Norðlýsi - 27.08.1915, Blaðsíða 1

Første Aargang. Nr. 4.
Klaksvig. Fredag dcn 27. August 1915.
Fire Sider. - Syv Ore
„NordIysi“ udkommer liver-
andcn Fredag og koster 1,80 Iír.
om Aarct ellcr 00 Øre lmlvaarlig.
Annoncepris er 10 Øre pr.
Petitlinie
Storhvalfangsten.
Fangst af Storhvaler, som for
ca. 24 Aar siden begynđte her ' paa
Færøerne, ved at Grøn anlag-de sin
Station paa Gjanoyri, blev hilst
af Befolkningen med Glæde, da Stor-
hvalerne, som dengang fandtes i en
ikke ringe Mængde, var liđt. farlige
for Smaabaadene, og dels fordi man
kunde faa godt Hvalkød næsten gratis
eller hele Baadladninger paa ca. 2
Tons for 10 Kroner. Hvilken uhyre
Forandring er der ikke sket i den
forløbne Aarrække! Priserne paa
Hvalkød er nn steget til det mange
mange - dobbelte.
At man nu kan købe Storhvalkød
for 10 Øre pr. Kilo, kan ikke siges
at være særdeles fordelagtigt, naar
det tages i Betragtning, at man sæl-
ger Sej for 6 Øre pr. Kilo.
Og den Fornøjelse vi har af at
have Hvalstationome heroppe, særlig
đa vi ved, de đrives overvejende med
fremmed Kapital, er ikke saa straa-
lende, da man kan skønne at denne
Bedrift er til stor, ja ubodelig Skade
for Færøerne, idet Sildetrækket utvivl-
Somt liar været gođt her ved Færøor-
no som ved Norge og Island, men nu
i en lang Aarrække, livor Sildefang-
sten or bleven drevet nogenlunde
energisk, har været langtfra tilfred-
stillende.
Som vistnok đe fleste bektndt
jager Storhválen Silden, og det er
derfór af allerstørste Interesse, at. den
kommer saa nær L»nd som niuligt, da
Torsken gođt kan lide disse smaa
blanke Fisk og geme følger i deres
Fodspor. Men Hvalfangernes skaansel-
løse Jagt har bortskræmmet Storliva-
len fra vort Eilands Grænser. Det
fortjener endvidere at noteres, at Sæ-
lerne ligesom ved Norge ogsaa her har
været i tiltagende, efter som Hvalernes
Antal formindskedes.
Naar man betænker, fat Storhvalen og-
Baa har sin Mission i Fiskeriets
Tjeneste, kan en saadan Udryddelse
være skæbnesvanger; og en hensynsløs
Udrydđelse bliver ikke taget i Be-
tragtning af Hvalfangerne, som har
drevet Fortjenesten op til 60 pro Cent'
og altid liar den Uđvej, at de kan
flytte til bedre Jagtfelter, naar Drif-
ten ikke kan bære sig.
Naar der tages Hensyn til, at
Hvalkød bliver solgt for samme Pris
som Fisk, kommer man uvilkaarligt til
det Kesultat, at Storhvalfangsten er nden
ringeste Nytte for Samfundet, frareg-
net den Smule Afgift Lagtinget mod-
tager. Men den Hvalafgift opvejer
saare lidet det Tab, Fiskeriet
lider ved Hvalfangsten, som ovenfor
paavist.
Hvalernes Mængde var efterhaanden
bleven saa lille, at Fangsten ikke
kunde betale sig, hvorfor de fleste
Selskaber liar indstillet Driften. Nu
er det Sydhavets uhyre Hvalrigdom, som
har lokket Hvalfangerne sydpaa.
Efter at Hvalbaađenes Antal her
ved Færøerne er svundet stærkt ind,
og Jagten paa Storhval derved er
forholdsvis mindre, har der baade sid-
ste Sommer og atter i Aar yist sig
store Stimer af Sild her ved Færøor-
ne og tildels ogsaa Fisk.
Det er yderst beklageligt for
vor Fiskerbefolkning at den ene Fak-
tor efter den anden skal ødelægge
vore ellers rige Fiskegrunde. Yi har
set, hvorledes Trawlere i mange Aar
har bortført uvurderlige Fiskemængder
fra Vore Fiskebanker, uden at vi har
kunnet lofte en enesto Fingor for at
forhindre dot, og uden at vi havde Ka-
pital nok til at optage Konkurrensen.
Nu har vi til Slutning oplevet det
triste Faktum, at norske Hvalfangere,
som vi selv har været med til at give
Indpas her paa Øerne, har ved deres
skaanselløse Jagt bidraget til at fjer-
ne det, som tiltrækker Fisken og sam-
tidig det vigtigste Agn. Vi synes det
kunde være paa sin Plads, om vort
Lagting havde et vaagent Øje over
for den Fare, som har indsneget sig,
den Tid Storhvalfangst er drevet her
ved Færøerne. Og selv om man liar
Hensyn at tage overfor Færinger,
som har Penge i disse Foretagender,
kan man ikke noksom tage Henryn til
det Tab, vort Fiskeri lider ved eu
saadan Drift.
DEN FÆROSKE BRANDFOR-
SIKRING
Det har længe været Tale om,
at vi her paa Færøerne skulde liave
vor egen Branđforsikring. Lagtinget
liar nu i Aar taget denne Sag op til
Overvejelse. Ifølge Lagtingsreferat ser
det ud, som denne Sag ligesom mange an-
dre har antaget politisk Farye, hvil-
ket maa siges at være særdeles uhel-
digt, da Folkestemningen vil rette sig
herefter. I en Sag, der er af saa stor
Vigtigked som denne, vilde det hjælpe
meget til dens Gennemforelse, om
Lagtingets Medlemmer kunde forhandle
med den størst mulige Enighed, i
Modsætning til nu, hvor der imellem
dem er ot »svælgenđe Dyb«.
Sambandets Ledere kommer alle-
sammen frem med Betænkeligheder,
medens Selvstyrepartiets Medlemmer
fremsætter deres lyse Opfattolse af
Sagen.
Det er i sin Orden, at man i en
Sag afvejer hvad der taler for og
imod, men đen kloge Politikers Opgave
skulde være at overvinde Vanske-