Norðlýsi - 13.08.1915, Qupperneq 1

#
Forste Aargang. Nr. 3. Klaksvig. Fredag den 13. Angust 1915. Firo Sider. - Syv Ore
jjÍNordlysi4* udkominer liver-
anden Fređng og koster 1,80 Kr.
om Aarct eller 90 Oro halvnnrlig.
Annoncepris er 10 Øre pr.
Petitlinie
Det svundne SCs*igsaar.
Krig er det mest brutale
Tdslag- a£ menneskelig Her-
skesyge og Nid.
Et Aar er svundet. Blodige
Karnpe har krævet Hundredtusinder af
Menneskeliv, uden man endnu kan af-
gere livem Sejren tilfalder. Aaret har
van-ot et Blođaar, et Sorg-ens Aar,
Millioner af Mødre har fældet stridø
Taaror over dem, der er ofret paa
Krig-.saiteret. Vi, der bor afsonijret
íi'a Krigskuepladsen, har meget vage
Forestillinger om den Nod og Eleudig-
hed, der er kommen til Huse viđe om
Jjando. Hvornaar det vil blive slut
med disse nhyggelige Menneskeslagter-
ier, ved ikke engang de vise Kejsere,
Konger og Præsidenter, men som
Forholdene nu stiller sig er der ringe
kdsigt for en snarlig Afslutning.
Naar denne Krigs Historie engang
bliver nedskrevet, vil man mindes
Steđer som Liege, Antwerpen, Eeims,
Marne, o, m. a. mod Vest. Mod
Øst har de blođigste Kampe raset i
Lalizien, særlig oinkring Fæstningerne
Pzrein.ysl og Lemberg.
/Selv om Krigen ikke skulđe naa
rs Alderen, saa vil der uden
Tvivl være mange blodige Siag tilba-
ge, som Fremtiden vil være Vidne til.
At Krigen snarere vil tijtage i
Volđsomhed, viser bedst de engelske
Lestræbelser for at skaffe don mest
mulige Mængde Ammuhition tilveje. IJet,
det gældvr, er, at Granatregnen skal
antage den mest voldsomme Karakter.
Havet, der ejer saa uberegncligo
store Kigdomme, har siden Krigens
Begyndelse begravet uliyre Værdier i
sit Skod. Den store Amerikadamper
Lvsitanias og de mange Slagskibes og \
Krydseres Undergang er et illustreren-
de Eksempel liorpaa. Naar Krigen
engang er bragt til Ende, vil der blive
afgjort livem af de krigsforende
Magter vil erstatte de neutrale Lanđe
det Tab, deres Handelsflaade liar lidt.
At denne Krig, som med Ilette
bærer Navnet Verdenskrig, sætter sine
Spor Jorden over, ses bedst af den
umaađelige Prisstigning paa alle Fo-
devarer.
Det vil liuskes, at Lagtinget ved
Krigens Udbriul nedsatte det saakalđte
» Velfærdsudvalg«, dcr lienleder Ens
Tanker paa den store franske Eevo-
lution; men det er selvsagt lielt anđre
Forbold Lagtingets »Velfærdsudvalg»
kommer til at arbejde nnder. Da vi
ved denne Tid i Fjor ikke var sikre
paa, om Forbinđelson íiied »Moderlan-
det« kunde blive vedligeholdt, tingede
det vLse Areopagos - Kaad, hvorledes vi
bedst kunde sikre os mod Brødmangel:
Om man i Tilfælde af, at Vejen blev
spærret mod Øst, ikke skulde sætte
Kursen mod Vest til Amerika.
Beslutningen blev, efter lange
og vidtløftige Overvejelser, taget..
Lagtinget skulde optræde som Mellem-
liandlor. Danske Kommisionærer skulde
sende Varer til Lagtinget og Køb-
mændene igen købe fra Lagtinget.
A1 Mellemhandel fordyrer Varerne
og det skulđo .synes underligt for os
uindviede om denne đannede en Und-
tagelse. Selv om Lagtingets Fortje-
neste ikke liar været stor, saa maatte
jo Købmænd uden for Thorshavn be-
tale dobbolt Losuing og Fragt i
Stedet for at faa Varerne direkte
fra Udlandet til Bestemmelsesstedet.
At Varerne af den Grund blov
dyrere end sædvanligt, naar de kom
ud paa Bygderne, er ikke utroligt.
Hvis Lagtinget vilde afværge,
at Færinger skuldø lido Brødmaugel,
var det tilstrækkeligt, at det forsynede
sig med en passende Ivornbeholdning
og ‘lade Købmændene om Eesten. Det
kunde være tidsnok at sælge Lagtingets
Belioldning, naar Fæi'øerno traadte
ind i den kritiske Periode, at vor
Tilførsel blev standset, og den færø-
ske Købmandstand ikke kunde magte
mer. Da først skulde vort »Velfærds-
udvalg« vise sin Virksomhed over for
det færøske Samfnnd. Men de Dage
lxar vi desbedre endnu ikke oplevet.
Alt i alt kan man ikke sige, at
đisse Krigens Tider liar været daarlige
for vore Øer. Skønt Prisen paa ind-
forte Varer er steget forholdsvis
meget, saa er vore Udførselsprodukter
naaet en liidtil nhørt Pris. Bønderne
faar omtrent det tre - liređobbelte fcr
Ulđ. Men paá den auđen Side vil det
være en folelig Udgift for vor Fat-
tigbefolkning at skaffe Stof til Klæ-
der. Thi der er ikke saa faa Farai-
lier nutildags, som ikke har et eneste
Faar, de kau plukke Ulden af. Takket
være de høje Fiskepriser er der
Mulighed for at vore Fiskeridrivende
ved Flid og Sparsomhed klarer sig
gennem den økonomiske Krise, som
Krigen meliører og som vi ogsaa,
trods vor afsondređe Beliggenlved,
bliver berort af. Hvad det forbigang-
ne Krigsaar har været for Færøerne,
har vi ikke Grund til at klage. Hvad
Fremtiden bærer i sit Skød, har vi
ikke Forudseenhed og Spaađomskraít
nok til at knnne uđtale os om. Men
det var heldigt foi' vort Samfund, om
Folk udrustede sig til daarligere
Tider end dem vi har for Øjeblikket,
selv om disse ikke kommer—desbeđre.
Vore Sygekasser.
Paa neppe noget Omraade er der
i de seuere Tider foregaaet en saa
rivende Udvikling og Vækst, som sket