt mærkeligt, at han i en
Henvendelse til Norderøernes Læge-
distrgt er gaaet ad en Omvej til
Thorshavn for at. bringe nogle Afskeds-
ord til de Mennesker, han i disse 9
Aar har arbojdet iblandt, særlig da vi
er begynđt at udgive et Blad her paa
Norđeraerne, som har flere Læsere
her Nordpaa end »Dimma«. Men ikhe
desmindre vil vi takke Dr. Ingbøl for
samvittighedsfuhl og lang Tjeneste og
til Afsked udtrykke Ordene: heUur og
sælur!
Fra IsJanđ.
Kutterne Soli, Vidoy ogHaffari er
hjemkoramet med en iFangst af hen-
holdsvis 6000, 9500 og 10000 Torsk.
Fiskeriudsigterne er bedre.
líil Rusland bestræbe
sig for
at oprette et uafhængigt Jødelund.
Er der noget Sted paa Jorden
at Jøderne har lidt under fremmed
Herredømme saa er det i Rusland. De
Jødeforfølgelser, som der er gaaet for
sig i det nittende Aarhnndrede, ja li-
ge til vore Dage, er, efter hvad rus-
siske Forfattere beretter, meget gru-
somme; og dog er Jøderne ligesom
andre rnssiske Statsborgertf nødt til
at kænipe for đet Folk, som de i de-
res Inđerste bærer et glødende Had til.
Den russiske Generalissimns har
ndstedt en Arnæbetaling til de jødiskø
Soldater, i hvilkeu han henviser til,
at talrige af disse foretager Flugtfor-
søg, hvorefter han tilfejer, at han
đesuagtet agter at. give deni Lejlighed
til at vise deres Heltemod og Tro-
skab irnod Fædrelaudet. Med Hensyn
til Jodeland udtalte han, at der unđer
Krigen mod Tyrkjet maa arbejdes
imod at tilbageerobre Palæstiua til
Jøderne, saa de kan leve der uafhæn-
gige og sainlede.
Under Henvisning til at sende
jødiske Solđater til Kaukasus, udtaltø
den russiske Gerieralissimus:
»Det afliænger af eder, hvilken
Behandling eders Stamme—og Tros-
frænder skal viere Genstanđ for under
og efter Krigen. Hvis I tilbageerobrer
Palæstina vil en ny Berommelse blom-
stre frem for Jodedommen«.
Saaledes lød Ordene, men om de
nogensinde bliver opfyldt, faar Tideu
vise.
Belgion.
Man skulde tro, at belgisk Jonl
var saa gónnemfuret med Granater, at
det var umuligt, at Landet knnde frem-
bringe noget. Selvfølgeligt kan mari
gaa nd fra, at der findes enkelte Plet-
ter, som ikke er blevet smittet af
Krigens Rædsler. Da Tyskerne nu som
bekendt betragter Belgien som tysk
Provins, har tyske Myndigheder udstedt
et Dekret, der gaar ud paa, at hele dec